Klimaforandring og svampe som meldug

Relaterede dokumenter
Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Udbytte og proteinindhold i byg under forventede fremtidige klimaforhold med forhøjet temperatur, [CO 2 ] og [O 3 ]

Clonostachys rosea en svamp, der kan bekæmpe sygdomme i korn

Forsvar mod meldug i byg 8/1-07

Septoria i hvede forsvarsreaktioner

det stærkeste svampemiddel til byg

Meldug er almindelig udbredt...

Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan

Vaccination af bygplanter

Herning HF og VUC 17bic / HP. kort forklare opbygningen af pro- og eukaryote celler og gennemgå forskelle mellem dem.

Det begynder med os.

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Med udgangspunkt i øvelsen Fotosyntese og vedlagte materiale ønskes at du: Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem.

Fysiologiske bladpletter i korn

Økologisk sortsudvikling Vårbyg. Lene Krusell Vårbyg forædler

Plant-endophyte interactions: potentials and challenges

Kan vi varsle for knoldbægersvamp i vinterraps? Pia Heltoft Jensen, Bioforsk Øst Apelsvoll Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug Lisa

Hoveddata på bygsygdommenes biologi

Læseplan for faget biologi

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Biologi. 8 og 9. kl. Indhold. 8. klasse. De levende organismer og deres omgivende natur

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

1. Er jorden blevet varmere?

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

Miljø: temperatur, fugtighed Fænotype: morfologi, adfærd. Tilpasning. Miljø & stress. Gener: Genetisk variation, selektion

Undervisningen på trin 1 skal lede frem mod at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder der sætter dem i stand til at :

Nr 1. Fra gen til protein

Vekselvirkning mellem gødning og sygdomme

OZONE FUMIGATION IN AN ONGOING CLIMATE CHANGE PROJECT. Teis Nørgaard Mikkelsen DTU, Institut for kemiteknik

Eksamensspørgsmål 3gbicef11801, Bio C uden bilag

Gør rede for cellernes opbygning. Kom herunder ind på forskellen mellem plante- og dyreceller.

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2007 Biologi - facitliste

3y Bioteknologi A. Lærere TK og JM. Eksamensspørgsmål uden bilag

Fotosyntese og respiration

Kartoflens genetiske puslespil

Glyphosat som vækstfremmer? Claus Felby, Jens Streibig og Nina Cedergreen

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Section meeting # in R-322

BLADPLET (ALTERNARIA) BEKÆMPELKSESSTRATEGIER OG RISIKO FOR RESISTENS

Undervisningsbeskrivelse for Fjern Bio C

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Gulrust i hvede - nuværende og kommende udfordringer

Mikrobielle interaktioner i rodzonen og betydningen for næringsstoffer

Faglig årsplan Skolerne i Oure Sport & Performance

Indeklimaets udfordringer. Hvad ved vi, og hvad kan vi gøre? Claus Sørensen, Frederikshavn Kommune

Røde nåle i nordmannsgran og nobilis Lars Bo Pedersen Ulrik Braüner Nielsen

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

DERFOR ER HOLISTISK AFGRÆSNING BEDRE FOR KLIMAET 21 gode grunde fra dansk praksis. Oplæg økologisk kongres 30/ v. Michael Kjerkegaard

Undervisningsbeskrivelse

Planteproduktion i landbruget

Ny interaktion mellem jordbrug og forskning

FM og bæredygtighed. Susanne Balslev Nielsen, CFM DTU. Claes Brylle Hallqvist, DFM, Bispebjerg Hospital. Kirsten Ramskov Galamba, CFM DTU

Opera i majs. - resultatet bliver bare bedre! Forvent mere

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen

HTX 1.4 Biologi C Fotosyntese og respiration

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Onsdag den 10. maj 2000 kl

Indeklima og produktivitet. Pawel Wargocki

Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi

Focus på udbyttejagt - tænk anderledes. DLG VækstForum 2013 v/jakob Skodborg-Jensen

Grønne tages multifunktionalitet

Kan luftforurening give pollenallergi?

Undervisningsbeskrivelse

Udfordringen. Forstå udfordringen

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

Så let kan det gøres To midler til alt korn. HVEDE: Septoria DTR Gulrust Brunrust Hvedemeldug. BYG: Bygbladplet Bygrust Skoldplet Bygmeldug

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Undervisningsbeskrivelse

Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007

Hvad er en god vårbyg til økologisk jordbrug?

Eksamensspørgsmål 3bbicfh1. Med udgangspunkt i vedlagt materiale og relevante øvelser ønskes at du:

Optimeret brug af svampemidler i korn

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Klimaændringer og deres betydning for afgrødevalg

Undervisningsbeskrivelse

Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

Nye og traditionelle metoder i planteforædling. Søren K. Rasmussen Institut for Plante- og Jordbrugsvidenskab, 27. september 2016

Undervisningsbeskrivelse

FAUPE Forbedring af Afgrødernes Udbytte og Produktionsmæssige Egenskaber

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

TOMATSORTSFORSØG 2014

BRANCHEUDVALGET FOR FRØ Danish Seed Council Axeltorv 3, 1609 København V

Erfaringer fra 2011 og. strategier for planteværn 2012

Vækstregulering og svampebekæmpelse i korn. Hanne K. Kristensen 8. februar 2016

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

C12 Klimavenlig planteproduktion

Kan droner bruges i økologisk planteavl? Jesper Rasmussen (jer@plen.ku.dk) Institut for Plante og Miljøvidenskab, KU

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse

Forskere tog fejl: Den grønne planet set fra oven FAKTA

Studieplan for naturvidenskabelig faggruppe,

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Undervisningsbeskrivelse

Transkript:

Klimaforandring og svampe som meldug Hvordan vil forøget CO 2, ozon og temperatur påvirke plantesygdomme? Lektor Michael F. Lyngkjær Email: mlyn@life.ku.dk

Hvorfor? o Vores klima ændrer sig o Klima faktorer påvirker afgrøders fysiologi, vækst og kvalitet o Hvilken betydning har dette for modtagelighed overfor sygdomsfremkaldende svampe? Dias 2

Fremtidens klima Hvad kan vi forvente: o Koncentrationen af drivhusgasser vil stige -(CO 2, troposfærisk ozon og andre) o => øget temperatur og ændret nedbørsmønster Dias 3

CO 2 og temperatur Afgrøder påvirkes af CO 2 og temperatur o Udbytte kan gå begge veje (uklart) o Øget temperatur fremmer vækst, men mindsker vækstperioden o Øget CO 2 fremmer vækst ved at øge fotosyntesen, men kan mindske næringsstof optag o Vi ved meget lidt om betydningen af kombineret stigning af CO 2 og temperatur Dias 4

Troposfærisk ozon (hvad vi indånder) - dannes primært fra fotokemiske reaktioner mellem to store klasser af luftforurenende stoffer, flygtige organiske forbindelser (VOC) og nitrogenoxider (NOx) Vind Nox + VOC + sollys => Ozone Dias 5

Hvordan kan vi så undersøge sammenhængen mellem fremtidige klimaændringer og sygdomme i afgrøder på ordentlig vis? Dias 6

Dias 7

RERAF = Risø Environmental Risk Assessment Facility Dias 8

Dias 9

Dias 10

Klimakamre RERAF Behandling (klima faktor) Nuværende (2011) CO 2 Ozon (dag/nat) Temperatur (dag/nat) 385 ppm 20/20 ppb 19/12 C CO 2 700 ppm 20/20 ppb 19/12 C Temperatur 385 ppm 20/20 ppb 24/17 C Ozon 385 ppm 60/20 ppb 19/12 C CO 2 +temperatur 700 ppm 20/20 ppb 24/17 C CO 2 +temperatur + ozon (2075) 700 ppm 60/20 ppb 24/17 C Den røde tekst indikerer de forhøjede værdier Dias 11

Nøgle-spørgsmål: 1. Hvordan påvirker CO 2, ozon og temperatur bygplanters sygdomsresistens - enkeltvis og i kombination? 2. Er der forskel på hvordan resistens mod biotrofe svampe som f.eks. meldug og nekrotrofiske svampe som f.eks. bipolaris bladplet påvirkes? Dias 12

Bipolaris bladplet og klimaændringer o Bipolaris bladplet har en nekrotrof livsstil (den dræber de planteceller der inficeres) o Nekroser (bladpletter) induceres indenfor 48 time efter smitte o Oxidativt stress øger celledød o Vores hypotese er, at klimatiske ændringer vil øge modtagelighed til Bipolaris bladplet pga øget oxidativt stress og svampens nekrotrofiske Bipolaris sorokiniana livsstil Dias 13

Dias 14

Dias 15

Dias 16

Dias 17

Pletter/blad Lessions/leaf Antal bladpletter Sygt bladareal i % 30 25 20 * * 60 50 40 * * * * 15 30 10 20 5 10 0 0 3 dage efter smitte 7 dage efter smitte Dias 18

ng svampe DNA / ng byg DNA ITSI/EFO Svampebiomasse i bygbladene 1,2 1,0 0,8 0,6 0,4 0,2 0,0 Dias 19

Bipolaris bladplet og klimaændringer o Klimaændringer vil give øget sygdomssymptomer o Modtagelighed er temperaturafhængig o Der ikke umiddelbart sammenhæng mellem niveau af svampeinfektion og symptomer! Dias 20

Meldug o Meldug er en obligat biotrof svamp, dvs at den skal optage føde fra levende bladceller o Oxidativt stress er vigtigt for plantens resistens o Vores hypotese er, at klimatiske ændringer vil øge planternes resistens mod meldug pga øget oxidativt stress og svampens biotrofiske livsstil Blumeria graminis Dias 21

% Infektion Infection 25 Meldug * 20 15 10 5 * 0 * Dias 22

Meldug o Øget temperatur og ozon koncentration medfører øget resistens o Men kombination af øget temperatur og ozon sammen med CO 2 medfører overraskende øget modtagelighed! Dias 23

Konklusion o Det er nødvendigt at udføre kombinationsforsøg med flere klimafaktorer på en gang o Gerne under markforhold o Ved forædling af resistens mod bipolaris bladplet vil det være gavnligt at benytte både niveauet af svampeinfektion og omfanget af symptomer Dias 24

Fremtid: o Vi måler vækst, fotosyntese, ekspression af gener og indhold af metabolitter for at forstå de cellulære processer der påvirkes af øget CO 2, temperatur og ozon o Variation i respons til klimaændringer i forskellige plante genotyper bliver testet o Betydning af tilgængeligt vand vil blive undersøgt Dias 25

Tak til LIFE Gowda Rayapuram Bolette Lind Mikkelsen Risø DTU: Georg Frenck Teis Mikkelsen Rikke Bagger Jørgensen Planteforædlerene: Sejet Nordic Seed A/S Nordisk genbank Det Frie Forskningsråd Teknologi og Produktion og SOAR PhD skole for finansiel støtte Dias 26