Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og på landet. Der blev ikke talt om fag, men opremset en række færdigheder, som børnene skulle lære: Religion, Skrivning og Regning samt Læsning [og] ordentlig Sang som anordningen for landsbyskolerne lød. Mens børnene lærte at læse, kunne læsningen dog bruges til også at give dem viden om en lang række andre emner, og anordningen krævede, at der særligt skulle læses bøger, hvis indhold kunne gøre børnene klogere. Ved læsning skulle derfor bruges bøger, der danne Børnenes Sindelag, og som indeholde et kort begreb om deres Fædrelands Historie og Geographie, samtidig bør der ved al Underviisning søges Leilighed til passende Forstandsøvelser for de unge. For at opnå dette benyttede man i udstrakt grad Læsebøger dvs. bøger, der indeholdt tekster om alt mellem himmel og jord, i en stigende sværhedsgrad. Børnene i en klasse kunne befinde sig på meget forskelligt trin ift. læsefærdighed, men da der i læseundervisningen ikke var tale om klasseundervisning i moderne forstand, gjorde det heller ikke noget, at børnene ikke nødvendigvis havde den samme læsebog. De havde ofte arvet en fra forældre eller søskende, eller kunne låne en, hvis skolen var så heldig at have nogle eksemplarer til rådighed. Nogle Læsebøger var dog mere udbredte end andre, og særligt Peder Hjorts læsebog, der bar titlen Den danske Børneven, var utrolig populær og kom i adskillige udgaver hele vejen op gennem 1800-tallet fra sin udgivelse i 1839. Den danske Børneven indeholdt meget forskellige teksttyper fra korte ordsprog, morsomme historier, gåder, lange geografiske og naturhistoriske tekster og en del historisk og bibelsk stof. Netop fordi datidens undervisning var en blanding af individuel overhøring, læsen-indenad og måske fælles fortælling eller undervisning fra lærerens side, er det svært at kopiere og fuldstædig beskrive, hvordan der er blevet undervist efter Hjorts læsebog. Vi har valgt en række tekster, som stadig kan vække genklang hos nutidens børn, og måske give dem et mere nuanceret indtryk af datidens skolegang. Det gælder bl.a. de gåder som Hjorts læsebog også indeholder. Vi ved ikke præcist, hvordan de er indgået i undervisningen, men de er formentlig med i bogen for både at anspore børnene til selve det at læse, og som de forstandsøvelser som lovgivningen også fordrede. Det væsentligste mål med skolens undervisning var at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangeliske-christelige lære. Det religiøse stof blev indlært i religionstimerne, men også via læsebogen. Her var en lang række historier med moralsk indhold, der med konkrete eksempler lærte børnene næstekærlig og retskaffen opførsel. Det kunne være fortællinger om, hvordan en gruppe børn hjalp et fattigt eller sygt barn eller om børn, der udviste godhed mod en tigger eller et forkomment dyr. Forbillederne var naturligvis kristne: Den barmhjertige samaritaner og Jesus selv. 1
Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist i skolen i 1860erne-70erne. Vi har valgt at arbejde med to originale tekster fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858. Man kan vælge at lade eleverne læse de originale tekster med krøllede bogstaver, men vi har også vedlagt en oversat tekst, som man kan benytte, således at hele lektionen ikke går med at tyde bogstaver, ord og sætninger. Samtidigt er der vedlagt en tekst med ordforklaringer på de ord, der kan være for gammeldags. Vælger man at arbejde med gotiske bogstaver, kan fokus i denne lektion handle om tidligere skrifttyper og sprogets udvikling. Man kan i den forbindelse lade eleverne udføre skriveøvelser og evt. skrive et brev med gotisk skrift. I afprøvningen af dette materiale fangede det de fleste elever, at skrive med pen og blæk. Rigsarkivet har udarbejdet et bagrundskriv for et sådan arbejde, som man finder her 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette bl.a. gennem tekster fra en af datidens originale læsebøger. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får kendskab til tekster, der er henvendt til børn i denne periode og som med tydelighed udtrykker en morale, der var kendetegnet for 1800-tallets børnelitteratur. Eleverne får mulighed for at arbejde med genfortælling og tolkning af disse originale tekster. 2
Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 60 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides, som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: 4.-7. klasse. Fag: Dansk. Baggrundsartikler Børneliv og skoleliv i et historisk perspektiv Børnelitteraturen og skolen historisk set Eksempler på overordnede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningen i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at sætte det læste i forhold til tekstens samtid. Eleverne får mulighed for at opnå viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder i dansk børnelitteratur. Eleverne får mulighed for at forklare, hvordan en tekst kan være et spejl på en historisk eller kulturel periode. Eleverne får mulighed for at orientere sig i tekstens dele. Eleverne får mulighed for at skimme en tekst og orientere sig i denne for derefter at kunne udlede tekstens formål. Eleverne får mulighed for at læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele. Eleverne får mulighed for at udlede dele af ords betydning fra konteksten. Eleverne får mulighed for at gengive hovedindholdet af teksten og vurdere tekstens perspektiv på emnet. Eleverne får mulighed for at opnå viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver. Eleverne får mulighed for at undersøge en teksts omtale af personer og omstændigheder og vurdere vinklingen. Eleverne får mulighed for at vurdere teksters anvendelighed. Eleverne får mulighed for at vurdere en litterær teksts kvalitet i forhold til kriterier som fx sandhed, vigtighed, aktualitet, anderledeshed og underholdningsværdi. Eleverne får mulighed for, undervejs i deres læsning, at skrive spørgsmål til teksten for at overvåge egen sprogforståelse. Eleverne får mulighed for at opnå viden om at læse på, mellem og bag linjerne. 3
Eleverne får mulighed for at drage følgeslutninger i en tekst ud fra de konkrete oplysninger, teksten giver. Eleverne får mulighed for at udtrykke tekstens stemning og opnå viden om måder at udtrykke teksters stemning på. Eleverne får mulighed for at udtrykke sig om, hvilke virkemidler en tekst benytter for at fremme en stemning. Eleverne får mulighed for at undersøge fortællerpositioner og opnå viden om fortælletyper. Eleverne får mulighed for at sammenfatte sin fortolkning og opnå viden om motiv og tema. Eleverne får mulighed for at skelne mellem, hvad en tekst handler om (motiv), og hvad den drejer sig om (tema). Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af perioden børnelitteratur og undervisningen, der blev anvendt i perioden. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter undervisningen uden den indledende samtale. Lad eleverne læse teksten og øve sig på at genfortælle denne så korrekt som det er muligt. Undervisningen foregik ofte som samtaler eller spørgsmål/svar med læreren ud fra den konkrete tekst. Der var ofte små skriveøvelser indlagt i undervisningen. Udform evt. en lille diktat på baggrund af de to tekster. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til skolelivet fra perioden, anskuelsesundervisningen og de opstillede læringsmål. 4
Konkrete undervisningsideer Start lektionen med at introducere begrebet børnelitteratur. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad dette begreb dækker over. Lad eleverne komme med konkrete bud på den børnelitteratur de kender. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byder ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvordan undervisningen foregik i perioden 1860 erne-70 erne, og det barnesyn der var. Introducer for eleverne de tekster I skal arbejde med, i denne lektion. Lad eleverne på baggrund af titlen, De gode Skolekammerater komme med deres bud på, hvad teksten handler om. Udlever teksten De gode Skolekammerater fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 til eleverne. Læs teksten højt og vægt gerne betoningen af ordene. Man kan vælge at udlevere en af de tre udgaver til hele klassen, eller man kan differentiere teksterne til eleverne. Lad eleverne læse teksten og notere ord og begreber de ikke forstår. Lad eleverne arbejde sammen to og to, og sammen finde et bud på ordets betydning. Tal med eleverne om tekstforståelsen og bed derefter eleverne læse teksten igen. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad teksten handler om. Lad eleverne komme med deres bud på motiv og tema. Udlever teksten De smaa Venner fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 til eleverne. Læs teksten højt og vægt gerne betoningen af ordene. Man kan vælge at udlevere en af de tre udgaver til hele klassen, eller man kan differentiere teksterne til eleverne. Lad eleverne læse teksten og notere ord og begreber de ikke forstår. Lad eleverne arbejde sammen to og to, og sammen finde et bud på ordnes betydning. Saml op på klassen, således at man sikre sig, at alle i klassen forstår teksten. Lad eleverne læse teksten højt for hinanden to og to, og bed dem udtale ordene korrekt som de står. Lad eleverne beskrive den umiddelbare stemning i denne tekst. Tal med eleverne om, hvilke virkemidler teksten benytter for at fremme denne stemning. Tal om tekstens budskab. Tal om moralen i denne tekst. Lad eleverne komme med deres bud på de to teksters fællestræk. 5
Tal med eleverne om de to teksters budskab og sæt dette ind i et historisk perspektiv for perioden. Lad eleverne forklare, hvordan disse tekster kan være et spejl af denne historiske periode. Lad eleverne vurdere teksternes kvalitet i forhold til en historisk indsigt i perioden og i forhold til deres underholdningsværdi. Hvis tiden tillader det, kan man lade eleverne, to og to, øve sig på at genfortælle et afsnit af hver sin tekst korrekt, og overhøre hinanden i dette. Da dette også er en del af lektionen for perioden 1920 erne 30 erne, vil vi anbefale, at man i den sidste del af lektionen arbejder med gåder og ordsprog fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858. Afslut evt. lektionen med at introducere eleverne for nogle af de gåder og evt. ordsprog, der fandtes i Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858. Lad eleverne prøve at tyde disse. Tal om, hvorfor mon læsebogen indeholdt sådanne gåder. Der er også et opslag med svære og lange ord, som eleverne dengang skulle lære. Det kunne også være en mulighed, at afslutte denne lektionen med at se på nogle af disse ord. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: 6
Læringsmål A. Eleverne kan forklare, hvordan teksten kan være et spejl på den historiske periode. B. Eleverne kan gengive hovedindholdet af teksten og vurdere tekstens perspektiv på emnet. C. Eleverne kan udtrykke sig om, hvilke virkemidler en tekst benytter for at fremme en stemning. Tegn på læring A. Eleverne kan forklare, hvordan teksten kan være et spejl på den historiske periode. Niveau 1: Eleven finder i teksten enkelte eksempler på karakteristika, der er kendetegnende for den periode, hvori teksten er blev skabt og læst af skolebørn. Niveau 2: Eleven finder og forklarer en række karakteristika og værdisæt, der er kendetegnende for den periode, hvori teksten er blev skabt og læst af skolebørn. Niveau 3: Eleven forklarer og vurderer, hvordan karakteristika og værdisæt, der er kendetegnende for en given periode, kommer til udtryk i teksten fra den pågældende periode. Udfordringsopgave Sammenlign de to tekster og find forskelle og ligheder i, hvordan karakteristika og værdisæt, der er kendetegnende for en given periode, kommer til udtryk i teksten. Materialer: Kopier af teksterne til De gode Skolekammerater og De smaa Venner. Ide til at lave små sorte skrivetavler Det kan være dyrt at købe små trætavler til alle elever. Disse tavler kan man selv fremstille, enten ved at male små udskårne stykker træ med tavlelak eller man fremstille dem af papkasser. Brug en kraftig papkasse og klip denne op i stykker på ca. 18 25 cm. Man kan enten male stykkerne med tavlelak eller klistre skrivbar wallpaper på. Begge dele fås i Panduro Hobby. Klip små rengøringssvampe op i fire stykker og udlevér disse til eleverne sammen med tavlen og et stykke kridt. Kommentarer/ideer 7
Ordsprog og gåder fra Peder Hjorts Den danske Børneven Der var også mere muntre indslag i bogen, fx en side med Gåder og lystige spørgsmål som fx Hvornår gør tænderne ondt på haren? svaret, som børnene selv skulle regne ud, var: Når hunden bider. Her et par eksempler på disse gåder: Hvornår gør tænderne mest ondt på haren? når hunden bider Hvem kan spadsere rundt på marken uden at forlade sit hus? sneglen Hvad ligger mellem Roskilde og København? vejen Her et par eksempler på ordsprog: En fugl i hånden er bedre end ti på taget Blind høne finder også et korn Lige børn leger bedst Den som vil spise kernen må knække nødden Små klokker har også lyd Downloade original tekster fra Peder Hjorts Den danske Børneven her De omskrevne tekster findes i kopisiden sidst i dette oplæg. Side 41 fra Peder Hjorts Den danske Børneven 1869. 8
Supplerende baggrundsartikler og materialer Børneliv i 1860erne-70erne Skolens udvikling i 1860erne-70erne Litteratur i folkeskolen, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Biedermaier, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her På skolebænken, skriveøvelser udgivet af Dansk kulturarv Børnelitteraturen får sit eget værk, artikel udgivet af Politikken 2006. Læs den her. Dansk børnelitteraturs historie mellem kunst og pædagogik af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Kanon i folkeskolen, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her 9
Kopiside De gode Skolekammerater Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 (72) En fattig Skomagers Søn, der gik i Skole tilligemed endeel andre Børn, plejede ofte under Læretimerne omhyggelig at skjule sine Beenklæder med sin Kjole. En af hans Sidemænd lagde Mærke til, at han gjorde det af Undseelse over at Buxerne vare saa maadelige. Dog udlo han derfor ikke Peter (saalede hed den fattige Dreng), hvilket maaskee mange i hans Sted vilde have gjort; tværtimod talte han hemmelig med en anden derom og foreslog for ham, at hele Klassen skulde lægge sammen, for at lade Gjøre et Par Beenklæder til deres trængende Kammerat. De øvrige af Klassen, selv de, som ikke just havde noget tilovers, vare villige dertil, og uden at Læreren vidste noget deraf, eller Peter kunde mærke det, samlede de snart saa mange Penge, at de kunde kjøbe Tøj til Buxer og desuden til en Vest. En af dem, der var af Peters Størrelse, lod tage Maal af sig i hans Sted. Da Tøjet var færdigt, fik Formanden for dem Peter til at indfinde sig en Morgen noget tidligere end sædvanligt i Skolen, hvor han saa meget overraskedes ved sine Kammeraters Foræring, at Taarerne stode ham i Øinene. De andre vare lige saa glade som han og tilstode, at de ikke kunde have anvendt deres sammensparede Penge til noget, der vilde forskaffet dem en større Glæde. Kopiside 10
De gode Skolekammerater Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 Med ordforklaringer (72) En fattig Skomagers Søn, der gik i Skole tilligemed endeel andre Børn, plejede ofte under Læretimerne [skoletimerne] omhyggelig at skjule sine Beenklæder med sin Kjole [trøje]. En af hans Sidemænd lagde Mærke til, at han gjorde det af Undseelse [generthed] over at Buxerne vare saa maadelige [dårlige]. Dog udlo han derfor ikke Peter (saaledes hed den fattige Dreng), hvilket maaskee mange i hans Sted vilde have gjort; tværtimod talte han hemmelig med en anden derom og foreslog for ham, at hele Klassen skulde lægge sammen, for at lade Gjøre [få lavet] et Par Beenklæder til deres trængende Kammerat. De øvrige af Klassen, selv de, som ikke just havde noget tilovers, vare villige dertil, og uden at Læreren vidste noget deraf, eller Peter kunde mærke det, samlede de snart saa mange Penge, at de kunde kjøbe Tøj til Buxer og desuden til en Vest. En af dem, der var af Peters Størrelse, lod tage Maal af sig i hans Sted. Da Tøjet var færdigt, fik Formanden for dem Peter til at indfinde sig [komme] en Morgen noget tidligere end sædvanligt i Skolen, hvor han saa meget overraskedes ved sine Kammeraters Foræring, at Taarerne stode ham i Øinene. De andre vare lige saa glade som han og tilstode, at de ikke kunde have anvendt deres sammensparede Penge til noget, der vilde forskaffet [givet] dem en større Glæde. Kopiside 11
De smaa Venner Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 (90) Hør, lille Fader! Sagde Erik, da han en Middag kom hjem fra Skolen, kan du ikke nok huske Nikolaj, som mistede begge sine Forældre for nogle aar siden? Det er ham, hvis Fader var Gartner hos Amtmandens. Det gaaer ham nu saa ynkeligt; han har længe ligget syg, og man siger, at han ikke kan komme sig, fordi de hæslige Folk, som han er hos, lade ham ligge i et afsides Kammer og hverken passe eller pleje ham rigtigt. Maa jeg ikke gaae hen og see til ham; det er saadan en rar Dreng. Meget gjerne, svarede Faderen, det kan maaske opmuntre ham lidt. Vi skulde blot vide, hvad Sygdom det er, thi er den smitsom, saa maae vi være meget forsigtigt; jeg skal see at faae Underretning derom engang i dag. Men Erik tilbød sig strax at løbe til Lægen, for at faae det at vide. Lægen var ikke hjemme, men Erik fik ham snart opspurgt etsteds i Byen, og erfor nu, at Nikolajs Sygdom var en ondartet Koldfeber. Da Lægen mærkede Eriks hensigt med at spørge herom, føjede han til, at Medicin ikke vilde hjælpe synderligt i dette Tilfælde, man at god Røgt og Pleje alene kunde gjøre Udslaget. Herover blev Erik just meget glad, da han allerede havde besluttet i sit stille Sind, paa alle Maader at tage sig af sin Kammerat. Erik var nu hos den Syge næsten i al sin Fritid, baade Søndag og hverdag; han tilbragte endogsaa i Begyndelsen et par Aftener til ud paa Natten hos ham, da der sommetider paakom Nikolaj en stor Ængstelighed, og søgte at opmuntre ham ved allehaande Tale. Snart begyndte den Syge at komme sig lidt, og Erik bragte ham nu styrkende Spiser fra sin Moder, læste for ham af underholdende Bøger, som han laante rundt omkring, og bragte ham et par Gange smukke Kobberstik som en af Præsterne i Byen ejede og som Erik ved sit venlige Væsen fik denne overtalt til at udlaane paa nogle Dage. Erik trættedes ikke. Engang, da han gik hjem fra Nikolaj, mødte han en af deres ældste Skolekammerater, som sagde: Du er da en stor Daare, som sidder og spilder din tid hos den usle Dreng; hvad kan der komme ud af? Men Erik svarede blot: Dersom du var syg, Christen Terkelsen, og forladt af alle Mennesker, vilde du da ikke blive glad, ifald en kammerat tog sig af dig, plejede dig og trøstede dig, saa godt han kunde? Hertil svarede den lange Christen ikke et ord, men gik stiltiende sin Vej. Nikolaj blev saaledes fuldkommen helbredet efter ikke lang Tids Forløb. Det skulde inderlig glæde mig, sagde han engang til sin Ven, om jeg nogensinde kunde faae Lejlighed til at gjengjælde dig alt det Gode, du har beviist mig. Men Erik svarede muntert: Og jeg haaber, at du ingen lejlighed skal faae dertil; thi jeg vil ingen anden Gjængjæld have end den oprigtige Kjærlighed, du nærer for mig. Fra den Tid levede begge i det hjerteligste Venskabsforbund, og de havde vist gjerne ladet Livet for hinanden, om de vare komme i det Tilfælde. Kopiside De smaa Venner Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 Med ordforklaringer 12
(90) Hør, lille Fader! Sagde Erik, da han en Middag kom hjem fra Skolen, kan du ikke nok huske Nikolaj, som mistede begge sine Forældre for nogle aar siden? Det er ham, hvis Fader var Gartner hos Amtmandens. Det gaaer ham nu saa ynkeligt; han har længe ligget syg, og man siger, at han ikke kan komme sig, fordi de hæslige Folk, som han er hos, lade ham ligge i et afsides Kammer og hverken passe eller pleje ham rigtigt. Maa jeg ikke gaae hen og see til ham; det er saadan en rar Dreng. Meget gjerne, svarede Faderen, det kan maaske opmuntre ham lidt. Vi skulde blot vide, hvad Sygdom det er, thi er den smitsom, saa maae vi være meget forsigtigt; jeg skal see at faae Underretning [viden] derom engang i dag. Men Erik tilbød sig strax at løbe til Lægen, for at faae det at vide. Lægen var ikke hjemme, men Erik fik ham snart opspurgt etsteds i Byen, og erfor [erfarede/fik at vide] nu, at Nikolajs Sygdom var en ondartet Koldfeber. Da Lægen mærkede Eriks hensigt med at spørge herom, føjede han til, at Medicin ikke vilde hjælpe synderligt [særligt meget] i dette Tilfælde, man at god Røgt og Pleje alene kunde gjøre Udslaget. Herover blev Erik just meget glad, da han allerede havde besluttet i sit stille Sind, paa alle Maader at tage sig af sin Kammerat. Erik var nu hos den Syge næsten i al sin Fritid, baade Søndag og hverdag; han tilbragte endogsaa i Begyndelsen et par Aftener til ud paa Natten hos ham, da der sommetider paakom Nikolaj en stor Ængstelighed, og søgte at opmuntre ham ved allehaande [forskellig slags] Tale. Snart begyndte den Syge at komme sig lidt, og Erik bragte ham nu styrkende Spiser [mad] fra sin Moder, læste for ham af underholdende Bøger, som han laante rundt omkring, og bragte ham et par Gange smukke Kobberstik [en slags tegninger], som en af Præsterne i Byen ejede og som Erik ved sit venlige Væsen fik denne overtalt til at udlaane paa nogle Dage. Erik trættedes ikke. Engang, da han gik hjem fra Nikolaj, mødte han en af deres ældste Skolekammerater, som sagde: Du er da en stor Daare [idiot], som sidder og spilder din tid hos den usle Dreng; hvad kan der komme ud af? Men Erik svarede blot: Dersom du var syg, Christen Terkelsen, og forladt af alle Mennesker, vilde du da ikke blive glad, ifald [hvis] en kammerat tog sig af dig, plejede dig og trøstede dig, saa godt han kunde? Hertil svarede den lange Christen ikke et ord, men gik stiltiende [uden et ord] sin Vej. Nikolaj blev saaledes fuldkommen helbredet efter ikke lang Tids Forløb. Det skulde inderlig glæde mig, sagde han engang til sin Ven, om jeg nogensinde kunde faae Lejlighed til at gjengjælde dig alt det Gode, du har beviist mig. Men Erik svarede muntert: Og jeg haaber, at du ingen lejlighed skal faae dertil; thi jeg vil ingen anden Gjængjæld have end den oprigtige Kjærlighed, du nærer for mig. Fra den Tid levede begge i det hjerteligste Venskabsforbund, og de havde vist gjerne ladet Livet for hinanden, om de vare komme i det Tilfælde. 13