Ideer til danskaktiviteter

Transkript

1 Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks. frilæsning) I arbejdet med elevens læsning af kendt tekst sættes fokus på indlæring af forskellige læsestrategier, så eleven lærer at angribe nye ukendte ord: bogstavsnavn, fonemer (bogstavlyde), stavelser, morfemer (mindste betydningsbærende enhed), ord og sætninger. Inden man læser en tekst arbejdes med forforståelsen, så eleverne har mulighed for at danne indre billeder. Før læsning (forforståelse): samtale om overskriften Samtale om illustrationerne Lærer læser teksten højt Samtale om indholdet Eleverne kan genfortælle teksten Læreren gennemgår udvalgte ord ( se efter læsningen på jagt i teksten ) Under læsningen Lærer læser teksten højt Eleverne korlæser Højtlæsning for makker eller lærer Efter læsningen Individuel læsning ofr læreren Eleven går på jagt i teksten ( tælle ord i en sætning, finde lange eller korte ord, tælle

2 antallet af bogstaver i ord, finde udvalgte bogstaver, lytte efter hvordan ordene lyder i forlyd, udlyd indlyd, lydere ord, tælle hvor ofte det samme ord forekommer, sætte prik under vokaler, dele ord i stavelser, osv. Eleven skriver sætninger med udvalgte ord For de elever, der endnu ikke kan bogstaverne er her nogle ideer: Der er tre bogstaver, der skal læres: Hvad det hedder ( bogstavnavn) Hvordan de lyder Hvordan det ser ud Bogstaverne kan skrives i luften På hinandens rygge I sand På tavlen På A4-- papir ( fyld ud) På sandpapir (trace) eller ved hjælp af sand og lim Ved at eleven forklarer hvordan man gør Bogstavsjagt på skolen ( resultatet tegnes eller skrives) Klippe bogstaver ud af aviser, blade Fingermale bogstavet Skrive bogstavhistorie ( Mor maler mine mus) Bogstaverne kan skrives i luften På hinandens rygge I sand På tavlen På A4-- papir ( fyld ud) På sandpapir (trace) eller ved hjælp af sand og lim Ved at eleven forklarer hvordan man gør Bogstavsjagt på skolen ( resultatet tegnes eller skrives) Klippe bogstaver ud af aviser, blade Fingermale bogstavet Skrive bogstavhistorie ( Mor maler mine mus) Bogstaverne skrives i skolegården med kridt Bogstavsange Bogstaverne hænger i klassen

3 Hver elev har alfabetet på deres bord Mundtlighed Her følger nogle ideer til udvikling af sproget Min nyhed På skift kan eleverne have et tøjdyr med hjem, så eleven kan fortælle, hvad det har oplevet hjemme hos dem Børnene fortæller om deres egne tegninger Der kan fortælles om et billede Der kan fortælles om en ferie, en vigtig begivenhed i familien osv. Fortælle gåder Skrive fælles tekster Når klassen oplever noget sammen kan man lave en fælles tekst, som også kan blive læsebogstekst Lærer skriver evt. teksten på overhead samtidig med den bliver foreslået. På den måde er teksten nem at kopiere til fælles brug bagefter. Samtalefase Oplevelsen genfortælles og bearbejdes sprogligt Fælles skrivning Eleverne kommer med forslag til teksten Lærer skriver på overheaden Korlæsning efter hver sætning ( eleverne lærer at de er noget der hedder punktum og man starter med stort efter punktum Hele teksten læses af lærer, og eleverne korlæser Individuelt arbejde med teksten Tegne til teksten Klippe noget af tekstsiden fra hinanden og læg ordene alfabetisk, eller i hvor mange stavelser der er, eller lægge de ord der begynder med samme bogstav i forskellige bunker osv. Sætte prikker under vokalerne Dele ord i stavelser

4 Eleverne læser teksten højt for lærer Sætte teksten op på væggen med elevernes illustrationer Fælles arbejde med teksten Man kan f.eks.: Tælle antallet af sætninger Tælle antallet af ord i hver sætning Finde lange/ korte ord Tælle antallet af bogstaver i ordene Tælle hvor ofte det samme ord anvendes osv. Lærerens oplæsning Det er en god ide, at læse højt hver dag. Det behøver ikke være en hel time hver gang. Ti mutter om dagen kan være nok. Læsepædagogen har en oplæsningsliste, som kan lånes af mig. Elevens egen læsning (frilæsning) Lån masser af små nemme bøger fra biblioteket, som kan være i klassen i en periode. Lån også bøger med masser af billeder i. også fagbøger giver anledning til meget sprog, selvom eleverne ikke kan læse teksten. Lav en bogliste til hver elev eller hav en fælles liste på væggen, hvor man skriver, når man har læst en bog ( det kan være en bogorm eller et træ, hvor bladene kan udfyldes med titel og navn. Hvordan organiseres læseundervisningen? Man kan gøre det i værkstedsform, hvis man har materialerne, så eleverne kan arbejde selvstændigt og hjælpe hinanden med opgaverne. Det forudsætter selvfølgelig, at der har været en gennemgang af de materialer, der skal arbejdes med, så eleverne ved, hvad de skal. Der kan laves værksteder, der træner lyde, læsning, skrivning, at skrive historier, diverse opgaver m.m. Der kan laves en planche, så eleverne ved besked med hvilke opgaver, de skal arbejde med i

5 timen. Eks: Det er vigtigt, at eleverne læser hver dag Det er også vigtigt, at eleverne skriver ofte - gerne hver dag i perioder Er værkstedsundervisningen ikke lige, det man brænder for kan en time også se således ud i en periode Fælles: sproglige lege på tavlen eller i rundkreds ( en enkelt ting, man fokuserer på ad gangen) ( Sproglege Jørgen Frost, er udleveret på kurset) Læsebog ( se forgående sider) Herefter frit valg: forskellige materialer til rådighed, der tilgodeser interesse, træning m.m. materiale navn navn navn navn frilæsning opgaver Dato eller kryds Dato eller kryds stave Skrive historie Læseboglæses for makker Indtale historie på båndoptageren 120 ord Osv osv Annette Lapp Christoffersen (dec. 2000)