Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte Jobplan, som blev aftalt den 28. februar 2008 mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Målet er at sikre, at så mange som muligt ønsker at yde et bidrag på arbejdsmarkedet. Den ene regelændring betyder, at det er blevet lettere at udskyde sin folkepension, hvis man i en periode hellere vil arbejde end at være pensionist. Ordningen indebærer, at jo længere tid man udskyder folkepensionen, jo højere bliver pensionen, når man stopper med at arbejde. Tidligere skulle man arbejde minimum 1.500 timer om året for at blive omfattet af ordningen. I dag kan man nøjes med 1.000 timer årligt. Den anden regelændring betyder, at folkepensionister nu kan arbejde og tjene op til 30.000 kr. ekstra om året. Det kan de vel at mærke uden, at der sker nedsættelse i de tillæg, som mange modtager ud over folkepensionens grundbeløb. Det vil f.eks. sige folkepensionens pensionstillæg, ældrechecken og varme- og helbredstillæg. Læs mere om de to regler nedenfor. Opsat pension Opsat pension når man vil arbejde i stedet for at få folkepension Opsat pension betyder, at man vælger at udskyde overgangen til folkepension. Enhver borger på 65 år eller mere kan vælge at udskyde folkepensionen. Forudsætningen er, at man arbejder mindst 1.000 timer om året. Gør man det, kan man senere få en højere løbende folkepension. Man får nemlig et tillæg, fordi man har udskudt sin pension. Opsat pension hvad er det? Enhver over 65 år kan, hvis han eller hun arbejder mindst 1.000 timer på et år, få udskudt, altså opsat, sin folkepension. Princippet er enkelt: Jo længere tid folkepensionen bliver udskudt, desto højere er pensionen efterfølgende. Hvor meget pensionen bliver forhøjet beregnes ved hjælp af den såkaldte venteprocent. Reglerne om opsat pension er indført for at give mulighed for en meget fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Ordningen kan være meget fordelagtig for den enkelte. Uden reglerne om opsat pension ville pensionsudbetalingerne nemlig blive nedsat i de år, hvor man har arbejdsindkomst. Med reglerne kan man udskyde udbetalingen af pensionen, undgå nedsættelse på grund af arbejdsindkomst, mens man arbejder og samtidig få en højere pension, når man holder op med at arbejde.
Hvordan får man sin pension udskudt? Man skal have søgt om folkepension, før man kan søge om at få den udskudt. Man kan dog søge om begge dele samtidig. Kommunen sender automatisk et ansøgningsskema i god tid, inden man når pensionsalderen. Via skemaet kan man både søge om pension og om at få den udskudt. Hvis man allerede er pensionist og ønsker at udskyde pensionen, skal man selv henvende sig til kommunen eller søge via www.borger.dk. Hvornår og hvor længe kan man udskyde sin pension? Folkepensionen kan udskydes på et hvilket som helst tidspunkt, efter man har nået folkepensionsalderen. Der er to begrænsninger på den udskudte pension. Den ene er, at man maksimalt kan gøre det to gange. Har man udskudt og genoptaget pensionen to gange, kan man altså ikke gøre det igen. Den anden begrænsning er, at pension højst kan udskydes ti år i alt. Man kan imidlertid vælge at genoptage pensionen når som helst. Kommunen sætter gang i folkepensionen den 1. i måneden efter, at den har fået besked fra borgeren om, at udbetalingen af folkepensionen skal genoptages. Hvor meget skal man arbejde? Der er én helt central forudsætning for at få pensionen udskudt. Den er, at man arbejder mindst 1.000 timer om året. Det svarer til en stilling på over 19 timer om ugen, hvis arbejdstiden er jævnt fordelt over året, og man holder ferie og helligdage i samme omfang som normalt. I de 1.000 timer skal man tælle aftalte fridage med løn, helligdage og ferie med. Tidligere har der været et højere krav til, hvor mange timer man skulle arbejde, men det er blevet lempet pr. 1. juli 2008. Simpelthen for at øge pensionisters lyst til at arbejde. Flere vil nemlig kunne gøre brug af reglerne, også de, der ikke kan eller vil arbejde på fuld tid. Forklaringen på, at der er et krav om arbejdstid, er som følger: Normalt er folkepensionens konkrete størrelse afhængig af, hvad pensionisten i øvrigt har af indkomst, f.eks. fra private pensionsordninger. Jo større indkomst man har, desto færre tillæg får man som pensionist. Men når man udskyder sin folkepension, svarer det til, at samfundet sparer pengene op og undlader enhver nedsættelse af pensionen, mens opsparingen sker. Det giver en økonomisk gevinst for den enkelte. Derfor er det en betingelse, at man bidrager væsentligt på arbejdsmarkedet. Et slags noget-for-noget-princip. Man kan udskyde og genoptage folkepension på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af året. Beskæftigelseskravet gælder nemlig forholdsmæssigt i sådanne år: Hvis f.eks. pensionen udskydes fra midt i 2009 altså 1. juli så skal der altså arbejde mindst 500 timer i de seks måneder, der er i resten af året. I forhold til opsat pension tæller man i måneder ikke i år. Man kan nøjes med at udskyde den i få måneder og derefter få sin folkepension forhøjet forholdsmæssigt. Hvis man eksempelvis fylder 65 år den 1. marts, og ønsker at arbejde frem til sommerferien, så kan man nøjes med at udskyde sin pension i tre måneder frem til 1. juli. Kravet er så, at man skal arbejde mindst 250 timer i løbet af de tre måneder.
Hvad sker der, hvis ikke man arbejder nok? Borgeren skal en gang om året over for kommunen dokumentere at have arbejdet mindst 1.000 timer. Dokumentationen kan for eksempel være i form af lønsedler. Både arbejde som lønmodtager og som selvstændig kan medregnes. Der er ingen risiko for at miste folkepensionen, hvis nu det skulle vise sig, at man alligevel ikke kan opfylde beskæftigelseskravet. Ligger man under kravet, vil man få udbetalt et engangsbeløb, der svarer til den folkepension, der ville være blevet udbetalt, hvis pension ikke var udskudt. Man kan godt fortsætte med at udskyde pensionen, men da man i det år har fået sin pension som engangsbeløb, tæller året ikke med ved en senere udregning af, hvor meget man skal have ekstra i pension. Hvor meget ekstra får man senere i pension? Det er en tommelfingerregel, at pensionen stiger med mindst seks procent for hvert år, man udskyder den. Og pensionen stiger kraftigere jo længere tid, man udskyder den. I 2008 står en 65-årig, der udskyder pensionen i et år, til at få 6 pct. ekstra i pension hvert år resten af livet. Med to års opsat pension, er procentsatsen 12 pct. Og fire år giver hele 27 procent. Det grundbeløb og pensionstillæg pensionisten måtte være berettiget til forhøjes altså med 27 procent. Det bliver opgjort måned for måned med hvilken procentsats, folkepensionen forhøjes. Rent teknisk beregnes procentsatsen som følger: Antallet af måneder, man har udskudt pensionen divideret med forventet gennemsnitlig restlevetid målt i måneder. Den forventede gennemsnitlige restlevetid er i sagens natur forskellig alt efter hvor gammel, man er. Og den udvikler sig også over tid i takt med, at befolkningens levetid ændrer sig. Derfor offentliggør Velfærdsministeriet én gang om året en ny tabel med forventede gennemsnitlige restlevetider. Kommunen kan oplyse nærmere om reglerne og konsekvenserne ved at udskyde pensionen. Eksempel: Hvor meget ekstra får Rasmussen i pension? Rasmussen fylder 65 år i september 2009 og vælger umiddelbart at udskyde sin folkepension. Han har aftalt med sin virksomhed at fortsætte på nedsat tid med diverse kontoropgaver. Virksomheden og Rasmussen har aftalt, at han får mindst 1.000 timers arbejde i løbet af et år. Det svarer til ca. 19 timer om ugen. Efter præcis fire år 48 måneder siger Rasmussen farvel til virksomheden. Vi skriver år 2013, Rasmussen er 69 år, og han vil nu være folkepensionist. Derfor beder han kommunen om at starte udbetalingen af folkepensionen. Rasmussen er berettiget til fuld pension. Rasmussen har i alle fire år levet op til beskæftigelseskravet. Derfor skal der udbetales folkepension med tillæg for samtlige 48 måneder og forhøjelsen beregnes i forhold til Rasmussens forventede restlevetid. Endnu kender man ikke restlevetiderne i 2013, men tager man udgangspunkt i 2008-tal, så er restlevetiden for en 69-årig på 176 måneder.
Venteprocenten er derfor 48 måneder/176 måneder, dvs. 27 procent i resten af pensionistens levetid. Tillægget for opsat pension for Rasmussen er 27 procent af hele den folkepension, han ellers ville have fået fra 2013 og alle årene frem. Med udgangspunkt i 2009-satser, skal Rasmussen i 2013, hvis han er enlig og berettiget til fuld pension, have en folkepension (grundbeløb og pensionstillæg) på 126.516 kr. plus et ventetillæg på 34.159 kr., altså i alt 160.675 kr. Bor han i 2013 sammen med en folkepensionist, udgør grundbeløb og pensionstillæg op til 92.688 kr., hvortil der skal lægges et ventetillæg på 25.026 kr., altså i alt 117.714 kr.
30.000 i fradrag Arbejdsindkomst ved siden af folkepension uden, at pensionen bliver nedsat Folkepensionister kan arbejde et mindre antal timer, uden at det får nogen indflydelse på, hvad de modtager af pension og tillæg til pensionen. Man kan altid tjene 30.000 kr. ved at arbejde uden, at det fører til nedsættelse af pension eller tillæg. Afhængigt af, hvilken anden indkomst man har fra ATP, private pensioner eller andet, kan man i nogle tilfælde tjene mere uden nedsættelse af pensionen. Hvor mange timer kan man arbejde? Enhver folkepensionist kan vælge at arbejde et mindre antal timer uden, at det får nogen indflydelse på, hvad man i øvrigt modtager af pension og tillæg til pensionen. Siden den 1. juli 2008 har der været nye grænser for, hvor meget pensionister må tjene, før pensionstillæg og diverse andre tillæg bliver nedsat. Vel at mærke hvis indkomsten kommer fra arbejde. I alt 30.000 kr. i arbejdsindkomst efter arbejdsmarkedsbidrag om året skal nemlig ikke tælles med, når man beregner, hvad en pensionist har ret til i pension og tillæg. En grænse på 30.000 svarer f.eks. til, at man kan tjene omkring 120 kr. i timen i 250 timer årligt. Hvilket igen svarer til knap en dags arbejde hver uge i 40 uger om året. Den nye grænse betyder, at pensionister, der ikke tidligere har arbejdet, kan tjene op til 30.000 kr., uden at skulle bekymre sig om, at deres pensionsydelser bliver mindre. For pensionister, der arbejder i forvejen betyder reglen, at de kan arbejde og tjene 30.000 kr. ekstra i forhold til tidligere år og stadig få samme pension som i dag. Hvad er reglerne for nedsættelse? Hvilke offentlige ydelser, en pensionist er berettiget til, afhænger af, hvilke øvrige indkomster, der er ud over folkepensionen. Jo større indkomst ved siden af folkepensionen, jo mindre pension er man berettiget til. Pensionister, der ikke har formue og kun har en lille indkomst ud over pensionen, har ret til ældrecheck (supplerende pensionsydelse) samt varme- og helbredstillæg. Andre med en lidt større indkomst får ikke ældrecheck, men de har fortsat ret til både folkepensionens pensionstillæg og folkepensionens grundbeløb. Andre igen har så stor en indkomst, at de alene har ret til folkepensionens grundbeløb. Og har man en arbejdsindkomst på over 286.700 kr., hvis man er gift, bliver grundbeløbet også gradvist nedsat og bortfalder til sidst. Men den nye 30.000 kr. regel virker sådan, at man nu kan tjene 30.000 kr. mere end tidligere uden konsekvenser for pensionen: Reglen flytter nemlig alle grænser for ekstraydelser i folkepensionssystemet med 30.000 kr., såfremt indkomsten kommer fra arbejde.
Et eksempel kan illustrere det: Tidligere var det sådan, at enlige folkepensionister havde ret til fuld ældrecheck, hvis deres indkomst, ud over folkepensionen, lå under 17.100 kr. på årsbasis. Hvis deres indkomst var større, f.eks. 30.000 kr. større, ville de være berettiget til 27 pct. af ældrechecken. Men sådan er det ikke mere. Siden 1. juli 2008 har pensionisten kunnet tjene op til 30.000 kr. ekstra om året ved at arbejde og fortsat være berettiget til den fulde ældrecheck. I selve 2008 drejer det sig om 15.000 kr. da reglen er indført 1. juli og kun gælder for anden halvdel af året. Udnytter pensionisten de nye regler og tjener mindst 30.000 kr. jævnt fordelt over året ved at arbejde, vil ældrechecken og i øvrigt også helbreds- og varmetillæg først blive nedsat, når den samlede indkomst overstiger 47.100 kr. Princippet er det samme for folkepensionens pensionstillæg: Enlige pensionister uden arbejdsindkomst har ret til det fulde tillæg, hvis deres indkomst, ud over folkepensionen, ligger under 59.100 kr. Med mindst 30.000 kr. i arbejdsindkomst, vil de have ret til det fulde tillæg, selvom de har en samlet indkomst på op til 89.100 kr. fordelt over hele året. Satserne i disse eksempler gælder enlige for ægtepar er de anderledes. Læs mere link til relevante tabel under tal og satser. Hvad betyder det for boligydelsen? Pensionister skal være opmærksomme på reglerne for boligydelse. Om man får boligydelse, og hvor stor den er, afhænger bl.a. af ens indkomst: Jo højere indkomst, desto lavere boligydelse. Til lejere gives ydelsen som en månedlig ydelse uden tilbagebetalingspligt, mens ejere kan få et lån. I forhold til netop boligydelsen er det ligegyldigt, hvor indkomsten stammer fra: Al indkomst tæller med, når det skal beregnes hvor høj en ydelse, man er berettiget til. Derfor vil en ekstra arbejdsindkomst betyde, at boligydelsen kan blive lidt mindre, end den ellers ville have været. Læs mere om reglerne for boligydelse her link til relevante sted under det globale menupunkt tal og satser. Hvornår skal man give kommunen besked? Folkepensionen bliver beregnet på baggrund af ens aktuelle indkomst. Hvis indkomsten ændrer sig betydeligt for eksempel fordi man tager et arbejde har man i udgangspunktet pligt til at give kommunen besked. Pensionen skal nemlig genberegnes og evt. reguleres. Undlader man at underrette sin kommune, vil kommunen kunne kræve for meget udbetalt pension tilbagebetalt. Men den nye 30.000 kr.-regel betyder, at man ikke har pligt til at underrette kommunen, hvis man får et arbejde, hvor man tjener under 30.000 kr. årligt. Det har nemlig ikke betydning for pensionens størrelse. Modtager man boligydelse, har man dog pligt til at henvende sig til kommunen og få genberegnet boligydelsen også selvom arbejdet giver under 30.000 kr. i indtægt årligt.
Eksempler: Hvor meget får man ud af at arbejde ved siden af pensionen? Tabel 1. Eksempel på, hvordan en arbejdsindkomst på 30.000 kr. påvirker økonomien for en folkepensionist i lejebolig Uden arbejdsindkomst Med arbejdsindkomst Arbejdsindkomst efter 0 27.600 arbejdsmarkedsbidrag Folkepension 126.516 126.516 ATP 20.000 20.000 Indkomst før skat 146.516 174.116 Indkomst efter skat 106.572 124.024 "Ældrecheck" efter skat 5.950 5.950 Varmetillæg* 2.750 2.750 Helbredstillæg* 3.596 3.596 Boligydelse* 26.880 23.844 Indkomst i alt efter skat 145.748 160.163 Samlet indkomstfremgang 14.416 ved arbejde efter skat Anm.: Der er tale om beløb før skat. Det forudsættes, at der er årlige medicinudgifter mv. på 4.500 kr., en varmeudgift på 8.000 kr. og en boligydelsesberettiget husleje på 43.000 kr. årligt, og at pensionistens indkomst er jævnt fordelt over året. *Skattefrie ydelser Tabel 2. Eksempel på, hvordan arbejdsindkomst på 30.000 kr. påvirker økonomien for en folkepensionist i ejerbolig Uden arbejdsindkomst Med arbejdsindkomst Arbejdsindkomst efter 0 27.600 arbejdsmarkedsbidrag Folkepension 126.516 126.516 ATP 20.000 20.000 Indkomst før skat 146.516 174.116 Indkomst efter skat 112.522 129.973 "Ældrecheck" efter skat 5.950 5.950 Varmetillæg* 2.750 2.750 Helbredstillæg* 3.596 3.596 Indkomst alt 124.817 142.269 Samlet indkomstfremgang ved arbejde efter skat 17.452 Anm.: Det forudsættes, at der er årlige medicinudgifter mv. på 4.500 kr., en varmeudgift på 8.000 kr, og at pensionistens indkomst er jævnt fordelt over året. Afhængig af boligejerens indkomst- og boligforhold, kan højere arbejdsindkomst endvidere betyde, at det beløb, der kan ydes som lån efter boligstøttereglerne, reduceres. *Skattefrie ydelser