Konflikten her og nu. Hospice Sydvestjylland. SIR s arbejde bliver anerkendt

Konflikten her og nu Hospice Sydvestjylland SIR s arbejde bliver anerkendt DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 02:2008 MAJ 2. ÅRGANG WWW.DSR.DK/SYDDANMARK

KOLOFON Kreds Syddanmark DSR Kreds Syddanmark Medlemsbladet fra Kreds Syddanmark udgives af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Indlæg og artikler dækker ikke nødvendigvis Dansk Sygeplejeråds eller kredsens synspunkter, men står for forfatterens eget synspunkt. Redaktionsgruppen: Kredsbestyrelsesmedlemmer: Lenna Maegaard Hansen Sygehus Fyn, Svendborg Kirsten Hessellund Jensen Fredericia Sygehus Helle Mehlsen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Hanne Damgaard chefkonsulent, DSR, Kreds Syddanmark Lill Gadeberg administrativ sekretær, DSR, Esbjerg Janni Potempa faglig sekretær, DSR, Vejle Mette Honoré Poulsen kommunikationsmedarbejder DSR, Odense Ansvarshavende redaktør: Anni Pilgaard kredsformand, Kreds Syddanmark Udgivelser/oplag: Udgives fire gange om året i ca. 16.000 eksemplarer og udsendes til samtlige medlemmer af DSR, Kreds Syddanmark. Indhold Forberedelse til konflikten...4 Strejke og lockout er de lovlige kampskridt, som Hovedaftalen tillader bragt i anvendelse, for at lægge pres på overenskomstforhandlingerne. Sæt i gang...5 Klokken ca. 06.00 den 16. april 2008 stod solen op i Nyborg og så gik strejken i gang Konflikten her og nu...6 Konflikten er i skrivende stund inde i sin fjerde uge, og er fortsat godt og velorganiseret. Stordemonstration...7 Den 17. april tog op mod 1000 medlemmer fra Sundhedskartellet i Kreds Syddanmark af sted til stordemonstration på Slotspladsen i København Der er gang i Kreds Syddanmark...8 SIR s arbejde bliver anerkendt...10 Tidligere på året blev der i Sygeplejersken udskrevet en konkurrence for sikkerhedsrepræsentanter (SiR) - hvor man kunne skrive sin historie om arbejdet som SiR til inspiration for andre sygeplejersker. Hospice Sydvestjylland...12 Majbritt fortæller her om sit arbejde på et hospice. Der er ansat 23 sygeplejersker og deres tre ledere er alle sygeplejersker. 5 hurtige spørgsmål...14 Redaktionen har stillet fem hurtige spørgsmål til Kirsten Taps. Nyt fra Kreds Syddanmark...15 Jan Villumsen er blevet ansat som ny kredschef i DSR, Kreds Syddanmark. 2 Produktion: HansenGrafisk www.hansengrafisk.dk - 6441 7030 Journalistisk arbejde: Mette Honoré Poulsen mettehonorepoulsen@dsr.dk Forsidefoto: Jørgen Overgaard DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Det danske arbejdsmarked er kendt i VED DU AT... udlandet for sin særlige opbygning? Den danske model er berømt, fordi organiseringen bygger på frivillige aftaler mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Kun i sjældne tilfælde griber regeringen ind og lovgiver om forholdene.

Den syge konkurrence i sundhedsvæsnet Kære medlemmer Denne lederartikel skrives i den femte uge af en konflikt, som jeg derfor af gode grunde ikke kender længden af. Men jeg vil gerne dvæle ved den hulhed i politikerretorikken, der bliver udstillet i en sådan kampsituation, og som giver os endnu flere gode argumenter i fremtiden. For uanset konfliktens længde, er vores kamp langt fra slut. Den er først lige begyndt. Forårets konflikt er ikke kun en lønkamp, det er også en kvindekamp og en værdikamp. Lad os tage det sidste først: Politikerne i vores egen Region Syddanmark taler så smukt om, at en sund konkurrence både mellem sygehuse indbyrdes og med den private sektor er godt for udviklingen af sundhedsvæsnet. Jeg går ind for et offentligt drevet, ledet og finansieret sundhedsvæsen, og skal vi have konkurrence på dette område, så giv os lige betingelser. Når jeg ser de konkurrencevilkår, det offentlige sygehusvæsen bliver budt, kan jeg blive i tvivl om, hvorvidt regeringen overhovedet ønsker det, og om dette ikke lige så meget er en ideologisk kamp til fordel for den private sektor. Et eksempel: De private udbydere får 100 procent betaling i form af DRG-takster, mens det offentlige får 65-75 procent, fordi det ad andre kanaler får tilskud til driften af sygehuse. Problemet er blot, at tilskuddet til driften ikke er reguleret i en årrække, selv om udgifterne i samme periode er steget betydeligt. Når vi dertil lægger, at det offentlige står for al uddannelsen, og det private gratis kan rekruttere de erfarne specialister, både læger og specialuddannede sygeplejersker, begynder konturerne af en alvorlig konkurrenceforvridning at tegne sig. Læg dertil, at selv højt betalte specialister i privatsektoren laver fejl. Men når det sker, holdes de skadesløse. Det offentlige rydder op og reopererer. Jeg gad godt se, hvilken branche i det private erhvervsliv, som ville finde sig i en tilstand, hvor den ene part på forhånd får foræret 25 procent i konkurrencefordel. Det ville være en klokkeklar sag for Konkurrencerådet. Jeg er modstander af at indføre markedsmekanismer i sundhedsvæsnet, når vi skal have fri og lige adgang til behandling, for hvem skal så tage sig af de langtidsmedicinske og psykisk syge patienter, som der ikke er hurtige DRG-point i? Vi er for mig at se på vej ind i et sundhedsvæsen, hvor der er A og B patienter, det er ikke vores samfund værdigt. Hvad angår kvindekampen satte en fremtidsforsker sagen på spidsen, da vi var samlet til demonstration foran Christiansborg for nogle uger siden. Han sagde, at vi lige så godt kunne forberede vore børn på det differentierede arbejdsmarked og give pigerne 75 kr. i lommepenge, hver gang drengene får 100 kr. Hans provokerende pointe bør inspirere os til at kæmpe for, at vore børn ikke skal opleve den samme ulighed, som vi selv er udsat for. Vi må i solidaritet med vore medsøstre der i sin tid kæmpede for først stemmeret, siden autorisation og i den nedgjorte 1967-udgave af kvindekampen, ligeberettigelse, føre vor tids kvindekamp. Det skylder vi også vore børn. Forløbet af konflikten tyder på, at vores kampform er helt i top, ikke mindst i Kreds Syddanmark. Jeg er imponeret af den udholdenhed, energi og humor, der har præget alle og bidraget til, at vi kunne bevare befolkningens sympati. Jeg er stolt af, at kolleger har fundet sammen på tværs af arbejdspladser og sektorer om det fælles mål at synliggøre, at vi er mere værd. Og så lige lønkampen: Vi har til bevidstløshed hørt regeringspartierne med Lars Løkke Rasmussen i spidsen tale om mest mulig sundhed for pengene. Det opnås ikke ved et forbrug på vikarkontoen, som ifølge Danske Regioner skønnes at være omkring en milliard om året, hvoraf sygeplejerskerne udgør langt størstedelen. Det opnås ved at give det faste personale bedre løn- og arbejdsvilkår. Det kræver kun godt 500 mio. over tre år for at give sygeplejerskerne 15 procent mere i løn, i stedet for tre mia. kr. til vikarer. Hvor svært kan det være??? Anni Pilgaard Kredsformand Kreds Syddanmark LEDEREN DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 3

FØR KONFLIKTEN Forberedelse til konflikten STREJKE OG LOCKOUT ER DE LOVLIGE KAMPSKRIDT, SOM HOVEDAFTALEN TILLADER BRAGT I ANVENDELSE, FOR AT LÆGGE PRES PÅ OVERENSKOMSTFORHANDLINGERNE. Konfliktcaféen er klar til at modtage medlemmerne på første strejkedag. Kredskontorerne gør materiale klar til TR og medlemmerne Ved udgangen af marts kunne man konstatere sammenbrud i overenskomstforhandlingerne, og forligsmandsinstitutionen overtog. Denne udsætter strejken 14 dage og forsøger at forlige parterne. Men den 11. april 2008 opgav forligsmanden, hvorfor konflikten er en realitet 5 dage herefter, nemlig den 16. april 2008. Dansk Sygeplejeråd gennemfører derfor som rutine, en konfliktforberedelse parallelt med starten af forhandlingsforløbet. Først checkes, at arbejdspladsernes struktur er ajour i medlemsregistret. Derefter checkes at medlemmerne er registreret på de rigtige arbejdspladser. Hovedbestyrelsen besluttede at Dansk Sygeplejeraad skulle varsle konflikt for samtlige sygeplejersker ansat i basisstillinger i Region og kommune. Sundhedskartellet og Dansk Sygeplejeraad vurderede ved udgangen af februar måned, at det var nødvendigt at afsende et konfliktvarsel til arbejdsgiverne, med virkning fra den 1. april 2008. Hovedaftalen forpligter Dansk Sygeplejeraad til at stille et beredskab der skal sikre at livs- og førlighedstruende opgaver bliver løst. Det er arbejdsgiverne der fremlægger, hvor der er behov for beredskab. Samt størrelsen af dette. Er behovet større end antallet af sygeplejersker, må arbejdspladsen undtages. Denne opgave løste kredskontorerne sammen med tillidsrepræsentanterne (TR erne) de sidste 14 dage af marts. Det var intenst og tidskrævende, men samtidig en opgave der blev fornemt løst i samarbejde med arbejdsgiverne. Sideløbende har der i Dansk Sygeplejeraad været arbejdet med at forberede konfliktmateriale i form af t-shirts, flyers, klistermærker, pastiller osv. som kunne bruges under konflikten til uddeling på gader og stræder. Det betød, at kredskontorerne i Kreds Syddanmark et par dage før konfliktens begyndelse modtog kassevis af t-shirts og andet materiale, som skulle ud til TR og medlemmerne. Konfliktcaféerne rundt i Kredsen skulle også lokaliseres og gøres klar til at modtage medlemmerne på første konfliktdag. Tillidsrepræsentanterne, medlemmerne og kredskontorerne var klar til at løfte den kæmpe opgave som en konflikt jo er. Beredskabsforhandlingerne på OUH 4 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

UNDER KONFLIKTEN Sæt i gang Kære Medlem Konflikten er det store tema i dette nr. af Kredsløbet, og vi har alle i redaktionsgruppen fulgt strejken på tætteste hold. Det har været spændende og udfordrende at være en del af. Mange medlemmer har i løbet af konfliktperioden fulgt vores opfordring og bidraget med historier, billeder, videoklip, aktiviteter, sange osv. Tusinde tak for det. Vi har desværre ikke haft mulighed for at være med overalt, og er derfor meget glade for alle disse billeder og historier, I har indsendt til os. Vi har med disse, forsøgt at give et billede af, hvad der er sket rundt i Kreds Syddanmark i løbet af de fem uger konflikten nu har varet. Kendetegnende for alle aktiviteter er, at I har udvist stor opfindsomhed, anvendt humoren og med den store udholdenhed vist, at I er parate til det lange seje træk. Venlig hilsen Redaktionsgruppen. Klokken ca. 06.00 den 16. april 2008 stod solen op i Nyborg og så gik strejken i gang Kravene fra Sundhedskartellet var tydelige. Lønforbedringer på 15 pct. over tre år og en ligelønskommission. Samtlige sygeplejersker ansat i regioner og kommuner blev sendt i konflikt fra den 16. april 2008, da arbejdsgiverne sagde nej til de stillede krav. På strejkens første dag foregik der forskellige ting rundt i Kredsen. Mange medlemmer mødte ind i de fire kontorers konfliktcaféer. Der blev lavet badges med forskellige slogans på. Der blev lavet bannere til stordemonstrationen i København, sunget sange, tænkt tanker i forhold til forskellige aktivitetsmuligheder osv. Ved du at... Strejke er de faglige organisationer og medarbejdernes kampmiddel i konflikter som berører arbejdsforholdet? Strejke er medarbejdersidens lovlige kampskridt i relation til overenskomstforhandlinger. Strejke indebærer at medarbejderne kun er til rådighed for nødberedskaber der skal løse de livs- eller førlighedstruende opgaver. Ved du at... Lockout er arbejdsgivernes vigtigste kampmiddel i arbejdskonflikter? Lockout er arbejdsgivernes lovlige kampskridt i forbindelse med overenskomstforhandling. Lockout indebærer, at arbejdsgiverne opsiger medarbejderne og spærrer adgangen til arbejdspladserne for dem.

UNDER KONFLIKTEN Konflikten her og nu... Konflikten er i skrivende stund inde i sin fjerde uge, og er fortsat godt og velorganiseret. Dette ikke mindst takket være et stort og meget flot arbejde fra alle tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter. Men også takket være en fantastisk flot opbakning fra alle jer medlemmer. Tak for det! Det helt afgørende for at vi kan nå vores mål er, at vi bliver ved med at holde gejsten oppe og bevarer det høje energiniveau der har præget konflikten indtil nu, så længe det er nødvendigt. Status Der har fra flere sider været rejst spørgsmål ved effekten af konflikten, på baggrund af den store mængde af sygeplejersker, der er undtaget fra konflikten, og nødberedskaber der svarer til det daglige fremmøde eller endog er større end det daglige fremmøde. På de medicinske afdelinger er det ifølge nye tal fra Dansk Sygeplejeråd kun 3 ud af 10 sygeplejersker, som reelt kan strejke. Resten er undtaget strejken grundet personalemangel. I hele det somatiske sygehusvæsen er relativt mange sygeplejersker helt undtaget strejken. Gennemsnittet på landsplan er 37 procent. Hertil kommer nødberedskabet. I det psykiatriske sygehusvæsen er det tilsvarende tal 40 procent. Igen eksklusiv de mange tusinde sygeplejersker, der indgår i nødberedskabet. Dorte Steenberg, 2. næstformand i Dansk Sygeplejeråd har udtalt, at det er svært at lægge et sundhedsvæsen ned, som i forvejen er sendt til tælling. Når så relativt få sygeplejersker kan strejke, så fortæller det jo alt om sundhedsvæsenets problemer med at fastholde og rekruttere sygeplejersker. Konflikten viser med alt tydelighed, at vilkårene på de danske sygehuse langt fra er i verdensklasse. I dag mangler Danmark godt 2.400 sygeplejersker på landsplan. Det er en mangel som både patienter, borgere og personale kan mærke i hverdagen på landets hospitaler og i kommunerne. Konflikten har gjort dét tydeligt, som DSR har påpeget igen og igen. Sundhedsvæsenet er skåret så langt ind til benet, at den daglige drift i vid udstrækning alene svarer til det niveau der er absolut påkrævet under en konflikt. Dét problem går ikke over, fordi konflikten bliver afblæst. Det er ganske tankevækkende, at der skal en konflikt til for at få skabt interesse for området. Konflikten har effekt Den udstiller et udsultet sundhedsvæsen og sætter ventelisterne på himmelflugt. Befolkningen bakker op om, at vi også i fremtiden skal have et stærkt offentligt sundhedsvæsen. Det ser vi i den store opbakning, der er til den landsdækkende underskriftindsamling der i skrivende stund er i gang. Forudsætningen for at det kan lade sig gøre er, at sygeplejerskerne skal have en god løn. Vi skal bruge den synlighed der er blevet omkring de faktiske vilkår og forhold i sundhedsvæsenet til at lægge det maksimale pres på politikerne, for at de tager deres ansvar på sig, for at sikre fremtidens sundhedsvæsen. Indtil nu har de lænet sig tilbage, og fralagt sig ethvert ansvar. Det er ikke godt nok! Handling skal der til Vi vil i formandskabet bruge den viden, vi har fået om vilkårene på arbejdspladser til aktivt at få dem ændret til det bedre. Det betyder, at vi sammen med kredsbestyrelsen vil sætte emnet på dagsordenen, så vi får drøftet og synliggjort de konsekvenser den dårlige normering og pressede arbejdsvilkår har for sygeplejen. Der skal handling til ikke kun holdninger. Nu handler det om lønnen! Forhandlingerne med Danske Regioner er genoptaget, og DSR bruger alle de kræfter der er nødvendige, for at opnå et godt resultat. Det vi kan tilbyde Danske Regioner er, at de også i fremtiden kan have et offentligt drevet sundhedsvæsen og det kan de kun, hvis de kan fastholde og rekruttere veluddannede sygeplejersker. Kravet er, at uddannelse skal kunne betale sig. Et af kravene til arbejdsgiverne er, at de skal bruge de flere hundrede millioner kroner der årligt går til de private vikarbureauer, på deres fastansatte sygeplejersker - det er vejen til 15 % over tre år. Og Folketinget skal nedsætte en ligelønskommission - det skal bane vejen for ligeløn. Vi vil opfordre til, at I følger med i forhandlingssituationen på DSR s hjemmeside. Her er det blandt andet muligt at abonnere på nyhederne, enten pr. mail eller på en sms. Vi kalder jævnligt ind til fyraftensmøder, hvor du kan få en aktuel status på konflikten og komme med input til os i formandskabet. Vi har været ude i mange konfliktcafeer, deltaget i demonstrationer, løbet for lønnen, sunget sange og delt kager ud til borgmestre i flere byer. I gør det rigtigt flot det er også med til at holde dammen oppe. I skal ikke være i tvivl om målet. Vores krav er rimelige og velbegrundede. Derfor er der al mulig grund til at vi holder fast! Det er en historisk kamp vi kæmper lige nu. En kamp vi kun kan vinde ved at være seje og vedholdende. Fortsat god konfliktkamp! Formandskabet 6 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Stordemonstration Den 17. april tog op mod 1000 medlemmer fra Sundhedskar-tellet i Kreds Syddanmark af sted til stordemonstration på Slotspladsen i København Her blev konflikten for alvor blev skudt i gang. Der var en rigtig god stemning i bussen. Der blev sunget og snakket. Kampgejsten var i top. De mange medlemmer fik selskab af kampfæller fra hele landet. Der var mødt ca. 40.000 medlemmer op på slotspladsen. Det her er den mest fantastiske dag, jeg nogensinde har haft som formand for Sundhedskartellet. Formand for Sundhedskartellet, Connie Kruckow Der var taler og musik på Slotspladsen og humøret var højt. Fællesskabet, sammenholdet og kampgejsten var i top, da de tusindvis af fremmødte iført t-shirts, farverige bannere og skilte med ligelønsbudskabet gik side om side i en lang kortege, som varede hele vejen fra Nørreport til Christiansborg. Med slagsange og kampråb som hop, hop, hop lønnen den skal op fik optoget fuld opmærksomhed fra forbipasserende, der tog billeder og hilste på i sympati, samtidigt med at TV2 News helikopteren snurrede i luften. Alt i alt en rigtig god dag, hvor flere tusinde var mødt op, for at vise, at det handler om ligeløn og vilje! DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 7

UNDER KONFLIKTEN Der er gang i Kre Konflikten er fortsat i gang og der er stor aktivitet rundt i kredsen. Aktivitetskalenderen som du finder under konfliktaktiviteter på www.dsr.dk/syddanmark er lang. Det er dejligt, at der er så stor aktivitet rundt i Kredsen. Der har blandt andet været arrangeret en del cykelture rundt i flere byer. Her er det sundhedsplejerskerne fra Åbenrå og Sønderborg der er taget på tur. Også sygeplejerskerne i Odense cyklede 15 km for 15 %. I Vejle blev der arrangeret cykelstafet, hvor sygeplejersker fra hele landet, over flere dage cyklede for mere i løn. Der har i løbet af konfliktperioden også været afholdt mange demonstrationer. Den 13. maj 2008 blev der afholdt en tavs demonstration på Lillebæltsbroen, hvor Anni Pilgaard inden selve demonstrationen holdt tale til de mange fremmødte. Der kom mange positive tilkendegivelser fra bilister der passerede de mange sygeplejersker på broen denne dag. I Kolding kom Connie Kruckow forbi og deltog i...fo SHK, FOA og BUPL s fakkeloptog. Der deltog ca. 400 medlemmer, som alle var i godt humør og havde god kampgejst. 8 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

ds Syddanmark... Den 7. maj 2008 var sygeplejerskerne i Svendborg stået tidligt op for at hilse på de forbipasserende på Svend-borgsundbroen. Der deltog ca. 200 medlemmer i demonstrationen. I Svendborg har man også fået indspillet en konfliktsang, som blev overrakt til ministrene på Christiansborg. Du kan lytte til sangen på www. dsr.dk/syddanmark. Nogle medlemmer har også arbejdet på læserbreve, synspunkter og lignende til pressen, mens andre mødesteder har arbejdet med konkret materiale til uddeling. Sundhedsmarkederne rundt i Kredsen var også en stor succes. I Vejle blev der blandt andet delt flødeboller ud og man kunne få målt sin BMI. I Esbjerg lavede man en event over H. C. Andersens Kejserens nye klæder Der har i forbindelse med underskriftindsamlingen også været mange aktiviteter rundt i kredsen. Her er det en flok sygeplejersker på gaden i Tønder der samlede mellem 250-300 underskrifter ind. Til gengæld uddelte de små morsdagsbuketter og cremeprøver ud. De fik nogle rigtig gode snakke med folk på gaden. Blandt andet fandt de ud af, at de offentlige ansatte sygeplejersker i Tyskland er bedre lønnet end de privat ansatte! På www.dsr.dk/syddanmark under konfliktaktiviteter har du mulighed for at følge med i, hvad der foregår rundt i Kredsen og i nærheden af dig. Der sker fortsat rigtigt mange ting, så følg med på hjemmesiden. Du er også fortsat velkommen til at indsende billeder med tilhørende historier fra jeres aktiviteter. Vi lægger billeder på hjemmesiden i det tempo vi kan følge med. Send en mail til syddanmark@dsr.dk rtsat rigtig god konflikt! DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 9

SIR s arbejde bliver anerkendt TIDLIGERE PÅ ÅRET BLEV DER I SYGEPLEJERSKEN UDSKREVET EN KONKURRENCE FOR SIKKERHEDS- REPRÆSENTANTER (SIR)- HVOR MAN KUNNE SKRIVE SIN HISTORIE OM ARBEJDET SOM SIR TIL INSPIRATION FOR ANDRE SYGEPLEJERSKER. Sygeplejerske og SiR, May- Brit Moberg får overrakt blomster og gavekort af 2. næstformand John Christiansen. De tre bedste historier ville blive præmieret med et gavekort á 2000,- kr. til et kro-ophold efter eget valg. Tre vindere fra Kreds Syddanmark Der var i alt 12 SiR er der deltog i konkurrencen og bedømmelsesudvalget fandt frem til tre vindere alle fra Kreds Syddanmark. Konkurrencen er udskrevet fordi, at SiR er nøglepersoner i arbejdet med at sikre et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø på sygeplejerskernes arbejdspladser. Det er derfor vigtigt, at flere sygeplejersker bliver SiR og jer, som allerede er det, fortsat finder det attraktivt. May-Brit Moberg Sygeplejerske May-Brit Moberg fra Centraloperationsafdelingen Sygehus Sønderjylland, Sønderborg er SiR for 40 personaler, sygeplejersker, SOSA, sygehjælpere, sekretærer og de studerende. Hun har været SiR i 4 år. May-Brit skriver blandt andet i sin historie, at grunden til, at hun kan blive ved med at være en ildsjæl og brænde for opgaven, når nu det tager tid at ændre en holdning er blandt andet, at hun kan få lov til at gøre en forskel! Hun kan få lov til at have fokus på et personalegode - vores arbejdsmiljø. Vi plejer jo at have fokus på andres velvære og sikkerhed. Sygeplejerske og SiR May-Brit Moberg, Sygehus Sønderjylland Derudover syntes hun, at der er mange muligheder for at blive klædt på til rollen, både i form af uddannelse, kurser, møder og uddannelsesdage i sikkerhedsorganisationen. Tina Kolmos Sygeplejerske Tina Kolmos fra Hospice Sønderjylland har fungeret som sikkerhedsrepræsentant siden juni 2006. Der er ca. 40 ansat, hvoraf omkring 28 er sygeplejersker, derudover er der ansat 1 læge, 1 psykolog og 1 musikterapeut, 2 fysioterapeuter, 4 køkkenpersonale, 1 pedel, 1 præst, 1 socialrådgiver og 1 sekretær. Tina Kolmos forsøger blandt andet at gøre hendes arbejde med SiR synligt for sine kolleger ved at lave en SiR-nyhedsmail, hvor hendes intension er at udsende en mail en gang pr. kvartal for at holde sine kollegaer orienteret og for at synliggøre hendes arbejde. Nyhedsbrevene indeholder information, opfordring og oplysning om, hvad fokus skal være hos dem. Hvis det fungerer og kan bruges, vil Tina Kolmos fortsætte med det, for det er også en måde at synliggøre overfor hendes kollegaer, at deres arbejdsmiljø er vigtigt og en måde for hende selv at påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed. 10 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Sygeplejerske og SiR, Tina Kolmos får overrakt blomster og gavekort af 2. næstformand John Christiansen. Nogle af Tina Kolmos sikkerhedsrepræsentantkollegaer på andre hospicer har taget initiativ til at starte en netværksgruppe for alle hospicer i Danmark og indtil videre har de mailet til hinanden for at dele ud af hinandens viden, erfaring og procedurer og politikker. Det er bare super! Sygeplejerske og SiR, Tina Kolmos, Hospice Sønderjylland Kirsten drømmer om at øge fokuset på det psykiske arbejdsmiljø. Det kan hurtigt komme til at lyde floskelagtig, når man bredt taler om psykisk arbejdsmiljø, mener hun, men der findes efterhånden mange moderne metoder, mere eller mindre brugbare til at fremme det gode psykiske arbejdsmiljø. Hun synes, det kunne være spændende at gennemgå læringsforløb i form af kurser, f.eks. i DSR regi, selvstudie og i samarbejde med sin nærmeste leder og sikkerhedsnetværksgruppen. Kirsten mener, at man selvfølgelig kan diskutere hvor meget indflydelse man som SiR skal have på udarbejdelse af politik for psykisk arbejdsmiljø, da det i høj grad påhviler ledelsen at have styr på det. Men det er en kærkommen lejlighed som medarbejderrepræsentant at få indflydelse på udarbejdelsen af en god politik for det område, der har stor betydning, blandt andet for at vedblive med at finde motivation i arbejdet. Alle tre SiR blev lykønsket af kolleger og af formandskabet i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Syddanmark. Der ønskes også her fra redaktionen et stort tillykke og fortsat held og lykke med arbejdet som SiR i fremtiden. Der vil blive offentliggjort et uddrag af vindernes historier i Sygeplejersken. Sygeplejerske og SiR, Kirsten Hjort Streich får overrakt blomster og gavekort af 1. næstformand Linda Rise. Kirsten Hjort Streich Sygeplejerske Kirsten Hjort Streich fra Odense Universitetshospital (OUH), afdeling T1, thorax kirurgisk afdeling er SiR for 36 sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Hun blev valgt til SiR i marts 2007. Kirsten har i samarbejde med sikkerhedsgruppen for hele afsnittets afdelinger, været med til at udforme en pjece til alt plejepersonale, der i korte træk fortæller om sikkerhedsorganisationen i afdeling T og VITA. Det var en god udfordring som nyvalgt SiR, da det var med til at få mig til at reflektere over, hvad der er det centrale i formidlingen af sikkerhed til mange tværfaglige kollegaer. Sygeplejerske Kirsten Hjort Streich, OUH DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 11

Hospice Sydvestjylland Majbritt fortæller her om sit arbejde på et hospice. Der er ansat 23 sygeplejersker og deres tre ledere er alle sygeplejersker. Derudover er der tre sosuassistenter ansat. 12 MAJBRITT THOMSEN ER SYGEPLEJERSKE OG ANSAT PÅ HOSPICE SYDVESTJYLLAND. Hospice Sydvestjylland modtog de første patienter den 11. december 2006, og en stor del af personalet har været ansat siden den 1. november 2006, så de havde rigtig god tid til introduktion og undervisning. De blev bl.a. introduceret for hospicefilosofien, og fik undervisning i smertebehandling, kommunikation, havde besøg af et par bedemænd, der fortalte om deres arbejde og meget andet. De var også rundt og se fire andre hospices, for at få inspiration og for at lære af andre med erfaring inden for dette område. På hospicet er der plads til 12 familier. På et hospice er det ikke kun patienterne, der er i centrum. Det er hele familien. Derfor har de plads til 12 familier og ikke kun til 12 patienter. Der er 12 enestuer til patienterne (selvfølgelig med eget bad og toilet) og der er to gæsteværelser (også med eget bad og toilet), som pårørende kan låne. Den gennemsnitlige indlæggelsestid for Hospice Sydvestjyllands patienter i 2007 var på 28 dage. Ca. 10 % af patienterne, bliver udskrevet, nogen kommer igen senere i forløbet, men har så haft en god tid derhjemme, og de pårørende har igen haft overskud til at være med. Hvad kan et hospice tilbyde? Majbritts svar på dette spørgsmål er: alt. På Hospice Sydvestjylland vil man strække sig rigtigt langt og vil gøre meget for deres patienter. De har mange tilbud til de pårørende, når de er på besøg. Der er bl.a. nogle senge, der kan køres ind på stuen til patienten, så de kan sove sammen, hvis de har lyst til at være tæt på hinanden hele natten også. Der er desuden en dagligstue, hvor man som familie kan sidde i sofaen i fred og ro og se fjernsyn, drikke kaffe, eller hvad man nu har lyst til. Der er også et legeværelse for de mindste, og et ungdomsværelse til de lidt større, hvor der er play-station, computer og andre ting de kan lege med. Udover alt dette har de et spabad, som bliver brugt meget i perioder. Det kan virke meget lindrende og beroligende at ligge lige så stille i vandet og blive vægtløs, det er rigtigt godt for patienterne. Der er et stillerum, der bliver brugt til gudstjeneste, og vi holder også udsyngning derfra. Der spiller altid lidt stille musik fra cd-afspilleren, og så kan de pårørende sætte sig der, hvis de trænger til fred og ro, ja og måske være lidt alene med alle tankerne. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK Majbritt fortæller, at de både har holdt sølvbryllup og fødselsdage for deres patienter. Den behandling de giver til deres patienter er individuel. De ser mennesket som unikt og det bærer deres pleje også præg af. De gør, hvad de kan for at opfylde patientens ønske. Det kan være alt lige fra noget specielt kost, til en tur til havet, eller lignende. Det kan også være, at nogen ønsker at se det derhjemme en sidste gang, men hvor det ikke kan lade sig gøre, med mindre en fra hospicet er med. Så tager de selvfølgelig også med her. På Hospice Sydvestjylland er det også tilladt at have kæledyr. Så som sagt, er der stort set ikke noget, de ikke kan hjælpe med at opfylde. På tværs af faggrupper På Hospice Sydvestjylland er der ansat sosu-assistenter, en fysioterapeut, en præst, en psykolog, en socialrådgiver, rengøringsassistenter, køkkenansatte, sekretærer og en pedel. Derudover er der et helt korps af frivillige, der kommer og hjælper. De hjælper med for eksempel at dække bord, vande blomster, gå en tur med patienterne. De er i det hele taget også uundværlige. På alle hverdage er der et hurtigt morgenmøde, hvor dagen for den enkelte patient bliver gennemgået. Derudover er der fast hver torsdag tværfaglig konference, hvor det meste af personalet er samlet. Der har de så på forhånd aftalt, hvilke patienter der skal drøftes. Der samarbejdes meget på tværs af faggrupperne. For eksempel gangtræner deres fysioterapeut med patienterne og giver andre faggrupper gode råd og vejledning, så alle kan gøre det samme, når fysioterapeuten ikke er på arbejde. Præsten deltager også ofte sammen med plejepersonalet i udsyngningen efter et dødsfald, ofte efter ønske fra patienten eller de pårørende. Præsten er god til at spørge ind til om alt er som det skal være, både for personalet, men også for patienterne og de pårørende. På onsdage er der undervisning. Det kan være nogen, der fortæller om deres udbytte af et kursus eller introduktion til bl.a. en ny lift eller en anden luftmadras. De underviser hinanden, da alle kommer fra forskellige specialer, så alle kan lære af hinanden. Det giver en god dynamik i personalegruppen. Hverdagen for en sygeplejerske på Hospice Sydvestjylland En hverdag på Hospice Sydvestjylland er aldrig ens, det er jo det dejlige ved at have sådan et job. Sygeplejerske Majbritt Thomsen Dagvagten møder ind kl. 7.15, og får lidt rapport om de sidste begivenheder. Derefter bliver dagens opgaver fordelt, alt fra hvem tager hvilke patienter til, hvem står for de frivillige, så

de har en kontaktperson. Herefter kigger plejepersonalet ind til patienterne og finder ud af, i samråd med dem, hvordan dagen nogenlunde skal forløbe. Det kan veksle fra dag til dag. Der bliver doceret medicinen til patienterne for hele vagten. Kl. 9.00 er der et hurtigt morgenmøde, hvor man gennemgår dagen for den enkelte patient. Er der noget særligt, kommer der en frisør eller fodpleje, eller skal præsten lige gå en tur forbi, måske lidt gangtræning eller hvad det måtte være. Kl. ca. 9.30 bliver der sunget morgensang. Hele formiddagen går med at pleje patienterne, give dem morgenmad, få en snak om det der nu skal snakkes om. Er der noget der skal ordnes eller er det vigtigt bare at være der og evt. sidde stille og holde hånd. Når kl. bliver 12, er der middagsmad og det får patienterne enten på stuen eller i spisekøkkenet. De fleste har brug for at sove efter middagsmaden, eller i hvert fald hvile sig, der får Majbritt og hendes kolleger så deres frokost. Om torsdagen holder de en tværfaglig konference på i alt halvanden time, hvor vi er delt i to, så hvert team har tre kvarter. Det ligger altid lige over middag, hvor de fleste patienter sover. Hvis der ikke har været stuegang om formiddagen skal det forberedes til om aftenen eller evt. fortsætte, hvis de ikke blev færdige inden patienterne skulle spise middagsmad. Ved 14-14.30 tiden begynder nogle af deres patienter at vågne op igen, og så er der eftermiddagskaffe og kage. Ofte er det også her der kommer pårørende på besøg. Der bliver også skrevet rapport over, hvad der er sket i løbet af dagen. Majbritt går altid ind til sine patienter, og siger tak for i dag, inden hun går hjem, så patienterne ved, at der er en anden, der tager over. Kl. 15.15 møder aftenvagten ind, og får en hurtig orientering om dagen og nattens forløb. Kl. 18 er der aftensmad. Her spiser personalet med de patienter og pårørende, der har lyst og kræfter til det, og det er virkelig hyggeligt, fortæller Majbritt. Ca. ved 20 tiden synger de aftensang. Derefter begynder patienterne at trænge til at komme i seng. Det kan godt tage lang tid at lægge i seng, for når natten trænger på, så kan patienterne få nogle tanker og spekulationer, som lige skal vendes. Tanker og andet bliver vendt, så de føler ro igen inden de skal sove. Kl. 23.15 møder nattevagten ind og de får en lille briefing om dagens forløb. Nætterne på hospice er meget forskellige, nogle gange er der meget stille, andre nætter er der ikke. Hver dag når jeg går hjem, undrer jeg mig over, hvor dagen blev af, for selv om vi har en bedre normering end så mange andre steder, så flyver tiden af sted og vi er altid i gang med noget. Sygeplejerske Majbritt Thomsen Hvorfor arbejde på et hospice? Majbritt har altid været overbevist om, at hun skulle arbejde på hospice. Hun har altid set det som et privilegium at få lov til at være med til at gøre den sidste tid for en patient, så god som muligt. For Majbritt handler det om, at det er hele patienten, der er i fokus inklusiv familien. Hun ser det som den helt ultimative sygepleje, hvor hun har den fornødne tid til at hjælpe patienten med at opfylde de sidste ønsker, de måtte have. Derudover er det så givende at kunne støtte patientens pårørende. For Majbritt er der naturligvis også det element i det, at hun føler, at hun kan give meget til patienterne og de pårørende, men hun får lige så meget igen. Det er svært at beskrive, men det er et meget udfordrende og dejligt job. Sygeplejerske Majbritt Thomsen Det tiltrækkende ved jobbet er især de tætte patientforløb og kontakten både med patienterne og deres familier. Majbritt ser også sygeplejen på et hospice, som den meste ultimative sygepleje man kan give. Der er en helt anden tid til patienterne, som hun ikke synes er luksus, men sådan som normeringerne burde være alle steder. Der er ro og tid, til at udføre den sygepleje sygeplejersker bliver uddannet til, men som der ikke er tid til mange andre steder. Der er sådan en ro i huset, og selvfølgelig kan de have travlt, men alt i alt, er der tid til at sætte patienten og de pårørende i centrum. Ved du at Hospicetanken oprindeligt opstod i England og betyder egentlig herberg - at byde velkommen? Det var en engelsk sygeplejerske Cicely Sounders, der efter 19 års forarbejde var med til at åbne det første hospice i London i 1967. Du kan læse mere om hospicefilosofien på: www.hospiceforum.dk DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 13

5 hurtige spørgsmål... Kirsten er uddannet sygeplejerske i 1974 fra Århus kommunehospital. Hun har været ansat som sundhedsplejerske i Vejle Kommune siden 1991, hvor hun bl.a. også arbejder i mange flygtningeog indvandrerfamilier. Jeg er fagpolitisk aktiv, er TR på min arbejdsplads og med i kredsbestyrelsen Kreds Syddanmark. REDAKTIONEN HAR STILLET FEM HURTIGE SPØRGSMÅL TIL KIRSTEN TAPS 1. Hvilke udfordringer ser du for sundhedsplejen i fremtiden? Omstillingsparathed i forhold til et sundhedsvæsen i forandring. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen vil sætte sundhedsfremme og forebyggelse højt på den politiske dagsorden og fokuserer på det i samme grad, som vi i dag fokuserer på behandling, pleje og omsorg. Måske åbner det op for nye arbejdsområder og metoder i sundhedsplejen. Vi sundhedsplejersker har i mange år gjort opmærksom på, at den tidlige forebyggelse er vigtig, men desværre ser vi også at der er økonomiske begrænsninger. Aktuelt går debatten lige nu om der bliver anbragt for få børn fra særlig udsatte og belastede familier. Som sundhedsplejersker i hjemmebesøg er vi ofte de første som ser børnenes vilkår samt forældrenes manglende ressourcer til at tage vare på deres barn/børn, og her er det tværfaglige arbejde vigtig i forhold til disse familier. Angående livsstilssygdommene er det også områder, vi arbejder meget med både i samtaler i småbørnsfamilierne og hos skolebørnene, men resultaterne i meget forebyggelse bliver først målbart ud i fremtiden, så vi er glade for, at politikerne vil prioritere sundhedsfremme og forebyggelse. 2. Hvilke forventninger har du til Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark? At de arbejder for gode løn- og arbejdsvilkår for alle ansatte i DSR. Kreds Syddanmark. At de ansatte på kredskontorerne kommer mere ud på arbejdspladserne og derved får mulighed for større kendskab til de forskellige specialer og arbejdsvilkår både på sygehusene og i kommunerne. 3. Hvor mener du, at fokus skal være i den sundhedspolitiske debat? Jeg mener, den stigende privatisering indenfor sundhedssektoren er et problem, vi må forholde os til, hvis det kommer til at betyde ulige tilbud til syge mennesker. Jeg mener også, at de ulige lønninger indenfor den offentlige og private sundhedssektor er et problem og er med til at dræne lysten til at arbejde i det offentlige sundhedsvæsen. Så rekruttering og fastholdelse af syge- og sundhedsplejersker er vigtige punkter at prioritere i den sundhedspolitiske debat. Jeg er overbevist om, at mange vil få lyst til at vælge en uddannelse i sundhedssektoren hvis bare lønninger og arbejdsvilkårene er i orden. 4. Hvornår er en arbejdsdag god for dig? Når mit arbejde giver mening for mig og jeg oplever at gøre en forskel. Når jeg oplever, at det tværfaglige arbejde vedrørende problematiske børn og familier fungerer optimalt. 5. Hvornår er en arbejdsdag mindre god for dig? Når jeg oplever, at det administrative arbejde tager for meget tid og når der ikke er arbejdsro. Det er heller ikke rart at opleve, at børn lever under vilkår som ikke er acceptable og at hensynet til forældrene kan komme til at veje tungere end hensynet til barnet. Her er der et område som politikerne må forholde sig til og desværre handler det også om økonomi. Kongres 2008 I skrivende stund ved vi følgende om Kongressen 2008. På grund af at konflikten kører henover Kongressen 2008, blev der fra Hovedbestyrelsen (HB) lagt op til en kongres, hvor man afholder én dag nu og så suspenderer kongressen for at genoptage den til igen til efteråret. Det vil sige, at der på denne ene dag den 21. maj 2008 - udelukkende skal behandles punkter omkring beretningen og økonomien. Økonomien omfatter regnskabet, de kongresforslag der omhandler fordelingsnøglen, samt fastsættelse af kontingent og herunder konfliktkontingent. Det er kongressen som skal beslutte, om der er tilslutning til HB s forslag til forløbet. Dette vil ske til en begyndelse under godkendelsen af dagsorden. Det betyder blandt andet at visionen for tillidsrepræsentanter ikke vil blive behandlet før til efteråret. Følg med i Kongressen på www.dsr.dk 14 DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK

Nyt fra Kreds Syddanmark JAN VILLUMSEN ER BLEVET ANSAT SOM NY KREDSCHEF I DSR, KREDS SYDDANMARK. HAN TILTRÅDTE STILLINGEN SOM KREDSCHEF 1. APRIL 2008. HAN KOMMER FRA ET JOB SOM KREDSCHEF I KREDS MIDTJYLLAND. Foto Jonna Fuglsang Keldsen Nyt fra Kreds Syddanmark Som sygeplejerske har jeg altid oplevet, at vores fag og organisation helt naturligt hænger sammen. Derfor har jeg gerne villet arbejde med udvikling af DSR som organisation. Som kredschef i DSR, Kreds Syddanmark er det min vision for arbejdet, at sygeplejerskerne, de sygeplejestuderende og DSR s samarbejdspartnere vil opleve nærhed i den betydning, at det er let at få kontakt med organisationen. Desuden bliver det afgørende, at vi vægter kvalitet i opgaveløsningen. Det betyder ikke nødvendigvis, at man får det, man vil have. men at man fx i en forhandlingssituation får det bedst opnåelige resultat. Det er en spændende opgave at skulle implementere en ny struktur i samarbejde med en ny kredsbestyrelse på 35 personer, heraf et nyt formandskab på 5 personer, samt en kompetent og selvstændig medarbejderstab. Min baggrund er en alsidig ledelseserfaring, bl.a. fra psykiatri, plejehjem og senest som rektor for Sygeplejeskolen i Esbjerg, 1999-2003 og Sygeplejeskolen i Vejle 2004-2006. I 2006 blev jeg ansat i DSR som kontorleder på Amtskredskontoret i Vejle. Jeg er sygeplejerske af grunduddannelse og har efterfølgende bl.a. en diplomuddannelse i ledelse fra DSH, en kommunal lederuddannelse, en supervisionsuddannelse fra DISPUK, og Master i Public Management fra Syddansk Universitet. Det fremtidige kontor Konflikten fylder naturligvis meget for alle, både medlemmer og TR, og vores politikere og medarbejdere. Samtidig arbejdes der på etablering af et fremtidigt kredskontor, der vil være en væsentlig forudsætning for kredsens fremtidige arbejde. Aktuelt arbejdes der med muligheden for et kredskontor i Fredericia, samtidig med at vi er åbne for andre muligheder. Tidsperspektivet er, at vi forventer, at kunne fremlægge et beslutningsgrundlag herom til kredsbestyrelsen på det planlagte møde d. 16. juni i år, og med forventet indflytning i november i år. DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK 15

1. maj 2008 Tilslutningen til 1. maj 2008 var et kæmpe tilløbsstykke. Ca. 200 300 medlemmer var mødt op med røde faner og gik i fælles flok til Ansgar anlæg i Odense. Også i Kolding var der god tilslutning til 1. maj arrangementet. ÅBNINGSTIDER Dansk Sygeplejeråd Kreds Syddanmark E-mail: syddanmark@dsr.dk Kontoret i Odense Falen 24 5000 Odense C Telefon: 6614 0420 Fax: 6612 5020 Telefontid: Mandag - torsdag 9.30-12.00 13.00-15.30 Fredag 9.30-12.00/13.00-14.00 Eventyrløbet 2008 Der var igen i år stor tilslutning til Eventyrløbet. Sygeplejerskerne markerede sig både under og efter løbeturen. Der var flere, der løb med T-shirts og bannere, så synligheden om de 15 % ikke var til at tage fejl af. Kontoret i Vejle Vestre Engvej 10, 1. sal 7100 Vejle Telefon: 7640 5252 Fax: 7640 5250 Telefontid: Mandag/onsdag/torsdag kl. 10.00-14.00 Fredag kl. 09.00-13.00 Kontoret i Aabenraa Møllemærsk 29, 1. 6200 Aabenraa Telefon 7462 6006 Fax 74626 006 Telefontid: Mandag - fredag: 8.00-16.00 du ikke kan afholde ferie under en eventuel konflikt, VED DU AT... selvom den har været planlagt længe? Der gives ikke dispensation. Læs mere om reglerne på www.dsr.dk/syddanmark under OK 08 Der ikke er honorering for, at du har flyttet dine feriedage, for at få planen til at hænge sammen? VED DU AT... Hvert år får vi en del henvendelser, der går på om det er muligt at få honorering for at have flyttet sine feriedage. Her er svaret: Der er ingen honorering for en flyttet feriedag udover et TAK! Kontoret i Esbjerg Torvegade 49, 1. 6700 Esbjerg Telefon 7512 4777 Fax 7513 4701 Telefontid: mandag, tirsdag og fredag kl. 8.30-13.00 onsdag kl. 13.00-17.00 torsdag lukket