Frelsens Hær i Bangladesh. Hjælp til selvudvikling

Frelsens Hær i Bangladesh Hjælp til selvudvikling

2 Hjælp til selvudvikling Af journalist Bent Dahl Jensen Frelsens Hær er en international bevægelse, et evangelisk trossamfund inden for den universelle kristne kirke. Frelsens Hærs budskab bygger på Bibelen, og dens tjeneste er motiveret af kærlighed til Gud. Frelsens Hærs opgave er at forkynde evangeliet om Jesus Kristus og i hans navn møde de menneskelige behov uden diskrimination. Frelsens Hær Frederiksberg Allé 9 1621 København V Tlf. 33 31 41 92 www.frelsens-haer.dk Gaver til Frelsens Hær kan sendes til giro: 700 1568, via netbank reg. nr. 4180 konto 700 1568 eller ved opkald til betalingstelefon: 90 56 59 99, hvorved 100 kroner automatisk opkræves via telefonregningen. Tekst og foto Hæftet om Frelsens Hærs arbejde i Bangladesh er skrevet af journalist Bent Dahl Jensen efter en rejse til Bangladesh i januar 2008. Forside Kvinden, der sidder ved symaskinen, er Ayesha Saddak. Hun købte symaskinen for et lån, hun fik i Frelsens Hærs sparelånegruppe i hendes landsby. Hun syr børnetøj og dukker, som hun sælger fra sit hjem, og hun har nu udvidet sin forretning, så hun har kunnet ansætte kvinden bag sig som medhjælper. Hjælp til selvhjælp lød sloganet, når man for 10-20 år siden kort skulle redegøre for målet med at give udviklingshjælp til fattige lande i Den Tredje Verden. Sloganet blev tit illustreret med en uddybende fortælling om, at det er bedre at give en fiskestang til en fattig, sulten mand, så han kan fange fisk til at stille sulten, i stedet for bare at give ham fisk. For det sidste skaber en usund relation, hvor den sultende mand fastholdes i sin fattigdom og bliver afhængig af hjælp fra andre. De udviklingsprojekter, Frelsens Hær står for i Jessore-distriktet i Bangladesh, handler ikke om hjælp til selvhjælp, men snarere om hjælp til selvudvikling. Her deler man ikke fiskestænger ud, men man hjælper mennesker med at spare op og giver dem samtidig mulighed for at låne penge, så de kan købe de fiskeredskaber, de har brug for og når lånet er betalt tilbage, kan de få et nyt lån, så de kan udvide fiskevirksomheden, investere i nye projekter eller forbedre deres bolig. Det er det billede, der tegner sig for mig, når jeg skal prøve at sammenfatte en lang række indtryk fra forskellige projekter, som Frelsens Hær står for i 18 landsbyer i Jessore-distriktet i Bangladesh. Arbejdet, der har udviklet sig meget gennem årene, støttes økonomisk af Udenrigsministeriets bistandsafdeling Danida. Et andet billede kom i form af en avisoverskrift, da jeg efter en uges ophold i landsbyerne var tilbage på mit hotel i hovedstaden Dhaka. Det var den 28. januar 2008, og i den engelsksprogede avis The Daily Star var overskriften på en af hovedartiklerne: Hver dag dør 900 børn af underernæring. Artiklen fortæller meget rammende om det, der er virkeligheden for mange mennesker i Bangladesh. Hver dag dør 900 børn af underernæring i Bangladesh. Det er overskriften på en af topnyhederne på side 3 i den engelsksprogede avis The Daily Star den 28. januar 2008. 900 børn om dagen det er omkring 325.000 børn på et år. Det er flere mennesker, end der bor i hele Århus Kommune. Det fortæller for det første noget om, at der bor mange mennesker i Bangladesh, og for det andet, at det er et land med mange fattige. Omkring 40-45 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Fattigdommen er årsag til en høj børnedødelighed og mange andre sociale og udviklingsmæssige problemer i Bangladesh. I dette hæfte kan du læse mere om nogle af de udfordringer, Bangladesh står over for men også om den vilje og foretagsomhed, hvormed mange mennesker tager udfordringerne op. Det positive er, at det ofte lykkes dem at forbedre deres situation, så både voksne og børn får et bedre liv. Hjælpen udefra bidrager til, at de udvikler sig selv, deres familie, landsbysamfundet og dermed landet som helhed.

Et fattigt land med mange muligheder Bangladesh er verdens tættest befolkede land - og samtidig et af de fattigste. Men i befolkningen er der stor foretagsomhed og vilje til at udnytte mulighederne i det frugtbare land for at forbedre deres forhold. Side 4-5 Frelsens Hær har arbejdet i Bangladesh siden 1971 Frelsens Hær ønsker at tilgodese alle menneskets behov fysisk, psykisk og åndeligt. Det gøres gennem skoler, lægeklinikker, alfabetiseringskurser, rådgivning og gudstjenester i korpsene. Side 6-7 Familier får hjælp til at udvikle landsbysamfund I Frelsens Hærs udviklingsprojekt i 18 landsbyer i Bangladesh kombineres medicinsk hjælp og uddannelse med mikrolån, produktionsgrupper og mange andre elementer. Opsparing og lån hjælper kvinder til selvstændighed Antallet af spare- og lånegrupper vokser stærkt i Jessore-distriktet. De er en vigtig nøgle til udvikling i fattige landsbyer. Side 8-9 Kvinder lærer om menneskerettigheder Børn har ret til at komme i skole, og mænd må ikke undertrykke kvinder. Menneskerettighederne bliver meget konkrete, når der undervises i det emne på et landsbyseminar for kvinder. Side 14-15 Landsbyer får hjælp til at rense giftigt drikkevand Der opføres brønde med rensningsanlæg, så landsbybeboere kan få rent drikkevand. Mange steder i Jessore-distriktet er grundvandet forurenet med arsenik. Side 16-17 Øget indsats mod trafficking i Bangladesh Med økonomisk støtte fra Danida på omkring 475.000 kr. er der iværksat et nyt projekt i Jessore for at forhindre, at piger og kvinder handles som sexarbejdere. Side 18-19 Jutika og 1.000 andre fremstiller varer til Sally Ann Fattige familier øger deres indkomst ved at producere brugskunst til Frelsens Hærs Fair Trade-selskab. 3 Side 10-11 De glæder sig til en dag at kunne læse avisen To gange om ugen samles en gruppe kvinder og mænd på lagerpladsen uden for den rismølle, hvor de arbejder, for at lære at læse og skrive. Side 12-13 Side 20-21 Kvinder samles i produktionsgrupper Flere hundrede kvinder syr, broderer og laver andet håndarbejde i grupper, der mødes rundt omkring i Frelsens Hærs korps i Bangladesh. Side 22-23

4 Bangladesh er verdens tættest befolkede land. Forestil dig hele Danmarks befolkning presset sammen i små landsbysamfund på Fyn, Lolland og Falster Bangladesh flag er grønt med et rundt, rødt felt. Det blev indført efter selvstændigheden i 1971. Den grønne farve er et symbol på landets frugtbarhed og på ungdom og kraft og samtidig er det islams farve. Det røde felt symboliserer uafhængighedens sol og kampen for frihed. Et fattigt land med mange muligheder I Bangladesh bor indbyggerne otte gange så tæt, som vi gør i Danmark. Bangladesh er verdens tættest befolkede land. Der bor omkring 150 millioner mennesker i landet på et areal, der kun er godt tre gange større end Danmark. Der bor over 1.000 mennesker pr. kvadratkilometer det svarer til, at hele Danmarks befolkning blev samlet på Fyn, Lolland og Falster, men vel at mærke samtidig med, at to tredjedele af befolkningen stadig er beskæftiget ved landbrug og skal have plads til en ko eller to eller en lille flok geder og der skal være jordlodder, hvor de kan dyrke ris, te og andre afgrøder. 71 procent af jorden er opdyrket, hvilket er en højere andel end i noget andet land. Store dele af dette tætbefolkede område bliver hvert år oversvømmet, når monsunregnen falder (fra juni til september). Disse oversvømmelser er til gavn for befolkningen, for når flodvandet trækker sig tilbage efterlader det næringsstoffer, som er vigtige for dyrkningen af ris og andre afgrøder. Men nogle år bliver disse oversvømmelser så voldsomme, at meget store dele af landet bliver oversvømmet og måske rammes landet samtidig af cykloner, der raserer store områder ved kysten. Det betyder, at mange familier får ødelagt deres boliger. Ved en af de alvorligste oversvømmelser i nyere tid i 1988 var tre fjerdedele af landet oversvømmet i flere uger. Stor foretagsomhed Bangladesh er et meget frugtbart land og samtidig et af verdens fattigste. Mellem 40 og 45 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen, men umiddelbart oplever man en stor foretagsomhed blandt indbyggerne for at udnytte de muligheder, de har for at forbedre deres forhold. Tidligere Østpakistan Navnet Bangladesh betyder landet, hvor der tales bengali, og landet har rødder flere tusinde år tilbage. Bengalen var engang et selvstændigt kongedømme. Senere i historien har området været underlagt forskellige afghanske dynastier og andre besættelsesmagter. I 1757 blev området erobret af englænderne, og det var britisk koloni frem til 1947. Efter kolonistyrets ophør blev kolonien som følge af spændinger mellem hinduer og muslimer delt op. Kolonien omfattede også det nuværende hindudominerede Indien og muslimskdominerede Pakistan. Efter delingen bestod Pakistan af Vestpakistan og Østpakistan (Østbengalen), der lå med 1.600 kilometers afstand på hver sin side af Indien. Denne alliance var ikke holdbar. Bengalerne i øst følte, at de blev undertrykt af Vestpakistan. Utilfredsheden endte i en borgerkrig. Den 25. marts 1971 rykkede vestpakistanske styrker ind i Dhaka. Dagen efter erklærede østpakistanerne sig uafhængige og gav landet navnet Bangladesh. I december gik indiske styrker ind i landet for at støtte Bangladesh i kampen mod vestpakistanerne, som overgav sig den 16. december 1971. Borgerkrigen havde da kostet tre millioner mennesker livet. Flertallet er muslimer Omkring 88 procent af befolkningen er muslimer, knap 10 procent er hinduer, mens kristne og buddhister hver især tæller mindre end en procent af befolkningen. Bangladesh udgør det gamle Østbengalen. Vestbengalen har siden 1947 været en indisk delstat.

5 Overalt ser man et stort antal rickshaws på gaderne som her i Jessore. Ris er den vigtigste afgrøde i Bangladesh. Landbruget er det vigtigste erhverv i Bangladesh, og 71 procent af jorden er opdyrket. 85 procent af befolkningen i Bangladesh lever i landsbysamfund på landet.

6 Frelsens Hær har 47 menigheder og driver desuden skoler, sundhedsklinikker og rådgivningscentre i Bangladesh På Frelsens Hærs skole for blinde børn, lærer børnene ved siden af de boglige fag også praktiske færdigheder som f.eks. at flette sæder til stole. Frelsens Hær har arbejdet i Bangladesh siden 1971 Frelsens Hærs historie i Bangladesh går tilbage til tiden omkring landets selvstændighed i 1971. Arbejdet begyndte som et nødhjælpsarbejde blandt hjemvendte flygtninge og katastrofehjælp efter en cyklon. I 1980 blev Frelsens Hær Bangladesh anerkendt som national organisation, hvorved man fik ret til at forkynde evangeliet og til at eje ejendom. Frelsens Hær er siden 1971 vokset til en kirke med næsten 2.500 medlemmer (heraf godt 1.500 voksne soldater), som er fordelt på 47 menigheder (30 korps og 17 udposter). Arbejdet har udviklet sig meget i de forløbne år. Frelsens Hær driver 14 skoler, ni sundhedsklinikker og to centre med rådgivning om hiv/aids og er derudover involveret i en række udviklingsprojekter. Det kirkelige og sociale arbejde går hånd i hånd, for Frelsens Hær ser mennesket som en helhed og ønsker derfor at tilgodese både dets fysiske, psykiske og åndelige behov. Menigheder i vækst I nogle tilfælde har det sociale arbejde ført til, at der er blevet dannet en menighed (et korps). Det gælder f.eks. i Old Dhaka, hvor Frelsens Hær har et center for tidligere sexarbejdere. I centret får kvinderne hjælp til at vælge en levevej uden at skulle sælge sig til mænd. Efter et stykke tid ønskede nogle af kvinderne at deltage i en gudstjeneste for at lære mere om den kristne tro. Medarbejderne begyndte at tage de pågældende kvinder med til gudstjenester i det nærmeste korps. Transporten tog dog en del tid, for korpset lå et godt stykke fra rådgivningscentret og derfor var det ikke en holdbar løsning i det lange løb. Som næste skridt begyndte man at holde gudstjenester i centret, og i 2007 blev der dannet et korps, som nu holder sine møder i centret. Integrerede projekter Modsat har nogle korps oprettet produktionsgrupper, hvor kvinder mødes for at fremstille kurve, dækkeservietter og andet håndarbejde, der sælges til Frelsens Hærs Fair Trade-selskab Sally Ann. Derved skaffer kvinderne sig en ekstra indkomst, som hjælper dem til at tage sig af familien og sikre børnene skolegang. På den måde integreres menighedsarbejdet med initiativer og projekter på udviklings- og sundhedsområdet. Færre tilfælde af spedalskhed Helt tilbage fra den spæde start har Frelsens Hær deltaget i sundhedsarbejde i Bangladesh, herunder også arbejdet med at bekæmpe spedalskhed og tuberkulose. På spedalskhedsklinikken i bydelen Mirpur i hovedstaden Dhaka glæder projektlederen, Albert Sarkar, sig over, at antallet af patienter er faldet stærkt i de seneste år. I begyndelsen af 2008 havde man 28 patienter i behandling mod 200-300 patienter for fem-seks år siden. Faldet tilskrives mange års indsats med oplysning for at forebygge udbredelsen af spedalskhed. Klinikken dækker et område, hvor der bor omkring 300.000 mennesker. Skole for blinde Frelsens Hær driver 14 skoler, heriblandt en skole i Savar for blinde og en skole i Jessore for døve. Blindeskolen ligger ved siden af en almindelig skole, og i en række fag undervises blinde og seende børn sammen. Desuden undervises de blinde elever i praktiske færdigheder, som kan hjælpe dem til at få sig et arbejde, når de bliver voksne.

Billederne er fra en gudstjeneste og et seminar i Frelsens Hærs korps i Konejpur i Jessore-distriktet. 7

8 Familier får hjælp til at udvikle landsbysamfund I Frelsens Hærs udviklingsprojekt kombineres medicinsk hjælp, skoleuddannelse og voksenundervisning med mikrolån, produktionsgrupper og oplysning om menneskerettigheder En kvinde er til konsultation med sit barn på Frelsens Hærs lægeklinik i Ramnagar. Siden 1999 har den danske stats udviklingsorganisation Danida bevilget godt 18 millioner kroner til en række udviklingsprojekter, som Frelsens Hær i Bangladesh står for i 18 landsbyer i Sadar Thanaområdet i Jessore-distriktet. Distriktet ligger i den vestlige del af Bangladesh og grænser op til Indien. Det ligger tæt ved den indiske millionby Kolkata (tidligere Calcutta). Kolkata ligger kun 100 km fra byen Jessore, der er den største by i Jessore-distriktet. I hele distriktet bor der omkring tre millioner mennesker, heraf omkring 250.000 i byen Jessore. I Sadar Thana-området med de 18 landsbyer bor der 13.000 familier, som tæller omkring 50.000 mennesker. Udvikling i 18 landsbyer Frelsens Hær har arbejdet i Jessore-distriktet, siden man kom til Bangladesh. I begyndelsen af 1980 erne tog Frelsens Hær initiativ til et sundhedsprojekt og et udviklingsprojekt. I 1999 blev de to projekter slået sammen under navnet Community Health and Development Project (CHDP). Projektet har siden da fået støtte fra Danida, ligesom det også støttes af den britiske organisation Tear Fund, Frelsens Hærs Internationale Udviklingskontor og Frelsens Hær i Danmark. Den nuværende bevilling fra Danida udløber i sommeren 2010. Projektet omfatter en lang række aktiviteter: Skoler, herunder en skole for døve børn Lægeklinikker Undersøgelse og behandling for spedalskhed og tuberkulose Oplysning og rådgivning om kønssygdomme og hiv/aids Programmer for at nedbringe børnedødeligheden Familieplanlægning Oplysning for at hjælpe børn til at gennemføre deres skoleuddannelse Økonomisk støtte, så børn og unge fra fattige familier kan få en videregående uddannelse Voksenundervisning, hvor analfabeter lærer at læse og skrive Oprettelse af sparegrupper, hvis medlemmer kan søge lån til indkomstskabende aktiviteter Oprettelse af produktionsgrupper, hvor især kvinder fremstiller håndarbejde til lokale markeder eller Frelsens Hærs Fair Trade-selskab Sally Ann Undervisning om menneskerettigheder Etablering af rensningsanlæg, så der kan skaffes rent drikkevand Afhjælpning af sanitetsproblemer En række af disse aktiviteter beskrives mere detaljeret på de følgende sider. Flere udfordringer I hver af de 18 landsbyer er der valgt en landsbykomité, der står med ansvaret for de lokale aktiviteter sammen med projektmedarbejdere, der er ansat af Frelsens Hær. Disse landsbykomitéer Community Support Groups (CSG) er valgt blandt indbyggerne i de enkelte landsbyer, og det er dem, der tilrettelægger alfabetiseringskurser, seminarer om menneskerettigheder og de øvrige aktiviteter, man tager initiativ til i landsbyerne. Målet er, at de lokale landsbykomitéer udvikler sig, så de bliver i stand til at arbejde mere selvstændigt og får flere økonomiske ressourcer at arbejde med. Nye undersøgelser i 2008 skal hjælpe projektlederne med at udvikle den del af projektet.

9 På et par af Frelsens Hærs læge-klinikker er der også laboratorier, hvor man kan undersøge blodprøver m.v. Møde i Community Support Group (CSG) i landsbyen Arabpur. Gruppen har oprettet en velfærdsfond, der støtter de fattigste familier økonomisk i særlige situationer. Frelsens Hær driver 14 skoler i Bangladesh. Billedet er fra skolen i landsbyen Ramnagar. Muslimer, kristne og hinduer arbejder sammen i udviklingsprojekterne.

10 Antallet af spareog lånegrupper vokser stærkt i Jessore-distriktet. De er en vigtig nøgle til at skabe udvikling i fattige landsbyer Projektmedarbejder Sonia Islam fører regnskab med indbetalinger til opsparing og afbetalinger på lån i spare-lånegruppen i Ramnagar. Opsparing og lån hjælper kvinder til selvstændighed Ved udgangen af 2007 var der oprettet 157 spare-lånegrupper i tilknytning til Frelsens Hærs udviklingsprojekt i Jessore-distriktet. En fjerdedel af dem blev oprettet i løbet af 2007, mens de øvrige har eksisteret gennem flere år. Disse grupper, der kan sammenlignes med små andelskasser, giver fattige familier i landsbyerne gode muligheder for at forbedre deres leveforhold og dermed bliver grupperne et vigtigt element i den generelle udvikling i landsbyerne. Der bor 50.000 mennesker, fordelt på 13.000 husstande, i de 18 landsbyer, der er omfattet af udviklingsprojektet. I alt er I.830 mennesker med i en spare-lånegruppe. Det svarer til en fra hver syvende husstand. Princippet i spare-lånegrupperne er, at hvert medlem sparer lidt op hver måned. Når de har sparet op gennem et halvt år, har de mulighed for at låne penge, som de kan investere i en indkomstskabende aktivitet, så de kan tjene penge og derved skaffe familien en ekstra indkomst. Lånet kan f.eks. bruges til at købe en symaskine, et par geder eller en ko. Når man har fået opbygget en virksomhed, kan man også låne penge til at forbedre sin bolig eller købe et stykke jord. Spare-lånegrupperne hjælper kvinder til øget selvstændighed og ikke mindst i de tilfælde, hvor kvinden er alene, er de afgørende for, at hun kan tage vare på sig selv og sin familie og sikre børnene både mad og skolegang. Det er piger og unge kvinder fra de meget fattige familier, der særligt risikerer at ende som ofre for trafficking. Købt køer og bygget hus I landsbyen Ramnagar blev der i 2001 oprettet to spare-lånegrupper. Flere af de 21 kvinder, der er med i grupperne, har allerede fået flere lån. Gruppen mødes i Haziras hus. Hun har været enke i 14 år. Hendes mand døde af kræft efter to års sygdom. Dengang tjente hun ikke ret meget, så hendes fem børn fuldførte ikke deres skolegang. Hun arbejder på en rismølle, og hendes situation er blevet meget bedre, efter at hun kom med i gruppen. Hun har sparet lidt op og fået flere lån. Hun har to køer og tjener penge ved at sælge mælken. Hun sælger også æg fra sine høns, og vil til at dyrke grøntsager, så hun kan øge sin indtægt yderligere. Et andet lån har hun brugt på at udvide og forbedre sit hus. Badihaka har fået tre lån. Pengene har hun investeret i en skrædderforretning, så hun kan skaffe mad til sin familie. Hun og hendes mand har fire børn, to sønner og to døtre, der alle går i en af Frelsens Hærs skoler. Den ældste søn er handicappet, da han fra fødslen har manglet den ene hånd. Manden tjener 110-120 taka (otte-ni kroner) om dagen ved at køre rickshaw, og hun tjener mellem 1.100 og 1.500 taka (80-115 kroner) om måneden ved at sy tøj for andre. Køber jord I landsbyen Arobpur Matpara er 15 kvinder med i en spare-lånegruppe. Flere af dem har købt et stykke jord for deres lån. Deres boliger ligger på en grund, der ejes af kommunen, og familierne har fået at vide, at de ikke kan blive boende. Indtil videre er der dog ikke sket noget, men de vil gerne finde et sted, hvor de med sikkerhed kan blive boende. Flere af kvinderne sælger sarier, og nogle af dem har lånt til at købe køer, så de kan sælge mælken. En del af indtægten spares op, men pengene sikrer også familiernes økonomi, så de har råd til at lade deres børn fortsætte i skolen.

Hazira har to køer og tjener penge ved at sælge mælken. Desuden arbejder hun på en rismølle. 11

12 To gange om ugen samles en gruppe kvinder og mænd på lagerpladsen uden for den rismølle, hvor de arbejder, for at lære at læse og skrive Anoora har i fire år undervist på Frelsens Hærs alfabetiseringskurser for voksne. De glæder sig til en dag at kunne læse avisen - Jeg glæder mig til en dag at kunne læse nyheder i avisen, så jeg kan følge med i, hvad der sker her i landet og i andre lande, siger en kvinde, der sidder på en af de tynde måtter, der er bredt ud på lagerpladsen ved en rismølle i Baliadanga. For tre måneder siden begyndte hun og de 19 andre kvinder og mænd i en af Frelsens Hærs alfabetiseringsklasser i Jessore-distriktet. Nu er de nået så langt, at de kan skrive deres eget navn og flere andre ord. Kurset strækker sig over ni måneder, hvor de to gange om ugen bliver undervist, når arbejdsdagen slutter klokken 16. En anden glæder sig til at kunne læse og skrive breve. - Når jeg får et brev i dag, er jeg nødt til at bede andre om at læse det for mig. Det behøver jeg ikke i fremtiden, når jeg bliver bedre til at læse, siger hun. Lønnen tælles efter En af lederne fortæller, at kursusdeltagerne er begyndt at tjekke deres løn. Før fik de bare udleveret en stak pengesedler. Nu tæller de efter for at sikre sig, at de ikke bliver snydt. De fleste tjener mellem 1.000 og 1.500 taka (75-115 kroner) om måneden. Det er ikke ret meget. En nyudannet lærer har en månedsløn på omkring 5.000 taka (375 kroner), som efter nogle år vil stige til op mod det dobbelte. Flest kvinder Hovedparten af kursusdeltagerne er kvinder. En af dem har sin voksne søn med. Han er gift og har en pige, men hverken han eller moderen kom i skole, da de var børn, så nu sidder de på hver sin måtte i alfabetiseringsklassen og er i gang med at indhente noget af det forsømte. De fleste kvinder er gift, mens en stadig bor hos forældre og en anden hos sin bedstemor. Flere af mændene arbejder som rickshaw-chauffører. En fortæller, at manden tjener 110-120 taka (8-10 kroner) om dagen. Disse familier hører til blandt de fattigste i Bangladesh, men de sørger alle for, at deres børn kommer i skole. De ved, hvor værdifuldt det er at kunne skrive, læse og regne, og de ønsker, at deres børn får en bedre uddannelse og dermed mulighed for at få bedre job, end de selv har haft mulighed for at søge, fordi de er analfabeter. Mange analfabeter Analfabetisme er et stort problem i Bangladesh. Den er en af fattigdommens følgesvende. For landet som helhed viser tal fra 2003, at 57 procent af befolkningen over 15 år ikke kan læse og skrive. Procentdelen er væsentligt højere blandt kvinder end blandt mænd. Frelsens Hær har som led i udviklingsprojektet holdt alfabetiseringskurser for voksne i flere af de 18 landsbyer. I de seneste fem år har man holdt 14 alfabetiseringskurser om året, og elevtallet har svinget fra 221 til 277. En undersøgelse i 2004 viste, at analfabetismen i hele projektområdet var faldet fra 65 til 47 procent. Integreret i en samlet helhed Ofte oprettes alfabetiseringsgrupperne i tilknytning til en spare-lånegruppe eller en produktionsgruppe, og tit får medlemmerne også tilbud om at deltage i seminarer om menneskerettigheder, sundhed og hygiejne. På den måde integreres de forskellige tilbud og projekter i en samlet helhed, hvor man prøver at tilgodese alle menneskets behov fysiske, psykiske og åndelige.

Læreren Anoora gennemgår en opgave med nogle af deltagerne i alfabetiseringskurset. 13

14 Gennem et år mødes en gruppe kvinder en gang om måneder til seminar om menneskerettigheder med fokus på blandt andet børns, kvinders og handicappedes rettigheder.

Kvinder lærer om menneskerettigheder Børn har ret til at komme i skole, og mænd må ikke undertrykke kvinder. Menneskerettighederne bliver meget konkrete, når der undervises i det emne på et landsbyseminar for kvinder - Hvad betyder menneskerettighederne for børn? spørger Shahanara Aktar ud i gruppen, der sidder på tynde måtter på jorden foran hende mellem et par af husene i landsbyen Baliadanga. En gang om måneden mødes kvinderne til seminar om menneskerettigheder. Seminaret strækker sig over et år. Spørgsmålet fører hurtigt til en snak med deltagerne om, at børn har ret til at komme i skole, så de kan få sig en uddannelse. Denne ret betyder modsat, at det er forkert af forældre at tage deres børn ud af skolen, så de i stedet for kan tjene penge ved at arbejde. For familier, der lever under fattigdomsgrænsen, er det et reelt dilemma, om børnene skal gå i skole eller arbejde. Familien har brug for hver eneste taka for at få mad på bordet, men samtidig kan mange forældre godt se, at det vil være bedre, hvis deres børn ikke skal leve under lige så fattige kår, som de selv har gjort hele deres liv og de ved, at uddannelse er vejen til et vellønnet job. Derfor er det ikke teoretiske spørgsmål, der er på dagsordenen, når Shahanara Aktar underviser om menneskerettigheder. Det handler i høj grad om deltagernes eget liv, når der tales om kvinders rettigheder, handicappedes rettigheder m.v. Rettigheder fra fødslen I forhold til børns rettigheder undervises deltagerne om, at rettighederne begynder straks efter fødslen. Det nyfødte barn har ret til en fødselsattest, og derfor er det vigtigt, at forældrene hurtigt efter fødslen får barnet registret, så det får en fødselsattest. Attesten er et vigtigt dokument, når man senere skal kunne identificere sig for at få et id-kort, søge job og købe jord. Deltagerne taler også om vigtigheden af, at børnene ammes efter fødslen, da brystmælken er den bedste ernæring, man kan give de nyfødte babyer, for at de kan vokse sig stærke. På den måde integreres almen sundhedsoplysning i seminaret og det er vigtigt i et land, hvor der hver dag dør 900 børn på grund af underernæring. Børnerettigheder handler derfor også om, at man hjælper børnene til at overleve ved at give dem sund mad og sørge for, at de bliver vaccineret mod difteri, kighoste og stivkrampe (DPT3) samt mæslinger. Hjælp til skolegang Deltagerne vender igen tilbage til spørgsmålet om skolegang og børnearbejde. Nogle kender børn på 12 år, som ikke arbejder, men der nævnes også eksempler på børn, der ikke kommer i skole, fordi de skal arbejde. Mange familier i området er fattige, fordi mændene har lavtlønnet arbejde. Derfor bliver nogle af de store børn taget ud af skolen og sendt ud at arbejde på teglværket eller andre virksomheder tæt ved landsbyen. - Det er børnene fra de fattigste af de fattige, der laver børnearbejde, siger projektleder Shankar Nandi. Et af målene med Frelsens Hærs udviklingsprojekt i området er at arbejde for, at alle børn kommer i skole og får hjælp til at gennemføre de- res skolegang. Det sker ved at motivere forældrene til at sende børnene i skole. Kvinderne får også tilbud om at deltage i spare-lånegrupper. Derigennem kan de få hjælp til at starte et arbejde, så de kan skaffe en ekstra indtægt til familiens underhold, så familien har råd til at lade børnene gå i skole. Frelsens Hær har desuden mulighed for at støtte børn fra de fattigste familier økonomisk. Elever fra jordløse familier med en månedlig indkomst på under 2.500 taka (200 kroner) tilbydes økonomisk støtte til en videregående uddannelse, hvis de har passet deres skolegang, har vist evner og er motiverede for at tage en uddannelse. For fem år siden fik 300 unge hjælp til at uddanne sig, og antallet er i begyndelsen af 2008 steget til næsten 500. Tilbage i 1980 begyndte Frelsens Hær et skoleprojekt i Jessore-distriktet. Dengang gennemførte kun 10 procent af eleverne den femårige grundskole. Dette tal har udviklet sig meget siden takket være det arbejde, der er gjort i mellemtiden. Nu er det kun mellem fem og syv procent af eleverne, der dropper ud af grundskolen i utide. I Baliadanga fortæller kvinderne, at 99 procent af børnene i landsbyen går i skole. Alle kvinderne har lært at skrive og læse ved at deltage i Frelsens Hærs alfabetiseringskursus. Kvinders rettigheder Ved afslutningen af dagens program i menneskerettighedsseminaret opfordrer Shahanara Aktar deltagerne til at huske og praktisere det, de har talt om, og til at fortælle det videre til deres naboer. Hun fortæller, at man næste gang skal tale om ligestilling og kvinders rettigheder. - Det glæder jeg mig til, for derhjemme er det min mand, som bestemmer, siger en af kvinderne. 15

16 I Baliadanga er der opført rensningsanlæg ved seks vandboringer, hvor vandet renses for arsenik og andre farlige stoffer. Det sikrer mere end 100 familier rent drikkevand.

Landsbyer får hjælp til at rense giftigt drikkevand Der opføres brønde med rensningsanlæg, så landsbybeboere kan få rent drikkevand. Mange steder i Jessore-distriktet er grundvandet forurenet med arsenik Arsenik-forurening af grundvandet er et stort problem i Bangladesh. I Jessore-distriktet er mindst hver femte drikkevands-boring forurenet, og i nogle områder i distriktet er andelen helt oppe på mellem 80 og 100 procent. Forskere er uenige om, hvad der er årsag til forureningen. Arsenik findes naturligt i undergrunden, og en forklaring er, at det er den, der udskilles i grundvandet. Andre mener, at arsenikforureningen skyldes brug af kunstgødning med fosfat. Uanset årsagen lider mange mennesker på grund af det forurenede grundvand. Arsenikken forekommer ikke i så store mængder, at den dræber øjeblikkeligt, men der sker en langsom forgiftning, som kan føre til hudlidelser, f.eks. at huden skifter farve, at den bliver hård eller bliver plettet. - Forgiftningen kan endvidere give patienten vejrtrækningsproblemer, udvikle bronkitis, medføre kræft, give problemer i nyrer og lever og påvirke centralnervesystemet. I et mere fremskredent stadium påvirkes lungefunktionen, og i værste fald dør patienten, forklarer projektleder Shankar Nandi. Drikkevandet renses Baliadanga er en af de landsbyer, der er ramt af arsenik-forurening. Her er der gennem Frelsens Hærs udviklingsprojekt i de seneste år lavet seks vandboringer, hvor brøndene er blevet forsynet med et rensningsanlæg. Rensningsanlægget består af tre beholdere, hvor vandet ledes gennem forskellige filtre, hvor de skadelige stoffer fjernes. De seks brønde med rensningsanlæg sikrer tilsammen mere end 100 familier rent drikkevand. Hvert anlæg har kostet 12.000 taka (mellem 900 og 1.000 kroner). Heraf har familierne selv betalt 1.500 taka, mens projektkassen har dækket de øvrige udgifter. Latriner og brønde Der er også opført latriner ved flere hundrede huse for at forbedre de sanitære forhold i landsbyerne, så beboerne kan komme til at leve under sundere forhold. Desuden har nogle familier fået hjælp til at etablere brønde. Nogle betaler selv, mens de fattigste familier får dækket en del af udgifterne. Modellen er her, at de selv skal betale en femtedel og sørge for at grave ud til latrinen. Resten dækkes af projektkassen. Det er den lokale landsbykomité, der sammen med projektmedarbejderne afgør, hvilke familier der skal have økonomisk støtte. Støtte til at forbedre huse Nogle af de fattigste familier har fået hjælp til at forbedre deres huse. I nogle tilfælde er modellen den samme som ved finansieringen af brønde og latriner at de selv har betalt en femtedel af et beløb på op til 7.500 taka (knap 600 kroner). I andre tilfælde har familier fået tagplader og andre byggematerialer til et samlet beløb af 2.000 taka (150 kroner). Det er sket med økonomisk støtte fra Frelsens Hær i Danmark. Det er de lokale landsbykomitéer, som afgør, hvem der skal have hjælp. Familier, der ikke var fattige nok til at få den form for støtte, har mulighed for at låne penge, som de kan bruge til at forbedre deres huse. 17 Denne familie har fået støtte til at forbedre deres hus. De har selv betalt en femtedel af beløbet på 7.500 taka (knap 600 kroner). Det blev bygget for fem år siden. Den økonomiske støtte til den del af udviklingsprojektet kommer fra Frelsens Hær i Danmark.

18 Med økonomisk støtte fra Danida er der iværksat et nyt projekt i Jessore for at forhindre, at piger og kvinder handles som sexarbejdere 26-årige Aily (tv.) er stoppet som sexarbejder. Hun er i stedet for kommet med i en produktionsgruppe, der mødes i moderens hus. Moderen har også tidligere været sexarbejder i bordellet i Jessore. De kunne tjene mere i bordellet, men foretrækker et liv, hvor de kan forsørge familien, uden at skulle sælge sig selv. Frelsens Hær med i kampen mod trafficking i Bangladesh For omkring 10 år siden begyndte Frelsens Hær et arbejde i bordel-kvarteret i Jessore i Bangladesh for at forebygge udbredelsen af hiv/aids blandt sexarbejderne i bordellerne. Arbejdet har udviklet sig meget siden. Sexarbejderne bliver undervist om sundhed og sikker sex, der holdes alfabetiseringskurser, og kvinderne tilbydes kurser og træning, hvor de lærer at sy og lave andet håndarbejde. Nogle af kvinderne er holdt op i bordellet og kommet med i produktionsgrupper, der fremstiller varer til Frelsens Hærs Fair Tradeselskab Sally Ann. Gennem arbejdet i bordelkvarteret og et tilsvarende arbejde blandt sexarbejdere i Old Dhaka i hovedstaden er Frelsens Hær blevet opmærksom på, at trafficking er et problem i Bangladesh, og man gik i begyndelsen af 2008 i gang med et nyt projekt, hvor man gør en ekstra indsats for at bekæmpe handel med piger og kvinder. Foreløbig er der tale om et etårigt mini-projekt, der støttes med omkring 475.000 kroner af Danida. Fattige lokkes af mellemhandlere Fattigdom er hovedårsagen til, at nogle piger og unge kvinder bliver ofre for trafficking. Mellemhandlere lokker pigerne væk fra deres familier med løfter om velbetalte job i Dhaka eller udlandet, men i stedet for at få et almindeligt job på hoteller eller fabrikker ender piger som sexarbejdere på bordeller i en by i Bangladesh eller nabolandet Indien. I landsbyen Arobpur Matpara fortæller en kvinde, at der for tre år siden kom et par mænd, som lovede hendes datter et job i hovedstaden Dhaka, så hun kunne tjene penge til familien. Moderen fik 5.000 taka (knap 400 kroner) for datteren, der dengang var 18 år. - Men jeg ved ikke, hvor de har taget min pige hen. Det er tre år siden. Jeg har prøvet at kontakte dem, men ikke fået svar. Måske er hun død, eller måske er hun i Mumbai (tidligere Bombay) i Indien, siger moderen, som også har en søn på fem år. Trafficking i mange år Joseph Das, der har arbejdet i bordelkvarteret siden 1996 med at hjælpe og rådgive sexarbejderne, er leder af det nye projekt. Han siger: - Trafficking er ikke et nyt problem. Men vi er først blevet opmærksomme på dets omfang, efter at vi begyndte arbejdet med at rådgive og hjælpe sexarbejderne. Gennem det nye projekt vil Frelsens Hær forstærke den indsats, der allerede gøres for at forebygge, at unge piger fra Jessore-distriktet og Old Dhaka i hovedstaden, ender som ofre for trafficking. Målet er at hjælpe 100 kvinder, der er fattige, involveret i sexarbejde eller i risiko for at blive det, til at vælge en anden måde at kunne forsørge deres familie på. Det skal ske ved, at kvinderne tilbydes undervisning i at sy eller lave andre former for håndarbejde, så de på den måde kan få sig en indkomst. Ligeledes vil man oprette små produktionsgrupper, hvor kvinder kan mødes for at lave tøj og andet håndarbejde. Sideløbende vil kvinderne blive tilbudt alfabetiseringskurser, oplysning om trafficking, stofmisbrug og om risikoen for hiv/aids. Desuden skal der holdes seminarer, hvor man underviser præster, unge og lokale ledere om disse emner, så de kan være med til at sprede oplysningen herom i deres lokalsamfund. Endelig skal man ud fra erfaringerne opstille en plan for, hvordan arbejdet kan udvikles yderligere i de næste tre-fem år.

Unge kvinder ved en af indgangene til bordellet i Jessore. Målet med Frelsens Hærs mini-projekt er at hjælpe kvinder til at finde andre måder at tjene penge på til familiens underhold. 19

20 Jutika Biswas har siden 2003 været med i en produktionsgruppe, der fremstiller kurve til Sally Ann. Hun bor hos sine forældre og bidrager med sin indtægt til familiens underhold.

Jutika og 1.000 andre fremstiller varer til Sally Ann Fattige familier øger deres indkomst ved at producere kurve og andet håndarbejde til Frelsens Hærs Fair Trade-selskab Jutika Biswas en ung kvinde i begyndelsen af 20 erne er en af de mange kvinder i Bangladesh, der fremstiller varer til Frelsens Hærs Fair Trade-selskab Sally Ann. Rundt omkring i Frelsens Hærs korps er der oprettet produktionsgrupper, hvor kvinder fra fattige familier syr, strikker eller laver andre former for håndarbejde til Sally Ann. Kvindernes arbejde sikrer dem og deres familier en ekstra indtægt, så de kan forbedre deres leveforhold og give børnene en uddannelse. Princippet i Fair Trade (retfærdig handel) er, at medarbejderne får en anstændig løn og sikres gode arbejdsvilkår. Jutika Biswas har siden 2003 været med i en produktionsgruppe, der fremstiller kurve til Sally Ann. Kurvene laves af tørret græs, der sys sammen med tynde blade. Gruppen organiseres af Frelsens Hærs korps i Konejpur i Jessore-distriktet i det vestlige Bangladesh. Jutika havde ikke arbejde, før hun kom med i gruppen, hvor hun lærte at lave kurve, der kan bruges som brødbakker, frugtskåle og meget andet. - Det er Guds velsignelse, at jeg kom med i gruppen, siger Jutika. Hun tjener mellem 1.600 og 2.000 taka (125-150 kroner) om måneden. Men indtjeningen afhænger af, om der kan skaffes tilstrækkeligt med råmaterialer. For nogen tid siden lå produktionen stille i flere måneder, fordi man ikke kunne få hverken græs eller blade. Jutika blev dog ikke arbejdsløs, for hun er også med i en produktionsgruppe, hvor kvinder syr og broderer forskellige slags håndarbejde til Sally Ann. Gift som 12-årig Jutika bor hos sine forældre, som hun hjælper økonomisk med det, hun tjener. Hendes mor arbejder ikke, og faderen kører richshaw og tjener omkring 50-60 taka (fire-frem kroner) om dagen. Det rækker til lidt ris. Så Jutika er med sin indtægt i høj grad med til at sørge for familiens underhold. Der er i alt syv medlemmer i familien, og før Jutika fik arbejde, var der ikke altid råd til mad hver dag. Jutikas drøm er, at hendes familie bliver økonomisk stærk, og hun arbejder hårdt for at hjælpe den til at blive det. Jutika fortæller videre, at hun har været gift. Hun blev gift, da hun kun var 12 år gammel, men ægteskabet blev ophævet igen efter en måned. Derfor bor hun fortsat hos sine forældre. - Hvis man ikke har set hendes forhold og kender til hendes situation, så forstår man ikke, hvilke byrder hun bærer. Hun påtager sig et stort ansvar for sin familie, siger Frelsens Hærs distriktsofficer, kaptajn Ganendro Baroi. Sally Ann begyndte i Bangladesh Frelsens Hær i Bangladesh og Norge har spillet en stor rolle i opstarten og udviklingen af Sally Ann. Det hele begyndte, mens det dansk-norske officerspar Birgitte og Bo Brekke var landsledere i Bangladesh (1995-2002). Allerede dengang var Frelsens Hær involveret i forskellige udviklingsprojekter i Bangladesh, og herigennem så man behovet for at oprette produktionsgrupper, hvor kvinder kunne lære at sy og lave andet håndarbejde, så de kunne skaffe sig en ekstra indtægt til familiens underhold. Der blev syet og broderet duge, servietter og pudebetræk i stor stil. Men efter et par år opstod der problemer, for gruppen kunne producere meget mere, end der blev solgt. Samtidig ophørte den økonomiske støtte til projektet. Udsigten til at stå med en gruppe arbejdsløse kvinder tvang Frelsens Hær til at tænke nyt. Man indså, at man var nødt til at producere på markedsvilkår, så man ikke var afhængig af støtte udefra. Samtidig besluttede man at udvikle nye produkter, da det var for vanskeligt at afsætte traditionelle broderier til konkurrencedygtige priser. Man gik i gang at fremstille dækkeservietter i et nyt design, og der begyndte en proces, hvor kvinderne skulle trænes op til at fremstille servietter, så de var ens i størrelse og farve. Det var noget nyt, og det tog tid, men det lykkedes at indarbejde de nye produkter. Om det var dét, der var opstarten af Sally Ann er svært at sige, for der skete andre ting, som også spillede en rolle, men det var i hvert fald et af de første spæde skridt, som siden førte til oprettelsen af Sally Ann. Køleskab og fjernsyn Omkring 1.000 mennesker i Bangladesh er beskæftiget med at fremstille varer til Sally Ann, og det har hjulpet dem til en højere levestandard. En af dem er Ruma, der tidligere har været sexarbejder. Hun stoppede for otte-ni år siden, da hun kom i kontakt med Frelsens Hærs rådgivningscenter. Hun fremstiller blandt andet servietringe til Sally Ann, og hun tjener så meget, at hun både kan tage sig af sin mor, der er syg, og hjælpe sin 19-årige søn, som er i tømrerlære og desuden har hun købt køle- og fryseskab og fjernsyn. 21

22 Flere hundrede kvinder syr, broderer og laver andet håndarbejde i grupper, der mødes rundt omkring i Frelsens Hærs korps i Bangladesh Kvinden, der syr bæreposer i tyndt stof, har været med i produktionsgruppen i 16 år. Hun hørte om gruppen gennem en anden kvinde. Kvinder samles i produktionsgrupper Et grundlæggende princip i Frelsens Hærs udviklingsarbejde er, at man ønsker at hjælpe mennesker til at tage vare på sig selv og deres familie. Et af midlerne er spare-lånegrupper, hvor medlemmer motiveres til at spare op og får mulighed for at låne penge til projekter, hvorved de kan øge deres indkomst, som det beskrives i artiklen på side 10-11. Et andet middel er at oprette produktionsgrupper, hvor kvinder mødes for at sy, brodere eller lave andet håndarbejde og man får skrædderundervisning, så man lærer at fremstille nye produkter. Rundt omkring i Frelsens Hærs korps er der dannet produktionsgrupper, og man er også begyndt at inspirere kvinder til at oprette små grupper, hvor man mødes privat i hjemmene for at sy, brodere og hækle. Nogle kvinder fremstiller produkter til Sally Ann, mens andre sælger deres varer på det lokale marked. Børn sikres skolegang Frelsens Hærs korps i Jessore oprettede allerede i 1992 en gruppe, hvor kvinder lærte at sy. Dengang var der ni kvinder i gruppen. Nu er der over 100 kvinder med. De syr og broderer forskellige produkter til Sally Ann. Kvinderne fortæller en for en, hvad det betyder for dem og deres familie, at de har fået en ekstra indtægt i familien. - Hvis jeg ikke arbejdede her, så havde mine børn ikke fået uddannelse, siger en kvinde. Hendes søn er i gang med en videregående uddannelse inden for ledelse, og hendes datter er i gang med en sygeplejeuddannelse. - Jeg tjener penge, så jeg kan komme på universitetet og for at kunne købe medicin til min mor, der er syg, siger en af de yngste kvinder i gruppen. - Jeg bruger pengene på børnenes uddannelse. Jeg har også købt to geder og en mobiltelefon, så jeg kan tjene penge ved at sælge telefonsamtaler, siger en tredje kvinde. Enlige mødre Flere af kvinderne i gruppen er alene med deres børn. Enten fordi manden er død, eller fordi manden har en anden hustru og bor hos den anden. En kvinde, der har været med næsten siden begyndelsen, fortæller, at hun begyndte i gruppen uden at diskutere det med sin mand, for der var brug for en ekstra indtægt for at skaffe mad til familien. Senere døde manden, og hun stod alene med fire piger. Det gjorde det endnu mere nødvendigt for hende at have et arbejde. De tre ældste piger er nu gift, men to af dem nåede ikke at få en afsluttende eksamen. Det var der ikke penge til. Den yngste datter går i niende klasse. En yngre kvinde er alene med sine to drenge. Hendes mand har to koner, og han bor sammen med den anden og hun får ingen økonomisk hjælp af manden, da han er arbejdsløs. - Da jeg kom her, var jeg meget hjælpeløs. Men nu føler jeg mig tryg og sikker. Jeg kan underholde min familie, så vi kan overleve uden manden, siger kvinden som, har været med i gruppen i syv måneder. En tredje kvinde, Zina, fortæller, at hun var ludfattig, da hun kom med i gruppen. - Dengang kunne jeg ikke sy, men det har jeg lært. Nu tjener jeg 2.000 taka (150 kroner) eller mere om måneden, afhængig af hvor mange ordrer der er, siger Zina. Hendes mand blev syg og døde, men hun er i stand til at forsørge sig selv og sin datter gennem arbejdet i produktionsgruppen, og hun håber, at datteren på ni år fuldfører sin uddannelse.

Kvinderne i produktionsgruppen i Jessore syr blandt andet pudebetræk, der broderes med sting, som danner et særligt mønster. 23

Fair Trade med Frelsens Hær Sally Ann har butikker i Bangladesh, Norge og Sverige Håndlavede postkort, dekorerede notesbøger, kurve i mange forskellige former og størrelser, silkepuder, lysestager til fyrfadslys, reoler i træ, dækkeservietter, forklæder, stole i smedejern med plastikvævede sæder, tevarmere og meget, meget mere. Udvalget er stort i Sally Ann-butikken i Dhaka, hovedstaden i Bangladesh. Forretningen, der åbnede i 1997, er indrettet i stueetagen i Frelsens Hærs hovedkvarter. Sally Ann et kælenavn for Salvation Army er et Fair Trade-selskab, der drives af Frelsens Hær. Ud over butikken i Dhaka er der åbnet Sally Ann-butikker i Oslo og Stockholm. Sideløbende med åbningen af flere butikker er varesortimentet blevet udvidet med produkter fra andre lande. Der bliver også produceret varer til Sally Ann i Kenya, Peru og Moldova, og Sally Ann har fået sit eget hovedkontor ved Frelsens Hærs internationale hovedkontor i London. Væveri og værksteder Hovedparten fremstilles i Bangladesh, hvor omkring 1.000 mennesker er beskæftiget med at fremstille varer til Sally Ann. De fleste medarbejdere er kvinder fra fattige familier, som typisk arbejder i lokale produktionsgrupper eller i deres eget hjem. Et af Frelsens Hærs korps driver et snedkerværksted, hvor der fremstilles skeer og andre køkkenredskaber i træ. Ved siden af ligger et væveri, som leverer stof til såvel Sally Ann som en lokal skrædderbutik. Sally Ann driver selv en strikkefabrik og et værksted, hvor der fremstilles stole og andre produkter i smedejern.