Sammenhæng mellem cementegenskaber. Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Relaterede dokumenter
Praktisk hærdeteknologi

Rette valg af beton til anlægskonstruktioner. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

HVAD ER CEMENT Dirch H. Bager aalborg portland group. DBF 4. oktober Research and Development Centre 1. Cement

Temperatursimulering og kontrol i beton som et optimeringsværktøj i elementproduktion

Svind i betongulve. Jacob Thrysøe Teknisk konsulent, M.Sc. Portland Open 2019

I serien BETON-TEKNIK kan der ligeledes findes uddybende information om betonteknologiske emner i form af enkeltartikler.

GRÅ STYRKE GUIDE Vælg den rigtige cement til betonstøbning

Af Jesper Sand Damtoft, Aalborg Portland

Af Niels Christian Dodensig Lundgaard, Aalborg Portland A/S, Cementir Holding

Anvendelse af værktøj til simulering af kloridindtrængning

Hvad har betydning for luftindblanding i beton? Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Proportionering af beton. København 24. februar 2016 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

Udover disse tre komponenter indeholder beton typisk tilsætningsstoffer og tilsætninger som flyveaske, mikrosilica og kalkfiller.

Styrkeudvikling og kloridindtrængning i moderne betontyper gælder modenhedsfunktionen?

Styrke og holdbarhed af beton gennem 24 år i strømmende ferskvand

Produktion af færdigblandet SCC

Fremtidens flyveaske - fra samfyring af kul og biomasse/affald

Få fingrene i en ansvarlig cement... for en klimavenlig produktion for et godt arbejdsmiljø

Cement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Rørdalsvej 44 Postboks 165. fon fax

Chloridbinding: En betons effektive våben i kampen mod armeringskorrosion? Søren L. Poulsen, Teknologisk Institut, Beton

Restprodukter i betonproduktion - muligheder og udfordringer

Hvorledes påvirker cementtemperaturen betonens friskbetonegenskaber. Teknisk konsulent, B.Sc. Jens Lauridsen

Selvkompakterende Beton (SCC)

Center for Grøn Beton

Cement og Beton. Håndbogen om cement, beton og mørtel. Styrke i særklasse

Betons elasticitetsmodul. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

Ældning af synlige betonoverflader

DS/EN 206 DK NA. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut

CBL sikrer, at oplysninger om den enkelte kunde og resultater m.v. behandles fortroligt.

Center for Grøn Beton

Tilladelse efter 19 stk. 1 i Miljøbeskyttelsesloven til brug af cementprodukter for etablering af interimsperron ved Ny Ellebjerg

Udvikling af modstandsdygtige betonrør til aggressive miljøer

Genanvendelse af beton til nyt byggeri et demonstrationsprojekt

Anvendelse af fint sand og mikrofiller i SCC til fremstilling af betonelementer SCC-Konsortiet, Delprojekt D23

Blandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.

YDEEVNEDEKLARATION. Nr CPR 9808/05 Gyldighedsdato

Den store spændvidde i brugen af beton og om Danmarks internationale rolle i udviklingen BYG-DTU 150 års jubilæum

YDEEVNEDEKLARATION Gyldighedsdato

Med ny EN 206 forsvinder DS Anette Berrig Chefkonsulent. Sammenfatning Dansk Betondag 2012

I cementpasta indgår udover cement og vand ofte tilsætninger (flyveaske, mikrosilica, kalkfiller o.a.). Desuden indeholder beton luft.

Velkommen Christian Munch-Petersen. Måske når vi også noget om:

Sulfatbestandighed -eller sulfatnedbrydning

Absorption i tilslag til beton. Lasse Frølich Betonteknolog, M.Sc.

DANSK BETONDAG 2012 BALLASTBETON I LIMFJORDSTUNNELEN

3D printmaterialer. 3D printmaterialer: Hvad skal det kunne: Hvad har andre gjort Hvad har vi gjort Jens Henriksen 1

Beton Materialer Regler for anvendelse af EN i Danmark

Sulfatbestandighed - eller sulfatnedbrydning

Alkalikiselreaktioner i beton. Erik Pram Nielsen

Anvendelse af flyveaske fra SSV3 og AVV2 til betonfremstilling. Anvendelse i jordfugtig beton

Landbrugets Byggeblade

Betonteknologi. Torben Andersen Center for betonuddannelse. Beton er formbart i frisk tilstand.

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen Teknologisk Institut, Beton

Baggrunden for fremtidens betonkrav

Forbedret ressourceudnyttelse af danske råstoffer Fase 4 - Pilotprojekt

Ny metode til simulering af kloridindtrængning i beton. Erik Pram Nielsen Teknisk Konsulent, M.Sc., Ph.D.

BioCrete TASK 7 Sammenfatning

Afprøvning af betoners styrkeudvikling ved forskellige lagringstemperaturer Test til eftervisning af prøvningsmetode TI-B 103

Genvinding af resourcer i slagge fra

Bygningskonstruktør Uddannelsen

SIKKERHEDSDATABLAD. 1/9 Revision: Produktnr.: PUNKT 1: IDENTIFIKATION AF STOFFET/BLANDINGEN OG AF SELSKABET/VIRKSOMHEDEN

LIFE05 ENV/DK/ Anvendelse af aske fra forbrænding af spildevandsslam (bioaske) i betonproduktion. Lægmands-rapport, 2007

CEMENT I GRÅ MÆNGDER Mobilsilo til landbrugets større betonopgaver

Innnovationskonsortium ( ) Grøn Omstilling af Cement- og Betonproduktion Innovationsfonden

BETONS E-MODUL EN OVERVURDERET STØRRELSE? CLAUS V. NIELSEN, RAMBØLL INDHOLD. Generelt, Eurocode 2, empirisk model. Norske undersøgelser fra 2013

Betonsygdomme. København 4. november 2015 v/ Gitte Normann Munch-Petersen

10.3 E-modul. Af Jens Ole Frederiksen og Gitte Normann Munch-Petersen. Betonhåndbogen, 10 Hærdnende og hærdnet beton

GRØN BETON GRØN BETON

FUTURECEM Fremtidens cement. Jesper Sand Damtoft

Temperatur og hærdning

Langtidsholdbarhed af beton i marint miljø: Undersøgelse af danske broer

Agenda. Ny Storstrømsbro. Indledning og Baggrund Beskrivelse af broen. Levetid og krav til beton. Geometri Konstruktion Fundering Byggemetoder

BETONS TIDLIGE EGENSKABSUDVIKLING

10.7 Volumenændringer forårsaget af hydratisering

Landbrugets Byggeblade

Aarsleff Rail A/S Industriholmen Hvidovre. Sagsnr Dokumentnr

Årsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen

TI-B 33 (92) Prøvningsmetode Måling af betonforseglingsmidlers virkningsgrad

Tegningsbilag - Broer. Entreprise Vej og broer, Fordelerring. Rettestrup Rønnede >>> Næstved Omfartsvej Nord. maj 2013.

Metoder til genanvendelse af farvede glasskår til produktion af tegl og beton og til vejbygning

Beton og bæredygtighed. Gitte Normann Munch-Petersen / Claus V Nielsen Teknologisk Institut, Beton / Rambøll

HVOR BEVÆGER BETONKRAVENE SIG HEN? Hvor bevæger betonkravene sig hen? - Revision af AAB for Betonbroer og EN 206

Center for Grøn Beton

HYDRAULISK BUNDNE BÆRELAG UKP-P UDBUD

Bilag 6.B Petrografisk analyse af 2 borekerner fra brodæk

EKSPONERINGSKLASSER OG NYE BETONKRAV DS/EN 206 DK NA

Betoncentret

Farvevariationer for nystøbt beton

Center for Grøn Beton

FREQUENTLY ASKED QUESTIONS

Formfyldning med SCC, DR Byen SCC-Konsortiet, Delprojekt P33

2. Betonsand Sand som skal anvendes til beton i Danmark skal opfylde følgende normer og standarder:

Af Christian Munch-Petersen, Emcon A/S

Betonegenskaber, passiv miljøklasse. Indflydelse af nye typer af flyveaske

Definitioner. Aggressivt miljø:

Kørestrømsanlæg. AAB Beton. Banestyrelsen. Dokument: AAB Beton Udg 02 Udgave: Udg. 02 Udgavedato: Ref.: 071

Betonbogen FRA CEMENT TIL BETON

Samspil mellem indre og ydre frostskader i beton

Aalborg Portland har i dag offentliggjort Miljøredegørelse 2011, Grønt regnskab og arbejdsmiljø for cementaktiviteterne i Danmark.

Center for Grøn Beton

Ofte stillede spørgsmål til anvendelsen af flyveaske i beton i Sverige

Transkript:

1 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.

Cementegenskaber vs. betonegenskaber 2 Indhold: Hvilke informationer gives der typisk på cement fra producenten? Hvilke oplysninger kan man få på cementer fra Aalborg Portland? Hvordan påvirkes en betons egenskaber i frisk og hærdnet tilstand af den anvendte cements egenskaber?

Klassifikation af cementer 3 Cementstandarden EN 197-1 Hovedtyper Navn Cementklinker, % Anden hoveddel, % Andre bestandele, % CEM I Portlandcement 95-100 - 0-5 CEM II Portlandkomposit -cement 65-94 6-35 0-5 CEM III Slaggecement 5-64 36-95 0-5 CEM IV Puzzolancement 45-89 11-55 0-5 CEM V Kompositcement 20-64 36-80 0-5

Cementer på Aalborg Portland - 2015 4 RAPID cement BASIS cement Lavalkali Sulfatbestandig HVID cement Betegnelse DS/EN 197-1 CEM I 52,5N (LA) CEM II/A-LL 52,5R (LA) CEM I 42,5N SR5 (EA) CEM I 52,5R SR5 (EA) Cementtyper: CEM I: Portlandcement CEM II/A-LL: Portlandkalkstencement (max. 20% kalksten) Styrkeudvikling N: Normal styrkeudvikling R: Hurtig styrkeudvikling Alkaliindhold LA: Lavt alkaliindhold EA: Ekstra lavt alklaiindhold Sulfatbestandighed: SR5: Sulfatbestandig cement, med et C 3 A indhold under 5%

Ydeevnedeklaration 5 Ydeevnedeklarationer kan downloades via www.aalborgportland.dk Kunder kan downloade yderligere information: Typiske egenskaber, cementinformation, etc.

Cement fra Aalborg Portland - 2015 6 Betegnelse DS/EN 197 Trykstyrke 1 døgn 2 døgn 7 døgn 28 døgn RAPID cement BASIS cement Lavalkali HVID cement CEM I 52,5N (LA) 24 MPa 35 MPa 51 MPa 67 MPa CEM II/A-LL 52,5R (LA) 29 MPa 41 MPa 57 MPa 66 MPa CEM I 42,5N SR5 (EA) 12 MPa 19 MPa 32 MPa 60 MPa CEM I 52,5 R SR5 (EA) 24 MPa 42 MPa 60 MPa 75 MPa Afbinding 125 min 130 min 110 min 105 min Fillerindhold 5% 14% 0 0 Finhed 430 m 2 /kg 590 m 2 /kg 340 m 2 /kg 490 m 2 /kg Chlorid 0,05% 0,08% 0,02% 0,04% C 3 A 8 % 8 % 5 % 5 % Alkali - Na ækv 0,6% 0,6% 0,4% 0,2% Chromat 2 mg/kg 2 mg/kg 2 mg/kg 2 mg/kg Varmeudvikling 354 kj/kg 336 kj/kg 251 kj/kg 370 kj/kg

Cements egenskaber 7 Primære cementegenskaber der indvirker på betons egenskaber i praksis: Styrkeudvikling Vandbehov Finhed Afbindingstid

Styrkeudvikling 8 Der måles på standadiserede mørtler Fast v/c-forhold Standardiseret sand Lagret i vand ved 20 C

Styrkeudvikling 9 Styrken af beton til en given termin afhænger udelukkende af: Forholdet mellem vand og cement: v/c-forholdet Men i praksis også af: Hærdetemperaturen Betonens luftindhold (luft har ingen styrke) Tilslagets styrke

Styrkeudvikling 10 Betonstyrke vs. cementstyrke P25 A35

Styrkeudvikling 11 Styrken udvikler sig forskelligt for forskellige cementtyper:

Cements egenskaber 12 Primære cementegenskaber der indvirker på betons egenskaber: Styrkeudvikling Vandbehov Finhed Afbindingstid

Vandbehov 13 Cements vandbehov Måles på en cementpasta Bestemmes typisk ifm. måling af afbindingstid Cement Vandbehov, % v/c-forhold i pasta Basis 29 0,29 Rapid 28 0,28 Lavalkali 26 0,26 Aalborg White 31 0,31

Vandbehov 14 Cements vandbehov En betons vandbehov afhænger hovedsageligt af tilslagets vandbehov Ændring i cementens vandbehov: Beton med 300 kg Basis cement: Cementens vandbehov = 29% = 87 liter vand Ny cement eller ændring i vandbehov: fx - 2% = 27% = 81 liter vand => forskel på 6 liter vand!

Cements egenskaber 15 Primære cementegenskaber der indvirker på betons egenskaber: Styrkeudvikling Vandbehov Finhed Afbindingstid

Cementens finhed 16 Finhed: Cementens specifikke overflade (m 2 /kg), overfladeareal per vægtenhed Måles i et Blaine-apparat Ud fra et fast punkt på cementens kornkurve Cement Finhed, m 2 /kg Filler Basis 590 14% Rapid 430 <5% Lavalkali 340 0% Aalborg White 490 0%

Cementens finhed 17 Finheden indvirker på betonens: Vandbehov for samme konsistens: Øges med øget finhed Kemisk reaktivitet: Øges med øget finhed: Hurtigere styrkeudvikling Hurtigere varmeudvikling, men ikke nødvendigvis større total varmeudvikling Afbindingstid: Sænkes med øget finhed Glitbarhed : Nogle elementfabrikker foretrækker at anvende Rapid cement til betoner, der skal glittes, andre foretrækker Basis cement operatørafhængigt.

Cements egenskaber 18 Primære cementegenskaber der indvirker på betons egenskaber: Styrkeudvikling Vandbehov Finhed Afbindingstid

Afbindingstid 19 Afbindingstid: Måles som tid for opnåelse af en vis modstand mod nedsynkning af nål i et Vicatapparat i cementpasta:

Afbindingstid 20 Afbindingstiden afhænger hovedsageligt af: Cementens kemiske sammensætning Cementens finhed Evt. fugtskadning lagringsforhold Temperatur (høj temperatur => hurtig afbinding) Betonens v/c-forhold (lavt v/c-forhold => hurtig afbinding) Anvendelse af tilsætningsstoffer (accelerator, retarder og plastificering): Plastificering har en tendens til at øge afbindingstiden Sort plast anvendes ofte som en retarder Lyn afbinding: Manglende eller mangelfuld gipstilsætning Falsk afbinding: Afvanding af gips i cementmølle eller silo. Betonen stivner umiddelbart, men kan røres op igen.

Afbindingstid 21 Cement vs. beton Afbindingstid angivet for cement er ikke det samme som glittetid på en given beton i praksis Forskelle i afbindingstid for cement er ikke af stor betydning for afbindingstiden i en beton To forskellige cementer med samme afbindingstid, kan have meget forskellig glittetid. P25 A35

Opsummering 22 Cementegenskaber er opgivet efter EN 197-1, og oplyses til en vis grad af producenterne i Ydeevnedeklarationer Aalborg Portland giver yderligere oplysninger til kunder via Ekstranet Cementegenskaberne kan fortælle om cementens egnethed i en given beton, hvor der stilles krav jf. betonstandarden EN 206 og DS 2426 Cementegenskaberne kan ikke altid overføres til beton i praksis, hvor man skal tage hensyn til betonsammensætning og hærdebetingelser.

23 Sammenhæng mellem cementegenskaber og betonegenskaber Jacob Thrysøe Teknisk Konsulent, M.Sc.