FNAT DEN STORE FORDOMSTEST. På udveksling i et ishockygalt land ØKOLOGIKONGRES 2011 REPORTAGE FRA NØRRE CAMPUS

FNAT Blok 3 2012 Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende DEN STORE FORDOMSTEST På udveksling i et ishockygalt land ØKOLOGIKONGRES 2011 REPORTAGE FRA NØRRE CAMPUS

Foreningen af Naturressourcestuderendes Aktuelle Tidende Indhold Fest og faglighed til Plantekongres På udveksling i et hockeygalt land U s klumme Kender du regnormeforeningen? Den Store Fordomstest Landbrugets økonomiske udfordringer og muligheder Økologikongres 2011 Reportage fra Nørre Campus Bagsiden, Quiz & Kalender side 4 side 6 side 8 side 9 side 10 side 12 side 13 side 14 side 16 Endnu en gang kan vi stolt præsentere FN s Aktuelle Tidende, som denne gang er fyldt med indlæg om kongresser, hvor studerende har deltaget. Du kan læse om Kristoffers ophold i Canada og finde ud af hvad LOL er, og så har redaktionen været på ekskursion til Nørre Campus. Som sædvanlig er der indlæg fra Jakob Ulstrup, og så har Andreas igen overgået sig selv med en yderst original quiz. Har du lyst til at skrive et aktuelt indlæg eller har kommentarer til indholdet, så skriv til fnat@dsr.life.ku.dk. God fornøjelse Redaktøren FNAT er udgivet af: Foreningen af Naturressourcestuderende Det Biovidenskabelige Fakultet Dyrlægevej 9, 1870 Frederiksberg C fnat@dsr.life.ku.dk ISSN 1600-5929 FNAT er trykt på Svanemærket papir Udkommer: FNAT udkommer én gang i hver blok - 4 gange om året Deadline: Deadline for næste blad er fredag 20. april Forsidefoto: Marie Lautrup Ansvarshavende redaktør: Victoria Kuntze fnat-red@dsr.life.ku.dk Redaktion: Andreas Carstensen Jesper Mumm Johansen Marie Lautrup 2

Foreningsarbejde, spændende events og nye internationale studerende. Af Marie Silkeborg Brolev, Naturressourcestuderende Så er den længe ventede mellemuge overstået og vi er halvvejs i en ny blok. Førsteårsstuderende brokker sig allerede over Kemi, mens tredjeårsstuderende stresser over bachelorprojektet. Men der er masser at se frem til. Galla venter lige rundt om hjørnet, og sammen med de andre faglige foreninger glæder vi os til et brag af en fest. Det er tiden for nye og spændende arrangementer. Disse er tilbudt fra både JA, DSR, FN og mange flere. Vi er opsatte på at I får mere ud af jeres studietid, hvor I ikke kun går fra Universitetet med kompetencer opnået fra fagene, men også fra arrangementer, workshops, debatter og meget mere. En vigtig del af at engagere sig i sit studiemiljø er også de netværk man skaber sig. Et besøg til en messe skaber måske kontakt til din fremtidige arbejdsgiver. Så jeg vil opfordre alle til at være proaktive, kigge i kalendere og opslag, og se de mails der kommer uden at slette dem med det samme. I Opslaget Onsdag fra JA er der mange arrangementer nævnt, som især er henvendt til dig, som er medlem af FN. Fredag den 10. februar inviterede DSR igen de studenterpolitikere og engagerede studenter med til UPS Uddannelses Politisk Seminar - hvor vi blandt andet lærte hvordan man får en bedre dialog med medlemmer, undervisere osv. I forbindelse med seminaret var blandt andet prodekanerne, Grete Berthelsen og Henrik Busch, ude og holde et kort oplæg om fusionen af NAT og LIFE. Seminaret blev holdt på Skovskolen i Nødebo, hvor vi fik en dejlig middag, hvorefter slutdestinationen var A-vejs fødselsdag. Et andet fokusområde er vores internationale studerende der kommer til SCIENCE og at få de studerende fra SCIENCE på udveksling. Et nyt hold internationale studerende er ankommet til vores fakultet. De får også tilbudt en rustur, kaldet FC-weekendtrip, ligesom andre nye studerende, hvor de kan rystes sammen og lære First Contacts at kende, som er deres vejledere. Dem kan de spørge om alt og få hjælp, og lære nogle danskere at kende. Noget de internationale studerende har efterlyst er at lære flere danskere at kende, så næste gang I ser dem på a-vej tag en snak og måske få inspiration til jeres egen fremtidige udveksling. På trods af alle de opfordringer jeg er kommet med til jer FN er, er jeg umådelig glad for at se et super engagement fra jer medlemmer. Vi er alle med til at sætte et præg på vores uddannelse og vores egen fremtid. Jeg ønsker jer en god blok 3 og god læsning. Med venlig hilsen Marie Silkeborg Brolev Formand for FN 3

Fest og faglighed til plantekongres Af Rose Kristoffersen & Jonas Petersen, Naturressourcestuderende De mindeværdige oplevelser stod i kø, da en lille gruppe førsteårsstuderende tog med planteavlsgruppen til moderlandet for at deltage i den traditionsrige Plantekongres. Klokken er 4.45 en mørk tirsdag morgen i januar. Københavns gader er øde, og i husene er de studerende pakket godt ned under dynerne og kan drømme sødt flere timer endnu. Men på en parkeringsplads i skyggen af en stor grå bygning, der ligner noget DDR stolt kunne have opført, står en flok unge mennesker søvndrukkent og misser med øjnene. Hvis man kigger godt efter, vil man bag trætheden opdage en utålmodig gnist, som findes hos dem, der har ventet og glædet sig længe og endelig skal af sted. Og af sted på en rejse skal de - hele vejen til Herning og det forjættede Kongrescenter, hvor den sagnomspundne plantekongres finder sted. Blandt disse heldige mennesker er vi en håndfuld førsteårsstuderende, som efter et par krumspring har fået lov at udsætte fremlæggelse af eksamensprojekt, så vi kunne komme med. Og det ser ikke ud til at være nogen dårlig investering - stemning løftes allerede betydeligt, da vi sætter os ind i bussen og får serveret morgenbrød og morgenbitter. Cheftur 2.0 Der skal ikke mangle noget når planteavlsgruppen og særligt Arnold går i aktion. Fire timer, et par kopper kaffe og en solopgang senere ankommer vi til kongrescenteret, hvor knap 2000 mennesker er samlet for at høre om og diskutere den nyeste viden inden for planteavl. Hvis man aldrig tidligere har været til store kongresser, er mængden af luksus overvældende. Der er sørget for alting, og mellem foredragene vimser servicepersonale rundt og anretter borde med kaffe og kage eller små summerbird-chokolader. 4 Vi konkluderede hurtigt, at vi godt kunne vænne os til en tilværelse som konsulenter. Endnu mere luksus følger, i det vi har fået lov til at overnatte i et konferencelokale på det nærliggende rådgivningscenter Heden & Fjorden, hvor nogle meget søde mennesker tillidsfuldt giver os tre nøgler og det indtryk, at det er det fedeste i verden, at der kommer nogle unge mennesker forbi. I det hele taget lader det, at være ung og interesseret, til at åbne døre, for alle bliver utroligt glade når vi kommer hen og stiller spørgsmål efter foredragene, og det lykkes os hver at blive tilbudt mindst tre forskellige karrierer. Fest og faglighed på højt niveau Rent fagligt er det helt i top, også selvom man af og til skal holde tungen lige i munden som førsteårsstuderende. Med syv forskellige sessioner pr. dag bliver vi bombarderet med viden, og alligevel må man tage sig i at ønske, at man kunne være flere steder på en gang så man ikke var tvunget til at vælge. Vi starter ud med Landsplanteavlsmødet, hvor der bliver diskuteret udfordringer for både landbrug og klima med oplæg fra bl.a. Landbrug og Fødevarer og klima- og energiministeren. Så var de centrale aktører også på plads. Bagefter tager vi til de forskellige oplæg og debatter, hvor vi når igennem mange forskellige emner. Jeg nævner i flæng alt fra mineraler i urter, EU s landbrugspolitik, reduceret jordbearbejdning, effekt af mellemafgrøder, pesticidstrategier og vi får endda fornøjelsen af at opleve Dansk Ornitologisk Forening og Dansk Jæger-

forbund finde fælles fodslag. De ældre studerende havde på forhånd advaret os mod økologerne, men vi spotter alligevel en enkelt tredjeårsstuderende til en økologisession sidst på dagen - afsløret ;). Strukturen i sessionerne med et oplæg eller to og så debat til sidst er rigtig god, når man endnu ikke har nok faglig viden til at være kritisk, så man får de andre vinkler og de kritiske spørgsmål med. Som en ekstra bonus er der et par oplæg, der ligger i forlængelse af det, vi har skrevet projekt i, så vi efterfølgende kan tage hjem og være velforberedte til eksamen med vores nye viden. - Og så en svingom Bortset fra det faglige er det store højdepunkt kongresmiddagen, hvor skik og brug lige skal aflures, f.eks. klæder man om inden middagen (pænt tøj er skrevet på pakkelisten til næste år), så er der ellers tre retters menu (med hvidvin, rødvin, dessertvin og øl ad libitum - avavav) og efterfølgende spiller bandet op til dans med de bedste danske hits (her danser man ordentligt i par og fjoller ikke rundt med nogen former for moderne trin). Plantepigerne vil i denne sammenhæng gerne rose plantedrengene for deres villighed til at danse og deres evner på dansegulvet. Der er suppe, steg og is for alle pengene kun afbrudt af planteavlsgruppens tradition for at være festens midtpunkt med en omgang Guldregn, skååål, en hvaaaad.... Er par timer efter redder Heden og Fjorden os fra at dø af tømmermænd ved at servere morgenmad og kaffe, inden vi snupper endnu en dag på plantekongres. Alt i alt et par fantastiske dage, vi glæder os allerede til næste år! Foreningen af Naturressourcestuderende - hvem, hvad og hvor? Foreningen af Naturressourcestuderende (FN) er en faglig og politisk studenterorganisation på det Biovidenskabelige Fakultet, ved Københavns Universitet. FN repræsenterer de ca. 1100 studerende på 3 bacheloruddannelser og 9 kandidatuddannelser over for ledelsen på instituter, fakultetet og universitet. FN s organisation består bl.a. af FN s uddannelsespolitiske udvalg (UPF), der varetager vi studerendes interesser i undervisningsudvalg (UU) på i alt 7 institutterne, i naturvidenskabelig studienævn (NSN), Veterinærvidenskabeligt Studienævn (VSN) og akademisk råd, arrangementsudvalget (FNIS), medlemsbladet (FNAT) samt i alt 7 forskellige åbne interessegrupper. Ud over dette arbejder vi tæt sammen med fagforeningen JA, hvor vi er repræsenteret i de styrende politiske udvalg. FN er én af fem studenterforeninger på Fakultetet, der tilsammen udgør fakultetsrådet DSR De Studerendes Råd. Endvidere er FN et fagråd i Studenter Rådet (SR) på Københavns Universitet. De 12 uddannelser repræsenteret af FN er: Jordbrugsøkonomi (BA) Naturressourcer (BA) Husdyrvidenskab (BA) Agricultural Economics (Jordbrugsøkonomi) Animal Science (Husdyrvidenskab) Agricultural Development Agriculture (Agronomi) Landskabsforvaltning Environmental Chemistry and Health (Miljøkemi og Sundhed) Environmental- and Natural Resource Economics (Miljø- og naturressourceøkonomi) Paresitology (Parasitologi) Forest and Nature Management (Skovbrug) Har du spørgsmål eller kommentarer er du meget velkommen til at henvende dig til bestyrelsen på fn@dsr.life.ku.dk 5

På udveksling i et hockeygalt land Af Kristoffer Dalhoff, Naturressourcestuderende Et af FNAT s medlemmer er på udveksling - og det forpligter jo. Her kan I læse om hans tur indtil videre og forhåbentlig blive inspireret til at drage på eventyr selv. Efter næsten halvandet års skrivebordskrig fandt jeg endelig mig selv i et fly på vej over Atlanten på vej til syv måneder i ukendt farvand som international studerende ved University of Guelph i Ontario, Canada. Det ville være en underdrivelse at sige, at jeg kun var en smule spændt, da jeg landede i Torontos internationale lufthavn og blev hevet til side af de canadiske immigrationsmyndigheder. Jeg havde fået mit optagelsesbrev meget sent, så jeg havde ikke nået at modtage mit study permit, der skulle være mit visum. En længere argumentation og forklaring om mine hensigter hjalp tilsyneladende ikke specielt meget, og situationen blev absolut ikke bedre, da manden på den rigtige side af skranken fandt ud af, at jeg havde tjent i det danske forsvar under min værnepligt. Efter et længere forhør, der endte med, at jeg måtte skrive under på, at jeg hverken havde begået krigsforbrydelser eller voldtaget nogle i hverken krigstid eller fredstid, og at jeg ikke arbejdede for fremmede efterretningstjenester, fik jeg endeligt det afgørende stempel. Så en time og tyve minutter efter, at jeg første gang viste mit pas, fik jeg allernådigst lov til at komme ind i Canada. men herovre bliver alt også målt og vejet i forhold til hockey. To af mine roommates skriver deres ph.d.-projekter i miljøkemi, hvilket ligger meget tæt op af min studieretning, mens den sidste studerer intet mindre end filosofi Der har allerede været mange og sjove diskussioner om alt mellem himmel og jord, og hver gang han er ved at vinde en diskussion, så er det afgørende argument fra mine andre roommates altid: At de jo studerer en reel videnskab, mens hans bare er en ordkløver, der gætter om andres tanker og ideer. At flytte til et andet kontinent vil altid medfører anderledes vaner og kræve en vis tilpasning, hvilket jeg var helt indstillet på, men man bliver alligevel altid overrasket. Mine forventninger til madudvalget i de canadiske butikker var ikke i top da jeg ankom, men efter min første indkøbstur måtte jeg indrømme, at jeg havde skudt langt over målet. Meget mod det normale bor jeg off campus i et hus med tre ph.d.-studerende, to canadiere og en amerikaner, hvilket for mig er en super god måde at møde den canadiske og amerikanske kultur på, men måske ikke det aller sundeste for mit skolearbejde En af mine forventninger til canadierne var, at de er vilde med hockey (ishockey), men jeg blev alligevel overrasket, da jeg opdagede at vi har otte tv-kanaler, der udelukkende sender hockey døgnet rundt, Ved Niagara Falls - O Canada, O Canada! For at starte med det positive, så var udvalget enormt og her betyder døgnåbent døgnåbent, også for almindelige supermarkeder, men når det nu er sagt, så var priserne nærmest chokerende. Jeg nægter at tro, at der er mange vegetarer i Canada, for priser på frugt og grønsager er sindssyge, jeg måtte betale fire dollar for et sølle udseende iceberg salathoved, men jeg kunne til gengæld købe to liter Coca Cola for under en dollar!! Maden har nok generelt været den største forandring, ikke at canadisk mad ikke smager godt, og jeg er heldig at mine roommates laver god mad, men det er ikke nemt at finde ingredienser, så man bliver tvunget til at tænke kreativt i køkkenet, når langt de fleste varer i supermarkederne er færdigprodukter. Glemte jeg at nævne at to liter mælk koster fire en halv dollar? De internationale studerende - med Kristoffer bagerst til venstre 6

Da jeg udover at følge nogle kurser også skal lave et forskningsprojekt omkring toksiciteten af en surfactant brugt i glyphosat-formuleringer, har jeg fået et skrivebord i Centre for Toxicology. Hvilket, ud over at være rart (og betydningen af følgende kan ikke overvurderes), også har givet mig ubegrænset adgang til kaffemaskinen! På det sidste har servicen også været helt i top, da min professor (som også hentede mig i lufthavnen) er begyndt at lave kaffen og komme ind på kontoret med den. Selvom jeg er bange for at det ikke forsætter, når jeg kommer tilbage til Danmark, så er det i den grad rart at have en professor til den slags opgaver. Efter snart to måneder i Canada, kan jeg se tilbage på en masse udfordringer, specielt i starten, men også på to fantastiske måneder, med masser af sjove oplevelser og ikke mindst erfaringer, og jeg kan kun glæde mig til min resterende tid i Canada. Kristoffer i Toronto Foreningen af Naturressourcestuderende - nu på facebook! Nu kan du følge din faglige forening på facebook. Hold dig opdateret om fester, faglige arrangementer, medlemsnyt og daglige, finurlige strøtanker om livet på LIFE fra bestyrelsen. Konkurrencer, debatter og interessegruppe-events, direkte til din væg! www.facebook.com/naturstud 7

U som unuanceret Af Jakob Ulstrup, Agronomstuderende Nedenstående er et eksempel på, hvor få nuancer der egentlig findes i den offentlige debat. For at gøre det vedkommende for dig, Kære Læser, bruger jeg Danske Studerendes Fællesråd, DSF, som eksempel. Nå ja, det er sådan set også fordi, de helt notorisk er mine yndlingsofre på disse spalter. Så dét er sgu så nemt! Politiken bragte 12. februar historien om, at flere og flere studerende på universitetsuddannelser køber sig til privat undervisning udenfor universiteterne. Hvor kimen til dén nyhed er lagt, fremgår ikke klart (beklageligvis!) af artiklen, men meget tyder på, at det faktisk er DSF selv, der har valgt at gå ud med den: Vi oplever, at unge på universiteterne i stigende grad søger ud i private tilbud for at ruste sig bedre til deres eksamener. De føler sig usikre, fordi den undervisning, de har fået, ikke er god nok, eller der ikke er nok af de, siger DSFs helt nye formand, Torben Holm, til avisen. Vi ønsker, at der fra statens side gives midler til minimum 20 konfrontationstimer. Midlerne skal afsættes, så økonomi aldrig bliver en hæmsko for at tilbyde et passende antal undervisningstimer, siger han videre. Det var flot Torben Holm! Så har du for alvor fået fortalt omverdenen, at du er den nye formand. Og at du vil frem i verden! Det er hverken studerende, politikere eller journalister nu i tvivl om. Intet er så velegnet til formålet, end at tage øverst fra skuffen med populistiske holdninger. Så er det ikke en hel bredside, man behøver fyre af. Næh nej, så kan man nøjes med at tage én af de helt tunge, færdigstøbte kugler, løfte den højt over hovedet, og tyre den lige i fjæset på dem, som bestemmer. Så skal de 20 timer virkelig være et universal-krav, som skal gælde både agronomi, teologi og økonomi, for bare at nævne nogle af de, i sin grundsubstans, meget forskellige uddannelser på de danske universiteter? Faktisk er jeg helt enig i, at det stadig bør være gratis, at tage en universitetsuddannelse i Danmark. Men det er den jo også og den er for en stor del oven i købet fremragende, om end meget kunne gøres endnu bedre. Kunne det være de studerendes engagement og flid i forhold til egen læring, man burde fyre kuglen af sted imod? Det mener jeg godt det kunne. På universitets-niveau er det altså i meget høj grad den enkelte studerendes eget ansvar, at man lærer noget. Og sådan skal det også være, for ellers lærer vi aldrig at tænke en selvstændig tanke! Vi er trods alt akademikere, og ikke gymnasiaster. Men det er jo ikke ligefrem noget simpelt budskab, man kan få journalister til at bruge spalteplads på. At Torben Holm dagen efter at være citeret i Politiken, vælger at bygge den på en henvisning til selvsamme artikel hvor han selv udgør historiens bærende kilde i sin egen klumme i MetroXpress, er dog for mig topmålet af arrogance. Helt ufatteligt! For har han ikke selv plantet historien i hænderne på de to Politiken-journalister dagen før? Men det er der jo sikkert ikke mange, der kan gennemskue. I disciplinen medie-håndtering bliver jeg derfor nødt til at give dig et rent 12-tal, Torben Holm. Jeg er sikker på, at de to Politiken-journalister Dorrit Saietz og Andreas Thorsen, gerne hjælper dig med at affyre en af dine kugler en anden gang! Ikke noget overraskende fra den front! Selvfølgelig vil DSF have mere. Det skal være gratis! Og det skal gælde for alle! Men er kuglen ikke ved at være så gennemrusten, Torben Holm, at ingen gider høre på de forkælede danske studerende, inkarneret i DSFs skiftende formænd? Jeg savner en forklaring. Faktisk mere end blot én. Hvad kendetegner den såkaldte konfrontation? Hvornår er den god nok? Når de studerende ikke længere føler sig usikre før eksamen? For der kender jeg godt svaret: Den bliver aldrig god nok, for langt de fleste af os føler os usikre i stoffet før eksamen. Selv er jeg oftest noget der minder om et nerve-vrag i timerne lige før min læring skal stå sin prøve. Hvad er målestokken egentlig? Skal de 20 timer gælde per uge, per semester eller? Og skal det virkelig gælde for alle studerende? I løbet af min snart fem-årige karriere som LIFE-studerende har jeg faktisk ofte følt, at antallet af undervisningstimer (konfrontation eller ej) har været lige til den gode side. 8

Kender du regnormeforeningen? Den næsten seriøse forening er blomstret op i løbet af de sidste par måneder og består af knap 30 studerende, der synes regnorme er spændende, vigtige for jordbundsforholdene eller bare sjove. Som naturressourcestuderende støder vi hele tiden på regnorme, når vi arbejder med noget, der har med jord eller dyrkning at gøre og så tænkte vi: Måske skulle man kigge lidt nærmere på de der seje nedbryderdyr, de må kunne et eller andet. Og vi er ikke de første på denne skole, der har fået den tanke, i 80'erne var der en mand på Landbohøjskolen, der beskæftigede sig en hel masse med regnorme. Han skrev bogen Regnormene og os, som man kan låne på vores helt eget biovidenskabelige fakultetsbibliotek, her kan enhver blive introduceret til regnormenes spændende verden og lære mange spændende ting, som man ikke anede, at man havde brug for (se fun facts). Regnormeforeningen oplyser om regnorme og laver aktiviteter for regnormeinteresserede, og der er masser af arrangementer i støbeskeen for tiden. Foråret byder på en generalforsamling, hvor foreningens grundlag og visioner vil blive fremlagt. Dette kommer til at finde sted onsdag d. 7. marts og nye medlemmer er velkomne til at komme kravlende eller krybende og give deres præg på vores kære forening, og hvordan vi skal blive klogere på de jordelskende dyr. I overensstemmelse med regnormeånden arbejder vi på at kunne afholde fremtidige arrangementer under jorden og generalforsamling bliver sandsynligvis afholdt i en bunker. Derudover skal der laves en række nye traditioner indenfor bl.a. påskefrokoster, som i år bliver en tidlig en af slagsen. Vores forsvarsorm har påtaget sig ansvaret for en wormsdyst (worms er et computerspil fra 90'erne, hvor to hold orme bekæmper hinanden med bazookaer, eksploderende får mv. red.), så hvis du vil være indehaver af den flotte wormsmedalje så er det bare med at gå i øveren og følge med i kommende opslag på sladderspalten, det bliver en legendarisk begivenhed, du nødig vil gå glip af. Når frosten slipper sit tag i jorden står den så på regnormegravning og forhåbentlig en lille studietur, hvor vi kan besøge en regnormeekspert og blive kloge. I mellemtiden arbejder merchandiseudvalget på at lave regnormekostumer til karneval (og alle de andre sammenhænge, hvor man har brug for et regnormeoutfit) samt klistermærker, t-shirts og krus med det flotte logo. REGNORME FUN FACTS - Regnorme er gavnlige for plantevækst, det er bevist at regnorme gør græsset grønnere. - Hvis der hugges noget af en regnorm, kan regnormen regenere stykket. Det fungerer dog bedst, hvis det er halestykket. Midten med de indre organer kan ikke regeneres. Der kan dog ske fejl i processen, hvor regnormen kommer til at gro to nye haler. - Der findes en, måske flere, arter af regnorme tilhørende slægten Agatrodilus, som er rovdyr og kan sluge andre unge regnorme hele. - Regnorme er hermafroditter, men ikke nok med det: Under parringen virker begge regnorme som både han og hun, dvs. at hver regnorm både befrugter og befrugtes i et og samme knald. Hvis du vil være med, er du selvfølgelig velkommen til at tilmelde dig dsr-gruppen Regnormeforeningen, Landbohøjskolens OrmeLaug (LOL) eller facebook-gruppen Landbohøjskolens OrmeLaug (LOL), så bliver du opdateret om alle de spændende ting, der sker. Med Venlig Hilsen Regnormeforeningen, Landbohøjskolens OrmeLaug (LOL) 9

Den Store Fordomstest Af Andreas Carstensen, Agronomstuderende Fusionen er over os, og det sted, der bare for få år siden hed Den Kongelige Veterinære og Landbohøjskole, blev københavnertiseret til LIFE, for igen d. 1. januar 2012 at skulle ændre struktur hvor navnet blev SCIENCE. Fordele og ulemper samt gode og dårlige argumenter for fusionen, skal vi ikke beskæftige os med her, vi kan blot konstatere, at fusionen er en realitet, og håbe at den fører en masse gode ting med sig. Vi skal starte forfra, med udgangspunkt i det vi har på fakulteterne, men vi må nok indse at en masse traditioner fra Landbohøjskolen, og til en hvis grad også LIFE, er gået eller går tabt inden for de næste par år. Derfor har FNAT valgt at sætte fokus på en ren klassiker inden for studiemiljøet her på Frederiksberg Campus. Det handler om de uddannelser, vi indtil for nylig, har haft ansvaret for i gennem 150 år. Rygterne florerer rundt på Campus, og alle har en mening. En mening om de andre studieretninger. For tror vi stadig, at dyrlægerne er nogle hesteskanks og agronomerne hellere vil på date med en John Deere i stedet for et hunkønsvæsen, selv når vi skriver år 2012? Hvad er fordommene egentlig, og hvad er dine fordomme? FNAT har spurgt de 5 faglige foreninger om, hvad deres studie/forening egentlig har af fordomme over for de andre. Vi har fået svar fra FN, FB, VMF og FEF, og vi dykker derfor lidt ned i det, vi går og tror om hinanden. Måske vi kan blive klogere. Du kan jo selv gætte med. FN og Søren Ryge? Og hvorfor ikke starte med os selv, for hvad tror de andre egentlig om os FN erne? Der er kommet to tilbagemeldinger om FN, og man må sige at vi starter ud, i det man kunne forvente. FN ere er nogle bonderøve og så er de naturfreaks. Det kunne måske have været værre, og uden at fornærme nogen, hører det vel til den helt klassiske opfattelse af FN ere. Det er vel kun økonomerne der måske føler sig lidt tilsidesat her? VMF og Lotte? Og så kommer vi til veterinærerne. Og det har jo altid, af en eller anden grund, været dém i mod os. Bliver hestene nævnt, tænker De? Og ja Selvfølgelig bliver de det. Hestepiger og hestestræber. Klassiker. Men hvad med optagelseskravet? Den såkaldte hårde optagelsesprøve er blot en skrøne. I virkeligheden er det kun et krav at kunne 10 hesteracer og abonnere på Wendy, for at blive optaget på dyrlægestudiet. Det bliver interessant at se, om SUND fortsætter med denne procedure. FLS og Sydney Lee? Selvom landskabsarkitekterne ikke svarede på vores lille rundspørgen, skal det ikke holde os fra at opklare deres mysterium. LIFE-hipsters med briller uden styrke, mode-outsidere og så kan de bedst lide deres eget køn. Påklædning og mode er temaet. Overraskelse? Desuden bliver der spurgt: Hedder de ikke FSL (Find Selv Landskabsarkitekten)? For at bliver optaget på studiet skal man være god til Tegn & Gæt. FB og Grønland? Hvad så med vores gode samarbejdsforening i mange henseender, nemlig FB? Her dukker Laboratorienørder op som en klassiker. Men der er også en mere kreativ én: De er for os (FN, red.) hvad Grønland er for Danmark. De vil gerne klare sig selv, men kan ikke. Og så er de fulde hele tiden. Den var ny, den måske er der noget om snakken? FEF og husmødre? Vi iler videre til FEF, for har de ændret sig efter deres navneforandring? Ikke umiddelbart må man konstatere. Fødevarer spiser kun ost og så er de madglade skanks, der sidder forrest til forelæsningerne og stiller dumme spørgsmål. Igen interessant, for de slipper nok aldrig af med deres påstået passion for ost, hvilket de måske er glade for. De får også skylden for at der er kommet rotter på LIFE, og primært på Rådet. Det var i hvert fald på FEF s kontor de først blev opdaget. Om ost og rotterne hænger sammen skal være usagt i denne sammenhæng. Har vi rykket os? Nu ved vi ikke hvad De, kære læser, tænker om de andre studieretninger, men sådan rigtig fornyet os har vi vist ikke. Vi må kunne konstatere at de klassiske sætninger stadig holder, og at de lever i bedste velgående ude i de faglige foreninger. Og det skal vi måske være glade for. For hvis vores forhold ikke har rykket sig i alle disse år, er der måske håb for, at vi heller ikke rykker os fra hinanden i fusionen. Nu deles vi på to fakulteter, og blandes med en masse andre studieretninger, men FN, FB, FEF, FLS og VMF vil altid have et specielt forhold til hinanden. Det er bygget på den baggrund, det gode samarbejde og de årelange traditioner de faglige foreninger har haft i mellem, og det kan vi kun håbe på vil fortsætte i lang tid endnu. 10

Næste Dimissionsfest Lørdag d. 28. april 2012 Der afholdes traditionen tro dimissionsfest for alle nyudklækkede kandidater ved Det Biovidenskabelige Fakultet, LIFE, lørdag den 28. april 2012. Festen afholdes i samarbejde mellem LIFE og DSR, og det er et arrangement, der på en festlig og højtidelig måde afrunder den tid, måske de mange år, der er svundet på uddannelsesstedet. Dagens program starter med en kort velkomst kl. 14.00, hvor vi mødes i et af marmorhallens auditorier. Derefter vil der være guidede rundvisninger til flere af LIFE s spændende samlinger, haver og forsknings-faciliteter efterfulgt af et kaffebord. Fra kl. 15.45 foregår den mere officielle del af arrangementet med fotografering, taler, sangunderholdning, og dekanen vil uddele telegrammer. Dagen afsluttes med en hyggelig buffet. Det er en festlig dag, hvor man sammen med sine pårørende har mulighed for i de rette omgivelser at fejre, at eksamensbeviset er i hus. Deltagergebyret er kr. 200,- pr. kandidat inkl. to pårørende. Ønsker man at medbringe flere pårørende koster det yderligere kr. 100,- pr. person. Børn under 12 år deltager gratis. Tilmelding sker ved indbetaling af deltagergebyret på girokort til: De Studerendes Råd Dyrlægevej 9, 1870 Frb. C Gironummer 803-1150. Eller på konto: regnr. 0440 kontonr. 0008031150 Af hensyn til planlægningen bedes girokortet/indbetalingen udfyldt tydeligt med "Dim - navn, adresse, studienummer, e-mail og antal pårørende". Sidste frist for tilmelding er den 28. marts 2012. Tilmeldingen er bindende. På festligt gensyn, Dimissionsfestudvalget, DSR. Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: dsrdimis@dsr.life.ku.dk eller på hjemmesiden: http://www.dsr.life.ku.dk/dsr/udvalg/dimis/ 11

Landbrugets økonomiske udfordringer og muligheder Af Tina Nielsen, Jordbrugsøkonomistuderende I begyndelsen af december drog en mindre flok jordbrugsøkonomistuderende og en enkelt husdyrvidenskabsstuderende til den årlige økonomikongres, som blev afholdt i Kolding. Fra arrangørerne Landbrug og Fødevarer og Videncentret for Landbrug s side var der lagt op til en dag med fokus på fødevaremarkeds globale muligheder i fremtiden, samt landbrugets aktuelle økonomiske situation, som skulle belyses af en række skarpe indlægsholdere i løbet af dagen. I sne står Comwell i Kolding i skjul Vi ankom til Kolding aftenen forinden, hvor det første lag sne så småt havde lagt sig, og hvor der var mulighed for at danne sig et kort indtryk af byen, som efter sigende har Jyllands største storcenter. Vi ankom til Comwell Kolding kl. 9, hvor næsten 400 andre deltager var mødt op, og hvor der var mulighed for at få sig lidt kaffe og brød inden dagens program blev skudt i gang. En halv time senere blev der budt velkommen af formand for Landbrug og Fødevarer, Niels Jørgen Pedersen, som introducer-ede os til programmet for kongressen. Dernæst gik ordet til Henrik Zobbe fra Fødevareøkonomisk Institut, én af vores forelæsere, som havde fået æren af at præsentere direktør for Agri- Food Trade and Markets Division i OECD, Wayne Jones. Stærkt fagligt program Jones lagde fokus på fremtidsudsigterne for landbruget - både mulighederne og udfordringerne, samt det politiske aspekt. Han fortalte bl.a. om landbrugets udfordringer i form af de stigende energiomkostninger og større udsving i markedet, som man vil komme til at mærke fremover. Desuden så han også på muligheder som bl.a. veluddannet arbejdsstyrke i landbruget, stigende andel af stordriftslandbrug og international konkurrencedygtige svineproduktion som nogle af Danmarks relative fordele indenfor landbruget. Efterfølgende fremlage bankdirektør i Nordea Bank Danmark, Anders Jensen, et billede af dansk landbrugs globale udviklingspotentiale samt fremridsede den aktuelle situation for dansk landbrug. Han satte tal på landbrugets størrelse, samtidig med at han ikke lagde skjul på sit syn på landbrugets økonomiske situation. Fremtiden for dansk landbrug Efter vi havde dannet os et solidt billede af det globale fødevaremarkeds situation, samt sat tal på det danske landbrugs økonomiske status, var det tid til at høre nogle af dem, som er eksempler på det danske landbrugs fremtid. Her fortalte direktør for Gram Slot, Svend Brodersen, med stort engagement, hvordan han havde realiseret sin drøm om Gram Slot som et kulturelt og erhvervsmæssigt projekt ved at gøre sin virksomhed til et aktieselskab. Afslutningsvis blev den landbrugsvirksomheden, der har klaret sig bedst i 2011 kåret til årets spydspids. Prisen gik til Henrik Hauge Mols fra Jelling, der har fokuseret på ny teknologi i sit landbrug. Sidst men ikke mindst fremlagde Klaus Kaiser, erhvervsøkonomisk chef fra Videncentret for Landbrug, de nyeste prognoser med et klart billede af fremgang i dansk landbrug i forhold til de seneste år, samt udsigt til mere stabile fødevarepriser. Samlet set havde vi en rigtig spændende dag med stort indblik i landbrugets fremtidige muligheder og udfordringer samtidig med, at vi også kom tættere på hinanden og fik en god social oplevelse sammen. 12

Økologikongres 2011 Af Jesper Overgård Lehmann & Sally Nordlund Andersen, Agronomstuderende Den samlede økologisektor i Danmark havde sat sig selv stævne i to dage med overskriften Holdning og Handling for at diskutere, lytte og blive klogere på fremtidens økologiske udfordringer. En gruppe Lifestuderende var draget til Vingstedcentret for at finde ud af, hvad der rør sig, når det hele rimer på økologi. Det blev til to spændende dage med faglige indlæg, politiske debatter, diskussion af etiske dilemmaer og ikke mindst et brag af en fest med lækker mad, musik og dans. Ikke mere - men bedre Sådan lød den klare udmelding fra fremtidsforsker Anne Skare Nielsen, da hun som den første oplægsholder indledte kongressen med at besvare spørgsmålet om, hvad dansk økologi skal satse på i fremtiden. Budskabet var, at vi skal forbedre os og give vores viden videre, fordi vi kan og vi vil. Vi skal forlade den mentale folkepension, og gå fra yes we can but we probably wont til blot yes we can!. Med det meget inspirerende og underholdende oplæg var der lagt op til 36 spændende sessioner med fokus på klima, energiproduktion, produktion af sunde fødevarer og det multifunktionelle landbrug. Temaerne spændte vidt fra forbrugerorienteret madglæde over økopolitiske visioner til forsyning med fosfor og kalium uden konventionel gødning. Klima og fødevareforsyning Kongressen var i særdeleshed præget af to af tidens hotte emner: Hvordan reducerer vi fødevareproduktionens klimabelastning samtidig med, at vi sikrer fødevareforsyningen til en stadigt voksende verdensbefolkning? Et konkret forsøg udført af Gefion på 34 danske bedrifter (session A2) viser flere forskellige handlemuligheder og indsatsområder afhængig af bedriftens type. Eksempelvis udgør energi 12 % af klimabelastningen på en typisk kvæggård, mens det på en tilsvarende planteavlsbedrift udgør 29 %. For et planteavlsbrug nævnes nedmuldning af grøngødning ved lave temperaturer som en mulighed, mens mælkeproducenten kan forlænge laktationen. Men er diskussionen om økologi, klima og fødevareforsyning ikke ligegyldig set i lyset af reducerede udbytter ved økologisk i forhold til konventionel drift? Til det svarer Niels Halberg, centerleder ved ICROFS (plenum 2), at det afhænger af, hvem der skal producere fødevarerne i fremtiden. Hvis de fattige i udviklingslandenes yderområder selv skal brødføde deres familier, så ligger der et betydeligt potentiale i økofunktionel intensivering gennem agro-økologiske metoder. Det sted hvor fødevaresikkerheden halter mest på nuværende tidspunkt er, at der produceres rigelig fødevarer verden over, men de er ikke særlig tilgængelige for store dele af verdens befolkning. I mange af den tredje verdens lande giver udvikling vha. agroøkologiske principper rigtig gode resultater, fordi de ikke kræver særlig meget andet end lidt undervisning at implementere. Befolkningen kan opnå at blive selvforsynende, og principperne har vist sig også at have stor effekt på de sociale forhold, da de fremmer samarbejde. Udover at argumentere for økologi som en del af løsningen på verdens fødevareproblemer, påpegede Niels Halberg også, at økologi ikke er nogen trylleformular, og der ligger væsentlige udfordringer, som vi stadig skal blive bedre til at løse. Lige en opgave for nogle dygtige Life-studerende! Det blev til to meget inspirerende dage med ny viden og motivation til at løse fremtidens udfordringer for og med økologien, samt networking med forskellige aktører fra alle niveauer indenfor den økologiske sektor. Vi vil gerne benytte lejligheden til at sige tusind tak til JA og FN for økonomisk støtte til turen. Se sammendrag af de forskellige indlæg her: www. okologi-kongres.dk/sider2011/sammendrag.html 13

Reportage fra Nørre Campus Af Marie Lautrup, Jordbrugsøkomonistuderende, Andreas Carstensen, Agronomstuderende, Jesper Mumm Johansen & Victoria Kuntze, Naturressourcestuderende Som nogle måske har fanget, så er det fusionstid. Derfor mente vi her på redaktionen, at et indlæg om NAT måtte være på sin plads. Her kan du læse om hvad det er for nogle folk, der render rundt på Nørre Campus, få info om deres område og høre hvad de synes om os fra LIFE. Så blev det endelig fredag og tid til FNAT s udflugt til det tidligere Naturvidenskabelige Fakultet NAT. Marie, Jesper, Andreas og Victoria mødtes på A-vej til et par øller og lidt forberedelse inden vi besteg vores cykler, og satte kursen mod Nørre Campus. Efter et pit-stop, hvor vi købte en lille gave til vores værter (læs: Rød Aalborg FNAT s officielle drik), kom vi frem lidt forsinket og blev modtaget af smilende Siv, der læser biologi og er næstformand i NAT-rådet. Vi blev hurtigt budt på øl god stil og fik at vide, at der altså drikkes under mærket hér. Mens vi ventede på et andet bestyrelsesmedlem, Lars, snakkede vi løst og fast om hinandens studieretninger og om, hvad NAT og LIFE egentlig er for nogen størrelser. Der blev desuden diskuteret hvilke ting der ses frem til ved fusionen, så som ensretning af kursusdatabase. Campusfremvisning med ølpauser Rundvisningen startede med en tur på Idrætsstudiets inden- og udendørsområder. Der blev fortalt om deres nedlagte fredagsbar og kigget på hallerne. Og hvad der rendte rundt i hallerne... Turen gik videre over til H.C. Ørsted Instituttet, der huser aktuar, mat-øk, kemi og fysik. Vi fik vist de forskellige studieretningers lokaler, deres store auditorium og NAT s svar på vandrehallen, der indeholder én af deres kantiner. Kantineområdet er inddelt i mere eller mindre usynlige linier, der sørger for en stadig adskilles af de forskellige studieretninger. Mellem mat-øk, aktuar og de teoretiske matematikere er der en sågar en lav væg, som meget godt symboliserer afgrænsningen. Og som Siv fortalte, spilles der whist på den ene side (mat-øk+aktuar) og der læses bøger på den anden (teoretiske). Turen fortsatte til Datalogisk Institut. Vi kom ind i et flot auditorium, kaldet knirkelokalet, og herfra kunne vi komme op på taget og kigge ud over området. Videre over Zoologisk Museum og Zoologisk Institut og, til vores store glæde, Caféen?. Caféen? er en bar for alle studieretninger på NAT, og har åbent mandag til fredag. Det er studerende der står for den daglige gang. Vi gik hurtigt i baren, som holdt fastelavn, og bestilte fra deres helt fine udvalg af øl, som ofte skiftes ud. På Caféen? kan man betale med dankort, købe cigaretter, få gratis peanuts, danse og møde især fysikere og dataloger. Hvis man en fredag sidder derhjemme og gerne vil tjekke ud, om der er gang i Caféen?, kan man via et webcam lige se hvordan det står til (hvis man nu ikke skulle have kontakt til omverden via facebook, smartphone eller en Nokia3310). Vi var alle klar på at tage idéen med hjem til A-vej, indtil der blev sagt, at det nok ikke var så smart at have dokumentation for det der sker, sådan en fredag aften på A-vej. True that. Indtil for nylig bestod interøret også af en stripperstang, og vi hørte historier om slikkende og nøgne fysikere, og langhårede og nøgne kemikere af hankøn. Her tabte Jesper og Andreas interessen og styrede istedet mod bordfoldboldbordet i hjørnet NAT vs. LIFE. Den rimelig hurtige overståede kamp endte 3-10, men det var bare en venskabskamp så alle var glade og tog en øl til. Der må mangle en engel et sted Nu skulle vi jo også snakke med nogle af de fastelavnsudklædte studerende, så vi havde noget materiale at skrive ud fra. Drengene fandt hurtigt en engel, der hed Christina og læste datalogi på 3. år. Efter et smil og godaw var hun klar til spørgsmål. FNAT: Hvad er dine fordomme overfor LIFE-studerende? Engel: Drengene er popdrenge! Og pigerne er lækre.. I er rigtig smukke (peger på de to kvindelige udsendte) FNAT: Popdrenge? Den var ny. Hun snakker om Andreas tøj og forklarer, at det er popdrengagtigt. Andreas: Det er street! Engel: Ham der (Jesper) er bedre klædt end dig! Vores rundvisere, Siv og Lars i udklædning Ydermere havde englen også nogle fordomme overfor sine medstuderende: Fysikerne er ynkelige når de ser en pige og datalogerne er jomfruer. Andre fordomme som vi stødte på var, at LIFE er meget erhvervsorienteret. På den dårlige måde. 14

Efter den rette mængde øl, begav vi os videre rundt på campus. Vi fik vist AKB August Krogh Bygningen, som indeholdt store og små auditorier, en kantine, læseplads og nogle lukkede døre. Her er det ofte biologerne der holder til og modtager undervisning. Vi gik videre over området og kom til Biocenteret, hvor vi mødte en håndfuld fulde mennesker i en meget stor kantine og vi kom ned i kælderen, hvor vi fik vist den midlertidige M-bar, endnu en fredagsbar. Den oprindelige M-bar blev overfaldet af vand under skybruddet i sommer og lider nu af diverse sygdomme, blandt andet skimmelsvamp. Så nu er der stillet et kælderlokale til rådighed der var ingen mennesker da vi kom, og det skyldes nok at man ikke må drikke i lokalet! Kælderen var dejlig stor, kold og rigtig god til en gyserfilm. Via kældergangene vil rygtet vide at det være muligt at komme til Panum og Rigshospitalet. Så gik turen forbi den C02-neutrale bygning det eneste der kom ud af COP15 fordi KUB Nord, der er et bibliotek med læsesale og grupperum, og videre over til NAT-rådets lokale, hvor den stod på pizza, øl, Rød Aalborg, god stemning og fortsat snak om campus, fusionen, fordomme, studieliv m.m. Caféen? Øl udvalg Stemning Musik Damer Fyrer Score chance Biobar Øl udvalg Stemning Musik Damer Fyrer Score chance Blandt biologer på bio-bar Derefter skulle vi videre til biobar, som ligge ved sølvtorvet. Vi kom alle godt frem og fik hurtigt købt os nogle øl og tjekkede stedet ud. Baren består af forskellige rum, som alle har skøre biologiske navne. Der er forskellige temaer i hvert rum og i det største rum, hvor der også kam danses, er der malet selvlysende havdyr på de sorte vægge. For nogle mindede dette lidt for meget om deres tid i ungdomsklubben. Af øludvalget fremgik det også at vi var blandt biologer, da vi blev budt på en giraf. Efter at have snattet lidt med både cookie-monstre og redaktøren var blevet lagt an på af en patolog (der blev flere gange understreget hvor let det er at score på biobar: piger, i tager hvad i vil have og smider resten væk ), sagde vi pænt farvel og lovede vores værter en rundtur på Frederiksberg campus til gengæld. Aftenen endte med et lille smut forbi A-vej og de gyldne damer - ude godt men hjemme bedst. NØRRE CAMPUS INFO 7.000 Studerende Fag som: biologi, kemi, fysik, geografi, geologi, idræt, datalogi og matematik, molekylær biomedicin, nanoteknologi Fredagsbarer: biobar, geobar, mbar, caféen? + det løse! På vores tur fik vi besøgt to af fredagsbarerne på Nørre campus, og som en service til dig kære læser vil vi her bringe en anmeldelse af dem. Skalaen er sat i forhold til A-vej, som naturligvis ville få fem ølkrus i alle kategorierne. En genial øl-bong, som Jesper afprøver. 2 Black Birds på kortet, tak! En populær August Krogh 15

Bagsiden Af Andreas Carstensen, Agronomstuderende Velkommen til bagsiden. Stedet hvor FNAT s legendariske quiz finder sted, og hvor man forhåbentlig kan finde lidt sødt til dagen og vejen, når man i disse tider venter på, at foråret skal eksplodere om ørene på os. Bagsiden er blevet kendt for at rose sig selv, lidt for meget måske, og jeg kan trøste jer med, at denne gang ikke bliver nogen undtagelse. Hele 12 deltagere deltog i quizzen fra sidste blok, og dem der har fulgt lidt med i udviklingen vil vide, at 12 er et imponerende antal. Vandrehallens længde skulle gættes, og der medfødte mange interessante bud. En tidlig lørdag morgen rettede Jesper G, Hr. Chrille Bim Bam, frk. Amanda og undertegnet blikket mod Vandrehallen, bevæbnet med en tommestok, for nu skulle den Vandrehal måles én gang for alle! Det blev en lang og sej proces, men resultatet står ikke til diskussion. Det er opmålingen denne dag, der suverænt bestemmer Vandrehallens længde. En sætning der ofte høres på A-vej springer sig derfor nu hastigt frem: Hvor lang er den så? Her kan de fire opsøgende reportere informere jer alle sammen om, at Vandrehallen er 163,08 meter. Og det er der specielt én deltager der er glad for. For med et gæt på imponerende 162 meter, og dermed kun en afvigelse på sølle 1,08 meter, hvad der svarer til 0,66 %, er det en fornøjelse at lykønske Helge Raakjær Frost som vinder, og dermed den deltager, der kom tættest på. Der skal lyde et stort TIL LYKKE! Helge har vundet et gavekort til A-Vej på 150 kroner, og vil blive kontakten af redaktionen. Der skal også lyde en tak til de 3 opmålere, der kan bevidne, at alt er gået rigtig til, hvis der skulle stilles tvivlspørgsmål i den sag. En ny quiz skal søsættes, og vi kaster os ud i endnu en ny disciplin, og en lidt sværere en af slagsen. Det er blevet til et krydsord, hvor der dannes ét nøgleord, hvis ordene bliver sat rigtig sammen. Dette nøgleord er svaret på quizzen. Præmien er som altid et gavekort på 150 kroner til A-Vej. Svar kan afleveres i postkassen på FN s opslagstavle i Vandrehallen, eller sendes på mail til fnatquiz@dsr. life.ku.dk. Deadline er fredag d. 20. april. KALENDER Marts 1. Networks for LIFE 1. FN/FB rejseaften 3. FN/FB/FEF/FLS gallafest 9-11. RIK 20. Jævndøgn 26. Café Væksthuset åbner 31. Planteavls A-vej APRIL 2-6. Påskeferie 10-13. Blok 3 eksamensuge 16-20. Mellemuge 20. Deadline for indlæg til FNAT 23. Start blok 4 26. Banko på A-vej 27. AU-fest MAJ 11-12. Smediefest 25. Majfest Blokkens Haiku-digt: Træet vil hviske Blomsterne vil dufte godt Jeg vil forsvinde JA s temamagasin 163,08 meter lang En FN/FB rustur Bestyrelsesmedlemmer VMF s svar på FNAT FN s hjemmeside D. 25 maj NAT s svar på DSR Bagsidens favorit superligahold SCIENCE i gamle dage Redaktøren 16