Reproduktion Fagdyrlægekursus 15. Marts 2012 Flemming Thorup

Relaterede dokumenter
Reproduktionsrådgivning i svinebesætninger KU-Life Mål. Om at skabe overblik. Og lidt andet om soens reproduktion. Flemming Thorup DW:

FARINGSPROCENT OG REPRODUKTIONSSYGDOMME

SEGES P/S seges.dk DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST ÅRSAGER TIL OMLØBNING PERFEKT BRUNSTKONTROL ER SVÆRT DER MÅ KUN LØBES VED STÅENDE BRUNST

REFERENCEVÆRDIER FOR REPRODUKTIONEN HOS SØER DER FAREDE I 2012

ABORTER OG KLAMYDIA Dyrlæge Flemming Thorup, VSP, SEGES Danvet Årsmøde

KLAMYDIA HOS SØER. Sørup Herregård. 27. januar Dyrlæge Flemming Thorup. Ø-vet s årsmøde.

Omløbere aborter - Chlamydia? Helle D Kjærsgaard Dyrlæge LVK

Dyrlægemøde ved Midtjysk Svinerådgivning. 14 december Pia R. Heiselberg Dyrlæge i HyoVet Specialpraksis i svinesygdomme

BRUG AF TRIXcell+ SÆDFORTYNDER GIVER SAMME FRUGTBARHED SOM EDTA FORTYNDER

Økonomi ved optimal udskiftningsstrategi Kongres for Svineproducenter, Herning Tirsdag den 25. oktober 2011 Ved Michael Groes Christensen og Gunner

Effektiv løbning af polte og søer. Seniorprojektleder Claus Hansen, VSP

HØJ FARINGSPROCENT GÅ SYSTEMATISK TIL OPGAVEN

Reproduktionsseminar Billund marts ,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5

Fodring af drægtige søer Skal proteinniveauet særligt i sidste trimester af drægtigheden øges for at få en højere pattegrisefødselsvægt?

Best Practice i løbeafdelingen Ved Projektleder Marie Louise Pedersen Kongres for svineproducenter, Herning, 2013

Effektivitsrapport for avlsdyr

Indretning og brug af løbestalde. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Stalde & Miljø, VSP, L&F

Sofoder forbrug. Hvor langt kan man komme ned? Michael Frederiksen Midtjysk Svinerådgivning. midtjysk svinerådgivning. - vi flytter viden

Høj Mælkeproduktion. Ved Flemming Thorup, VSP/L&F DW

Sofodring - en del af løsningen. Program. Soens behov gennem cyklus. Soens behov gennem den reproduktive cyklus - drægtighed

DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING

35 grise pr. årsso: Hvilke krav stiller det til fodring af polte og søer?

Flushing af polte. Thomas Sønderby Bruun, Team Fodereffektivitet. Fagligt Nyt Fredericia 19. september 2018

Viden, værdi og samspil

SENESTE NYT OM SOFODRING

Baggrund Polteløbninger udgør cirka 23 pct. af besætningernes løbninger [1]. Derfor er det vigtigt, at poltene føder store

Reproduktion ved grise

Brunststyring af polte herunder opvækstens betydning for poltens liv som so

Dyb inseminering. En døgnflue eller fremtidens KS-teknik? Peter Bakke Krog, Moutrup og Østergård Landbrug Flemming Thorup, Anlæg og miljø

FODRING AF POLTE OG DIEGIVENDE SØER MED SUCCES

Optimal polte-introduktion og brunststyring LVK Svindyrlægerne øst Kundemøde Sorø 11 april 2011 Claus Heisel Bornholm 12 april 2011 Bente Johansen

Erdedanskesøerblevetforstore?

Hold på søerne Kirsten Kyndesen, Bornholms Landbrug

Kan du fodre dig til et større/tungere kuld ved fravænning? Projektchef Gunner Sørensen, Ernæring og Reproduktion Foredrag nr. 67, VSP-kongres 2014

Hvad vil du med dit sohold? Sådan fodres søer for at få god råmælk, god ydelse + god holdbarhed med fokus på huldstyring

Styr på poltene gi r styr på soholdet!

Rygspækmåling - kan jeg bruge det i min besætning og hvad får jeg ud af det?

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING

Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord

Foderforbrug hos søer/resultater fra Team SoLiv Din besætning er indkaldt til syn

Lidt af hvert Afsluttet afprøvning Afsluttet afprøvning Update farestald

SOENS HOLDBARHED DER ER PENGE AT HENTE

GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET

Dyb inseminering og. langtidsholdbare sæddoser. Flemming Thorup, Anlæg og miljø. Fagligt nyt, Fredericia 19. september 2018

Fosterudvikling hos højtydende danske søer

Brunstmanagement. Svinerådgiver Mette Holst Tygesen /

Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

SO-SEMINAR DYB INSEMINERING - DET NYE SORT I DANMARK? Flemming Thorup, HusdyrInnovation FREMTIDSSIKRING AF SOHOLDET. 21. marts 2018 Fredericia

Toptunet diegivningsfoder sikrer høj mælkeproduktion

Reproduktion få et godt resultat. Dyrlæge Anja Kibsgaard Olesen Ø vet

Omløberproblematikken, Aborter og Chlamydier

Topresultater i soholdet. Driftsleder Martin Holch Andersen Risgårdens Svineproduktion

PATTEGRISELIV. - Hvordan redder jeg grise. v/ Mette Hjort, mentor og Jeppe Haubjerg, svineproducent

BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE

FOKUS PÅ DE SMÅ DETALJER I REPRODUKTIONEN

Ekspertgruppemøde i maj. Lisbeth Ulrich Hansen

PATTEGRISELIV - HOW LOW CAN YOU GO

Temagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion

ER DET UMAGEN VÆRD AT VACCINERE MOD INFLUENZA OG PCV2? Professor Lars E Larsen DTU VET Afdelingsleder Charlotte Sonne Kristensen SEGES Svineproduktion

VIDEN I ARBEJDE Tirsdag den 9. december 2014 kl på Menstrup Kro

Valinnorm til diegivende søer

Gør dine polte klar til livet som produktiv so. Hanne Midtgaard Rasmussen, Videncenter for Svineproduktion Kirsten Kyndesen, Svinerådgivning Bornholm

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Udnyt dine data og boost soholdet

SEGES P/S seges.dk HVAD ER NORMAL FRUGTBARHED? HVAD ER SØERNES POTENTIALE? FORSTÅ REPRODUKTION - HVORFOR GÅR DET GALT? HVAD ER STRESS?

Reducer foderforbruget i soholdet med 10 procent

Brug af Altresyn. Niels Thing Engholm/Krogsgård

Foderkurver til diegivende søer

DANBRED DUROC-ORNER ØGER OVERLEVELSEN HOS AFKOMMET I FORHOLD TIL PIETRAIN-ORNER

Sådan fravænner jeg over 30 grise pr. årsso Karina Mikkelsen, Thaysen og Lyck I/S Flemming Thorup, VSP

Soens produktion af råmælk og mælk

ERFARING NR NOVEMBER 2009 AF: Gunner Sørensen SIDE 1 VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION 2009 TEKSTEN MÅ MED KILDEANGIVELSE FRIT ANVENDES

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

INVESTERINGER I SOFODERET SKAL GIVE AFKAST

Stil skarpt på poltene

Når målet er 1300 FEso pr. årsso

Løse søer i farestien Hvordan påvirkes faringsforløb og produktivitet?

ALTRESYN SYNKRONISERER BRUNSTTIDSPUNKTET HOS POLTE

Praktikhæfte. Svinebesætning. - ét skridt foran!

FODERFORBRUGET I SOHOLDET KAN REDUCERES

Foder & Mælk - forudsætninger for succes i farestalden

Anvendelse af vacciner. Lars Erik Larsen, dyrlæge, Ph.d, Dipl. ECPHM Professor i Veterinær Virologi

Kom godt i gang med DLBR Minigrisen. Udgivet Juni Dansk Landbrugsrådgivning. Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret

Pattegrisedødelighed i DK

Produktion uden antibiotika. Stine Mikkelsen & Nicolai Weber

Danska försök med olika typer av grisningsboxar. Chefforsker Vivi Aarestrup Moustsen, Stalde og Miljø Videncenter for Svineproduktion

Optimal fodring af soen før og efter faring

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

Bedre overlevelse blandt pattegrisene

PROTEIN OG AMINOSYRER TIL DIEGIVENDE SØER 2.0

KULDUDJÆVNING TIL EGNE GRISE ELLER GRISE MED ENSARTET STØRRELSE

Et godt bentøj. Dyrlæge Elisabeth Okholm Nielsen

SEROLOGISKE OG VIROLOGISKE UNDERSØGELSER I 9 BESÆTNINGER MED HØJ DØDELIGHED

Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING

Opdrættet Uden Antibiotika. Stine Mikkelsen

DRÆGTIGE SØER EFTER 2013?

Transkript:

VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Reproduktion Fagdyrlægekursus. Marts 2 Flemming Thorup Undersøgelserne har modtaget støtte fra EU og Fødevareministreriets Landdistriktsprogram projekt nr. 3663-U-11-13 Indhold Polten Faringsprocent Kuldstørrelse Udskiftning 136423 Polten Total born in 1 herds with at least 2 gilt farrowings Total born piglets in first litter,5,5,5 13,5 13,5 43 gilts Belgium 7 gilts Czech 64 gilts 52 gilts 22 23 24 25 26 27 2 29 3 Average age at mating 1

Procent af fravænnede grise, der når frem til faring Kuldstørrelse ved stigende fødselsvægt 2 Per cent of weaned piglets having first litter 7 6 5 4 3 2 1,,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1, 1,9 2 2,1 2,2 Birth Weight Total born piglets 1 1 6 4 2,,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1, 1,9 2 2,1 2,2 Birth weight, kg Alder ved første løbning over fødselsvægt 2 Effekten af fødselsvægt og alder ved løbning på kuldstørrelsen Age at first mating, days 27 26 25 24 23 Total born piglets,5,5 p=,71 p=,34 P =,6 p=,53 p=,42 p=,2 p=,55 p=,42 p=,13 23 days 255 days 2 days 22 13,5,,9 1 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1, 1,9 2 2,1 2,2 Birth weight, kg 13 Small Normal Large Birth weight, kg 2

Alder: 25 dage =,2 gris Lille=>stor = 1 gris Effect of dam parity,5 p=,53 Born to a 1 st litter sow Born to a 2 nd to 9 th litter sow Total born piglets,5 p=,71 p=,34 P =,6 p=,42 p=,2 p=,42 p=,55 p=,13 23 days 255 days 2 days Born to a 1 st litter sow:,7 total born Born to a 2 nd to 9 th litter sow:,7 total born Opvokset I et kuld på 9 grise:,7 totalfødte Opvokset I et kuld på 13 grise:,7 totalfødte 13,5 13 Small Normal Large Birth weight, kg Effect of heat number and age at mating Total born piglets 13 11 1 9 7 6 5 4 3 2 1 6 7 Age in months at first heat first second third Soen bestemmer kuldstørrelsen Frugtbarhed: Genetik Heterosis Cyklus nummer: 1,5 gris fra 1. til 2. cyklus. Alder: ½ gris pr. måned? Det er måske effekten af cyklusnummer. fødselsvægt: 1 gris pr. kg Kuldstørrelse I opvæksten: Ingen effekt Moderens kuldnummer: Ingen effekt Besætningseffekt: Stor effekt Flushing: Ingen gode data. Forvent 1-2 grise PPV: - 2 grise 3

Brunststyring Du kan kun bestemme tidspunktet for brunst, hvis polten er acyklisk Faringsprocent Menneske Forår Stort hus Høj indkomst Tid Den eneste ene Formue/gæld? Polt/so Ikke efterår Plads nok Høj foderstyrke Fravær af stress Ornekontakt Ingen effekt af rygspæk Løb 1 søer. Se hvor mange af den der farer Er entydig, og påvirkes ikke af, om omløbere udsættes Kan først beregnes når alle søerne har faret Kan skyldes aflivning, selvdød, solgt, abort, omløbning Referencen påvirkes ikke af kuldnummer, årstid, staldsystem. Referencen påvirkes af avl eller produktion Resultat af 311 løbninger i 9 besætninger Afprøvning 561. Løbet i år 2 Om at skabe overblik Resultat Procent Faring 3,6 Omløbning 1,5 Udsat, tom 2,7 Abort 1,3 Selvdød 1, Benproblemer,5 Flåd,3 Andet,2 4

Fejler disse søer noget? Årsager til lav faringsprocent Andet: Aflivet eller selvdød (solgt) Omløb: Soen fungerer normalt Steril orne, løbning, absorbtion af fostre Tom: Soen kan være acyklisk Steril orne, steril so, løbning, abort Abort: Soen har været drægtig Orne OK, løbning OK, so?, fostre?, infektion, forgiftning, stress Udviklingen i faringsprocenten i Danmark 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 okt. 94-95 okt. 95-96 okt. 96-97 okt. 97-9 okt. 9-99 okt. 99-2 okt. 2-1 okt. 1-2 okt. 2-3 okt. 3-4 okt. 4-5 okt. 5-6 okt. 6-7 okt. 7 - okt. - 9 okt. 9-1 5

Tidspunkt for omløbning eller udsætning Procent (DW43356) 1 6 4 2 1 2 4 6 1 17 dyr Selvdøde og aflivede Udsatte Omløbet Dage efter løbning Faringspct. Resultat af omløbning 1 9 7 6 5 Resultat af løbning og omløbning 1 2 3 4 5 6 7 9 1 11 Besætning 1.løbning omløb 1 Farings-pct. ved stigende kuldnummer Farings-pct. 9 7 6 5 4 1 2 3 4 5 6 7 Parity Første løbning Effekt af omløbning Procent omløbne Normal brunstkontrol af 1 søer ved god brunst Soen er: Driftsleder finder soen: I brunst Ikke i brunst I brunst søer 75 søer 5 pct. løber om 5 søer Bliver overset Ikke i brunst 2 søer 5 søer Bliver løbet søer 4 pct. + 5 pct. = 9 pct. omløbere 6

Brunstkontrol af 1 søer ved dårlig brunst Drægtighedsskanning Soen er: Driftsleder finder soen: I brunst I brunst 6 søer 55 søer 5 pct. løber om Ikke i brunst 4 søer 1 søer Bliver løbet pct. manglende faringer -1 pct. blev omløbet eller udsat som tom 3-4 pct. fundet før skanning 2-3 pct. findes ved skanning 2-3 pct. findes efter skanning Ikke i brunst 5 søer Bliver overset 3 søer 3 pct. + 1 pct. = 13 pct. omløbere Problemer ved skanning Anvendes for sent Man leder efter drægtigheder, men skal finde de tomme Registreringsfejl medfører skanningsfejl Tomme søer skannes tit drægtig Næsten alle drægtige søer findes drægtige Management Sædopbevaring Temperatur, sollys, sædens alder Brunstkontrol Løbning før brunst, løbning efter brunst Løbestrategi Løb 24- timer før ægløsning Inseminering Stimuler soen, lad soen tage sæden Rent kateter (ikke desinficeret, ikke smudsigt) 7

Stress Lige efter løbning Rangkampe (akut stress, der påvirker sædtransporten) Implantationsperioden Placering i rangordenen, foderstyrke, klima, (sæson) Vil normalt føre til acykli Infektioner-uden abort Feber Influenza, rødsyge, AP2 Infektion af fosteret PPV, PRRS, Tillukkede æggeledere Chlamydia? Ændret miljø i bør Div. bakterier Infektioner med abort Porcint parvo Virus (abort er sjældent forekommende) PCV2 Porcint respirations- og reproduktions syndrom Rødsyge Leptospirose Brucellose Svinepest Aujezskys sygdom Brucellose Smitte fra harer Giver IKKE flåd hos svin 3 ugers omløbere Abort af sytrådslignende 3-ugers fostre Gentagne omløbere Hævede testikler hos orner (hvornår?) Krydsreaktion til Yersinia enterocolitica O9 Besætningen kommer under offentligt tilsyn Fuzarietoksiner

Kuldnummer Omløbere i alle kuld Akut problem eller generelt problem (stald, foder, Omløbere i 1. kuld Infektiøst, steril orne, løbestrategi ved naturlig befrugtning Omløbere i 2. kuld Dårlig brunstkontrol, stress,.. Omløbere i 2. til. kuld Sædopbevaring, brunstkontrol, inseminering, stald Omløbere i 4. kuld findes ikke alene! (med mindre at alle avlssøer er 4. kuld) Dage til 1. løbning Flest omløbere findes efter løbning dag: Dag -3: Normalt./ikke normalt Dag 4. Insemineringsstrategi, sædopbefaring Dag 5. Brunstkontrol, insemineringsstrategi Dag 6. Sædopbevaring, mgl. Inseminering dag 7? Dag 7-1. Sædopbevaring, steril orne Omløberintervaller < 1: Løbet udenfor brunst 19-24 dage: Løbet korrekt. Soen fungerer normalt 25-3 dage: Løbet før brunst, uregelmæssig 3-39: stress i løsdrift, skannet acyklisk 4-45: Overset første gang 46-: Abort burde være iagttaget -1: Noget rod 9

Det færdige resultat Effekt af stigende kuldstørrelse Data fra 27-2 25 2 Procent 1 5 Pct. dødfødte grise i kuldet Pct. af kuldene 5 6 7 9 1 11 13 17 1 19 2 21 22 23 24 25 Antal totalfødte grise pr. kuld Kuldstørrelsen Kuldstørrelsen påvirkes af mange faktorer Totalfødte = levendefødte + dødfødte Reference 21:,3 =,5 + 1, Stiger med,3 pr år År Race Kuldnummer Diegivningsperiode Poltens alder ved første løbning 1

Udvikling 17 i kuldstørrelsen Antal pr. kuld 13 11 1 9 1992 1994 1996 199 2 22 24 26 2 Årstal Totalfødte Levendefødte Fravænnede Live born piglets per litter App. 6. farrowings in each period Live born piglets per litter 13 11 1 9 7 6 5 4 3 2 1 1 2 3 4 5 6 7 Parity 2 1999-22 199-92 11

De danske racer Antal fravænnede grise pr. faring ved stigende kuldstørrelse Kan du lave en sikker huldvurdering? Antal fravænnede grise 13 11 1 9 7 6 5 6 pct. pct. 7 pct. 6 7 9 1 11 13 17 1 192 21 Antal totalfødte grise pr. kuld

Kuldstørrelse Optimalt insemineringstidspunkt Ægløsninger 25 1 pct. Befrugtning 24 97 Tidlig fosterdød 2 Sen fosterdød 66 Totalfødte 66 Levendefødte 56 Fravænning 5 pct. Dårlig befrugtning Dårlig sædkvalitet Få levende sædceller i sæddosen Dårlig inseminering/dårlig timing Dårlig sædtransport Orne 13 defekt Få ægløsninger Manglende flushing Én æggeleder tilstoppet 13

Høj tidlig fosterdød Stress Bør-infektioner PPV Høj sen fosterdød???? Variation i kuldstørrelsen 2 kuld - 13 levendefødte grise i gennemsnit Pct. af kuld 1 6 4 2 1 2 3 4 5 6 7 9 1 11 13 17 1 19 2 21 22 23 Antal levendefødte

Ægløsningsrate Forekomst af antal ægløsninger Pct. af søer 1 6 4 2 1 2 22 24 26 2 3 32 34 36 3 Ægløsningsratens betydning for fosteroverlevelsen dag 3 Fosteroverlevelse dag 3 ved stigende ægløsningsrate Procent fostre 17 19 21 23 25 27 29 31 33 35 37 39 1 6 4 2 Overlevelse Antal ægløsninger Antal ægløsninger Effekt af kuldnummer. Løbninger gennemført i 29. 32. faringer Kuldnummer Pct. Af søer Totalfødte Dødfødte 1 23, 1,2 2 19, 1,6 3 17,4 2, 4 13 17,4 2,4 5 1 17,2 2,6 6, 2,7 7 5,2 2, >7 5,7 2,5 Antal dage fra fravænning til 1. løbning. Effekt på kuldstørrelsen 2. kuld 3.-. kuld Antal søer 737 2197 1-3 dage,,7 4 dage,4,6 5 dage,3,5 6 dage 13,6 13,7 7-3 dage,1,7 31-> dage,,6

Kuldstørrelse Effekt af management Målepunkterne Faktor Betydning, grise pr. kuld Konkurrencepræget fodring -,4 (eller boks i 4 uger) Hvid orne -,3 Roepiller +,5-+1 Gylte, + 1 måned +,5-+1 +5 dages diegivning +,2 + 1 Fes før fravænning +??? Fem ugers diegivning Været ammeso -+2 Intern KS Rygspækmåling Målepunkter

Pas på afstanden til rygsøjlen Rygspæktab i diegivningsperioden Figur 9. Sammenhæng imellem rygspæk ved faring og tabet i diegivningsperioden Tab i mm rygspæk 1 6 4 2 1 2 25 3 Besætning 1 Besætning 2 besætning 3 rygspæk ved faring Frekvens af søer med skuldersår ved fravænning Figur 6. Pct. skuldersår ved forskellig rygspækmåling ved faring Tre foderstyrker i første måned af drægtighedsperioden Huldændring ved forskellige foderstyrker (1; 2,4 og 3,) Pct. søer med skuldersår 1 6 4 2 1 2 25 3 Besætning 1 Besætning 2 Besætning 3 Ændring i rygspæktykkelse, mm 4 3 2 1 1-1 1,4 1, 2,2 2,6 3 3,4 3, -2 Foderstyrke pr. dag, FEsv Huldændring, bes. 1 Huldændring, bes. 2 Mm rygspæk ved faring 17