28. oktober 2004 / side 1 Madklub på arbejdspladsen Har du lyst til at starte en madklub på din arbejdsplads? Så er der hjælp at hente i den nye opstartsmappe Madklub på arbejdspladsen. I Aalborg Zoo har medarbejderne allerede dannet 3 madklubber. I Aalborg Zoo har de ansatte ingen kantine. Men det betyder ikke, at den står på flade halvlunkne madpakker, når sulten skal stilles i virksomhedens frokoststue. Her er flere af medarbejderne nem-lig gået sammen i forskellige madklubber. Madklubberne går ud på, at medlemmerne på skift køber madvarer ind, som de sammen laver frokost af i frokoststuen. Det kan både være kold og varm mad og det kan være alt fra rugbrødsmader til salater og frugt og grønt kun fantasien sætter grænser. Nemmere og mere spændende frokost I min madklub er vi to faste medlemmer, men i nogle perioder er vi oppe på fire medlemmer. Vi skiftes til at købe mad ind til en uge ad gangen, og så sidder vi og hygger os med at spise maden sammen i frokoststuen. Og det er helt op til den der køber ind, hvad ugens menu skal være, fortæller dyrepasser Mikkel Kibsgaard. Også håndværkerne i Aalborg Zoo har startet en madklub: Før vi lavede vores madordning, skete det tit, at jeg kunne gå en hel arbejdsdag uden at få noget ordentligt at spise, fordi jeg ikke havde fået noget mad med hjemmefra. Nu hvor vi er nogle stykker, der skiftes til at købe brød og pålæg til køleskabet, er det nemt at få sig noget mad i frokostpausen, siger maskinmester Allan Korup. Det er jo noget helt andet at kunne sidde nogle stykker sammen og smøre sig noget frisk mad i frokostpausen end at spise en kedelig fladmast madpakke, som man har smurt om morgenen eller aftenen før. Den eneste ulempe er at man bliver fristet til at spise mere! siger en grinende Mikkel Kibsgaard. Sunde råd og huskeregler til madklubben Madklubdeltagerne i Aalborg Zoo har som nogen af de første haft mulighed for at bruge den nye opstartsmappe fra Mad på arbejde, der giver sunde råd og huskeregler til madklubber på arbejdspladsen. På www.mad-paa-arbejde.dk kan du hente opstartsmappen Madklub på arbejdspladsen. Opstartsmappen fra Mad på arbejde giver nogle gode kostråd til madklubber om fx fedt, fisk og frugt og grønt. Materialet er rigtigt godt at have, hvis man overvejer at starte en madklub, og det er helt sikkert noget jeg varmt kan anbefale til andre siger Mikkel Kibsgaard.
28. oktober 2004 / side 2 Foredrag og gæstekok i Aalborg Zoo Det er ikke kun madklubber der er på programmet i øjeblikket i Aalborg Zoo. For nylig var der også spændende besøg til medarbejderne, da kostkoordinator Lena Therkelsen fra Center for sunde Arbejdspladser i Nordjyllands Amt kiggede forbi og gav gode råd om sund og lækker mad. Lena Therkelsen gav os en masse god inspiration til, hvordan vi kan gøre vores mad sundere og mere lækker både her på arbejdspladsen, men også derhjemme i forhold til børnenes madpakker. Hun fortalte bl. a., at man skal kigge godt efter, hvad maden indeholder, inden man smider den ned i indkøbsvognen. Fx er det en god idé at kigge på fedtprocenten, siger tillidsmand Ole Christensen. Jeg kan vist roligt sige at besøget var en succes, for selvom vi egentlig kun havde sat en halv time af til hendes besøg, så kom det i stedet til at vare halvanden time. Folk var meget interesserede og havde mange spørgsmål, fortæller Ole Christensen. Og der er da også allerede planlagt et nyt spændende arrangement i Aalborg Zoo. Denne gang er det Helle Vibeke Madsen, der er lærer på kokkelinjen på Aalborg Tekniske skole, som lægger vejen forbi havens frokoststue. Hun kommer og laver en sund og spændende frokost til alle havens medarbejdere, og i den forbindelse har Danmarks Radio også meldt sin ankomst.
28. oktober 2004 / side 3 Tid til status og udveksling af erfaringer Det er nu blevet tid til at samle op på de erfaringer som du og dine kolleger foreløbigt har gjort jer i forbindelse med Mad på arbejde. I oktober og november vil de personer, der blev interviewet i starten af projektet derfor blive indbudt til at deltage i en ny interviewrunde. Sådan foregår interviewrunden: Omkring 30 medarbejdere på hver af de 8 virksomheder bliver personligt interviewet. Det er tillidsrepræsentanten, der koordinerer interviewene, og det er de samme medarbejdere, som blev interviewet i første runde, der igen bliver indbudt til at deltage. Ud over interviewet blive medarbejderne bedt om at udfylde en kostdagbog over 4 dage. Hver person får et personligt svar på, hvordan deres kost ser ud og en flot rygsæk med Mad på arbejde logoet. 5 studerende (Eva, Julie, Jeanette, Pia og Pernille) rejser rundt i landet og interviewer. Tag vel imod dem! 3 nøglepersoner på hver virksomhed bliver interviewet ; Det drejer sig om tillidsrepræsentanten, en ledelsesrepræsentant og endelig kantinelederen eller en anden central person i virksomheden, der kan være med til at sætte konkrete aktiviteter i gang. De giver hver deres bud på, hvad der skal til for at inspirere medarbejdere og ledelse til en sundere madkultur på arbejdspladsen, og hvorfor det er vigtigt for virksomheden at beskæftige sig med dette område. I 5 virksomheder med kantine bliver kantinemadens sammensætning over 2 dage analyseret for fedtindhold, og mængden af frugt og grønt bliver afvejet for nogle tilfældigt valgte kunder. Dette sker i samarbejde med Fødevareregion Århus. Vi er allerede i fuld gang med den anden interviewrunde på de 8 pilotvirksomheder i projekt Mad på arbejde, hvor vi samler op på de foreløbige erfaringer i projektet. Denne opsamling er både til gavn for pilotvirksomhederne selv i det videre arbejde, men kan også komme mange andre virk-somheder til gode. Citater, erfaringer og beskrivelser af de forskellige aktiviteter bliver samlet i et idekatalog, som præsenteres ved 2 store konferencer i foråret 2005. Udvekslingen af erfaringer skal gerne være med til at sikre, at arbejdet med de gode og sunde madvaner fortsætter mange år fremover på alle pilotvirksomhederne, siger Anne Lassen fra Danmarks Fødevareforskning, der står bag interviewrunderne. Hvis du har spørgsmål eller tanker i forbindelse med evalueringen, er du meget velkommen til at kontakte Anne Lassen på e-mail : ann@dfvf.dk eller tlf.: 72 34 74 19 Under den første interviewrunde gik turen bl.a. forbi Anneberg Transport Foto: Sven Anneberg Vidste du...at danskerne i gennemsnit drikker 11-12 liter ren spiritus om året? det er 5-6 gange så meget som WHO (verdens sundheds organisationen) anbefaler! Kilde : Sundhedsstyrrelsen.dk
28. oktober 2004 / side 4 Alkohol feder! Vidste du, at der faktisk er næsten lige så mange kalorier i alkohol som i rent fedt? Ligesom sodavand og saftevand mætter alkohol ikke lige så godt som fast føde. Det er derfor nemt at komme til at drikke en ekstra portion mad, og det kan føre til, at man tager på i vægt. Som en tommelfingerregel kan du regne med at 1 flaske rødvin indeholder den samme mængde kalorier som en almindelig portion mad. Rødvin er sundt eller er det? Medierne har i lang tid talt om, at rødvin og andre alkoholiske drikke i små mængder hver dag er sundt og nedsætter risikoen for hjerte kar sygdomme. Det er jo et budskab vi godt kan lide. Problemet er bare, at der er tvivl om, hvorvidt det er alkoholen i sig selv, der har sundhedsmæssige fordele, eller om der findes andre sunde stoffer i fx rødvin, der medvirker til den gode effekt. Det er derudover nemt at overdrive sundheden, når det er noget, vi godt kan lide. Derfor er det vigtigt, at vi ikke tænker: Hvis ét glas er sundt, så må to glas være dobbelt så sundt. De skadelige virkninger af store mængder alkohol er generelt langt værre end de positive virkninger. Fakta om alkohol En genstand er 12 gram (1,5 cl) ren alkohol. Som tommelfingerregel kan du regne med, at der er én genstand i : 1 pilsner (33 cl) 1 glas vin (12 cl) 1 glas hedvin (8 cl) 1 glas spiritus (4 cl) 1 sodavand ibland et spiritus (25 cl) Alkohol til fest Det skal være ok at lade være med at drikke alkohol til fest, uden at man dermed bliver betragtet som kedelig eller ufestlig. Det kræver dog en ekstra indsats fra værtens side at huske, at der skal være et lækkert alkoholfrit alternativ til øl, vin og spiritus. Husk at stille et vandglas ved hver kuvert og sørge for, at der er koldt og frisk drikkevand på bordet. Vandet nedsætter din hovedpine dagen efter, og dermed mindes du siden hen en god fest og ikke dagen derpå. Hvad er din promille? Promille betyder per 1000. Når man taler om promiller betyder det: antal gram rent alkohol per liter blod. Den nøjagtige promille findes gennem en blodprøve eller en test af udåndingsluften. Mænd og kvinder påvirkes forskelligt, når de drikker alkohol. Som tommelfingerregel giver en genstand disse promiller: Din vægt Kvinde Mand 50 kg 0.44 0.35 60 kg 0.36 0.29 70 kg 0.31 0.25 80 kg 0.27 0.22 90 kg 0.24 0.20 100 kg 0.22 0.18 Sådan regner du promillen ud: Kvinder : 12 x antal genstande / 0.55 x vægt i kg = promille Mænd : 12 x antal genstande / 0.68 x vægt i kg = promille
Nyhedsbrev 7 - Mad på arbejde 23. september 2004 / side 5 Fra ædru til bevidstløs Oversigten nedenfor viser hvordan alkohol påvirker kroppen promille for promille hos almindelige mennesker. 0.2 promille Øjets evne til hurtigt at fokusere og omstille sig fra lys til mørke forringes. 0.5 promille Evnen til på en gang at opfatte situationer og samtidig udføre præcise bevægelser begynder at forringes. Synsvinklen indsnævres. 0.8 promille Nedsat koordinationsevne og øget reaktionstid. 1.0 promille Opmærksomheden og koncentrationsevnen er svækket, begyndende træthedssymptomer og nedsat balance- og bevægelsesevne. 1.5 promille Udtalt forringet bevægelsesevne og talebesvær. Centralnervesystemet har fået nok og maven sikkert også. 2.0 promille Udtalte forgiftningssymptomer. Selvkontrollen er helt væk. Hvor lang tid tager det at blive ædru? Så lang tid er du om at forbrænde en genstand: Vægt Tid 50 kg Fra 1 t. og 36 min. til 2 t. og 14 min. 60 kg Fra 1 t. og 20 min. til 2 t. 70 kg Fra 1 t. og 9 min. til 1 t. og 43 min. 80 kg Fra 1 t. til 1 t. og 20 min. 90 kg Fra 53 min til 1 t. og 20 min. 100 kg Fra 48 min. til 1 t. og 12 min. Kvinder kan ikke tåle at drikke så meget som mænd. Selv når en kvinde vejer præcis det samme som en mand, får kvinden en højere promille af den samme mængde alkohol end manden. Desuden er kvinder som regel længere tid om at forbrænde en genstand end mænd. For begge køn gælder dog, at alkohol forbrændes med en konstant hastighed i leveren. Kaffe, dans, motion eller frisk luft hjælper ikket! Kilde : Sundhedsstyrelsen 3.0 promille Manglende kontrol over fx urinblæren, evt. bevidstløshed. 4.0 promille Bevidstløs. Livsfare.
28. oktober 2004 / side 7 Æbleflæsk med timian og honning Ingredienser til buffet- eller frokostret til 6-8 personer : 600 g svinebryst i skiver af kogestykket. Skiverne skal være ca. 1 2-1 cm tykke. 1 2 tsk. salt 250 g løg 1 tsk. olie 1 kg æbler, f.eks. Belle de Boskoop 2 spsk. flydende honning 1 2 spsk. friske timianblade eller 1/2 tsk. tørrede Tilbehør: 6-8 skiver groft rugbrød. Fremgangsmåde : Tænd ovnen på 225. Pil løgene, halver dem, og skær dem i tynde strimler. Læg løgene i et ovnfast fad eller en bradepande, som kan rumme hele retten. Bland olien i løgene. Vask æblerne, del dem i kvarte, og fjern blomst, stilk og kernehus. Skær dem i både. Læg bådene i det ovnfaste fad eller bradepanden med løgene. Bland honning og timian med æbler og løg. Sæt fadet midt i ovnen ved 225 i 30-35 min. Steg flæsket imens på en tør pande ved middel varme i ca. 15 min. Vend det jævnligt. Tag flæsket af panden, og drys det med salt. Læg flæsket taglagt oven på løg- og æbleblandingen med sværen opad. Sæt fadet i ovnen igen, til flæsket er sprødt og gyldent, ca. 5 min. Tip: Kogestykket indeholder mindre fedt end stegestykket. Stegestykket sidder på siden af grisen, mens kogestykket sidder længere nede mod maven. Opskrift : Marianne Stagsted på www.altomkost.dk
28. oktober 2004 / side 8 Kage med æbler Beskrivelse af æbler Ingredienser til 4-6 personer : 1 kg faste syrlige æbler, fx Belle de Boscop 100 g mandler 125 g rosiner 2 tsk. bagepulver 2 spsk. kanel 3 æg 200 g mel 220 g sukker 1/2 dl letmælk 1 spsk. vaniljesukker Der er meget godt at sige om æbler - de er knasende saftige, smager godt, ser godt ud og så er de oven i købet sunde. Æblet er da også en af vores allermest populære frugter, og der findes mange forskellige æblesorter, der kan bruges til mange forskellige formål. Generelt spises æbler som de er, men de kan også bruges i frugtsalater, kager og desserter og i forskellige middagsretter. De holder sig i ca. 6 dage i køleskab. Fremgangsmåde : Hak mandlerne groft, f. eks. i blender. Pisk æg, sukker, mælk, kanel, vaniljesukker og bagepulver. Tilsæt de hakkede mandler, rosiner og mel. Rør dejen sammen. Skræl æblerne hvis det er madæbler - og fjern kernehusene. Skær æblerne i tynde både. Bland æblebådene i dejen og rør det hele godt sammen. Smør en stor form og kom dejen i. Bag kagen ved 175 grader i 55 minutter. Variant: Forskellige typer af æbler eller pærer. 100 g mørk chokolade. Opskrift : Mansour Badaki Stagsted på www.altomkost.dk Belle de Boskoop, er en hollandsk sort med store, uregelmæssige frugter. Farven er matgrøn, men æblet kan være farvet rødligt i solsiden og er ofte dækket af rustbelægninger. Frugtkødet er ret groft, fast og lidt tørt, og smagen er syrlig-sød. Æblet anvendes primært til madlavning, f. eks. som tilbehør til andestegen juleaften, men kan sagtens spises, som det er.
28. oktober 2004 / side 9 Kolofon Udgiver: SiD og Ministeriet for Familieog Forbrugeranliggender Ansvarshavende: Palle Smed, SiD Redaktør: Jakob Ibsen Jensen, e-mail: depcjije@fvm.dk Redaktionen: Eva Stanley Hörning og Julie Wedell-Wedellsborg Design: Macvaerk Design Studio Tryk: SiD Nyhedsbrevet er dit talerør Har du nogen gode ideer eller erfaringer i forbindelse med projekt Mad på arbejde, som du tror andre kan få glæde af, så er nyhedsbrevet stedet hvor du kan give din viden videre. Send dine historier, ideer eller tips til : madpaaarbejde@dfvf.dk Nyhedsbrevet udkommer hver tredje uge helt frem til november måned.