Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning

Relaterede dokumenter
Facadeelement 12 Kompakt element med en-på-to facadebeklædning

Facadeelement 1 Ventileret hulrum bag klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 7 Uventileret hulrum og vindspærre af krydsfiner

Facadeelement 6 Uventileret hulrum bag vandret panel

Facadeelement 11 Kompakt element med klinklagt facadebeklædning

Facadeelement 3 "Ventileret" hulrum bag lodret panel

Facadeelement 13 Kompakt element med lodret panel

Facadeelement 15 Ventileret element med bagvæg af letklinkerbeton

Facadeelement 9 Uventileret hulrum, vindspærre af cementspånplade

Facadeelement 8 Uventileret hulrum og vindspærre af OSB-plade

Snittegning og foto Side 2 af 7

Facadeelement 17 Kompakt element med puds og med trækassette som bagvæg

Facadeelement 10 "Uventileret" hulrum bag vandret panel

Finansieret af Skov- og Naturstyrelsen gennem Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien.

Uventilerede undertage Erfaringer fra langtids eksponering

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

By og Byg Dokumentation 025 Fugtsikre træfacader. Fugtindhold i højisolerede træfacader

gennemfarvet facadeplade

Effektiv vindafskærmning

Anvendeligheden og robustheden af indvendig isolering Fugtmålinger og skimmeundersøgelser i containerforsøg Praksisnær Cases Ryesgade & Folehaven

med følgende resultat: Z-værdien (vanddampdiffusionsmodstanden) for 40 mm tykke pudsprøveemner blev i forhold til ovennævnte metode bestemt til:

Praktikcenter 4.0 DETALJE MAPPE 4.0. Tegningsnavn Tegningsnummer Revision Revisions Dato Tegnet af: Højde Bredde Dato

Anbefalinger fra Grønlands Nationalmuseum & Arkiv Efterisolering af bevaringsværdige bygninger

Kan dit byggeri ånde..?

Fugt og skimmelsvampe. Morten Hjorslev Hansen Statens Byggeforskningsinstitut

Nedbrudte gipsvindspærreplader. Efteråret 2017

Indblæst papirisolering og hørgranulat i ydervæg med bagmur af ubrændte lersten

Kan dit byggeri ånde..?

Tagkonstruktioner. Forandringers betydning for fugt og funktion. November Skimmelsvampe. Carsten Johansen Beton, Tilstand

Skadesag: Sejlhuset i Ørestaden. Termoruder revner, ofte samme rude flere gange

Der blev foretaget Mycrometer Air test, samt Mycrometer Surfacetest boligens i børneværelset.

Dampspærrer og fugtspærrer. Erik Brandt

Galgebakken Beregning og vurdering af facader Sag nr.: KON145-R

ALGEVÆKST I KALKLAG. Undersøgelserne er udført på Tranbjerg Kirke (Ning Herred, Århus Amt, Århus Stift).

Prøvningsrapport fugtmålinger i forbindelse med klimatest af plastik-anordning til montering på sålbænke

Gennemfarvet facadeplade fra Power-Board

BMT-Notat. Skandek tagelementer N Gennemgang af tagelementer for fugt. Udarbejdet af: NPK/sbp. Baggrund

ICOPAL. Leverandør af den indre ro. Vindspærrer. - effektiv beskyttelse af isoleringen

Bunch 01 (arbejdstegning) Lodret snit i betonelement-facader Bunch 02 (arbejdstegning) Lodret snit i lette facader

Syd facade. Nord facade

Reetablering efter brandskade - Egehøvs åsen 15

Lejerbo København - afd LEJERBO AFD BODENHOFS PLADS Undersøgelse af fugt i tagkonstruktion i blok P

Fugt i træskeletvægge

RYETHAVE TERMOGRAFERING

BYGNINGSFYSIK FAKTA OG FORSKNING I HYGROSKOPISKE ISOLERINGSMATERIALER ERNST JAN DE PLACE HANSEN, SENIORFORSKER FOR RUUT PEUHKURI, FORSKNINGSCHEF

Praktikcenter 4.0 DETALJE MAPPE 4.0. Tegningsnavn Tegningsnummer Tegnet af: Højde Bredde Dato

Genetablering af prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2016 Kai Sørensen, 23. juni 2016

Indvendige paneler. Interiør. Indeholder monteringsvejledning

Orienteringsmøder for eftersynsfirmaer oktober 2003

ANS SØSPORT KLUBHUS DATO:

SKIMMELBESIGTIGELSE I BOLIG

SKØNSERKLÆRING. Skønsmandens erklæring

HSHansen a/s Bredgade 4 DK-6940 Lem Tlf Cvr. Nr Hansen UnitAl facadeprincipper

Tværsnit af fladtagskvist til tegltag

Kan dit byggeri ånde..?

Hansen UnitAl facadeprincipper

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING

UDBEDRING AF FUGTPROBLEMER SKOVPARKEN, NÆSTVED

FUGTTEKNISK INSPEKTION

Skønsmandens erklæring

SKØNSERKLÆRING J.nr

L7: FUGT I KONSTRUKTIONER

SKØNSERKLÆRING J.nr

Få mere fritid... ivarplank. ivarclick Operal stærke fibercement planker med minimal vedligeholdelse! Okt DK.

Skønsmandens erklæring

Desuden mangler der udeluftventiler i kælderen.

Vores sag nr.: R

Bilag 1, Baggrundsanalyser. Baggrundsanalyser. Branchevejledning for indeklimaberegninger

Tværsnit af fladtagskvist til tegltag

Prøvning af retroreflekterende folier til vejtavler i bænk - Status pr. juni 2017 Kai Sørensen og Dennis Corell, 23. juni 2016

Juni DK ivarplank. Få mere fritid. stærk fibercementplanke med minimal vedligeholdelse...

SKØNSERKLÆRING J.nr

Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?

LÆGTE/METAL/STRØM DETEKTOR

Fugt Studieenhedskursus. Opgaver. Steffen Vissing Andersen

Energimærke. Adresse: Knasten 84 Postnr./by:

Ventilation af tagkonstruktioner

Indvendig efterisolering af kældervæg. Fordele. Lavere CO 2. Isolering 50 mm. Beton. Dræn

ISOKLINKER. Efterisolering og murværk i ét. NUTIDENS LØSNING PÅ FREMTIDENS BEHOV

Farvekoder. Terminalrør. Eksempel typenr. 2:2 Certificate FM20987 ISO 9001:2000

Areco Profiles detaljevejledning

Tommy Bunch-Nielsen Bygge- og Miljøteknik A/S

EGEBÆK HAVE - Nye eksklusive boliger i Espergærde

Skimmelpotentiale i moderne krybekældre i forbindelse med boksbyggerier. Lektor Søren Peter Bjarløv, Sektionen for Bygningsdesign

VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING

Omkring årsskiftet 2015/2016 var der indsamlet prøver fra 3M, Avery Dennison, Orafol og Nippon Carbide i et antal på 138.

Bilag 2 til TU den Ansøgning om solceller på Anders Nielsens Vej 25 og 29, Tapdrup

Byg sådan 4. Merisolering indvendigt af ydervæg traditionel løsning. paroc.dk PAROC PROTECTION. Isoleringen der beskytter mod brand og fugt

Omkring årsskiftet 2015/2016 var der indsamlet prøver fra 3M, Avery Dennison, Orafol og Nippon Carbide i et antal på 138.

Torvegade København K Tlf Fax ing.fa@bangbeen.dk

af HE-rapporten. Ved skønsmødet var det tørvejr. Øvrige forhold: Oversigt tidsforløb i sagen bemærkninger Hændelsesforløbet :

Fugtkursus Opgaver. Steffen Vissing Andersen

tidløs facadebeklædning

FACADEISOLERING, DER VIRKER

MONTAGEVEJLEDNING RAW VINDSPÆRRE MONTAGEVEJLEDNING FOR RAW VINDSPÆRRE

Fugtmålinger i halmballehus

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Transkript:

Notat Fugt i træfacader II Facadeelement 5 Uventileret hulrum bag en-på-to facadebeklædning Tabel 1. Beskrivelse af element 5 udefra og ind. Facadebeklædning Type En-på-to (bræddetykkelse) 22 mm Vanddampdiffusionsmodstand GPa s m 2 /kg 1 Overfladebehandling Grunding og maling Hulrum Type Uventileret 12 mm Vindspærre Type Gips 9 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,4 GPa s m 2 /kg Fugtkapacitet 2 Lav Isolering Type Rockwool A-batts 240 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Dampspærre Type PE-folie 0, mm Vanddampdiffusionsmodstand 375 GPa s m 2 /kg Placering På den kolde side af gipspladen mellem de to lag isolering Gipsplade Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Isolering Type Rockwool A-batts 45 mm Vanddampdiffusionsmodstand 2,1 GPa s m 2 /kg Indvendig beklædning Type Gips 13 mm Vanddampdiffusionsmodstand 0,5 GPa s m 2 /kg Byggeri og Sundhed Ernst Jan de Place Hansen December 09 Journal nr. 721-018 Nummerering Bemærkninger Identifikation i forhold til tidligere forsøgsrunder N4A (nordvendt) S4A (sydvendt) Klink: 1 x 22 mm gran, høvlet på tre sider Planker til facadebeklædning blev grundet på savværket og blev efter opsætning malet med GORI 99 dækkende 1: Gælder for materialet som facadebeklædningen er opbygget af. 2: Fugtkapaciteten udtrykker et materiales evne til at optage og afgive fugt i det hygroskopiske område.

Snittegning og foto Side 2 af 8 Ude Dampspærre Inde Figur 1. Facadeelement 5, vandret snit. Elementet målte 584 x 2683 mm (bredde x højde). Fugt- og temperaturfølere er markeret med rødt. Følerne var placeret 0 mm fra elementets nederste kant. Figur 2. Facadeelement 5 set udefra, november 09, efter godt 4 års eksponering. Udsnit af nordvendt facade (tv.) og sydvendt facade (th.). Målinger af fugt- og temperaturforhold er foregået siden september 05. Se også [1]. Fugtmålinger Facadeelement 5 fugtindhold i de forskellige lag Figur 3 og 4 viser fugtindholdet i de forskellige lag i element 5 i den nordvendte og den sydvendte facade, 0 mm fra elementets nederste kant.

Side 3 af 8 Uv entileret, én-på-to Element 5, Nord Figur 3. Fugtindhold (vægt-%) i element 5. Nordvendt facade. I facadebeklædning (én-på-to, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Uv entileret, én-på-to Element 5, Sy d Figur 4. Fugtindhold (vægt-%) i element 5. Sydvendt facade. I facadebeklædning (én-på-to, sort), i uventileret hulrum (lys orange), bag vindspærre (lys violet) og i konstruktionstræ (brun), 0 mm fra elementets nederste kant. Fugtindholdet var lavest bag vindspærren, både mod nord og syd. Mod nord var fugtindholdet størst i facadebeklædningen, mens det mod syd i store perioder og især i vinteren 07-08 var størst i konstruktionstræet. I forbindelse med at fugtforsøgshuset i eller 11 pilles fra hinanden, søges en forklaring på, at der kunne måles så stort et fugtindhold i konstruktionstræet. Med undtagelse af fugtindholdet i konstruktionstræet var der ikke forskel i fugtniveau mellem nord og syd. Med førnævnte vinter som undtagelse var fugtindholdet i elementet ikke kritisk, hverken mod syd eller nord. Sammenligning af facadeelementer tæthed af facadebeklædning I figur 5 og 6 sammenlignes fugtindholdet i facadebeklædningen i element 4, 5 og 6 i den nordvendte og den sydvendte facade. Tilsvarende sammenlignes i figur 7 og 8 fugtindholdet på den varme side af vindspærren. Element 4 og 6 var opbygget på samme måde som element 5, dog var element 4 med

klinklagt facadebeklædning, element 5 havde én-på-to, og element 6 var med vandret panel. Forskellen bestod derfor i facadebeklædningens tæthed. Dampspærren i element 4 og 6 blev modificeret i efteråret 08 (s.d.). Side 4 af 8 Uv entileret, tæthed af facadebeklædning Nord i facadebeklædning Figur 5. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Uventileret hulrum bag facadebeklædning. Element 4 (sort, klink), element 5 (grøn, en-på-to) og element 6 (blå, vandret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Uv entileret, tæthed af facadebeklædning Sy d, i facadebeklædning Figur 6. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Uventileret hulrum bag facadebeklædning. Element 4 (sort, klink), element 5 (grøn, en-på-to) og element 6 (blå, vandret panel), 0 mm fra elementets nederste kant.

Side 5 af 8 Uv entileret, tæthed af facadebeklædning Nord, bag v indspærre Figur 7. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Uventileret hulrum bag facadebeklædning. Element 4 (sort, klink), element 5 (grøn, én-på-to) og element 6 (blå, vandret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Uv entileret, tæthed af facadebeklædning Sy d, bag v indspærre Figur 8. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Uventileret hulrum bag facadebeklædning. Element 4 (sort, klink), element 5 (grøn, en-på-to) og element 6 (blå, vandret panel), 0 mm fra elementets nederste kant. Mens der på nordsiden ikke kunne ses nogen markant forskel i fugtindholdet i facadebeklædningen, var fugtindholdet på sydsiden større i element 4 (klink) end i de øvrige. Generelt var fugtniveauet lidt højere på sydsiden (figur 6) end på nordsiden (figur 5). Bag vindspærren var forskellen i fugtindhold lille, men lidt større i element 6 (vandret panel) end i de andre to. Fugtholdet var lavest mod syd (figur 8). Fugtindholdet var markant lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen, især mod syd. Generelt var fugtindholdet ikke kritisk og perioden med et relativt højt fugtniveau var kortere på sydsiden end på nordsiden, især bag vindspærren. Sammenligning af facadeelementer uventileret og kompakt I figur 9 til 12 sammenlignes fugtindholdet i element 5 og 12. Element 5 havde et uventileret hulrum, mens facadebeklædning og vindspærre var i direk-

te kontakt i element 12 ("kompakt"), hvis man fraregner de isolerede hulrum der opstod mellem vindspærre og facadebeklædning pga. at facadebeklædningen var én-på-to. Side 6 af 8 Facadebeklædning én-på-to Nord i facadebeklædning Figur 9. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Nordvendt facade. Én-på-to som facadebeklædning. Element 5 (sort, uventileret) og element 12 (pink, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. Facadebeklædning én-på-to Sy d, i facadebeklædning Figur. Fugtindhold (vægt-%) i facadebeklædning. Sydvendt facade. Én-på-to som facadebeklædning. Element 5 (sort, uventileret) og element 12 (pink, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant.

Side 7 af 8 Facadebeklædning, én-på-to Nord, bag v indspærre Figur 11. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Nordvendt facade. Én-på-to som facadebeklædning. Element 5 (sort, uventileret) og element 12 (pink, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. Facadebeklædning én-på-to Sy d, bag v indspærre Figur 12. Fugtindhold (vægt-%) bag vindspærre. Sydvendt facade. Én-på-to som facadebeklædning. Element 5 (sort, uventileret) og element 12 (pink, "kompakt"), 0 mm fra elementets nederste kant. På nordsiden var fugtindholdet i facadebeklædningen størst i det "kompakte" element og gradvist stigende (figur 9), mens det på sydsiden var størst i det uventilerede (figur ). Bag vindspærren var det i begge tilfælde størst i det uventilerede element. Fugtindholdet var lavere bag vindspærren end i facadebeklædningen, især mod syd. Skimmelsvampevækst Figur 13 viser resultatet af beregninger af skimmelsvampeindekset i sydfacaden henhold til [2]. I nordfacaden gav beregningerne ingen værdier forskellig fra nul. Fugtindholdet var ikke kritisk i forhold til skimmelsvampevækst (figur 3).

6 5 4 M-index Side 8 af 8 3 2 1 0 Figur 11. Skimmelsvampeindeks (M-index). Element 5. Sydvendt facade. I konstruktionstræ (brun). I øvrige positioner er M-index nul eller tæt på nul i hele måleperioden. I overensstemmelse med figur 4 viser figur 11, at der i perioder var et højt fugtindhold i konstruktionstræet, men dog ikke mere end at M-index er lavere end 1, svarende til at der kun er ganske lidt skimmelsvampevækst, og at det kun er synligt via mikroskop. Element 5 har i modsætning til en række andre elementer ikke været undersøgt indefra i efteråret 09, da det ville kræve, at elementet skulle pilles helt ned, inkl. træskelettet. Facadeelementer inspiceres når fugtforsøgshuset pilles fra hinanden i eller 11. Litteratur [1] Hansen, E. J. de Place () Fugt i træfacader II. Skov og Naturstyrelsen, København. Lokaliseret 03 på: http://www.skovognatur.dk/nr/rdonlyres/28acba1d-3e2e-48f7-83a6-ebb08bfab445/2934/slutrapportfugtitraefacaderii.pdf [2] Hukka, A. & Viitanen, H.A. (1999). A mathematical model of mould growth on wooden material. Wood Science and Technology, vol. 33, pp.475-485.