UKLASSIFICERET STRATEGISK OMRÅDESTUDIE DEN SYRISKE ARABISKE REPUBLIK

FORSVARSAKADEMIET VUT II/L-STK 2002/2003 Orlogskaptajn J. Andersen Kaptajn M. Rose Kaptajn H. Støjko OKT 2002 STRATEGISK OMRÅDESTUDIE DEN SYRISKE ARABISKE REPUBLIK På baggrund af en redegørelse for Syriens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af landets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder Områdestudie. UKLASSIFICERET 1

INDHOLDSFORTEGNELSE indholdsfortegnelse...2 0. RESUMÉ...4 1. INDLEDNING...5 1.1 Opgave...5 1.2 Opgaveanalyse...5 2. OPGAVEDISKUSSION...5 2.1 Generelt...5 2.2 Metode...7 2.3 Kilder...8 3. REDEGØRELSE...9 3.1 Den historiske faktor...9 3.1.1 Den historiske betydning for Syriens sikkerhedspolitiske situation...9 3.1.2 Analyse af den historiske faktor...9 3.2 Den fysisk-geografiske faktor...10 3.2.1 Beliggenhed...10 3.2.2 Størrelse, form og grænser...10 3.2.3 Adgangsveje...11 3.2.4 Nøgleområder...11 3.2.5 Klima og vejr...11 3.2.6 Fremtrædende terrænelementer...11 3.2.7 Regioner...11 3.2.8 Analyse af den fysisk-geografiske faktor...11 3.3 Den kommunikationsmæssige faktor...12 3.3.1 Infrastruktur...12 3.3.2 Kommunikation...12 3.3.3 Analyse af den kommunikationsmæssige faktor...13 3.4 Den sociologiske faktor...13 3.4.1 Befolkningens størrelse og geografiske fordeling...13 3.4.2 Religiøse og etniske grupperinger...14 3.4.3 Sundhed...14 3.4.4 Levestandard...14 3.4.5 Oplysning og uddannelse...14 3.4.6 Analyse af den sociologiske faktor...14 3.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor...16 3.5.1 Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer...16 3.5.2 Energiproduktion og ressourcer...16 3.5.3 Råmaterialer til industrien...17 3.5.4 Industriproduktion...17 3.5.5 Handel og turisme...17 3.5.6 Arbejdskraft...17 3.5.7 Økonomisk struktur...17 3.5.8 Finanser...18 3.5.9 Videnskab og teknologi...18 3.5.10 Analyse af den økonomisk-videnskabelige faktor...18 3.6 Den militære faktor...19 3.6.1 Opgaver og koncepter for de væbnede styrker...19 3.6.2 Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau...19 3.6.3 Størrelse, organisation og materiel...20 3.6.4 Uddannelsesmæssige og logistiske forhold...21 3.6.5 Analyse af den militære faktor...21 3.7 Den indenrigspolitiske faktor...22 UKLASSIFICERET 2

3.7.1 Nationale interesser og målsætning...22 3.7.2 National holdning og selvopfattelse...22 3.7.3 Regering og administration...22 3.7.4 Politiske partier og interessegrupper...23 3.7.5 Stabilitet...23 3.7.6 Analyse af den indenrigspolitiske faktor...23 3.8 Den udenrigspolitiske faktor...25 3.8.1 Forholdet til relevante eksterne aktører...25 3.8.2 Analyse af den udenrigspolitiske faktor...27 4. VURDERING...29 4.1 Forudsætninger for udviklingsperspektiver...29 4.2 Udviklingsperspektiver...29 4.2.1 Scenario 1...30 4.2.2 Scenario 2...31 4.2.3 Scenario 3...31 4.3 Afslutning...32 Bilag 1: Bibliografi...34 Bilag 2: Sammenhængen mellem de strategiske faktorer i Syrien...36 Bilag 3: Historisk oversigt...37 Bilag 4: Kort over Syrien...40 UKLASSIFICERET 3

0. RESUMÉ Syrien er i løbet af det seneste årti blevet mere og mere isoleret i Mellemøsten (regionalt niveau) og i forholdet til USA (globalt niveau). Relationerne mellem Syrien og de omkringliggende lande er generelt meget dårlige, og USA betragter Syrien som et af landene i den såkaldte Axis of evil, da Syrien anklages for at beskytte og støtte terrororganisationer i landet, hvorfor Syrien udenrigspolitisk kun har meget få politiske manøvremuligheder. Syriens strategiske kapacitet målt på ressourcer, befolkning, økonomi og militære styrke er stærkt begrænset og generelt destabiliserende. Syriens muligheder for at udvikle landets strategiske kapacitet vil være afhængig af landets evne til at tiltrække økonomisk støtte og investeringer, evne til at udnytte landets naturlige ressourcer og muligheder for at øge samhandlen med udlandet. Syriens politiske og økonomiske system er ineffektivt og utidssvarende, hvorfor der er behov for gennemgribende politiske og økonomiske reformer. Den politiske og økonomiske magt er kontrolleret af en lille magtelite, der på den ene side, via et autoritært system, opretholder stabilitet i landet, og på den anden side står i vejen for indførelse af politiske og økonomiske reformer. Syriens nye præsident, Bashar al-assad (søn af Hafez al-assad) har, på trods af sin unge alder (36 år) og begrænsede politiske erfaring formået at videreføre den politiske stabilitet i landet. Bashar har indtil nu været i stand til at opretholde en hårfin balancegang imellem hensynet til befolkningens ønske om sociale og økonomiske forbedringer og på den anden side hensynet til den traditionelle magtelite/ Bashars magtbase, der ser økonomiske reformer som en trussel mod magtelitens position og privilegier. Antallet og omfanget af forskellige politiske og religiøse (fundamentalistiske) fraktioner og egentlige terrororganisationer (f.eks. Hizbollah) i Syrien er ikke kendt, men disse organisationers eksistens og virke er en konstant kilde til uro og er generelt destabiliserende for landets indre sikkerhed, uanset om disse aktiviteter er direkte rettet mod interne mål eller er rettet mod andre lande, da disse lande indirekte betragter Syrien som ansvarlig for disse aktiviteter. Syriens fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder vurderes først og fremmest at være afhængige af de syriske reaktioner på et amerikansk angreb på Irak, hvorfor der opstilles i alt tre scenarier, der alle tager udgangspunkt i: Et amerikansk angreb mod Irak med det formål at fjerne Saddam Hussein og indsætte en ny regering samt at ødelægge irakiske masseødelæggelsesvåben og Iraks produktionskapacitet til at udvikle disse våben. Scenario 1 - Syrien vælger indirekte at støtte USA og evt. allierede. Scenario 2 - Syrien vælger indirekte at støtte Irak og evt. arabiske allierede. Scenario 3 - Syrien vælger at forholde sig neutralt. Udviklingen, som skitseret i scenario 1, understøtter bedst Syriens sikkerhedspolitiske situation og åbner muligheder for at udvikle landet strategiske kapacitet, hvorfor denne udvikling på kort og mellemlangt sigt vurderes som værende den mest sandsynlige. UKLASSIFICERET 4

1. INDLEDNING 1.1 Opgave På baggrund af en redegørelse for Syriens strategiske kapacitet gennemføres dels en analyse af landets sikkerhedspolitiske situation, dels en vurdering af landets fremtidige sikkerhedspolitiske muligheder. 1.2 Opgaveanalyse Formålet med det strategiske områdestudie er at redegøre for væsentlige strategiske faktorer, foretage en analyse af hver enkelt faktor samt vurdere Syriens aktuelle sikkerhedspolitiske situation og Syriens fremtidige sikkerhedspolitiske handlemuligheder. 2. OPGAVEDISKUSSION 2.1 Generelt Syriens historie bærer præg af flere interne og eksterne konflikter, hvor af konflikten med Israel er den absolut mest fremtrædende. Syrien har i lighed med andre større arabiske lande (f.eks. Ægypten og Irak) ønsket at fremstå som leder af den arabiske verden, og Syrien har i modsætning til Israels to øvrige naboer, Ægypten og Jordan, ikke indgået nogen fredsaftale med Israel, hvorfor Syrien på en måde kan betragtes som den sidste bastion i den mellemøstlige konflikt. Forholdet til Israel binder betydelige syriske ressourcer (økonomisk og militært) og hæmmer Syriens handlefrihed og tilnærmelse til den vestlige verden. Syriens nabo mod nordøst, Tyrkiet, har i de senere år vokset sig økonomisk og militært stærkt. De to lande har længe været uenige om fordelingen af de knappe vandressourcer fra floden Eufrat. Forholdet har ved flere lejligheder været yderst spændt på grænsen til krig -, idet Tyrkiet adskillige gange har anklaget Syrien for at støtte den tyrkiske separatistgruppe (PKK), der bl.a. har opereret fra det nordøstlige Syrien. Herudover er relationerne mellem Syrien og de omkringliggende lande generelt dårlige. USA har, efter terrorangrebene mod USA 11 SEP 2001, bl.a. rettet opmærksomheden på Syrien, som USA anklager for aktivt at støtte terrorvirksomhed og for at udvikle masseødelæggelsesvåben. Syrien har et ineffektivt socialistisk økonomisk system efter sovjetisk model. Efter Sovjetunionens kollaps i 1991 blev det økonomiske og militære samarbejde mellem de to lande stærkt reduceret, og Syrien har i den sidste halvdel af det seneste årti befundet sig situation med stagnation og lav økonomisk vækst. Flere forhold peger i retning af, at Syrien politisk og økonomisk er meget isoleret i forhold til omverdenen. UKLASSIFICERET 5

Andre forhold som f.eks. landets ressourcer, befolkningssammensætning, interne konflikter, politisk system, økonomisk potentiale og militære styrke peger i retning af, at Syrien i den nuværende situation befinder sig i et tomrum og står overfor betydelige udfordringer mhp. at udvikle landets strategiske kapacitet. Der vil i studiet blive lagt vægt på at undersøge, i hvilket omfang Syrien har tilstrækkeligt potentiale og muligheder for at udvikle landets strategiske kapacitet - og som en konsekvens heraf - i hvilket omfang Syrien er afhængig af omverdenen. Israel og Tyrkiet er Syrien militært overlegne, hvorfor Syrien holdes i skak mellem disse to naboer, hvilket betyder, at Syrien befinder sig i en sikkerhedspolitisk vanskelig (klemt) situation, og at Syrien kun har meget få politiske manøvremuligheder. Det væsentligste sikkerhedspolitiske problem i Mellemøsten er - set fra et syrisk perspektiv den mellemøstlige konflikt, hvorimod USA og den vestlige verden p.t. opfatter Saddam Hussein og Irak som det væsentligste sikkerhedspolitiske problem, Syrien grænser op til Irak, der med stor sandsynlighed, på kort sigt, vil blive angrebet af USA og evt. allierede. Syrien, der allerede figurerer på USA s liste over lande, der støtter international terrorisme, kan næppe undgå at blive direkte eller indirekte involveret, hvilket stiller Syrien overfor et sikkerhedspolitisk dilemma. Det vurderes, at Syrien står overfor to ikke komplementære sikkerhedspolitiske problemer, herunder: 1. Syrien (nationen) opfatter Mellemøsten konflikten som det væsentligste (iboende, historiske, etniske, moralske og etiske) sikkerhedspolitiske problem. 2. Syriens sikkerhed/overlevelse kan ikke ses isoleret fra et forestående amerikansk angreb på Irak, hvilket peger i retning af, at dette er det væsentligste sikkerhedspolitiske problem. Der vil blive lagt vægt at identificere, hvilket af de to sikkerhedspolitiske problemer, der vil være styrende for udviklingen i Syrien. Indledningsvis tages der udgangspunkt i det dominerende paradigme i international politik Realismen, herunder Timothy Dunne s betragtninger 1 : Alle realister tilslutter sig, at de styrende elementer for nationalstatens udenrigs- og sikkerhedspolitik er: Statism (koncentration af al magt hos staten), Survival (overlevelse) og Self-help. I international politik er overlevelse det overordnede mål. Overlevelse kræver, at statsledere distancerer sig fra traditionel moral. Det vurderes samlet, at Syrien står overfor betydelige udfordringer i den nærmeste fremtid, og at Syriens overordnede politiske målsætning på kort og mellemlangt sigt 1 The Globalization of World Politics by John Baylis and Steve Smith, chapter 6 (Realism) UKLASSIFICERET 6

er at bringe Syrien ud af den nuværende isolerede position og at skabe økonomisk og social vækst i landet. Som en afledt funktion heraf peger det i retning af, at Syrien indenrigspolitisk vil balancere mellem at indføre reformer og samtidig søge at opretholde indre stabilitet i landet. Syrien vil formentligt på kort sigt vil være nødsaget til at føre en meget forsigtig udenrigs- og sikkerhedspolitik, der bedst sikrer republikkens sikkerhed (overlevelse), og som, om nødvendigt, tilsidesætter traditionel moral og etik. På mellemlangt sigt er det mest sandsynligt, at Syrien dels vil øge bestræbelserne på at forbedre forholdet til udlandet ved at føre en ikke konfrontationspolitik og dels vil arbejde for at indgå en fredsaftale med Israel på fordelagtige vilkår. 2.2 Metode Områdestudiet vil tage udgangspunkt i en redegørelse for i alt otte strategiske faktorer. Der foretages en adskilt analyse af hver enkelt faktor mhp. at klarlægge, om den enkelte faktor virker stabiliserende eller destabiliserende på Syriens sikkerhedspolitiske situation. På baggrund af hver enkelt analyse af de forskellige faktorer foretages en samlet vurdering af Syriens aktuelle sikkerhedspolitiske situation og landets stabilitet. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er nogen betydende sammenhænge mellem de enkelte faktorer og en vurdering af, hvorvidt hver faktor og evt. identificerede sammenhænge mellem de enkelte faktorer virker fremmende eller hæmmende på udviklingen. På baggrund af den samlede vurdering skitseres overordnede perspektiver for den sikkerhedspolitiske udvikling i Syrien på kort og mellemlangt sigt med henblik på at identificere positive og negative udviklingsretninger. Med udgangspunkt i Syriens udviklingsperspektiver opstilles i alt tre forskellige scenarier. Dette studie af Syriens sikkerhedspolitiske situation foretages på grundlag af en vestlig værdiopfattelse, hvorfor det implicit lægges til grund, at f.eks. demokrati, adskillelse af magtinstitutioner (den lovgivende, dømmende og udøvende magt) og økonomisk vækst og samhandel er afgørende for et lands stabilitet og sikkerhedspolitiske situation. De strategiske faktorer er vægtet forskelligt, idet der fokuseres på at fremhæve de forhold, der stærkest virker fremmende eller hæmmende for den sikkerhedspolitiske situation. Der vil i dette studie blive lagt størst vægt på den økonomisk-videnskabelige, den indenrigspolitiske og den udenrigspolitiske faktor. UKLASSIFICERET 7

Syrien er på den udenrigspolitiske scene den reagerende part, og Syriens aktuelle sikkerhedspolitiske situation er i høj grad dikteret af udenlandske aktører, hvorfor der er lagt vægt på at belyse andre staters politik i forhold til Syrien, herunder de affødte implikationer i forhold til Syriens sikkerhedspolitiske situation. Uanset at de faktorer, der tillægges størst vægt i dette studie, umiddelbart vurderes at have størst betydning for Syriens stabilitet, så rummer de øvrige faktorer, herunder f.eks. den historiske faktor (forholdet til Israel), den fysisk geografiske faktor (adgang til vandressourcer) og den sociologiske faktor (indre uroligheder), alle tilstrækkeligt konfliktpotentiale til at true stabiliteten i Syrien. 2.3 Kilder De anvendte kilder er anført i kildelisten. På grund af den relative lukkethed i Syrien har det vist sig vanskeligt at skaffe skriftlige kilder om landets forhold. Væsentlige dele af studiet er derfor baseret på kilder tilgængelige på internettet. Redaktionen af områdestudiet er afsluttet den 1. oktober 2002. UKLASSIFICERET 8

3. REDEGØRELSE 3.1 Den historiske faktor 3.1.1 Den historiske betydning for Syriens sikkerhedspolitiske situation 23 Syriens selvstændighed i 17 APR 1946 kom efter en langvarig konflikt med Storbritannien og Frankrig i forlængelse af 1. verdenskrig. Med udgangspunkt i den stadig uløste konflikt efter oprettelsen af staten Israel, blev perioden efter selvstændigheden overordnet præget af fem forhold: Syrien har kontinuerligt været imod vestlig indblanding i Mellemøsten i almindelighed og oprettelsen af Israel i særdeleshed. Israels besættelse og annektering af Golan-højderne i hhv. 1967 og 1981 er fortsat et konfliktfyldt og uløst problem. Intern magtstrid med flere kup og modkup, som først blev afsluttet i 1970, hvor Hafez al-assad overtog magten. Militærets indflydelse har hele tiden spillet en afgørende rolle og er fortsat, med Bashar som præsident, den vigtigste politiske magtfaktor. Ustabile og urolige interne forhold med dårlige leveforhold og utilfredshed med regeringen. Det Muslimske Broderskabs mange attentater er eksempler her på, men også parlamentsvalget i 1977, hvor kun mellem fire og seks % stemte til trods for en ekstra åbningsdag på valgstederne. Tilknytningen til Sovjetunionen og isolering fra den vestlige verden. Ønsket om magt og indflydelse i den arabiske verden. Specielt det palæstinensiske spørgsmål synes frem til midten af 1980erne at spille en afgørende rolle både i den direkte og indirekte ageren. Forsøget på at etablere en fælles arabisk republik, engagementet i Libanon og støtten til palæstinensiske oprørsorganisationer skal ses i lyset at dette. I 1980erne og 1990erne lod Syrien tyrkisk-kurdiske militser træne og organisere sig på syrisk jord i forbindelse med den indbyrdes kurdiske konflikt. Tyrkiet pressede i denne forbindelse Syrien med at lukke af for vandet ved de gigantiske dæmninger, som Tyrkiet har opført ved Eufrat og Tigris i den sydlige del af Tyrkiet. Syrien støttede aktivt koalitionen i krigen mod Irak i 1990-91 og fik til gengæld økonomisk støtte fra USA. 3.1.2 Analyse af den historiske faktor Syriens selvstændighedsproces under stærk indflydelse af Storbritanniens og Frankrigs fejlslagne postkoloniale aktioner i hele regionen kan alene være grundlaget for en overordnet fjendtlig indstilling til de vestlige lande. 2 Jane s Sentiel 3 Library of Congress UKLASSIFICERET 9

Efter Bashars overtagelse af præsidentposten i JUL 2000 kan Syrien være på vej ind i en ny historisk periode. Både før og i perioden under Hafez al-assad var der skarp modstand mod de vestlige stater, ligesom støtte til terror i forbindelse med bekæmpelsen af Israel var naturlig. Begge forhold kan begrundes ud fra FN s og de vestlige landes håndtering af Mellemøstenkonflikten, særligt Israels besættelse af Golan-højdedragene og den manglende villighed til at støtte Syriens krav om tilbagelevering. Med Bashar ved magten kan en mere pragmatisk og vestligt orienteret linie være på vej. Alene hans alder og dermed manglende personlige oplevelser af landets første 30 årige eksistens samt hans opvækst med fokus mod en merkantil levevis kan gøre et udslag. Syrien er stærkt afhængig af vand fra Eufrat og Tigris, der p.t. tilfører for lidt vand i forhold til landets behov. Yderligere reduktioner af de naturlige vandressourcer kan få meget alvorlige konsekvenser for den syriske samfundsøkonomi og velstand. Syriens støtte til koalitionen i krigen mod Irak var en overraskende og markant afvigelse fra det historiske mønster. Støtten indikerede en tilnærmelse til vesten, men medførte samtidigt et stærkt forværret forhold til Irak. Modydelsen i form af økonomisk støtte var medvirkende til at skabe et økonomisk opsving i Syrien i begyndelsen af 1990erne. Det er sandsynligt, at USA i tilknytning til et nyt amerikansk angreb på Irak, endnu engang vil forsøge at indgå alliance med Syrien bl.a. via tilsagn om økonomisk støtte. En kronologisk historisk gennemgang kan findes i bilag 3. Sammenfattende vurderes den historiske faktor at virke destabiliserende på Syriens sikkerhedspolitiske situation. 3.2 Den fysisk-geografiske faktor 3.2.1 Beliggenhed Syrien er beliggende i den østlige del af Middelhavet, direkte øst for Cypern. Ud over kyststrækningen mod Middelhavet er landet omgivet af landene Tyrkiet, Irak, Jordan, Israel og Libanon. 3.2.2 Størrelse, form og grænser Syrien dækker et areal på 185.180 km 2 svarende til 4,3 gange Danmarks størrelse eller 40 % af Sverige. Nord - syd måler Syrien ca. 740 km og øst - vest ca. 830 km. Kyststrækningen langs Middelhavet er ca. 193 km lang, mens grænsen til Tyrkiet i nord er ca. 822 km, mod Irak i øst og sydøst ca. 605 km, mod Jordan i syd ca. 375 km, mod Israel i sydvest ca. 76 km og mod Libanon i vest ca. 375 km. Se kort i bilag 4. UKLASSIFICERET 10

3.2.3 Adgangsveje Den vestlige del af Syrien grænser op til Middelhavet. Fra syd er der en veludbygget vejforbindelse fra Jordan, hvorimod der ikke er egentlige adgangsveje i Golanhøjderne. Langs grænserne til Jordan, Irak og Tyrkiet findes adskillige større og mindre grænseovergange, hvor af kun vejen langs floden Eufrat til Irak har større betydning. 3.2.4 Nøgleområder Bekaa-dalen og dens udspring skaber en korridor fra det sydlige Libanon og ind i den sydvestlige del af Syrien. Golan-højderne er et dominerende bjergmassiv mellem grænserne til Israel, Libanon, Jordan og Syrien. Floden Eufrat løber fra Tyrkiet ind i Syrien til bl.a. søen Assad. Dette er Syriens primære tilgang af vand. Tyrkiet har opdæmmet Eufrat. 3.2.5 Klima og vejr Klimaet er typisk for Middelhavet med milde vintre og varme somre. Ved kysten er de gennemsnitlige temperaturer mellem 10 og 29 o C med 750 til 1000 mm regn. Inde på plateauet stiger temperaturen til mellem 12 og 35 o C, mens regnmængden falder til mellem 250 og 500 mm. Vinteren kan være noget koldere i de nordlige dele. I det sydøstlige ørkenområde kommer temperaturen op over 45 o C om sommeren, og der falder kun lidt regn. 3.2.6 Fremtrædende terrænelementer Syrien kan inddeles i fire overordnede geografiske områder: Langs Middelhavet er der et ca. 20 km smalt frugtbart kystområde. Bjergkæden Jebel an-nusayriyah går langs grænsen til Libanon og deler kystområdet fra resten af landet. Den resterende og langt største del af landet er et højlandsplateau, hvor størstedelen af Syriens betydende byer ligger. Plateauet deles af Syriens længste flod Eufrat, der flyder fra Tyrkiet gennem Syrien til Irak. Undervejs danner den Assad-søen i den nordlige del af plateaut. Floden og søen udgør Syriens vigtigste vandressourcer. I det sydøstlige hjørne mod Irak bliver plateauet til en stenet ørken. 3.2.7 Regioner Syrien er opdelt i 14 administrative områder med hver sin større by som hovedstad. Befolkningstallet i 12 af regionerne varierer mellem 550.000 og 1.490.000 mens to regioner er noget mindre med henholdsvis 50.000 og 270.000 indbyggere. 3.2.8 Analyse af den fysisk-geografiske faktor Syriens beliggenhed har traditionelt skabt og har stadig potentiale til at skabe handelsmæssige forbindelser mellem Vesteuropa og Mellemøsten samt frem mod Middelhavet. Turismen er ikke veludbygget i f.t. andre middelhavslande, men Syriens gunstige placering ved Middelhavet frembyder meget gode muligheder for en væsentlig udbygning af turismen med udsigt til økonomisk vækst. UKLASSIFICERET 11

Golan og Bekaa-dalen er af stor betydning for Syrien og Israel. Den, der kontrollerer Golan, kontrollerer adgangen nord og syd fra hhv. Syrien og Israel. Bekaa-dalen ligger som en korridor med adgang ind i Syrien. Israel har tidligere anvendt denne til angreb ind i Syrien. Bjergkæden Jebel an-nusayriyah medfører, at adgangsvejene fra Syrien ind i Libanon er begrænsede. Dette komplicerer forholdet for de syriske styrker, som er deployeret i Libanon. Forsyningsmæssigt er de overvejende afhængige af hovedvejen fra Damaskus. Syrien har, ligesom de fleste andre lande i området store problemer med vandforsyningen, og Tyrkiets storstillede projekt med opdæmning af Eufrat kan medføre en reduktion af Syriens vandressourcer på op til 40 %. En aftale med Tyrkiet, der kan forhindre dette, er afgørende, og kan en sådan ikke indgås, vil dette alene skabe en betydelig og med tiden stigende trussel mod stabiliteten i området. Sammenfattende er de fysisk-geografiske forhold ikke befordrende for Syriens forsvar mod Israel pga. manglende kontrol over Golan og en dårlig adgang til Libanon. Den begrænsede tilgang til naturlige vandforekomster gør Syrien afhængig af Tyrkiets kontrol over Eufrat. Samlet set vurderes den fysisk-geografiske faktor at virke destabiliserende på Syriens sikkerhedspolitiske situation. 3.3 Den kommunikationsmæssige faktor 3.3.1 Infrastruktur Syrien har ca. 2.425 km etableret jernbane (Sporvidde: 1,435 m). Der er ca. 5.000 km hovedveje og 18.400 km mindre veje, i alt 23.400 km veje, som enten er asfalterede eller med anden hård overflade 4. Vejnettet og jernbanen forbinder den nordlige del af landet med den sydlige del og kyststrækningen langs Middelhavet med de østlige regioner. Der er tillige gode forbindelser til nabolandene. Syrien har 870 km vandveje, som dog ikke har nogen væsentlig økonomisk betydning 5. Syrien har fire havne, hvoraf tre er udskibningshavne for eksport af olie. Der er ca. 100 lufthavne i Syrien, hvor af ca. 24 er asfalterede 6. 3.3.2 Kommunikation Der er etableret 3,4 mil. telefonlinier, og målet er at nå 4,0 mil. linier i 2004. Dette medfører 20 linier pr. 100 indbyggere. I 1999 var der 10 linier pr. 100 indbyggere. Indenfor mobiltelefoni er Syrien meget dårligt stillet. Medio 2001 var kapaciteten 60.000 mobiltelefoner. Dette net er nu ved at blive udbygget til at kunne dække mere af landet 7. 4 CIA The World Factbook-Syria p. 7. 5 Ibid. 6 Ibid. 7 Ibid. UKLASSIFICERET 12

Der var i 1997 4,15 mil. radioer og 1,05 mil. TV'er i brug 8. Der findes én internetudbyder i landet, og i 2001 var der ca. 30.000 brugere 9. En udvidelse af Internettet er en af Bashars mærkesager. Licens til nettet gives kun til mennesker af særlig profession som eksempelvis læger, advokater og journalister. Rørledninger. Olierørledningen fra Irak til Syrien blev genåbnet i NOV 2000. På trods af FNembargo mod Irak importerer Syrien nu olie fra Irak 10. 3.3.3 Analyse af den kommunikationsmæssige faktor Den syriske infrastruktur binder landet sammen. Nuværende infrastruktur vurderes som værende homogent. I forhold til sammenlignelige lande som Irak og Jordan er Syriens infrastruktur væsentlig bedre 11. Syriens infrastruktur vurderes som rimelig. Kommunikationsmæssigt er Syrien meget dårligt stillet. I forhold til befolkningen har 20 % telefon og radio, 6 % har TV, og kun promiller af befolkningen har mulighed for anvendelse af mobiltelefoni og Internet. Selvom Bashar har gjort kommunikationen til en af sine mærkesager, er det ikke realistisk at tro, at han vil tillade radikale ændringer inden for området. En begrænset kommunikation er med til at reducere ytringsfriheden og tilgangen til information, forhold som netop er med til at skabe forudsætninger for Bashars magtbase. Dette kan forklare, hvorfor det er det mere kontrollerbare faste net, som har været i en god udvikling de seneste ti år. Jo bedre udbygget infrastrukturen og kommunikationen er, des større er effekten af Nation-building. Byerne "flytter" nærmere sammen i relation til øget samhandel. Erhvervene findes i og omkring byerne, og det er her grundlaget for vækst skal findes. Syriens nuværende infrastruktur og kommunikation vurderes ikke at skabe forudsætning for et godt vækstpotentiale. Sammenfattende vurderes den kommunikationsmæssige faktor at virke destabiliserende på Syriens sikkerhedspolitiske situation. 3.4 Den sociologiske faktor 3.4.1 Befolkningens størrelse og geografiske fordeling 12 Befolkningens størrelse vurderes til 16,19 mil. i 2000 med en årlig tilvækst på 2,59 %. Dette vil medføre, at Syriens befolkning når op på 20 mil. i 2010. Som i dag vil 38 % af denne befolkning i 2010 være under 14 år og over 65 år. Andelen af kvinder og mænd vil være fordelt omtrent lige. 8 CIA The World Factbook-Syria p. 7. 9 The World Bank, Country Profile table-syria p.1. 10 Jane's Sentinental "External Affairs" p.12. 11 CIA The World Factbook-Irak-Jordan. 12 UNDP Human Development Report 2001. Statistical Annex pp. 143-144. UKLASSIFICERET 13

Det meste af befolkningen bor ved de frugtbare stepper i den vestlige del af landet og langs kystområdet ved Middelhavet. Befolkningen bor hovedsageligt i og omkring de store byer. I 2000 var 54,5 % af befolkningen urbaniseret 13. 3.4.2 Religiøse og etniske grupperinger 14 Den religiøse sammensætning består af 74 % sunni-muslimere, 11 % alawier, 5% druzere og andre muslimske grupperinger samt 10 % forskellige kristne sekter. Alawier tilhører en gren af den shi'a-muslilmske retning. Shi'a-muslimerne mener, at Imamen er mellemled til gud, mens sunni-muslimerne mener, at der ikke er nogen mellem gud og de troende 15. Etnisk er befolkningen sammensat af 90 % arabere, ca. 9 % kurdere 16 og 1 % armeniere, tyrkere samt andre etniciteter. 3.4.3 Sundhed Syrien anvender 0.8 % af BNP til sundhedsvæsenet 17 (DK 6,7 %). I 1995 havde Syrien 294 hospitaler med i alt 17.623 senge og 15.391 læger. Dette giver ca. én seng og én læge pr. 1.000 indbyggere 18. 3.4.4 Levestandard Gennemsnitslevealderen er 70,5 år. kvinder lever ca. 4 år længere end mænd. Gennemsnitlig føder en syrisk kvinde 4,0 børn. Børnedødeligheden ligger på 34,6 pr. 1000 fødte børn 19. Den gennemsnitlige årsindtægt for mænd og kvinder blev i 1999 anslået til hhv. 6.960 kr. og 1.881 kr. 20 3.4.5 Oplysning og uddannelse 73,6 % af befolkningen over 15 år kan læse og skrive. Den gennemsnitlige skolegang ligger på 5,8 år (2000). Der er ca. 2,4 millioner analfabeter i landet. Tre gange flere kvinder er analfabeter 21. I nogle landområder går kun 8,0 % af kvinderne i skole. I byerne er det helt op til 50 % af kvinderne, der går i skole. 4,2 % af BNP anvendes til uddannelse 22 (DK 8,1%). 90 % af alle børn gennemfører grundskolen, og ca. halvdelen af dem gennemfører videregående skolegang, og en tyvendedel af dem (ca. 160.000) fortsætter på universiteter 23. 3.4.6 Analyse af den sociologiske faktor Indenfor de næste ti år vil Syriens befolkning vokse med 25 %. I 2010 vil 38 % af denne befolkning være uproduktive (under 14 og over 65 år). Relativt set vil der, hvis 13 The World Bank, Country Profile table-syria p.1. 14 Udenrigsministeriet, Landefakta, Syrien p. 1. 15 Ære og skam, "Det islamiske familie- og livsmønster i Danmark og Mellemøsten" p. 67. 16 Leksikon for det 21 århundrede, Kurdistan p. 1. 17 UNDP Human Development Report 2001. Statistical Annex p. 149. 18 Statements Yearbook-Syria p. 1529. 19 UNDP Human Development Report 2001. Statistical Annex p. 145. 20 UNDP Human Development Report 2001 p. 151. 21 Ibid. 22 Ibid. 23 Statements Yearbook-Syria p. 1529. UKLASSIFICERET 14

udviklingen fortsætter, være en større uproduktiv befolkningsandel i 2010 end i dag og færre til at brødføde den. De væsentligste årsager til den høje fødselsfrekvens er den manglende ligestilling, som bl.a. kan læses ud af, at en væsentlig mindre andel af kvinder bliver uddannet, og at de tjener en tredjedel af, hvad mændene gør. Kvinderne går derfor overvejende hjemme, og deres liv får mening og indhold ved de børn, de føder. Havde de været på arbejdsmarkedet i højere grad, havde de ganske enkelt ikke tid til at føde så mange børn. Herved bliver familien holdepunktet for kvinder og børn, og familien bliver samtidigt det sociale sikkerhedsnet i den overvejende muslimske befolkning. Familien skal sikres også i alderdommen, hvor eventuel sygdom ikke kan forventes at blive støttet af det meget dårlige sundhedssystem. En fortsat undertrykkelse af kvinder, et meget dårligt sundhedssystem med meget få midler, en meget høj børnedødelighed samt en relativ lav indkomst gør, at den muslimske familie som socialt sikkerhedsnet fortsat vil befordre en høj fødselsfrekvens og hermed bidrage til en fortsat eksplosiv befolkningstilvækst. For at løse dette problem stilles der i fremtiden store krav til demokratisering og ligestilling. Dette vil øge arbejdskraften, fordi det vil medføre flere uddannede og bedre lønnede kvinder på arbejdsmarkedet samt længere uddannelse til alle. Dette vil føre til bedre sociale forhold, som på lang sigt, hvis det udvikler sig progressivt, vil udspille den muslimske families sociale rolle. Disse faktorer vil medføre, at den regressive udvikling ophører, og befolkningstilvæksten falder. Men forudsætningen for, at betingelserne kan realiseres, er, at der gennemføres reformer, og at der kanaliseres flere midler til uddannelses- og sundhedssektoren, samt at der kan tilbydes arbejde til den produktive del af befolkningen. Hvis der ikke kan tilbydes arbejde, stiger armoden, og byerne risikerer at blive omdannet til fundamentalistiske ghettoer med en udbredt islamisering til følge. Dette forhold vil øge den indre uro. Den religiøse og etniske sammensætning skaber bekymring. Det religiøse konfliktpotentiale er tilstede pga. slægtskabet mellem shi'a-muslimer og alawier. Hermed er det traditionelle konfliktpotentiale mellem shi'a-muslimer og sunnimuslimer tilstede. Forholdet forstærkes, fordi alawier er minoriteten og sidder på magten. Der er ca. 1,5 millioner kurdere i den nordlige del af Syrien. Dette vurderes at have skabt et anstrengt forhold mellem kurderne og magthaverne og i forholdet til Tyrkiet. Etniske konfrontationer vurderes som fremtidige sandsynlige konfliktpotentialer. Sammenfattende vurderes den sociologiske faktor at virke destabiliserende på Syriens sikkerhedspolitiske situation. UKLASSIFICERET 15

3.5 Den økonomisk-videnskabelige faktor Det syriske BNP er i 2000 opgjort til US$ 17,0 mia. svarende til US$ 1056 pr. indbygger (BNP i Danmark i 2000 US$ 162,2 mia. / US$ 3055 pr. indb.) 24 3.5.1 Fødevareproduktion, produktionsmidler og ressourcer Syrien har tradition for landbrug, og ca. 30 % af befolkningen arbejder direkte i denne sektor, og yderligere 50 % er afhængige heraf 25. Fødevareproduktionen udgør ca. 24 % af BNP 26. Fødevareproduktionen dækker ca. 85 % af landets behov, men produktionen er stærkt afhængig af regnmængden, hvorfor der er store svingninger fra år til år. I sektoren produceres desuden bomuld og tobak, begge produkter eksporteres 3.5.2 Energiproduktion og ressourcer Olie udgør ca. 55 til 60 % af landets samlede eksportindtægter (ca. 35 % af BNP), hvorfor olieeksport er essentielt for Syriens økonomi. Syrien har oliereserver på 2.5 mia. tønder svarende til ca. 12 års produktion regnet fra år 2000 27. Den samlede olieproduktion i Syrien nåede et hidtidigt toppunkt i 1994 med ca. 615.000 tønder pr. dag og er siden faldet til ca. 546.000 tønder pr. dag i 1999 28. Den største olieproducent i landet er et Joint Venture selskab, hvor både Dutch Shell og det tyske Deminex er involveret. De vigtigste oliekilder ligger i det nordøstlige Syrien ved Deir ez-zour, hvor der produceres ca. 350.000 tønder pr. dag. Der findes to raffinaderier i henholdsvis Homs og Banias, og der planlægges et tredje i Deir ez-zour. Olien udskibes i Banias og Tartous ved Middelhavet. I 1998 aftalte Syrien og Irak at genåbne rørledningen fra Irak gennem Syrien, som blev lukket af syrierne i forbindelse med Iran-Irak krigen i 1982. Ledningen blev beskadiget i Golfkrigen i 1991. Foruden reparation af ledningen indeholder aftalen også konstruktion af endnu en olieledning fra Irak gennem Syrien frem til Banias, hvor der skal opføres et tredje raffinaderi 29. Ud over olie har Syrien også naturgas, som også findes i den nordøstlige del af landet. Denne produktion er stigende, men fremføringen af gas til de befolkningstunge dele af landet i syd og vest er problematisk. I mange år har det været almindeligt med daglige afbrydelser i strømforsyningen på mellem fire og 20 timer. Efterspørgslen er stærkt stigende, og der projekteres udbygninger af forsyningsenheder, ligesom forsyningsnettet i 1997 blev sammenkoblet med Ægyptens og Jordans net 30. 24 The World Bank 25 FAK strategisk områdestudie 1999/00 26 The World Bank 27 Hiroshima University 28 Arabdatanet.com 29 Jane s Sentiel Security Assesment 30 Jane s Sentiel Security Assesment UKLASSIFICERET 16

3.5.3 Råmaterialer til industrien Syrien udvinder fosfat, producerer råjern i mindre målestok og udvinder salt og bitumen (til asfaltproduktion). Der skal bruges vand til næsten al industriproduktion, men landets vandforsyning er kritisk lav. Det anslås, at der mangler 1.000 mil. m 3 pr. år, svarende til 60 % af det samlede nuværende behov 31. En industriel udvikling vil derfor være begrænset af den til rådighed værende vandmængde. 3.5.4 Industriproduktion Der er ingen væsentlig industriproduktion i Syrien udover en meget begrænset produktion af tekstiler, køleskabe og industrimaskiner 32. 3.5.5 Handel og turisme Syrien eksporterer, ud over olieprodukter, hovedsageligt fødevarer og levende dyr samt nogle halvfabrikata og færdigvarer. Importen består primært af fødevarer, energi og finansielle ydelser. Fødevareeksporten og -importen modsvarer hinanden i værdi, og det samlede eksport/importniveau har været stabilt omkring US$ 4.500 mil. i perioden 1994-2000. Syrien har i forhold til andre lande ved Middelhavet en meget begrænset turisme. 33 3.5.6 Arbejdskraft Den erhvervsaktive del af den syriske befolkning er ca. 4,5 mill. personer, og befolkningstilvæksten presser det tal i vejret med ca. 3,5 % pr. år. Arbejdsløsheden blev i 1999 officielt opgjort til 8,9 % 34. 3.5.7 Økonomisk struktur Syriens økonomiske struktur er socialistisk inspireret, men er dog langsomt ved at ændre sig fra en statsstyret monopolitisk planøkonomi frem mod en grad af fri kapitalistisk markedsøkonomi. Industriproduktionen, bank- og forsikringssektoren samt energiproduktionen er fortsat statsvirksomheder, mens fødevareproduktion, tekstilforarbejdning, lægemiddelproduktion og transportsektoren i stigende grad er blevet privatiseret. Sektorer som landbrug og detailsalg har aldrig været statsstyret. Den økonomiske magt er koncentreret hos en lille magteliten, hvorfor der er store økonomiske og sociale forskelle i landet. Den økonomiske udvikling i Syrien har haft en god periode 1990-1995 med 5-7 % stigning i BNP pr. år, mest på grund af krigsøkonomien i regionen i forbindelse med Golfkrigen, og den økonomiske indsprøjtning landet efterfølgende fik som tak for støtten til angrebet på Irak, men derefter er der sket en kraftig økonomisk opbremsning: Udvikling i BNP: 1999: -1,5%. 2000: +1,5 % (anslået) 2001: +3,0% (anslået) 31 The World Bank 32 The Statemanns Yearbook 33 The World Bank 34 UNDP Human Development Rapport 2001. Statistical Annex. UKLASSIFICERET 17

3.5.8 Finanser Samhandlen med udlandet begrænses kraftigt af en meget restriktiv valutaomvekslingspolitik. I 2001 løsnede regeringen grebet om valutakursen for ikke kommercielle transaktioner, så kursen nu er meget tæt på markedets kursværdi. Den kommercielle valutakurs er fortsat statsligt styret, så kursen i forhold til US$ ligger ca. 8-10 % lavere end i de omgivende lande. Desuden er der pålagt statsafgifter på samhandlen, som yderligere begrænser mulighederne for handel med omverdenen 35. I 2000 blev der givet tilladelse til, at udenlandske banker (primært libanesiske) kunne etablere filialer i Syrien, og dermed er der åbnet for mere normale valutatransaktioner. Der mangler dog fortsat den nødvendige lovgivning, før at pengestrømmene kan bidrage effektivt til udviklingen 36. Syriens samlede gæld til Verdensbanken udgjorde i 2000 US$ 21,9 mia. svarende til 127,5% af BNP 37 Syrien har i en lang årrække fra 1986-1997 dog bortset fra 1992-1995 - ikke afdraget på gæld til Verdensbanken. I 1997 indgik Syrien og Verdensbanken en ny aftale om nedbringelse af gæld. Holdes aftalen, betyder det, at Syrien kan opnå nye kreditter i Verdensbanken fra OKT 2002 38. 3.5.9 Videnskab og teknologi Det lille antal af universiteter og højere læreanstalter medfører begrænsede uddannelsesmuligheder og begrænser adgangen til ny viden. 3.5.10 Analyse af den økonomisk-videnskabelige faktor Syrien er p.t. økonomisk afhængig af eksport af olie. De begrænsede oliereserver vil være udtømte i 2012, hvilket medfører, at Syrien mister sin primære indtægtskilde og vil stå overfor en betydelig økonomisk udfordring. Befolkningstallet vil stige voldsomt, og sammenholdt med urbaniseringen vil der opstå øget fattigdom og sociale spændinger i samfundet, hvis ikke regeringen er i stand til at skabe nye arbejdspladser, særlig i de større byerne. Olieproduktionen vil ikke kunne tiltrække mange flere arbejdspladser, og produktionsområderne er placeret langt fra de fleste større byer. Det økonomiske opsving i Syrien i kølvandet på Golfkrigen har haft en kortvarig positiv effekt på landets økonomi, hvorimod den nuværende økonomiske udvikling er langsommelig og helt utilstrækkelig i relation til befolkningstilvæksten. Syrien har på kort og mellemlangt sigt behov for at sætte skub i den økonomiske vækst, hvilket peger i retning af, at der primært er behov for at få ændret den restriktive økonomiske lovgivning med henblik på at gennemføre økonomiske 35 The U.S. Commercial Service 36 Jane s Sentiel Security Assesment 37 The World Bank 38 The U.S. Commercial Service UKLASSIFICERET 18

reformer, der gør op med det syriske planøkonomiske system, og som åbner mulighed for en mere liberal økonomi. Herudover er det essentielt, at der skabes grobund for en øget samhandel med udlandet samt skabes forbedrede muligheder for at tiltrække udenlandske investeringer til landet. Den begrænsede turisme indikerer, at der på dette området er et ganske betydeligt uudnyttet økonomiske potentiale, der vil kunne udnyttes bl.a. ved hjælp af udenlandske og nationale investeringer. En af de største økonomiske udfordringer bliver at skabe arbejdspladser i byerne, hvilket peger i retning af, at der også skal foretages en væsentlig udbygning af produktionsindustrien. En øget industri er betinget af en øget liberalisering af den finansielle sektor. Herudover er det afgørende, at der i fremtiden kan skaffes en sikker og stabil energi- og vandforsyning til industrisektoren. Henset til landets lave uddannelsesmæssige og teknisk-videnskabelige niveau og udvikling vurderes det, at landet på kort sigt vil være tvunget til at satse på kendt industriproduktion med mulighed for på mellemlangt sigt at satse på andre områder. Det må vurderes, at en fortsat lav økonomisk vækst vil skabe et øget pres på regeringen og magteliten og vil kunne medføre sociale konflikter. Der er næppe tvivl om, at Bashar er ganske bevidst om behovet for økonomisk liberalisering og vækst, men hensynet til de få, der har økonomisk rigdom og magt, og som har politisk indflydelse, vil gøre det uhyre vanskeligt for Bashar at gennemføre en gennemgribende liberalisering af samfundet. Flere ting peger i retning af, at en væsentlig forudsætning for at skabe økonomisk vækst i landet er stærkt afhængig af forholdet til udlandet, herunder øget samhandel, flere udenlandske investeringer og mere økonomisk støtte. Den økonomisk-videnskabelige faktor vurderes samlet at udgøre en destabiliserende faktor for Syriens sikkerhedspolitiske situation. 3.6 Den militære faktor 3.6.1 Opgaver og koncepter for de væbnede styrker 39 De syriske væbnede styrkers opgave er at forsvare Syriens suverænitet og afvise et hvert angreb mod landet og besættelse af det. Syrien anvender den tidligere WAPA doktrin 40. 3.6.2 Kommandoforhold og relationer til det politiske niveau 41 Kernen af de væbnede styrker er centreret i Damaskus i nær tilknytning til det politiske magtcenter. I toppen af kommandostrukturen sidder præsident Bashar som 39 Jane's Sentinental, "Current Development and Recent Operations" pp. 2-5. 40 Jane's Sentinental, Army p.4., Navy p.3. og Air Force pp. 4-5. 41 Jane's Sentinental, "Command and Control" p.1. UKLASSIFICERET 19

uindskrænket chef for de væbnede styrker. Magten er centreret omkring ham og få medlemmer af hans indercirkel. I april 2002 blev der foretaget en gennemgribende udskiftning af militære chefer for at styrke Bashars magt. Bashars svoger og chef for efterretningstjenesten er manden bag "udrensningen". Bashars slægtskab skaber hermed den politiske legitimitet, mens svogeren tager sig af regimets sikkerhed. Avancement sker på baggrund af loyalitet frem for kompetence. Kommandoforholdene indskrænker sig til at modtage ordre og udføre dem uden afvigelser. Der levnes ikke rum for initiativ eller handlefrihed. 3.6.3 Størrelse, organisation og materiel 42 Syriens væbnede styrker er på ca. 321.000 mand. I mobiliseringen er der 354.000 mand (til og med 45 år) Forsvarsbudgettet var i 2001 på ca. 7 milliarder kroner og svarer til ca. 6 % af BNP (DK 1,3%). Hærens styrke er på ca. 215.000 mand fordelt på tre korps, en specialenhedsgruppe og en reserve. To korps er deployeret hhv. ved Golan og i den sydlige del af Libanon 43 med ca. 20.000 mand. Hæren er bl.a. udstyret med 4.700 kampvogne, 2.250 infanterikampkøretøjer, 1630 artilleripjecer og 26 SCUD B/C- samt SS-N-3b missiler 44 med mulighed for at affyre ammunition med kemiske kampstoffer. Syrien er i besiddelse af senneps- og nervegas. Syrien har den største og mest avancerede kemiske kapacitet i Mellemøsten 45. Missilerne har en rækkevidde på op til 500 km og er rettet mod betydende israelske mål som atomreaktorer m.v. Flådens styrke er på 6.000 mand og råder over to fregatter, en til tre operative ubåde, 10 missilbåde, otte patruljebåde til kystnær patruljering, et skib med antiubådsudstyr og tre amfibiefartøjer. Flåden har også 16 flådehelikoptere, som er udstyret med antiubådsvåben. Luftvåbenets styrke er på 40.000 mand og råder over 27 eskadriller med i alt ca. 460 kampfly, 17 kamphelikoptere,14 rekognosceringshelikoptere, 25 transportfly, 110 transporthelikoptere, 137 træningsfly og luft til jord- samt luft til luft-missilsystemer 46. Foruden disse tre værn har Syrien en luftforsvarskommando og de paramilitære styrker. Luftforsvarskommandoens styrke er på ca. 60.000 mand med et omfattende arsenal af jord- til luft-våbensystemer (5.000 i alt). De paramilitære styrker er udstyret med ca.108.000 mand og har primært til opgave at beskytte regeringen og magteliten 47. De væbnede styrkers materiel er af russisk fabrikat og overvejende forældet og underlegent vestligt teknologi. Flåden har været nedprioriteret i forhold til de andre 42 The Military Balance in the Middle East 2001, Syria. 43 Jane's Sentinental, "Current Developments and Recent Operations" p.2. 44 The Military Balance in the Middle East 2001, Syria. 45 Nuclear Threat Initiative, "Weapons of Mass destruction in the Middle East p. 1. 46 Ibid. 47 Ibid. UKLASSIFICERET 20

værn og er nedslidt 48. De væbnede styrkers materiel trænger til en gennemgribende modernisering. Syrien har ikke råd til at anskaffe den nyeste russiske teknologi, og vestlig teknologi er svært tilgængelig pga. restriktioner 49. 3.6.4 Uddannelsesmæssige og logistiske forhold 50 Generelt trænes de væbnede styrker efter den tidligere sovjetiske skole og doktrin. Der er, i et vist omfang, russiske instruktører ved alle værn. Årligt er der 30 timers flyvetid pr. pilot (DK ca. 140). Der mangler reservedele i alle tre værn. Der er desuden et stort behov for opgradering af materiel i alle værn. 3.6.5 Analyse af den militære faktor Placering af de væbnede styrker med tyngde mod syd understreger, at Syrien betragter Golan og Libanon som vitale nøgleområder. En Israelsk kontrol af disse områder vil sikre de bedste forudsætninger for et angreb ind i Syrien. Magtelitens stræben efter fuldstændig kontrol, skaber et ineffektivt kommandosystem uden fleksibilitet og initiativ, forhold som forstærkes af, at loyalitet foretrækkes frem for kompetence. Hæren og flyvevåbnet har kvantitativt imponerende styrker, som skal opretholdes med et militærbudget på ca. 7 milliarder kr. Budgettet er formentligt højere. De 7 milliarder er Syriens officielle budgettal. De væbnede styrker er primært udstyret med russisk 2. og 3. generations materiel. Syriens vanskelige tilgang til nyt og opgraderet materiel gør, at materielparken generelt er forældet. Rivaliseringen, som tidligere gjorde, at Syrien ønskede at stå styrkemæssigt lige med Israel, belaster nu økonomien så meget 51, at det ikke længere er muligt for Syrien at følge med Israel teknologisk. Moderniseringen er med andre ord standset, og Syriens militære kapacitet er stagneret. Dette kan forklare den store satsning på masseødelæggelsesvåben (WMD). Syrien søger øjensynligt at opveje deres konventionelle underlegenhed ved en tilgang til WMD. De militære styrkers tilstand gør det særdeles uklogt for Syrien at provokere Israel til en konfrontation, fordi den Israelske hær er ganske overlegen. Det vurderes, at Syrien ikke vil anvende WMD mod Israel. Dette vil få alvorlige konsekvenser med fare for israelsk anvendelse af nukleare våben. Sammenfattende vurderes det, at Syrien ikke på lang sigt vil være i stand til opretholde effektive og veluddannede væbnede styrker i det nuværende størrelsesforhold, men vil opveje sin underlegenhed ved opretholdelse af en WMDkapacitet, en kapacitet med mulighed for udbygning ved tilgang af længere rækkende ballistiske missiler og/med evt. nuklear kapacitet. 48 Jane's Sentinental, "Procurement" p.4. 49 Ibid. 50 Jane's Sentinental, Army p.4., Navy p.3. og Air Force pp. 4-5. 51 Jane's Sentinental, "Document View" p.2. UKLASSIFICERET 21

Sammenfattende vurderes den militære faktor at virke destabiliserende på Syriens sikkerhedspolitiske situation. 3.7 Den indenrigspolitiske faktor 3.7.1 Nationale interesser og målsætning Syriens alvorlige økonomiske problemer og den stigende population udgør Syriens største nationale problemer, hvorfor den altoverskyggende nationale interesse er en gennemgribende reformering af den syriske økonomi 52. Økonomisk vækst vil udover at skabe bedre sociale vilkår for befolkningen også dæmme op for den indre trussel fra fundamentalistiske grupper, der får flere tilhængere i takt med, at fattigdommen i landet øges. Syrien har endvidere en stærk interesse i at få nye politiske og økonomiske samarbejdspartnere for at bringe Syrien ud af den nuværende isolerede position og det økonomiske dødvande. Syrien har såvel betydelige økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser i Libanon, hvorfor Syrien vil have interesse i at opretholde kontrollen med Libanon. 3.7.2 National holdning og selvopfattelse Baathpartiets grundlæggende værdinormer bygger på arabisk nationalisme og socialisme. Baathpartiets grundlæggende ideologi sigter mod at opbygge et verdsligt arabisk samfund (tidligere panarabismen, et forenet Arabien etc.) med et socialistisk system dvs. et samfund, hvor alle arabere er lige uanset deres religion 53. Baathpartiet betragter islam som en essentiel del af arabisk kultur, men tager skarpt afstand fra islamisk fundamentalisme. Panarabismen var tidligere et kernepunkt, men panarabismen er siden 1970erne blevet væsentligt nedtonet og udgør ikke længere en betydende politisk drivkraft 54. Den langvarige konflikt med Israel og det uløste territoriale problem vedr. Golan gør Syrien til frontkæmperen i den Israelsk-arabiske konflikt. Sammenholdt med Israels teknologiske og militære overlegenhed i forhold til Syrien betyder det, at truslen fra Israel altid er nærværende og skaber frygt for Syriens eksistens. Styrende for den syriske selvopfattelse er også, at Syriens udenrigspolitiske manøvremuligheder er meget snævre. Generelt føler Syrien sig, med få undtagelser, omringet af fjender. Herudover har den internationale og regionale udvikling i det seneste årti medført, at Syrien er blevet svækket og isoleret. 3.7.3 Regering og administration Syrien er en republik (Den Syriske Arabiske Republik), som anerkender et flerpartisystem, men som de facto er underlagt et autoritært og centralistisk regime, der er dybt forankret i Baathpartiet, og som er nært tilknyttet de syriske væbnede styrker og sikkerhedsstyrker. Den Allavittiske Sekt har fuld kontrol over Baathpartiet. 52 Syrien, Lande i lommeformat, Økonomi 53 Ba th v. Ba th The conflict between Syria and Iraq 1968-1989 54 Ba th v. Ba th The conflict between Syria and Iraq 1968-1989 UKLASSIFICERET 22