Ligeløn og fælles lønforhandling Side 12-13

nr. 04 april 2005 Ligeløn og fælles lønforhandling Side 12-13 Lukningen kom som et chok Side 4-5 Ulovligt at true med udflytning Side 8-9 Halvdelen dumper ved screeningsbesøg Side 16-17

Sejr for demokratiet Leder Formandsvalget hos Socialdemokraterne er heldigvis nu lykkeligt overstået, og partiet har fået en ny formand, der har 53 procent af medlemmernes opbakning. Og det er faktisk slet ikke så galt. Til lykke med det, Helle. Ikke mindre end 88,4 procent af medlemmerne af partiet deltog i urafstemningen. Det var vanvittigt flot og siger noget om, at medlemmerne er engagerede og gerne vil være med til at træffe de afgørende beslutninger. Det er første gang nogensinde, et dansk parti har ladet samtlige medlemmer afgøre ved en urafstemning, hvem der skal stå i spidsen for partiet. Men med garanti er det ikke sidste gang, og alene dermed blev afstemningen og den overvældende interesse for den en udfordring til hele det politiske liv. Mere end 15.000 har deltaget i duelmøderne landet over mellem Frank Jensen og Helle Thorning- Schmidt, og mange tusinde nye har meldt sig ind i partiet, nu hvor de har set, at de bliver taget alvorligt og har en indflydelse, der f.eks. ligger milevidt fra det latterlige valg, vi på det seneste har oplevet i f.eks. det nordsjællandske el-selskab NESA. Det må give nyt håb for de ellers hensygnende politiske partier, der har haft svært ved at holde på medlemmerne i årevis. Og Socialdemokraternes gode eksempel bør smitte af mange andre steder. Klar afgørelse Det var en forholdsvis klar afgørelse med 24.261 stemmer mod 21.348, der satte Helle Thorning-Schmidt i formandsstolen hos Socialdemokraterne, og det var netop, hvad partiet havde brug for. Den værst tænkelige situation ville være en meget, meget snæver afgørelse, hvor partiets medlemmer var delt i to lige store lejre. Med en fortsat ødelæggende krig mellem de to fløje, der har redet Socialdemokraterne som en mare siden formandsopgøret mellem Svend Auken og Poul Nyrup Rasmussen i 1992. Desværre trak den gamle fløjkrig også dybe spor gennem opgøret mellem Frank Jensen og Helle Thorning-Schmidt. De to formandskandidater kørte ellers selv en utrolig flot og saglig kampagne, hvor de mødtes med op mod 15.000 partimedlemmer. Men der var andre, der ikke kunne modstå fristelsen til at lufte gammelt nag og til at blande sig og puste nyt liv i gammel fløjkrig og komme med beskidte bagholdsangreb. Det var uværdigt, men falder heldigvis mest tilbage på dem selv og behøver ikke på forhånd at belaste den nye formand. Opgaverne venter Helle Thorning-Schmidt kan nu tage fat på arbejdet med sikker bevidsthed om, at hun har flertallet af medlemmerne bag sig. Og der er mere end nok at tage fat på: Kommunalreformen og hvad den fører med sig af omvæltninger for os alle og ikke mindst for de mange, mange tusinde ansatte i amter og kommuner. Danmark står foran en folkeafstemning (27. september) om den nye EU-traktat. Også her er der brug for et stærkt og samlet Socialdemokrati, hvis den skal igennem. Andre store opgaver er videreudviklingen af velfærdssamfundet og globaliseringen og dens følger for almindelige mennesker. For blot at nævne et par af de ting, den nye formand - sammen med S-folketingsgruppen - må tage fat på. Og gøre det på en måde, så vælgerne vender tilbage til Socialdemokratiet. Det er nu den nye S-formand skal vise, at hun kan leve op til løftet om at slå Anders Fogh ved næste valg, så Danmark får landets første kvindelige statsminister. indhold Færre job i industrien 3 Lukningen kom som et chok 4 Globalisering nu med jobgaranti 6 Ulovligt at true med udflytning 8 LEGO-job til udlandet 10 Fik indført ligeløn og fælles lønforhandling 12 Tåbelig Smiley15 Halvdelen dumper værre end ventet 16 International fagbevægelse 18 Noter 20 Faglig orientering 22 Solgt for en krone 24 CO-Magasinet udgives af CO-industri - Centralorganisationen af industriansatte i Danmark. Vester Søgade 12, 2. sal 1790 København V. Tlf. 33 63 80 00 Fax 33 63 80 99 Fax - redaktionen 33 63 80 90 www.co-industri.dk e-mail: co@co-industri.dk Redaktion: Bjarne Kjær (ansvarsh.) (DJ) Tlf. 33 63 80 14 e-mail: bk@co-industri.dk Administration: Lise Trampedach Tlf. 33 63 80 21 e-mail: lt@co-industri.dk CO-Magasinet udsendes til tillidsrepræsentanter, sikkerhedsrepræsentanter, medarbejdervalgte A/Sbestyrelsesmedlemmer, ESU-medlemmer og andre med tillidshverv i industrien, som alle modtager bladet via registrering i medlemsforbundene. Adresseændringer skal ikke meddeles til CO-industri, men direkte til forbundet. Bladet udkommer 11 gange årligt hver måned undtagen juli. Udgivelsesdagen er normalt den tredje onsdag i måneden. Oplag 24.800 Design og grafisk produktion: Kailow Graphic A/S Miljøcertificeret efter ISO 14001 og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS 18001 ISSN 1395-9344 Forsidefoto: Claus Haagesen/Chili

Af Bjarne Kjær færre job Færre job i industrien sociale ansvar Fra 2002 til 2003 faldt antallet af arbejdssteder med næsten 600, og samtidig faldt antallet af fuldtidsbeskæftigede i industrien med 17.467 Antallet af arbejdssteder og job i industrien rasler fortsat ned. Fra 2002 til 2003 faldt antallet af job i industrien fra 456.511 til 433.008, og i samme tidsrum faldt antallet af fuldtidsjob fra 392.855 til 375.388 eller med 17.467. Samtidig faldt antallet af arbejdssteder i industrien fra 18.530 i 2002 til 17.938 i 2003. Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik over Erhvervsbeskæftigelsen i Danmark 2003. Opgørelsen viser samtidig, at næsten halvdelen af samtlige industriarbejdspladser beskæftiger under fem ansatte. Antallet af job på de helt små arbejdspladser udgør dog kun 3,5 procent af samtlige industrijob. Antallet af arbejdssteder med mere end 100 ansatte var 819 (mod 861 året før). Det udgør kun 4,6 pct. af samtlige industriarbejdssteder. Til gengæld er antallet af job her hele 216.702 svarende til lige godt og vel 50 procent af samtlige industrijob. På arbejdssteder med mellem 20 og 100 ansatte er der 127.677 job. Den årlige lønsum i industrien faldt fra 2002 til 2003 fra 119 til 117 milliarder kr. Det svarer knapt nok til det halve af lønsummen i gruppen offentlige og personlige tjenester. De i alt 433.008 job i industrien fordeler sig således (efter brancher): Anden fødevareindustri: 27.132 Byggematerialer af metal 27.099 It-udstyr og el-motorer 23.376 Slagterier 22.693 Gummi- og plastindustri 21.994 Møbelindustri 20.889 Skibsmotorer og pumper 20.140 Ovne og køleanlæg 19.621 Div. metalprodukter 17.833 Medicinalindustri 17.023 Medicinsk udstyr og ure 16.324 Forlagsvirksomhed 16.139 Industrimaskiner 15.512 Dagbladsvirksomhed 15.036 Træindustri 14.295 Trykkerier 13.960 Bagerier 13.320 Tegl-, cement- og betonindustri 12.844 Mejerier og isfabrikker 10.499 Telemateriel 8.425 Maling og sæbe 8.103 Øvrige transportmidler 8.016 Papirindustri 7.930 Legetøj og smykker 7.856 Tekstilindustri 7.248 Metal 5.678 Bygning af skibe og både 5.514 Drikkevareindustri 5.209 Landbrugsmaskiner 5.205 Kemiske råstoffer 5.133 Husholdningsapparater 3.445 Glas og keramisk industri 3.403 Beklædningsindustri 3.308 Tobaksindustri 1.320 Mineralolieindustri 962 Læder- og fodtøjsindustri 524 Efter amter fordeler industriarbejdsstederne sig således: København 1.205 Frederiksberg 172 Københavns Amt 1.640 Frederiksborg Amt 1.185 Roskilde Amt 771 Vestsjællands Amt 929 Storstrøms Amt 797 Bornholm 163 Fyns Amt 1.647 Sønderjyllands Amt 803 Ribe Amt 845 Vejle Amt 1.552 Ringkøbing Amt 1290 Århus Amt 2.249 Viborg Amt 1.017 Nordjyllands Amt 1.661 Opgjort efter antallet af job (*) på arbejdsstederne ligger Århus Amt i top med 53.162, Nordjyllands Amt med 44.369, Københavns Amt med 43.103,Vejle Amt med 43.058, Ringkøbing Amt med 39.470 og Fyns Amt med 37.779. I bund ligger Frederiksberg Kommune med 2.641, Bornholm med 2.889, Roskilde Amt med 13.591 og Storstrøms Amt med 15.494. Københavns Kommune, Vestsjællands Amt, Sønderjyllands Amt, Ribe Amt ligger mellem 21.684 og 27.548 industriarbejdssteder. 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 Industriarbejdspladser 0 18.600 18.400 18.200 18.000 17.800 17.600 Job Fuldtidsbeskæftigelse 2002 2003 2002 2003 Arbejdssteder (* Her er energi- og vandforsyning med i alt 16.309 job på landsbasis regnet med i det samlede antal industriarbejdssteder). CO-Magasinet side 2-3

Af Ingrid Pedersen Lukningen Foto Karsten Weirup Lukningen kom som et Midt under vinterens sidste snestorm fik tillidsrepræsentant Bodil Petersen, Unomedical, besked om, at virksomheden lukker i løbet af et par år. Lukningsperioden splitter de ansatte, for nogle får bonus for at blive andre får ingenting Bodil Petersen var 14 år, da hun fik arbejde på Svend Andersens lille fabrik, der producerede hospitalsudstyr. Hun var gået ud af 8. klasse, og som én ud af syv søskende lå det ikke i luften, at hun skulle læse videre, selv om hun hverken manglede evnerne eller lysten. 2. marts i år, den dag hun skulle fejre sin 50 års fødselsdag, fik hun og kollegerne officielt den besked, de længe havde frygtet: Hele virksomheden, der i dag hedder Unomedical, lukker senest om 2 1 /2 år og flytter til Slovakiet, hvor man kan få et dusin medarbejdere til samme pris, som én koster i Danmark. Cirka 450 personer i Danmark mister deres arbejde. Produktionen samles i afdelingen i Hundested, men afdelingerne i Hårlev og Vassingerød lukkes. En højteknologisk afdeling i Osted bevares også. Medarbejderne har fået tilbudt, at nogle af dem kan flytte til Hundested, hvis der kommer ledige job. Men de færreste synes, det er særligt attraktivt. Bodil Petersen er 3F-tillidsrepræsentant, og hun var derfor den første af medarbejderne, der fik nyheden. - Vi skulle have lønforhandlinger den dag, men i stedet sagde direktøren, at jeg skulle køre med ham til hovedsamarbejdsudvalgsmøde på kontoret i Lynge, husker hun. Det var én af de dage, da snestorm næsten lukkede landet, og da de kom ud på motorvejen, gik det op for dem, at de ikke kunne fortsætte turen. Bodil Petersen var godt klar over, at det pludseligt indkaldte møde sandsynligvis betød nedskæringer. Men at den besked, hun havde frygtet mest af alt, siden Nordic Capital købte den tidligere Mærsk Medical et par år forinden, nu var en realitet, havde hun ikke forestillet sig. - Så jeg fik beskeden i en snedrive ude på motorvejen, fortæller hun. - Jeg var fuldstændig chokeret, tilføjer hun, og det er hun på en måde stadigvæk, selv om hun efterhånden har fattet, at det er alvor. Senere fik de ca. 300 kolleger samme besked, og et par dage senere blev Bodil TVstjerne, da både det regionale TV2 og TVavisen interviewede hende om situationen, da globaliseringen ramte Hårlev. Troede det ikke Når Bodil Petersen og hendes kolleger ikke for alvor troede, virksomheden var på vej til at lukke, er det, fordi det hele gik så hurtigt. Der havde ikke forudgående været forhandlinger, så der kunne have været gjort forsøg på at redde virksomheden. For halvandet år siden var de i gang med et stort projekt med medstyrende grupper. Det blev ganske vist stoppet uden nogen rigtig god forklaring. Pludselig blev de computere, de skulle bruge i deres produktionstilrettelæggelse, bare fjernet, da der kom ny produktionschef. Nu tænker de på, om den nye arbejdsorganisering kunne give besparelser på anden måde, så de kunne have været konkurrencedygtige, hvis de havde fået lov at fortsætte.

sociale ansvar chok Under alle omstændigheder var det en skuffelse, at det blev stoppet. De fleste af fabrikkens maskiner er meget specialiserede. Enten specielt fremstillet til deres produktion eller i hvert fald særligt tilpassede. De føler, maskinerne kræver deres særlige håndelag for at fungere. Derfor er det svært at tro på, at maskinerne bare skal pilles ned og flyttes til Slovakiet, og de undrer sig over, at ukendte kolleger uden videre kan producere urinposer og andet udstyr til hospitals- og plejesektoren på dem. Virksomheden har tilbudt, at nogle af de ansatte kan komme med til Slovakiet og lære fra sig, så de kommende kolleger kan lære at styre maskinerne. Ingen af de ansatte har indtil nu meldt ud, om de har lyst til at få den oplevelse og erfaring med. De ved godt, at de ikke kan bebrejde slovakkerne, at de gerne tager imod attraktive arbejdspladser fra Danmark, men det er alligevel svært at opfatte dem som kolleger i fremtiden. De føles mere som konkurrenter. - Jeg synes, fagbevægelsen skal gøre noget mere for at hindre, at hele industrien flytter til udlandet, siger Bodil Petersen og tilføjer, at det er for sent at gøre noget, når det er sket. Men hun ser gerne, at det kommer med i overenskomsterne, at de ansatte skal have mere almen uddannelse, så de er bedre forberedt til at finde andet arbejde, hvis deres arbejdsplads flytter til udlandet. Forskelsbehandling Bodil Petersen er især vred over, at kun en lille gruppe af medarbejdere, der har funktionærlignende ansættelser, er blevet tilbudt en bonus, hvis de undlader at søge nyt arbejde, men bliver på fabrikken til den lukker. Den ordning, mener hun, burde gælde for os alle, for hvis ikke der er nogen tilbage i produktionen, er der heller ikke reparationsarbejde til håndværkerne. - Jeg bebrejder dem ikke, at de tager imod ordningen, men det skaber splittelse på arbejdspladsen, at nogle får penge for at blive her, mens andre ikke gør det. Der burde have været forhandlet en fordeling af sådan en bonus, siger hun. Bodil Petersen har foreslået ledelsen forskellige ordninger, der skal hjælpe hende og kollegerne videre. Det er bl.a. en bonusordning til alle, der medvirker til at opretholde produktionen, en jobcafé og konsulenter, der skal hjælpe med jobsøgning og uddannelsesplaner, men hidtil har hun ikke fået nogen reaktion på sit forslag. Flere af kollegerne, der også er kvinder over 50, er enige med hende. De føler, at virksomheden satser på, at der ikke er den store risiko for, at de finder andet arbejde, for hele deres erhvervserfaring er knyttet til Unomedical. Stemningen på virksomheden er under alle omstændigheder dårlig, og der er tendens til stigende sygefravær. I begyndelsen af april havde 10-12 kolleger fået nyt arbejde andre steder. - Men de er ikke lykkelige, når de fortæller os andre det, for de har ikke ønsket et nyt job. De ønsker bare at have et arbejde og redde familiens økonomi, siger hun. Kirsten Kristensen og Helle Christiansen har begge været på stedet i 18 år. De er endnu ikke begyndt at søge andet arbejde. - Vi venter lidt og ser tiden an, siger Kirsten Kristensen, men hun lægger ikke skjul på, at hun er ked af det. - Det værste bliver at undvære kollegerne. Der er selvfølgelig nogle, man godt kan undvære, men der er mange, jeg vil savne, siger hun. Birgit Nielsen foreslår, at de begynder at bære sørgebind den 2. i hver måned for at mindes den dag, de fik den triste besked. - Hele mit sociale liv hænger sammen med kollegerne her, siger hun. Derfor har hun bestemt ikke lyst til at søge arbejde andre steder. - I en periode kørte vi det hele selv, siger hun og henviser til tiden med de medstyrende grupper. Også hun beklager, at det blev stoppet, for det var en spændende og udfordrende tid. Fremtidshåb De ansatte på Unomedical er klar over, de har en moderne, pæn og velholdt fabrik, og de har ikke opgivet håbet om, at fabrikken vil blive solgt til en virksomhed, der kan se fordelen ved at få en skare velfungerende medarbejdere med i købet. Unomedical er underleverandør til en anden stor producent af medicinsk udstyr, så blandt kollegerne er der et spinkelt håb om, at den kunne tænke sig at starte en produktion i Hårlev, eller at lokalerne kunne bruges af en vindmøllefabrik. Men de frygter, at de kommende par år bliver vanskelige, fordi folk har mistet gejsten og arbejdsglæden, og de kolleger, der får nyt arbejde, holder op samme dag. De forsvinder bare, og det efterlader et tomrum og en underlig stemning, så den sidste tid bliver mere og mere trist, frygter de. Unomedical Bodil Petersen Unomedical blev grundlagt i slutningen af 60 erne af Svend Andersen. Virksomheden blev senere til Mærsk Medical og senest opkøbt af det svenske investeringsselskab Nordic Capital. Unomedical har produktion og salgsselskaber i Danmark, Norge, Finland, England, Italien, Hviderusland, Rusland, Malaysia, Singapore, Australien, Mexico og USA. Virksomheden har tidligere været i offentlighedens søgelys, fordi den nægtede de ansatte i Malaysia ret til at være medlem af en fagforening. Det førte til en af de første sager i Danmark om overtrædelse af OECD s retningslinjer for virksomheders sociale ansvar. CO-Magasinet side 4-5

Af Erik Sandager Foto Harry Nielsen Globalisering - nu med jobgaranti Coloplast vil ikke afskedige medarbejdere som følge af udflytning af produktion Medarbejderne ved Coloplast i Danmark har indgået en aftale med ledelsen om, at udflytning af produktion til Ungarn og Kina skal foregå i et tempo, så det ikke bliver nødvendigt at afskedige danske produktionsmedarbejdere. - Målet er at kunne beholde alle de gode medarbejdere, vi har i Coloplast, selv om en del af produktionen flytter til udlandet. Alle produktionsmedarbejdere, hvis jobfunktion skal flyttes, vil få tilbudt et nyt job et andet sted i Coloplast, oplyser fællestillidsrepræsentant Lise Schachtschabel, Coloplast A/S, Humlebæk. Hun finder det skelsættende, at tillidsfolkene er blevet inddraget ved udarbejdelsen af Coloplasts produktionsstrategi indtil 2010. Medarbejdere og ledelse har i samarbejdsudvalg udarbejdet en uddannelses- og jobtilbudsgaranti til medarbejdere, hvis jobfunktion enten skal flyttes eller bliver overflødiggjort på grund af en effektiviseringsplan. Indtil i dag har Coloplast omplaceret 225 medarbejdere, hvis jobfunktion er flyttet til udlandet. Omplacering og opkvalificering af medarbejdere skal - sammen med udflytning tilpasset virksomhedens personaleomsætning - sikre, at der ikke udflyttes flere arbejdspladser, end der forsvinder fra de Jobgarantien danske fabrikker ved naturlig afgang. Det er en slags jobgaranti - en hensigtserklæring - for produktionsmedarbejdere, ansat på funktionærlignende vilkår. Ingen fyringer - Vi flytter ikke produktion ud af landet, fordi vi er i krise og skal spare penge. Men ved at flytte ud i tide kan vi gøre det på en måde, så vi har råd til at tage hensyn til medarbejderne og ikke kun aktionærerne. Globaliseringen er ikke kommet bag på os. Vi er på forkant, og derfor er det gået godt. Vi har ikke som andre virksomheder måttet fyre medarbejdere som følge af udflytning af produktionen, konstaterer Lise Schachtschabel. - Coloplast kunne vælge at flytte produktionen ud af landet i et hurtigere tempo i lighed med andre virksomheder, men vi er blevet enige om, at det kan vi ikke holde til, siger Lise Schachtschabel. Vi vil flytte i samme takt som personaleomsætningen - det vil sige i forhold til naturlig afgang. Det vigtige er, at vi, der er ansat, skal blive ved at være ansat. Alle, der er ansat på funktionærlignende vilkår, har en jobgaranti. Udflytning fortsætter Medarbejdere og ledelse er enige om, at Jobtilbudsgarantien omfatter alle ansat på funktionærlignende vilkår, hvis job bortfalder enten på grund af udflytning eller effektiviseringsplan Alle gives et jobtilbud Medarbejdere omfattet af jobtilbudsgarantien har fortrinsret til de ledige job i Coloplast, hvor de generelt opfylder kvalifikationskravene Hvis det ikke er muligt at finde et tilfredsstillende andet job, vurderes muligheden for at igangsætte et trænings- eller uddannelsesforløb, der kan føre til et nyt job Jobtilbudsgarantien forudsætter, at medarbejderen yder en tilfredsstillende indsats i det daglige, og at Coloplast fortsat har en vækst i omsætningen på mindst 10 procent om året Den nye jobtilbudsgaranti gælder fra den 8. marts 2005 (Kilde: Coloplast) udflytningen af produktion til Coloplasts fabrik i Ungarn med i dag 700 produktionsmedarbejdere og til en kommende fabrik i Kina skal fortsætte indtil 2010. Efter planen skal medarbejderne ved de danske fabrikker koncentrere sig om produktudvikling og indkøring af nye produkter. Coloplast vil iværksætte en effektiviseringsplan for alle ansatte, uanset jobfunktion. Medarbejdernes kvalifikationer skal opkvalificeres, så de har de kompetencer, der er behov for i fremtiden. Derfor er der nedsat et kompetenceudvalg med repræsentanter fra ledelse, medarbejdere og personaleafdeling, der skal vurdere, hvilke kompetencer medarbejderne bør være i besiddelse af i fremtiden. Mange nye krav Alle produktionsmedarbejdere vil få tilbudt uddannelse, så de er rustet til at kunne løse de opgaver, de danske fabrikker får ansvaret for: Udvikling og pilotproduktion af nye produkter. Alle medarbejdere i produktionen skal have et kompetencebevis. Medarbejderudviklingssamtaler skal revideres og skal i fremtiden indeholde en selvstændig del omkring fleksibilitet. Fremover skal medarbejderne kunne flere forskellige ting og være parate til at lære nyt og bruge det. De ansatte skal være mere fleksible og have lyst til og være parat til ændringer. - Med uddannelse og træning hjælper Coloplast dig med at få den rette facon, men det er ikke kun op til Coloplast. Du skal også selv have lyst til og være parat til fremtidens forandringer. Coloplast er klar. Er du, spørger Coloplast i et særnummer af personalebladet Rundt om Coloplast. Seks medarbejdere er blevet spurgt, om de er bange for at miste jobbet. Tre ud af fem operatører svarer ja.

Coloplasts 2010-plan: Flere ansatte globalt - 1/3 færre i Danmark sociale ansvar I Danmark regner Coloplast med, at der i 2010 er ca. 1/3 færre medarbejdere i produktionen end i dag, men reduktionen kan sandsynligvis foregå ved naturlig afgang uden afskedigelser Hvis Coloplast fortsætter den hidtidige vækst med mindst 10 procent om året, vil virksomheden få brug for flere medarbejdere i 2010. Men væksten i antallet af medarbejdere kommer til at foregå uden for Danmark - enten i Ungarn eller Kina. I Danmark regner Coloplast med, at der i 2010 er ca. 1/3 færre medarbejdere i produktionen end i dag. Udflytningsplanerne er udarbejdet således, at udflytningen sker i takt med naturlig afgang af danske medarbejdere. Coloplast har været i gang med udflytning af produktion til udlandet i mere end tre år. I løbet af de sidste tre år har de danske medarbejdere fået næsten 700 nye kolleger på fabrikken i Ungarn. Samtidig har Coloplast kunnet opretholde en jobtilbudsgaranti for udflytningsberørte medarbejdere i Danmark. Coloplast udvikler og producerer hjælpemidler til sårpleje, inkontinens og stomipatienter og vurderer, at der ikke vil være behov for at foretage større udbygning af produktionslokaler i Danmark i de kommende år. På vej til Kina Coloplast er for tiden på jagt efter en grund på 100.000 kvadratmeter i Kina og ledelsen skal vælge mellem fire områder: Tianjin ved Beijing, Suzhou ved Shanghai, øen Xiamen i det sydlige Kina eller Zhuhai nær Hongkong, hvor Coloplast allerede har etableret sig med produktion. Tianjin betegnes som en lille kinesisk by med seks millioner indbyggere. Byen ligger ved kysten, halvanden times kørsel fra hovedstaden Beijing. I Tianjin ligger en af områdets og Kinas største industriparker, TEDA, hvor Novo Nordisk, Novozymes og Chr. Hansen har produktion. Sip i Suzhou nær Shanghai er en af de største, mest populære og mest professionelle industriparker i Kina, hvor pumpeproducenten Grundfos har etableret sig. Øen Xiamen ligger i det sydlige Kina, og af danske firmaer, der har startet produktion her, findes bl.a. Ecco, GN Resound og Ambu. Endelig er der Zhuhai, der ligger i Perleflodsdeltaet nær Hongkong, hvor blandt andet Coloplast og Martin-gruppen har en større produktion. Menneskerettigheder Coloplast har tilsluttet sig FN s Global Compact-program, der indeholder ti principper om menneskerettigheder, miljø, arbejdstagerrettigheder og korruption og har dermed forpligtet sig til at følge pagtens principper. Det indebærer blandt andet, at Coloplast skal sikre sig, at de ikke profiterer af, at andres rettigheder er blevet krænket, når de køber en grund. Det kan der være risiko for i Kina, hvor det er regeringen, der ejer jorden og frit kan flytte befolkningen. Coloplast skal sikre sig, at de entreprenører, de benytter, behandler deres arbejdskraft ordentligt. Ifølge FN-programmet skal Coloplast sikre, at den arbejdskraft, firmaet selv rekrutterer, ikke bliver udnyttet af jobagenter, der kan kræve op til to-tre års løn for at videreformidle et job. - Folk skal ikke have været tvunget til at gældsætte sig for at få et arbejde hos os, siger en repræsentant for Coloplast. Lønniveau Når Coloplast skal træffe den endelige beslutning om valg af produktionssted i Kina, vil virksomheden lægge vægt på fem forhold: Infrastruktur og langsigtede udviklingsplaner for området Investeringsmiljø: Samarbejdspartnere, skattefordele m.m. Adgangen til kvalificeret arbejdskraft: Lønniveau, sprogkundskaber, uddannelsesniveau m.m. Transport: Tilgængelighed for medarbejderne, afstand til lufthavn, rejsetid fra Danmark m.m. Levevilkår for udstationerede (Kilde: Coloplast) CO-Magasinet side 6-7

at tru Ulovligt at true med ud Af Ingrid Pedersen Foto Harry Nielsen Virksomhedernes sociale ansvar: OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder eksisterer, og de skal bare bruges, siger Jørgen Bjergskov Nielsen For fællestillidsrepræsentant på NKT Cables Jørgen Bjergskov Nielsen var det en øjenåbner, da han for nylig stiftede bekendtskab med OECD s retningslinjer for multinationale virksomheder. Retningslinjerne for virksomhedernes sociale ansvar er flere år gamle, men hidtil har danske tillidsrepræsentanter ikke været opmærksomme på dem og slet ikke vidst, det var nogen, de kunne bruge. - Moral er noget, man kan diskutere, når virksomheder flytter en del af produktionen til udlandet. Men disse retningslinjer er nedskrevne, og OECD-landenes regeringer har forpligtet hinanden til at arbejde for, at de bliver overholdt, siger Jørgen Bjergskov Nielsen og tilføjer, at når først retningslinjerne bliver gjort kendt blandt hans kolleger på virksomhederne, kan de sagtens bruges. - Eksempelvis kunne de danske slagteriarbejdere have brugt retningslinjerne, da slagterierne truede med at flytte produktionen til lande med lavere lønomkostninger, hvis ikke de ansatte accepterede lønnedgang. - Den slags trusler om flytning til andre lande er faktisk forbudt ifølge retningslinjerne, fortæller Jørgen Bjergskov Nielsen. Han er godt klar over, at retningslinjerne ikke er mere værd end det kendskab, tillidsfolkene har til dem, og derfor håber han, der vil blive etableret kurser, hvor tillidsrepræsentanter og andre kan lære dem at kende og diskutere, hvordan de kan bruge dem. Han foreslår bl.a. at de kan indgå i konferencerne for medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg. Siden 1976 OECD vedtog retningslinjerne for multinationale virksomheder allerede i 1976. De forblev nærmest ukendte i mange år, men i 2000 besluttede OECD at sætte mere fokus på dem, fordi globaliseringen betød, at mange flere virksomheder blev multinationale. Retningslinjerne er kun vejledende. Der er tale om en frivillig aftale om principper for god forretningsskik, og hvis virksomhederne nægter at rette sig efter dem, er der hverken bøder eller andre sanktionsmuligheder. Regeringerne i OECD-landene har dog lovet at arbejde på, at retningslinjerne bliver efterlevet, selv om de ikke er juridisk bindende. I hvert medlemsland findes et nationalt kontaktpunkt, man kan klage til, hvis virksomhederne ikke overholder reglerne. Det danske kontaktpunkt er i Beskæftigelsesministeriet (se CO-Magasinet marts 2005). På alle sprog NKT er en danskejet virksomhed, og for Jørgen Bjergskov Nielsen betyder det, at han og de øvrige tillidsrepræsentanter har nem adgang til virksomhedens topledelse. Han har allerede planer for, hvordan retningslinjerne kan gøres mere kendte på hans egen arbejdsplads, der i mange år har haft et Europæisk Samarbejdsudvalg. - Vi vil sørge for at skaffe retningslinjerne på både dansk, norsk, tysk, tjekkisk og polsk, så alle medlemmer af ESU kan lære dem at kende, siger han. Jørgen Bjergskov Nielsen mener, at ESU er det rette forum at bruge retningslinjerne i. - At vi danske tillidsfolk ikke kender retningslinjerne, er vel delvist vores egen skyld. Men i andre lande, hvor fagligt arbejde er enten farligt eller forbudt, er det svært at lære disse regler at kende. Han mener, at grunden til danskernes ukendskab er, at der er tale om aftaler mellem stater. - Og i den danske arbejdsmarkedsmodel er vi jo mere vant til at koncentrere os om aftaler mellem parterne, konstaterer han. Han har selv oplevet, at flere hundrede arbejdspladser i NKT er lukket eller flyttet først fra hovedstadsområdet til Vestsjælland og siden til Tjekkiet, Polen og Kina. - Der vil altid være produktioner, der flyttes til andre lande. Det hverken kan eller skal vi forhindre, men vi kan være med til at diskutere, på hvilke betingelser de skal flytte. Vi skal jo ikke konkurrere på elendighed, fremhæver han. Bastioner Jørgen Bjergskov Nielsen er også klar over, at skal den danske fagbevægelse forsvare sine bastioner, skal det foregå alle mulige andre steder end i Danmark. - Det er ikke os, der skal opbygge fagforeninger i Østeuropa og andre lande. Men vi kan godt bruge vores viden og erfaringer til at støtte dem i at gøre det, siger han og tilføjer, at ledelsen i hans egen virksomhed også er interesseret i, at arbejdskraften i de lande, NKT flytter produktionen til, har rimelige forhold. - Man kan selvfølgelig ikke undgå, at lokale ledere og mellemledere indgår tåbelige aftaler eller begår fejl, siger han og fortæller, hvordan en direktør i den polske afdeling for nogle år siden havde indgået en lønaftale med medarbejderne. Men da nytåret nærmede sig, og aftalen skulle træde i kraft, opdagede direktøren, at med den aftale ville han ikke kunne holde sine budgetter. Det ville stille ham i et dårligt lys hos ledelsen, og så fik medarbejderne ingen lønstigning. De danske tillidsfolk hørte om sagen ved et tilfælde i en pause på et ESU-møde, og de polske fagforeningsrepræsentanter spurgte dem til råds. Kun 40 procent af de ansatte på virksomheden er organiserede, og et begreb som Arbejdsretten er fuldstændig ukendt i Polen. De ansatte havde rent faktisk ingen handlemuligheder. De danske tillidsrepræsentanter blev vrede og forargede, men problemet lå uden for de emner, der kan behandles i ESU, så den eneste mulighed var at klage til koncernchefen, Dion Metzemaekers. - Det ville polakkerne aldrig selv have gjort, og løsningen blev, at der blev lavet en procedure, der giver appelmuligheder internt i NKT. De ansatte beholdt deres lønstigning, og bestemmelsen blev sendt rundt til samtlige chefer, så det ikke gentager sig. Alene truslen om, at koncernchefen vil høre om det, forhindrer, at det sker igen, siger han og indrømmer, at polakkerne aldrig ville have tænkt på at søge hjælp hos de danske kolleger. - Men nu er vejen banet, og vi gør jo også os

e sociale ansvar flytning Jørgen Bjergskov Nielsen selv en tjeneste ved at hjælpe de udenlandske kolleger med at skaffe sig bedre forhold, siger han. Uden for Europa Jørgen Bjergskov Nielsen håber også, han får mulighed for at drøfte retningslinjerne med kinesiske kolleger, for her i foråret skal han sammen med andre tillidsrepræsentanter fra danske virksomheder besøge produktionssteder i Kina. - Det drejer sig om at se på forholdene og skabe kontakter til kinesiske fagforeningsrepræsentanter, siger han. Han håber, det vil resultere i samarbejde med kineserne i fremtiden. - E-mail betyder, at det er blevet en realistisk mulighed, for det er nemt og hurtigt, og der er mulighed for at sende beskeder direkte til et oversættelsesbureau, så vi kan overvinde nogle af sprogproblemerne, forklarer han. Når nu dette regelsæt eksisterer, er det da fjollet ikke at omsætte det til noget brugbart, siger han og tilføjer, at selv om medarbejderne ikke altid kan få ret, ligger der i retningslinjerne, at ledelsen ikke kan afvise at diskutere med de ansatte. - Og det er første skridt på vejen, for det er da helt sikkert, at problemerne ikke løser sig af sig selv, siger han. Det danske kontaktpunkt har adressen kontaktpunkt@bm.dk og tlf. 33929955 De 30 lande, der er medlem af OECD, samt Argentina, Brasilien, Chile, Slovenien, de baltiske lande og Israel har tilsluttet sig retningslinjerne. OECD s retningslinjer opfordrer virksomhederne til at overholde lovene i de lande, de opererer i, og til at udvise god praksis på alle områder. De bør bl.a. medvirke til en bæredygtig udvikling, respektere menneskerettighederne, medvirke til udvikling af lokalsamfundene, uddanne befolkningen og bør ikke prøve at finde smutveje i miljø-, sundheds- og sikkerhedsbestemmelser. De bør også respektere retten til at lave fagforeninger og indgå kollektive overenskomster, bidrage til at afskaffe børnearbejde og tvangsarbejde. Virksomhederne bør heller ikke true med at flytte arbejde til et andet land, hvis de ansatte ønsker at organisere sig. OECD s retningslinjer findes på www.bm.dk/kontaktpunkt. De er udsendt på 28 sprog, og endnu flere, bl.a. kinesisk og thai, er på vej. CO-Magasinet side 8-9

LEGO-job til udlan Af Erik Sandager Foto Palle Peter Skov Men LEGO i Billund søger lige nu nye medarbejdere til nyt plaststøberi i Billund Uvisheden nager. På sjette år. Afklaring ventes omkring 2010. Medarbejderne på LEGO i Billund ved ikke, om de er købt eller solgt. Siden 1999 har de oplevet den ene fyringsrunde efter den anden. De har set kolleger i bundter forsvinde - de første med et mindre gyldent håndtryk, de sidste med en fyreseddel i hånden. I løbet af tre år er 1.500 medarbejdere forsvundet. Danmarks største legetøjskoncern har været i overlevelseskrise i snart seks år. LEGOklodserne har fået konkurrence fra ny elektronik. Mobiltelefoner og mp3-afspillere. Direktører er blevet antaget og afskediget. Virksomhedsdoktorer, der er blevet udråbt som mirakelmagere, er rejst fra Struer til Billund. Ejeren, Kjeld Kirk Kristiansen, har i en periode selv overtaget ledelsen. Sidste år blev der så fra egne rækker i LEGO-organisationen indsat en ny ung administrerende direktør, Jørgen Vig Knudstorp, som tillidsfolkene stadig omtaler med respekt og en vis stolthed. Formanden for LEGO Holding A/S, Mads Øvlisen, har givet LEGO to år til at vende milliard-underskud til overskud. Lykkes det ikke i 2005 og 2006, går han fra formandsposten. Hvor længe tredje generation i LEGO, ejeren Kjeld Kirk Kristiansen, vil - og kan - dække underskuddet, vides ikke. Overskud på klodser LEGO-koncernen har været gennem voldsomme besparelser og effektiviseringer, idet omkostningerne er reduceret med halvanden milliard kroner fra 2003 til 2004. Koncernens omkostninger er på et år nedbragt med 20 procent eller med 1/5. Produktionen af LEGO-klodser i Billund og i Kladno i Tjekkiet er forbedret fra et minus på en milliard i 2003 til et plus på 103 mio. kr. i 2004. - Vi har overskud på at lave LEGO-klodser, konstaterer Metal-tillidsrepræsentant Poul Erik Pedersen, LEGO. Når LEGO alligevel har erobret avisoverskrifter med et underskud på ca. to milliarder kroner i 2004, skyldes det primært tab på andre aktiviteter. Tillidsrepræsentanter i virksomhedsudvalget blev orienteret mandag den 4. april og medarbejderne fik onsdag den 6. april orientering om, at ledelsen overvejer at flytte enten hele produktionen eller dele af produktionen til udlandet. Sandsynligvis enten til Kladno i Tjekkiet eller andre østeuropæiske lande. Tillidsfolkene vurderer, at en placering af produktionen i Østeuropa er mere sandsynlig end Kina. Men intet er besluttet. Ledelsen lægger op til en åben dialog med medarbejderne. Men udflytningen vil ikke ske i år. Men tidligst fra 2006 og frem til 2010. Det første dialogmøde mellem tillidsrepræsentanter og ledelse blev holdt fredag den 8. april. Karen Karstensen Ansætter Nyheden om udflytning af produktionen kommer på et tidspunkt, da mange LEGOmedarbejdere efter lang tids usikkerhed var ved at få ny tiltro til fremtiden. Efter de mange afskedigelser er LEGO begyndt at nyansætte medarbejdere i produktionen til et nyt plaststøberi. I Vejle Amts Folkeblad søgte LEGO lagermedarbejdere, formrensere, operatører, støbeteknikere, radiomekanikere og elektronikteknikere. Det blev fremført, at LEGO-koncernen har brug for større kapacitet og mere fleksibilitet i produktionen. Derfor åbner vi nyt plaststøberi. Støberiet kommer til at ligge tæt på det eksisterende i Billund. Medarbejderne i produktionen har haft drøntravlt i første del af 2005, og mange er blevet bedt om at tage en ekstra tørn i påsken og i pinsen. Det er gået rigtig godt og LEGO har holdt budgettet i første kvartal 2005. Stor skuffelse Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen, LEGO, oplyser, at medarbejderne reagerer forskelligt på LEGO s planer om udflytning. Nogle vil kæmpe til det sidste for at overbevise ledelsen om, at de bør satse på effektiv og fleksibel dansk produktion. Andre, der har givet den en ekstra skalle, er mere nedtrykte og har svært ved at bevare gejsten. - Men alle er skuffede, tilføjer hun. HK-tillidsrepræsentant Karen Karstensen, LEGO, oplyser, at flere af hendes kolleger siden jul har søgt og fået andet arbejde. Det er sandsynligvis fordi de føler sig utrygge i ansættelsen og ikke ved, om de er købt eller solgt. - Er det takken? Metal-tillidsrepræsentant Poul Erik Pedersen, LEGO, siger om kollegernes reaktion, at det går ud over motivationen. Mange af de 180 håndværkere - heraf ca. 150 Metal-folk - har knoklet en vis legemsdel ud af bukserne for at optimere maskiner og udstyr og få det til at fungere optimalt.

det Berit Flindt Pedersen - Mange siger ja til at arbejde i påske og pinse. Nu spørger de: - Er det takken? Tillidsrepræsentant for medlemmer af Teknisk Landsforbund Torben Jakob Jørgensen, LEGO, melder om en meget blandet reaktion på LEGO s planer om udflytning af en større del af produktionen. - Men ledelsen siger, der er ingen hellige køer. Måske flytter de størstedelen af produktionen ud. Hvis de også vil flytte udviklingsafdelingen, bliver vi også berørt, siger han. Vil kæmpe Tillidsfolkene vil kæmpe for hver eneste arbejdsplads i Billund. Men ingen tror på, at udflytningen af produktion og arbejdspladser vil blive stillet i bero på grund af den igangværende dialog med ledelsen. Nogle lokale fagforeningsfolk i Billund tror stadig, der er ca. 1.500 i produktionen ved LEGO. Det passer ikke. Ifølge de seneste tal fra fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen er der kun 1.080 timelønnede tilbage. Resten er funktionærer. LEGO har i dag ansat 1,6 funktionær per timelønnet i Billund. Antallet af ansatte i produktionen er faldet drastisk i de senere år - fra ca. 3.000 til i dag 1.080. Hvad det ender med, ved ingen. Og de færreste ønsker at gætte på fremtiden for de produktionsansatte. Inderst inde tror ingen af tillidsfolkene på en fremtid uden udflytning af dele af produktionen. - Hvis vi i år 2010 er 500 timelønnede medarbejdere tilbage i produktionen i Billund, tror jeg, vi vil være godt hjulpet, siger Metaltillidsrepræsentant Poul Erik Pedersen. Fællestillidsrepræsentant Berit Flindt Pedersen ønsker ikke at gætte på, hvor mange produktionsansatte der vil være ved LEGO i Billund efter hel eller delvis outsourcing af produktionen. - Men forhåbentlig kommer der en afklaring inden 2010, siger hun. CO-Magasinet side 10-11

Af Erik Sandager Foto Claus Haagesen/Chili Fik indført ligelø fælles lønforhan Siden Kirsten Ovesen for 11 år siden blev tillidsrepræsentant, har der været fælles lønforhandlinger - Nå, I laver jo krudt og kugler. - Nej, det gør vi rigtignok ikke. Hvis nogen antyder, at virksomheden Terma A/S, Lystrup ved Århus, er en del af våbenindustrien, bliver de øjeblikkeligt - kort, klart og kontant - sat på plads af tillidsrepræsentant Kirsten Ovesen. - Hvis nogene opfatter os som en del af våbenindustrien, er det en forkert opfattelse. Terma er en virksomhed, der fremstiller komponenter til forsvaret - primært elektronik til jagerfly og radarer - og elektronik til civile virksomheder. Det er for eksempel os, der har lavet elektronikken i H.C. Ørsted-satellitten. Kirsten Ovesen er tydeligvis stolt af sin arbejdsplads gennem 22 år. Før den tid arbejdede hun i Brugsen, men det var trælse arbejdstider i forhold til familie og tre børn. Hun har aldrig fortrudt springet fra Brugsen til Terma. Det er ikke tilfældigt, at hun blev fagligt aktiv. Hun har altid været interesseret i og haft engagement i fagligt arbejde. Det startede med et tillidshverv som sikkerhedsrepræsentant og med arbejde i klubbestyrelsen for 14 år siden. Senere, da den daværende KAD-tillidsrepræsentant skiftede arbejdsplads og flyttede, stillede Kirsten Ovesen op. Hun blev for 11 år siden valgt som ny tillidsrepræsentant og har været på posten siden. Dengang kørte mænd og kvinder hver deres faglige løb, med afsæt i hver sit forbund, henholdsvis SiD og KAD. Men da Kirsten Ovesen blev valgt, kom der nye boller i den faglige suppe. Ligeløn og samarbejde Hun var i begyndelsen af sin periode som tillidsvalgt med til at sikre, at kvinderne i KAD opnåede ligeløn med mændene i SiD. Lønforskellen blev fjernet, og hun tog initiativ til et samarbejde med mændene. - Før jeg blev tillidsrepræsentant, forhandlede vi hver for sig. Da jeg blev valgt, begyndte vi at forhandle sammen. Efter min mening har det været til gavn for både os og mændene. De fælles lønforhandlinger har medvirket til at binde os sammen. Ingen har kunnet spille os ud imod hinanden. Vi har forhandlet sammen i de 11 år jeg har været tillidsrepræsentant. Tidligere var der to tillidsrepræsentanter. En fra SiD og en fra KAD. Men efter fusionen af de to fagforbund er der kun én tillidsrepræsentant fra 3F. Og den post varetager Kirsten Ovesen, mens den tidligere SiDtillidsrepræsentant koncentrerer sig om sit tillidshverv som medarbejdernes repræsentant i A/S-bestyrelsen. Kirsten Ovesen fremtræder som en kontant, klar og kortfattet tillidsrepræsentant, der godt ved hvad hun vil. Kirsten er ikke konfliktsky - Min stærke side som tillidsrepræsentant er, at jeg ikke er konfliktsky. Jeg er ikke bange for at sige min mening lige ud, uanset om det er til ledelsen eller til mine kolleger. Jeg har ikke noget ønske om at være populær i forhold til alle. Og det er for resten umuligt. Tillidshverv kan somme tider være øretævernes holdeplads. Kirsten Ovesen oplyser, at hun kan blive upopulær hos enkelte kolleger, hvis hun påpeger, at de holder for lange pauser. - Det er ikke altid så sjovt. Men har vi en aftale med virksomheden, skal den holdes. Og fra begge sider. Den gode arbejdsplads, vi har, skal vi ikke ødelægge for os selv. Derfor kan jeg komme i situationer, hvor jeg bliver nødt til at påpege over for en kollega, at hun holder for lange pauser. Og det er

Navn: Kirsten Ovesen Alder: 50 år Fødested: Århus Bopæl: Lystrup n og dlinger Arbejdsplads: Terma A/S Uddannelse: Butiksuddannet Fagforbund: Fagligt Fælles Forbund/3F Tillidshverv: Tillidsrepræsentant og med i afdelingsbestyrelsen for 3F s Århus-afdeling Familie: Gift med landinspektør Hans Jørgen Ovesen. Parret har tre børn: Jens, 31 år, Jakob, 29 år, og Marie, 25 år, og et barnebarn Fritidsinteresser: Golf E-mail: KKO@terma.com ikke altid lige populært. Nogle synes, jeg er træls i den situation. Og tænker: Hun kan da være ligeglad. Men jeg er ikke ligeglad. Planlægger uddannelse Kirsten Ovesen prioriterer samarbejdet med virksomheden og uddannelsen af kollegerne meget højt. Hver medarbejder bliver hvert år indkaldt til en personlig udviklingssamtale med nærmeste leder, hvor nødvendig efteruddannelse i det kommende år planlægges. Alle medarbejdere deltager gennemsnitlig i mindst en uges efteruddannelse om året, skønner hun. - Jeg prioriterer uddannelsen meget højt, for det er meget vigtigt, at vore kolleger bliver uddannet, så de kan følge med i den teknologiske udvikling. Kirsten Ovesen fører ikke statistik over, hvor lang tid hun bruger på tillidshverv og fagligt arbejde. - Det sidder meget på rygraden. Jeg tænker ikke over det til daglig. Måske fordi jeg har været med i det faglige i mange år. Hvis det pludselig stoppede, ville det være underligt at være uden for indflydelse. På den anden side ville jeg få en masse fritimer - og måske kunne jeg forbedre mit handicap i golf. Ren straffeattest - Det er meget forskelligt, hvor lang tid jeg bruger på tillidshvervet, men det meste foregår jo i arbejdstiden. Når der er lokale lønforhandlinger, som vi lige har haft, går der som regel mere tid end normalt. Jeg sidder også i den lokale afdelingsbestyrelse og industrigruppe for 3F, men der bruger jeg enten min fritid eller også bliver jeg frikøbt til arbejdet. Timelønnede medarbejdere i produktionen ved Terma A/S skal have en ren straffeattest og have grundkurset inden for elektronik. Inden nye medarbejdere starter i virksomheden, skal de gennemgå et ugekursus, hvor de blandt andet bliver orienteret om arbejdsgang og papirgang, dokumentation, og hvor de skal bestå en loddeprøve, før de får lov at indgå i normal produktion. Samvittigheden Kirsten Ovesen kan ikke forestille sig, at nogen af hendes kolleger har dårlig samvittighed eller skrupler over at arbejde i en virksomhed, der fremstiller komponenter til jagerfly og til forsvarets radarer. - Det er ikke noget, vi sådan snakker om til daglig. Men når folk bliver ansat, får de at vide, hvad vi fremstiller. Og hvis de har det dårligt med det og ikke vil kunne fortælle folk ude i byen, hvor de arbejder, så får de rent ud at vide, at de søger arbejde i den forkerte virksomhed. Det synes jeg for så vidt er fair nok. Det kan ikke være meningen, man skal gå og finde på undskyldninger for det man laver på sin arbejdsplads. - Næsten alle printkort i dag har komponenter, der bliver monteret på overfladen, og det gælder uanset om det er printkort til radar eller til jagerfly. Alle de printkort, hvor der skal laves overflademonterede komponenter, fremstiller jeg. - Fremtidsplaner? - Jeg regner med, jeg skal blive på Terma til jeg skal på efterløn. Om jeg skal fortsætte som tillidsrepræsentant til jeg skal på efterløn - det ved jeg ikke. CO-Magasinet side 12-13

Ingen kompensation for feriefridage Kan optjene ret til frihed ved weekendarbejde Et medlem af 3F, der blev ansat den 18. september 2002 i firmaet Sign Partner A/S i Esbjerg og fratrådte 17. juni 2003 - samme dag som han opnåede 9 måneders anciennitet, som giver ret til 5 feriefridage - har ikke ret til kompensation for feriefridage, som han ikke kunne holde på grund af sin fratræden. Det fastslår højesteretsdommer Per Sørensen som opmand i en faglig voldgift rejst af CO-industri mod Dansk Industri. Hvis medarbejderen ikke var fratrådt, kunne hans første feriefridag have været holdt den 18. juni 2003. Medarbejderen krævede derfor kompensation for de fem optjente feriefridage, hvilket virksomheden afslog. I sin afgørelse henviser opmanden til en tidligere kendelse om børnefridage, hvor der blev taget principiel stilling til, hvorledes der retsligt skal forholdes i den situation, at det overhovedet ikke har været teknisk muligt for en medarbejder at afholde optjente feriefridage/børnefridage. Derfor får DI og virksomheden medhold. Dommeren fastslår, at krav om kompensation for feriefridage forudsætter, at den ansatte havde krav på at afholde feriefridagene, således at kompensationen reduceres eller bortfalder, i det omfang en eller flere feriefridage ikke kan placeres inden for ansættelsesperioden. TDC-ansatte, der arbejder mellem kl. 16.00 og 06.00 på lørdage og søndage, kan fortsat optjene ret til frihed. Det er fastslået ved en faglig voldgift rejst af CO-industri for Dansk Metal mod Dansk Industri for TDC. CO-industri krævede, at DI og TDC skal anerkende, at retten til frihed ved arbejde udført i tidsrummet kl. 16.00 til kl. 06.00 uændret er gældende for arbejde, der udføres på lørdage og søndage. I en tilkendegivelse fastslår opmanden, højesteretsdommer Per Sørensen, at en kendelse ville følge CO-industris påstand. På den baggrund enedes parterne om at forlige sagen i overensstemmelse med COindustris påstand. Må fyre trods arbejdsfordeling Det var i orden, at virksomheden LM Glasfiber A/S ikke afbrød en igangværende arbejdsfordeling, også selv om virksomheden kunne se, at det alligevel ville blive nødvendigt at afskedige efter arbejdsfordelingens ophør. Det fastslår højesteretsdommer Børge Dahl i en tilkendegivelse i en faglig voldgift rejst af CO-industri for medlemmer af Dansk Metal, SiD og KAD mod Dansk Industri. CO-industri mente, at virksomheden skulle have afbrudt en etableret arbejdsfordeling, da den kunne konstatere, at det p.g.a. ordresituationen ville blive nødvendigt at afskedige medarbejdere efter udløbet af arbejdsfordelingsperioden, hvorfor virksomheden skulle efterbetale medarbejderne løn fra det tidspunkt, hvor virksomheden skulle have afbrudt arbejdsfordelingen. I sin tilkendegivelse i sagen fastslår Børge Dahl, at det er en betingelse for etablering af arbejdsfordeling, at der skal foreligge en arbejdsmangelsituation, som med rimelighed kan anses for midlertidig. Der er ikke i overenskomsten en udtrykkelig regel, hvorefter det er en betingelse for at opretholde en løbende arbejdsfordeling i hele den fastsatte periode, at der løbende er rimelighed i at anse arbejdsmangelsituationen for midlertidig. Imod det taler, at overenskomsten indeholder begrænsninger i afskedigelsesretten, at arbejdsfordeling kun kan fastsættes for en kortere periode, og at styrken af den nødvendige forudsætning om midlertidig arbejdsmangel svækkes, som tiden går. Der er endvidere ikke i overenskomstens formål noget sikkert grundlag for at drage slutninger om eksistensen af en sådan pligt. Derfor må Dansk Industris frifindelsespåstand tages til følge, hedder det i opmandens afgørelse. Parterne tog herefter tilkendegivelsen til efterretning med samme virkning som en kendelse i sagen. Ny daglig leder af CO-industri CO-industris forretningsudvalg har indstillet forhandlingssekretær Arne Sørensen, Fagligt Fælles Forbund/3F, til ny daglig leder af CO-industri fra 1. september i år. Det formelle valg sker på et Centralledelsesmøde i juni. Arne Sørensen afløser organisationssekretær Verner Elgaard. Arne Sørensen, der er 47 år, har været forretningsfører i SiD Arne Sørensen siden 1995. Før den tid var han i en årrække formand for SiD Fredericia afdeling og medlem af SiD s hovedbestyrelse. Han har desuden været formand for TV- Trekanten. Verner Elgaard, der bliver 62 år i oktober, har siden 1992 været daglig leder af COindustri. Han overgår til at fungere som konsulent på opgaver i CO-industri. CO-industris forretningsudvalg har desuden udpeget afdelingsformand Dennis Jensen, Dansk Metal, Bornholm, til ny faglig sekretær i CO-industri pr. 1. juni i år. Han afløser Aase Dybart, der går på efterløn. Dennis Jensen er 45 år og udlært karrosseripladesmed. Han var i Dennis Jensen begyndelsen af 2000 underviser på Metalskolen i Jørlunde, inden han i maj samme år blev afdelingsformand for Metal Bornholm. Han er netop blevet ansat som sekretær i Dansk Metal i København fra 1. maj i år, men flytter måneden efter til CO-industri. Se mere i næste nummer af CO-Magasinet

Af Erik Sandager Foto Birgitte Rødkær Tåbelig Smiley Ingen virksomhed, der bliver screenet af Arbejdstilsynet, kan opnå en grøn Smiley - Tåbelig og meningsløs. Sådan vurderer mange sikkerhedsrepræsentanter, arbejdsledere og virksomhedsledere i industrien uddelingen af Smiley for arbejdsmiljøet. Årsagen er den bizarre, at Arbejdstilsynets tilsynsførende i forbindelse med screeningsbesøg har fået det sure job, at de kun må uddele de sure Smileys - ikke grønne Smileys - for det kan ikke lade sig gøre at få et Smiley-smil. Højeste anerkendelse er det grå neutrale screeningssymbol. Uanset om en virksomhed opnår den højeste score efter omfattende gennemgang af arbejdsmiljøet og bliver placeret som niveau 1-virksomhed, det højest opnåelige, må de tilsynsførende ikke uddele en grøn Smiley, med smil, til virksomheden. Tilsynsførende fra Arbejdstilsynet har fået det utaknemlige job kun at uddele sure citrongule Smileys og meget sure røde Smileys, mens de bedste virksomheder efter screening eller tilpasset tilsyn højst kan opnå det grå neutrale screeningssymbol. På en række fællesmøder, som CO-industri og Dansk Industri har holdt med omkring 1.600 sikkerhedsrepræsentanter og sikkerhedsledere, har der været fremsat skarp kritik af Smiley-ordningen. Der er ingen belønning, kun sure Smileys eller i bedste fald det grå screeningssymbol. Uden smilerynker. Og derfor er der ingen motivation i ordningen. Meningsløs Afdelingsleder Jesper Madsen fra Dansk Industri, der beskæftiger sig med arbejdsmiljøet i jern- og metalindustrien, siger til CO-Magasinet, at mange virksomhedsledere ikke kan se meningen med Smiley-ordningen, fordi det er umuligt at opnå en grøn Smiley, uanset hvor højt virksomheden scorer ved et screeningsbesøg eller ved et såkaldt tilpasset tilsyn, der er en gennemgribende gennemgang af virksomhedens arbejdsmiljø fra A til Z: - Virksomhederne kan ikke forstå, hvorfor de ikke kan få en grøn Smiley, hvis de for eksempel efter et omfattende tilsynsbesøg bliver placeret som niveau 1-virksomhed, eller hvis de består et screeningsbesøg, siger Jesper Madsen, Dansk Industri. Politikernes intention med Smiley-ordningen, der trådte i kraft 1. januar i år, var dels at skabe større åbenhed om virksomhedernes arbejdsmiljø, dels at motivere virksomhederne til at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Det skulle blandt andet kunne betale sig at investere i et godt arbejdsmiljø, fordi det var noget, de gode virksomheder kunne skilte med. Uden for kategori Men sådan som Smiley-ordningen er udmøntet, er det kun virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, der kan opnå en grøn Smiley - og et lille smil. Virksomheder, der ønsker en grøn Smiley, skal indsende en kopi af arbejdsmiljøcertifikatet til Arbejdstilsynet og ansøge om at komme til at optræde på Arbejdstilsynets hjemmeside. Men certificerede virksomheder, med gyldigt arbejdsmiljøcertifikat, er i forvejen ude af kategori og er ikke omfattet hverken af Arbejdstilsynets screeningsbesøg eller af BST-pligten. På Arbejdstilsynets hjemmeside (www.at.dk) opgøres dagens Smiley-status. Det kan lade sig gøre ved at klikke på den grønne Smileyikon at fremkalde en liste på 295 navngivne virksomheder, der er certificeret og har søgt om at komme på listen. Det kan derimod ikke tilsvarende lade sig gøre at fremliste de p.t. 426 virksomheder, der har fået en sur gul Smiley. For slet ikke at tale om de p.t. 24 virksomheder, der har fået en rigtig sur rød Smiley. Det kræver kendskab til virksomhedens navn at søge på de sure Smileys. Værdiløs ordning - Sådan som Smiley-ordningen er blevet udmøntet i praksis, er der kun åbenhed omkring virksomheder, der kan prale af et sundt og sikkert arbejdsmiljø, fordi de er arbejdsmiljøcertificeret, siger områdeleder Michael Jørgensen, CO-industri. Det er fint nok at fremhæve de gode virksomheder. Men det er ærgerligt, at der ikke er samme åbenhed om virksomheder med en gul eller en rød Smiley. Derfor virker ordningen temmelig værdiløs. CO-Magasinet side 14-15

Af Erik Sandager Foto Birgitte Rødkær Halvdelen dumper - Arbejdstilsynets nye tilsynsmetode med screeningsbesøg startede 1. januar, og indtil 31. marts har de tilsynsførende besøgt omkring 5.000 virksomheder Over halvdelen af de virksomheder, der indtil nu er blevet screenet som led i Arbejdstilsynets nye tilsynsmetode, er dumpet. Ofte på grund af fejl i arbejdspladsvurderingen, der har været lovpligtig i mange år. Tilsynsførende i Arbejdstilsynet har i løbet af de tre første måneder med den nye metode screenet i alt 4.914 virksomheder. Knap halvdelen af de screenede virksomheder - 2.216 virksomheder - hører hjemme i CO-industri. Tilsynschef Mads F. Vorm fra Arbejdstilsynets Tilsynscenter 4, der omfatter Nordjyllands, Århus, Viborg og Ringkøbing amter, oplyser til CO-Magasinet, at de tilsynsførende i de fire amter har gennemført screeningsbesøg ved ca. 600 virksomheder i jern- og metalindustrien. Omkring 64 procent af virksomhederne dumpede ved screeningen. Primært på grund af fejl i arbejdspladsvurderingen. Efterfølgende er mellem 60 og 70 procent af disse virksomheder blevet placeret som niveau 3-virksomheder, den ringeste kategori, efter en grundig arbejdsmiljø-gennemgang foretaget af de tilsynsførende som led i et tilpasset tilsyn. - Det er ingen forbedring i forhold til tidligere, konstaterer tilsynschefen om resultatet. Første runde Screeningen er første runde af kortlægningen af arbejdsmiljøet på alle landets ca. 180.000 virksomheder. De værst belastede brancher - hospitaler, plejehjem, døgninstitutioner og virksomheder i jern- og metalbranchen - er blandt de 25.000 virksomheder der skal screenes allerede i år. Screeningen af landets virksomheder ventes at tage syv år. Ideen med screeningen er med et kort besøg af tilsynsførende fra Arbejdstilsynet at danne sig et overblik over den enkelte virksomheds arbejdsmiljø og bedømme, om virksomheden har styr på arbejdsmiljøet eller om virksomheden trænger til mere tilsyn og kontrol. De tilsynsførende, der ved screeningen kommer på uanmeldt besøg i virksomheden, vil som det første anmode om at få udleveret den lovpligtige arbejdspladsvurdering med kortlægning og prioriteret løsning med tidsangivelse af virksomhedens arbejdsmiljø-problemer. Og kontrollere, om virksomheden har en lovpligtig sikkerhedsorganisation med valgte sikkerhedsrepræsentanter. Får ny chance Hvis der findes fejl og mangler, eller hvis arbejdspladsvurdering og sikkerhedsorganisation med sikkerhedsrepræsentanter er

værre værre end ventet ikke-eksisterende, afbrydes screeningsbesøget. Virksomheden er dumpet - måske efter et minutlangt besøg. Men virksomheden får en ny chance, fordi den samtidig bliver udtaget til såkaldt tilpasset tilsyn, hvor Arbejdstilsynet kommer på et nyt - men aftalt - besøg for mere grundigt at gennemgå virksomhedens arbejdsmiljø ud i alle kroge. Både CO-industri og Dansk Industri og andre organisationer har forberedt deres medlemmer grundigt på den nye tilsynsmetode. CO og DI har for eksempel holdt fællesmøder med omkring 1.600 ildsjæle fra arbejdsmiljøet. Her er medlemmerne blevet forberedt på den kommende screening. Dansk Industri har desuden holdt en stribe kurser, hvor deres medlemmer er blevet klædt på til den kommende screening. Halvdelen dumper Vicedirektør Lis Gamborg, Arbejdstilsynet, oplyser til CO-Magasinet, at omkring halvdelen af de virksomheder, der indtil nu er blevet screenet, ikke har bestået og derfor er blevet udtaget til et grundigere såkaldt tilpasset tilsyn, hvor virksomhedens arbejdsmiljø bliver gennemgået fra A til Z. Hun bekræfter, at lidt flere end forventet ikke kan nøjes med screening, men modtager tilpasset tilsyn. Efter et såkaldt tilpasset tilsyn inddeler Arbejdstilsynet virksomhederne i tre kategorier: Niveau 1-virksomheder, der selv kan styre arbejdsmiljøet. Niveau 2-virksomheder, der behøver hjælp til at styre arbejdsmiljøet. Niveau 3-virksomheder, der ikke har styr på arbejdsmiljøet og som har behov Tilsynsførende Per Holten Møller fra Arbejdstilsynet har ca. seks screeninger om ugen. Her sammen med Willy Toxvig, Toxvig Rustfri i Holstebro. for mere tilsyn, kontrol og eventuel rådgivning. - Halvdelen af de virksomheder, der ikke bestod screeningen og derfor blev udtaget til tilpasset tilsyn, er efterfølgende blevet bedømt til at ligge i den ringeste kategori, som niveau 3-virksomheder. Det er færre end vi havde forventet, tilføjer Lis Gamborg. Målinger foretaget af Arbejdstilsynet i januar i jern- og metalindustrien viste, at kun 1/3 af virksomhederne efter tilpasset tilsyn blev placeret i den ringeste kategori, som niveau 3-virksomheder. Det var en forbedring i forhold til for to år siden, da over halvdelen endte i den ringeste kategori. Ingen klager Afdelingsleder Jesper Madsen, Dansk Industri, der sammen med CO-industri har stået bag en række fælles møder om screeningen, og som har stået i spidsen for særligt tilrettelagte screeningskurser, der skulle forberede virksomhederne på den nye tilsynsmetode, ønsker ikke at forholde sig til, om han finder det overraskende, at halvdelen af virksomhederne dumper ved første screening. - Det er typisk arbejdspladsvurderinger, som enten ikke er udarbejdet eller ikke er opdateret, som er årsag til, at virksomhederne falder igennem. Men virksomhederne føler sig rimelig godt behandlet ved screeningsbesøg, mener jeg. Så vidt jeg ved har vi ikke modtaget klager fra virksomheder, der føler sig urimeligt behandlet, siger Jesper Madsen. Seks ud af ti dumper Tilsynsførende Per Holten Møller fra Arbejdstilsynet har udført screeningsbesøg ved omkring 35 virksomheder i jern- og metalindustrien i Ringkøbing Amt. Lige fra almindelige smedevirksomheder til produktionsvirksomheder. Holten Møller screener i gennemsnit seks virksomheder om ugen og har et godt førstehåndskendskab til jernog metalindustrien. - Min erfaring er, at omkring 60 procent bliver udtaget til et tilpasset tilsyn, siger han. Ved screeningen dumper de typisk på grund af fejl og mangler i arbejdspladsvurderingen. Den hyppigste fejl er, at der ikke eksisterer en prioriteret handleplan. - Mange, der er udtaget til tilpasset tilsyn på grund af problemer med arbejdspladsvurderingen, når dog at få det rettet, inden vi kommer igen. Men over halvdelen bliver efter tilpasset tilsyn bedømt til at være niveau 3-virksomheder, siger han. Per Holten Møller oplyser, at virksomhederne virker mere og mere forberedt på, at Arbejdstilsynet kommer på uanmeldt screeningsbesøg. Flere brancheorganisationer har forberedt deres medlemmer på den nye tilsynsmetode. Slipper for BST Når den tilsynsførende ringer på døren til virksomheden for at gennemføre et screeningsbesøg, udfases virksomheden automatisk fra det tidligere obligatoriske medlemskab af BST. Men ikke alle slipper for rådgivning. Arbejdstilsynet kan ved et efterfølgende tilsyn pålægge virksomheden rådgivningspligt. Enten til løsning af et almindeligt påbud eller et problempåbud. Arbejdstilsynet kan også pålægge virksomheden rådgivningspligt i en længere periode - et eller to år. Indtil nu har Per Holten Møller skrevet til fire virksomheder, hvor de scorer så mange problempåbud og samtidig også har problemer med arbejdspladsvurderingen og sikkerhedsorganisationen, at de er blevet pålagt periodepåbud. Det vil sige at virksomheden er pålagt rådgivningspligt i en længere periode. Et lyspunkt er der dog: - Endnu har jeg ikke givet problempåbud på maskinsikkerhedsområdet. Så skulle virksomheden have foretaget ændringer eller have omgået sikkerhedsforanstaltninger på maskiner. Og det er ikke tit vi ser det. Som regel er det ældre maskiner, der ikke er opdateret sikkerhedsmæssigt. Og det giver et almindeligt påbud, men ikke et problempåbud, siger han. Værre end ventet - Ser det efter de første screeninger værre eller bedre ud end forventet? - Jeg synes, det ser værre ud. Jeg havde forventet, at virksomhederne var bedre kørende med arbejdspladsvurderinger, siger Per Holten Møller. Det har overrasket mig en hel del, at vi udtager så mange til de tilpassede tilsyn på grund af arbejdspladsvurdering. CO-Magasinet side 16-17

Internationa International fagbe Protestmarch mod fattigdom Som optakt til møderne i Verdensbanken og Den Internationale Valutafond (IMF) i denne uge arrangerede en række internationale organisationer verden over protestmarcher og aktioner foran Frankrigs, Tysklands, Japans og andre G7 landes ambassader (Canada, Italien, Storbritannien og USA) med krav om gældseftergivelse for verdens fattigste lande. Det skete som led i den verdensomspændende aktion imod fattigdom, som flere hundrede internationale organisationer samt den internationale fagbevægelse står bag. Ved aktionerne opfordrede de verdens ledere til at leve op til deres løfter om retfærdig handel, mere og bedre hjælp, fuld gældseftergivelse til de fattigste lande og en ansvarlig anti-fattigdomspolitik. - Uden omgående gældseftergivelse vil den forfærdelige fattigdom, som hver eneste dag dræber 50.000 mennesker, fortsætte, sagde generalsekretær for Frie Faglige Internationale (ICFTU) Guy Ryder som talsmand for kampagnen Global Call to Action against Poverty. - Ledere over hele verden er kommet med utallige løfter om at stoppe for fattigdommen, men endnu har de ikke efterlevet løfterne. Mennesker dør, mens lederne kun snakker om gældslettelser foran tv-kameraerne, men ignorerer spørgsmålet, når medierne er væk, siger han. Et barn dør hvert 3. sekund af sygdomme, der let kan helbredes, og alligevel betaler verdens fattigste lande mere af på deres gæld - ca. 580 millioner kroner hver eneste dag - end de bruger til sundhedsvæsenet. Du kan se mere om kampagnen mod fattigdom på www.icftu.org eller på www.globalunions.org Åbenhed om chef-løn - i Tyskland Den tyske regering har fremlagt lovforslag om offentliggørelse af virksomhedsledernes årsløn. Det sker i et forsøg på at skabe større gennemsigtighed i erhvervslivet. Lovforslaget kommer, fordi en frivillig ordning, der blev gennemført for tre år siden, er slået fejl. I større virksomheder er det kun 70 procent, der offentliggør oplysningerne, mens det i mindre virksomheder kun er omkring 40 procent. Ifølge Jyllands-Posten er individuel oplysning om cheflønningerne allerede obligatorisk i USA, Canada, Storbritannien, Irland, Frankrig, Italien, Holland og Sverige. Million-bod til Wal-Mart Den amerikanske butikskæde Wal-Mart har accepteret at betale en rekord-bod på 11 millioner dollar svarende til ca. 64 millioner kroner for ulovligt at have udnyttet gæstearbejdere. De uregistrerede gæstearbejdere arbejdede med rengøring og som viceværter og var ansat af koncernen selv via underleverandører til lønninger langt under mindstelønnen. Ved at indgå aftalen om boden med de federale myndigheder undgik den multinationale amerikanske butikskoncern en kriminel sigtelse for overtrædelse af straffeloven. Boden kommer efter at Wal-Mart ved razziaer i oktober 2003 blev taget på fersk gerning i at beskæftige ikke-registrerede gæstearbejdere under umenneskelige forhold. Mange af dem arbejdede syv dage om ugen uden nogen form for overtidsbetaling eller erstatninger, når de kom til skade. 19 af dem kom fra Mexico, 35 fra Tjekkiet, 22 fra Mongoliet og 18 fra Brasilien, og alle blev groft udnyttet af Wal-Mart. - Rekord-boden på 11 millioner dollar til Wal-Mart bør være et klart signal til et selskab, som systematisk har bøjet og brudt loven for at øge deres profit på bekostning Klip fra fagbladene Svigter støberiofre»støberiarbejderne skovlede mangan fra sække uden værn og udluftning. Skal Knud straffes, fordi der ikke blev målt dengang? Han lider nok i forvejen. Undersøgelsen fra Arbejdsmiljøinstituttet konkluderer, at der ikke er brug for yderligere forskning i mangan. Undersøgelsen konkluderer også, at helbredsproblemerne for støberiarbejdere som Knud Pedersen skyldes fortidens synder.«faglig sekretær i 3F Kongedalen Harry Allan Thorup i Fagbladet (3F), der har Knud Pedersens sag mod den Sociale Ankestyrelse. Meldt til politiet»foruden de tre polakker, der var hyret af den private bygherre Peter Olsen, gik der seks mand i Algade 41 i Korsør i et butikslokale, hvor vi blev forment adgang. Derudover var syv mand i gang med at renovere en lejlighed i en beboelsesblok på Halsskovvej 58 i Halsskov. De sidstnævnte var hyret af byggemester Ole Quetzau, der er en god bekendt af vores afdeling. Ham har vi tidligere indgået aftaler med, uden at han har overholdt dem.«faglig medarbejder Jan Jonge i Fagbladet TIB (Forbundet Træ-Industri-Byg) efter et rutinetjek på byggepladser i Vestsjælland, hvor der blev afsløret illegale østeuropæiske arbejdere. Alle sager er meldt til politiet. Hæler-hoteller»Jeg er ikke bleg for at kalde eksempelvis hoteller for hælere, når de benytter sig af mulighederne for at få gjort rent til en timeløn på mellem 100 og 120 kroner. Vi har flere gange gjort hoteller og restauranter opmærksomme på, at man bør være skeptisk over for priser, der ligger under 150 kroner i timen. Alligevel indgår de aftaler med selskaber, de helt åbenlyst kan se er piratfirmaer.«faglig sekretær Bent Moos i Well Done (RestaurationsBranchens Forbund) om den fælles kampagne som Dansk Funktionærforbund, Privat Service gruppen i 3F og RBF står bag for at bekæmpe snyd og bedrag i rengøringsbranchen.

l fagbevægelse vægelse af de allermest sårbare ansatte, siger formanden for det amerikanske fagforbund UFCW, Joe Hansen. - Rekord-boden illustrerer griskheden og arrogancen i Wal-Mart s selskabskultur, som er helt ude af trit med de basale amerikanske værdier, siger UFCW-formanden. Wal-Mart var en af de helt store bidragydere til præsident Bush valgkamp, og det har vakt betydelig undren i USA, at koncernen med aftalen om bod har kunnet betale sig ud af en straffesag. Globalt SU hos Falck Falck-koncernen, der er verdens førende multinationale koncern inden for redningsog ambulance-virksomhed, har underskrevet en aftale om et globalt samarbejdsudvalg (Worldwide Works Counsil - WWC) med UNI, den internationale sammenslutning af fagforbund inden for administration og service. Koncernen, der i dag opererer i Danmark, Sverige, Polen og Norge samt i mindre målestok i Brasilien, Mexico og Trinidad/Tobago, har planer for omfattende ekspansioner i de kommende år. Hovedmålet med etablering af et globalt SU er, at medarbejderne i nye lande straks vil være repræsenteret i det globale SU uanset om det er i Europa eller udenfor. Det første møde i det nydannede WWC vil finde sted senere i år, formentlig i Warsawa i Polen. Falck beskæftiger i dag omkring 11.000 ansatte. Falck blev for nylig solgt fra Group 4. Falck ejes i dag hovedsagelig af investeringsselskabet Nordic Capital. Skoda-ansatte protesterer mod social dumping De ansatte på Skoda-fabrikkerne i Tjekkiet protesterer mod, hvad de betegner som social dumping fra Skoda Auto (der er en del af VW-gruppen), og anmoder den internationale fagbevægelse om støtte til protesterne. Protesterne skyldes ledelsens nej til at hæve reallønnen på trods af selskabets forbedrede økonomiske resultater. Ifølge det tjekkiske metalarbejderforbund OS Kovo er produktiviteten på Skoda-fabrikkerne på samme niveau som på bilfabrikker i det øvrige Europa. Og i 2004 fordoblede koncernen sit overskud i forhold til året før. Af disse grunde betegner OS Kovo virksomhedens nej til lønforhøjelser i 2005 som social dumping. Der har været flere demonstrationer og korte advarsels-strejker i de seneste to Internationalt måneder. nation na Skoda beskæftiger 20.000 arbejdere på tre fabrikker i Mlada Boleslav, Vrchlabi og Kvasiny. Vrede bønder blokerer Lidl og Aldi De tyske discountkæder Lidl og Aldis distributionscentre i det nordlige og østlige Tyskland blev for nylig blokeret af vrede bønder. Bønderne, der blev støttet af tyske fagforeninger, siger, at de lave priser for mælk, som butikskæderne Lidl og Aldi betaler til bønderne, risikerer at ødelægge landbrugets fremtid. Omkring 120 landmænd blokerede indkørselsvejene til Lidls centrale distributionscenter i Buchholz syd for Hamborg, mens 150 landmænd lukkede for trafikken til Aldis center i Horst i delstaten Schleswig- Holstein. Protesterne er især rettet mod den fortsatte priskrig på det tyske marked mellem de to discountgiganter samt den multinationale amerikanske koncern Wal-Mart. Ud over truslen mod de tyske landmænd frygter de, at fortsat pres på producentpriserne vil føre til forringet fødevarekvalitet, mindre fødevaresikkerhed og langvarige transporter af dyr. Også i Schweiz frygter landmændene fremtiden. Her er de to tyske kæder Aldi og Lidl i gang med at etablere sig. Specielt Lidl er berygtet for sin brutale opførsel overfor leverandører, forretningspartnere og ansatte. Det viser en hjemmeside, som det tyske fagforbund verdi.di har etableret. Den er blevet oversvømmet med rapporter om, hvordan selskabet behandler sine ansatte. Mere bevidst om sikkerhed»det må være frygteligt irriterende at få bøde, fordi en medarbejder ikke bruger det udstyr, der er stillet til rådighed. Firmaets vilje til at rette sine fejl har dog gjort medarbejderne langt mere bevidst om sikkerhed vi har fået bedre udsugning og mere system i arbejdsgangen. Da jeg blev ansat tænkte man ikke så meget i arbejdsmiljø. Sådan er det heldigvis ikke mere.«sikkerhedsrepræsentant Vagn Jørgensen, Vibo Maskiner A/S, Bording, i Metal (Dansk Metal). Virksomheden betalte for to år siden 120.000 kr. for at rette op på fem fejl, der blev opdaget ved et besøg af Arbejdstilsynet. Sundhedsordninger bliver en sovepude»jeg vil på ingen måde tage afstand fra, at man på arbejdspladserne indgår aftaler om sundhedsordninger. Men ophobningen af sundhedstiltag i form af behandlinger er udtryk for, at man går væk fra at forebygge og i stedet sætter ressourcer af til at behandle. Det bliver en sovepude. I stedet burde sikkerhedsorganisationerne på arbejdspladserne finde ud af, hvad deres medarbejdere fejler, analysere hvorfor og sørge for, at problemerne ikke opstår.«miljøkonsulent Svend-Erik Hermansen i hk privat (HK) om sundhedsordninger på arbejdspladserne med behandlinger i arbejdstiden betalt af arbejdsgiveren. Tilrettelægger selv arbejdet»inden for de givne rammer tilrettelægger vi selv det enkelte teams opgaver, og det betyder, at vi ikke er under kontrol af arbejdsledere hele tiden. Vi er på den måde meget selvstændige, men helt undgå det rutineprægede element i arbejdet kan man næppe, når nu sammensætningen af de enkelte team er ens. Lederne sidder en stor del af tiden på deres kontore, og er garanten for, at alt fungerer korrekt, men vi har selv stor frihed. Det er meget tilfredsstillende.«tillidsrepræsentant for sikkerhedsmedarbejderne i Kastrup Lufthavn Ulla Thygesen i Service (Dansk Funktionærforbund). CO-Magasinet side 18-19

Noter Hver dag dør 5.000 ved arbejdsulykker LO s og FTF s medlemsorganisationer markerer igen i år Den Internationale Arbejdsmiljødag den 28. april. Arbejdsmiljøet er i disse år under stort pres. Både i Danmark og internationalt. Hver dag dør 5.000 lønmodtagere verden over som følge af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme. Og i den vestlige verden er vold og stress på arbejdspladsen et stærkt stigende problem. Det er baggrunden for, at de faglige organisationer i Danmark står bag Den Internationale Arbejdsmiljødag. Den markeres med en lang række arrangementer rundt om i landet. Nogle steder stiller fagforeninger fakler og lys ud for at mindes de tusindvis af lønmodtagere, der har mistet livet det forløbne år, og for at sætte fokus på arbejdsmiljøindsatsen. Andre steder er der demonstrationer, møder og konferencer. For at markere dagen er lavet en særlig arbejdsmiljøplakat af plakatkunstneren Gitte Kath. 20.000 nye medlemmer i CO-industri CO-industris medlemstal er 1. april 2005 steget til 325.289. Det er en stigning på godt 20.000 siden årsskiftet. Stigningen skyldes, at Post Danmark 1. april 2005 er blevet medlem af Dansk Industri. Hovedparten af de nye CO-medlemmer kommer fra Fagligt Fælles Forbund 3F, der med 155.800 medlemmer tilsluttet CO nu er største medlemsforbund i CO-industri. Medlemstallet ser herefter således ud (med antallet af medlemmer i Centralledelsen i parentes): 3F 155.800 (19) Dansk Metal 107.503 (14) HK/Privat 35.678 (7) Teknisk Landsforbund 13.000 (5) Dansk El-Forbund 8.200 (4) Træ - Industri - Byg 2.857 (3) Blik og Rør 1.100 (3) RBF-Gastronomerne 500 (2) Malerforbundet 395 (2) Funktionærforbundet 256 (2) I alt 325.289 medlemmer. I Centralledelsen er i alt 62 medlemmer, 61 fra medlemsforbundene samt CO-industris organisationssekretær. Faglige formænd i Globaliseringsråd LO-formand Hans Jensen, CO-formand Thorkild E. Jensen, FTF-formand Bente Sorgenfrey og AC-formand Sine Sunesen er udpeget som medlemmer af VK-regeringens Globaliseringsråd, der har statsminister Anders Fogh Rasmussen for bordenden. Fra Dansk Arbejdsgiverforening er udpeget formanden Jørgen Vorsholt, fra Dansk Industri adm. dir. Hans Skov Christensen, fra HTS Niels Nygaard, fra DH&S Poul Erik Petersen og fra Håndværksrådet Poul Ulsø. Desuden en lang række erhvervsfolk. Ja til slagter-ok 1.200 slagtere i NNF har med stort flertal sagt ja til en ny toårig overenskomst med Danske Slagtermestres Landsforening. På butiksområdet stemte hele 95,4 procent af medlemmerne ja, mens 89,5 procent af industrislagterne stemte ja. Stemmeprocenten var på godt 41 procent på butiksområdet og på knap 63 procent blandt slagterne i industrien. Vi bliver syge af arbejdet Trods længere ferier, kortere arbejdstid og fleksjob bliver stadigt flere syge af jobbet. Især antallet af psykiske lidelser er vokset. Udbetalingerne for tabt erhvervsevne er rekordhøje, viser en analyse fra Danica Pension. Tendensen er den samme hos de andre pensionsselskaber. Hos Danica Pension indløber der hvert år 1.000 nye sager om tabt erhvervsevne. Det er sygdomme som kræft, kredsløbs- og hjerte-karsygdomme og psykiske lidelser der topper listen over anmeldelser. Den voldsomste stigning er sket i anmeldelserne af de psykiske lidelser. De er steget med 50 % på 3 år. 3F ere hårdt ramt af ledighed I de første ti uger af dette kalenderår lå ledigheden blandt medlemmerne af fagforbundet 3F på 15,4 procent i gennemsnit. Dermed er ledigheden for 3F erne stort set lige så høj, som den var for medlemmerne af SiD for et år siden, og ca. et procentpoint højere end for to år siden. Samtidig er ledigheden langt større for 3F erne end for befolkningen som helhed. Europa på arbejde CO-industri og Dansk Industri har i fællesskab indledt en omfattende informationsindsats Europa på arbejde om indholdet af EU s nye forfatningstraktat. Det sker ved aktivering af et landsdækkende netværk med deltagelse af både ledelses- og tillidsrepræsentanter. Flere end 300.000 medarbejdere på danske virksomheder vil med DI og CO-industris fælles informationsindsats få et godt grundlag for stillingtagen til EU s forfatningstraktat forud for den danske folkeafstemning om traktaten den 27. september i år. - Der er et udbredt ønske om mere information på virksomhederne. Alt for mange kender i dag ikke indholdet af EU-traktaten. Derfor begynder vi vores fælles informa-