Pesticidfri pleje på fairways Anne Mette Dahl Jensen Skov & Landskab Københavns Universitet
Hvorfor bekæmpelse uden pesticider? Pesticidaftale for golfbaner i Danmark skal nedsætte forbruget med 75 % Målet nået ved 0,1 kg aktiv stof pr hektar pr år EU direktiv (Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider) Færre pesticider bidrager til et bedre miljø og giver en større biologisk mangfoldighed, hvilket forøger golfbanernes naturværdi Større generel miljøbevidsthed og et ønske om beskyttelse af natur- og vandområder
Hvor påp banen bruges pesticider? Pesticidfordeling Greens i alt 16% Teesteder i alt 3% Fairways i alt 81% Kilde: Grønt regnskab 2009
Hvilke typer pesticider bruges? Forbrug på fairway Kg aktivt stof 1600,00 1400,00 1200,00 1000,00 800,00 600,00 400,00 200,00 0,00 1401 0 27 Herbicider fairway Fungicider fairway Insekticider fairway Pesticid Kilde: Grønt regnskab 2009
Insektangreb på fairways Sprøjter primært mod gåsebiller Merit turf godkendt ca. 2004 Tidligere ingen midler mod gåsebiller Primært et problem på de lette jorde
Bekæmpelse af gåsebiller uden pesticider
Nematoder til bekæmpelse 100 93 95 Efficiency in % 80 60 40 20 30 59 0 2 4 6 8 Weeks after Nematode application Resultater fra Ralf-Udo Ehlers, Univ. Kiel 30 test-areal: 2 x 2 m, Tildelings konc. 0,5 Mio. nematoder / m 2, Udvandet i august
Dansk afprøvning Hjørring golfklub Udbringning i juli og oktober Ser ingen signifikant effekt af midlet Biologisk bekæmpelse med nematoder har dog en vis effekt hvis det udbringes i juli
Behandlinger give forsøg Kontrol uden behandling Hvidkløver (Nanouk), sået juni 2004 Hvidkløver (Ronni+Pirouette+Nanouk), sået juni 2004 Alm. rajgræs eftersåning (Keystone), + endofytter, sået juni 2004 Alm. rajgræs eftersåning (Tapiola), - juni 2004 Topdressing med 0% kompost (ren sand), lagtykkelse 0,6 cm, udbragt maj 2005 Topdressing med 25% kompost, lagtykkelse 0,3 cm, udbragt maj 2005 og 2006 Topdressing med 25% kompost, lagtykkelse 0,6 cm, udbragt maj 2005 og 2006 Topdressing med 25% kompost, lagtykkelse 0,9 cm, udbragt maj 2005 og 2006 Topdressing med 50% kompost, lagtykkelse 0,6 cm, udbragt maj 2005 og 2006 Topdressing med stort lerindhold (ca. 20%), lagtykkelse 0,6cm, udbragt maj 2005 og 2006 Imidacloprid (Merit Turf), 30 kg/ha, udbragt juli 2005 Binadan 12-3-8 gødning svarende til 35 kg N/ha, udbragt maj 2005-lugter NPK 16-4-12 svarende til 44 kg N/ha, udbragt maj 2005 DH Larvemester NPK 1-0-1, 300 kg/ha, udbragt 2005.
Resultater Merit Turf klar effekt Gødning 2005 Ingen statistisk sikker reduktion i larvetætheden selv om der i gennemsnit var 52 % færre larver i parceller med NPK Topdressing 2005 Ingen statistisk sikker reduktion i larvetætheden selv om der i gennemsnit var 58% færre larver i behandlingen med topdressing med 10 % ler For få gåsebiller i kontrollerne i 2005 og 2006
Ukrudt på fairways
Hvorfor er ukrudt et problem? Ødelægger græs- og spillekvaliteten; Mere sygdomsmodtagelig bar jord dårlig spillekvalitet og risiko for skader Reduceret slidstyrke bar jord dårlig spillekvalitet og risiko for skader Dårligt/uretfærdigt boldleje dårlig spillekvalitet Ødelægger det æstetiske udtryk (manglende ensartethed)
Bekæmpelse af ukrudt uden pesticider Græspleje faktorer til bekæmpelse Mekanisk bekæmpelse Vertikalskære Strigle Topdresse Klippe Etc. Gødning Eftersåning Artsvalg Vanding Afgræsning Biologisk bekæmpelse Håndlugning
Pleje-operationer der reducerer / fjerner ukrudt Pleje-operationer der optimerer græssets vækst og dermed konkurrenceevnen Pleje-operationer der forebygger spredning af ukrudt (frø, rodstykker etc.) Kontrol af skadevolder er svært for græsset skal overleve
Græspleje operationer og bekæmpelse
Resultater fra Viborg golfbane Behandling Behandlings frekvens Gange år -1 Forskel, Behandling - kontrol Græs Ukrudt % Kontrol - - - Kontrol HighN - +1.7 ** -1.5 ** Strigling med langfingerharve 3,7 +2.2 *** -1.4 * Strigling med langfingerharve 5,7 +2.6 *** -2.1 *** Strigling med plænestrigle 2 +1.3 * -0.9 ns Strigling med plænestrigle 4 +2.1 *** -1.6 ** Vertikalskæring 1 +0.1 ns +0.3 ns Vertikalskæring HighN 1 +1.1 ** -0.9 * Vertikalskæring + eftersåning 1 +2.3 *** -1.6 ** Vertikalskæring + eftersåning 2 +3.0 *** -2.0 ***
Plænestrigle 10 Úkrudts dække (%) 8 6 4 2 0 Kontrol Plænestrigling 5.7 gange pr år jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan mar maj jul sep nov jan Tidspunkt
Furesø golfbane ph.d. projekt Ændring i ukrudtforekomst fra 2008 til 2009 - Furesø 20 15 10 Ændringer i plantedække (%) 5 0 0s 3v 90N 3s 3 v 90N 3s 0v 90N 0s 0v 90N Kløver Bellis Mælkebøtte Gras Bar jord -5-10
Konklusion De fleste behandlinger har en positiv effekt på græsdækket og en negativ effekt på ukrudtdækket desværre ingen data for de enkelte ukrudttyper forsøg 1999-2001 Kombinationer af metoder er mest effektiv Nogle behandlinger viser en effekt efter mange år Ukrudt reagerer forskelligt på de forskellige plejebehandlinger Plejebehandlingerne kan ikke effektivt fjerne etableret ukrudt Kun små ændringer
Vertikalskæring, forsøg - Värpinge Pilotforsøg Vertikalskære med tætte knive (ca. 1,5 cm afstand) Foto; Håkan Rasmusson Ser på effekt over for mælkebøtte Endnu ingen resultater Foto; Håkan Rasmusson
Eftersåning Langtidseffekt Forsøg udført i 1999-2001 viser tydelig en effekt ca. 10 år efter. Eftersåning (med 60 % rødsvingel og 40 % engrapgræs) på fairway kan ses som felter med mere græs og mindre ukrudt. Der er også færre vinterskader Eftersået Foto; Asbjørn Nyholt
Eftersåning af fairways Eftersåning bidrager til at holde en blandet men balanceret græsbestand der gør det svære for ukrudt at etablere sig Erstatter gammelt græs (Poa) der går ud Introduceres nye arter med nye egenskaber Sygdomsresistens Tørkeresistens (nye rajgræsser) Mere skud tætte (nye rødsvingler) Etc. Vi har ikke den store tradition for eftersåning
STRI forsøg Stor forskel ( i mængden af græs, tætheden og ukrudt) mellem de felter der var eftersået og kontrollen som ikke var eftersået Frø-mængden var af mindre betydning Anbefalingen går på at efterså fairways hver år (minimum hver 3 år) Tidspunkt og metode har stor betydning for effekten af eftersåningen Man må bruge metoder (slice, vertikalskære etc.) der sikre at frøet kommer ned til jorden (rodzonen)
Artsvalg Nogle græsser er bedre til at konkurrere mod forskellige ukrudtstyper på fairway end andre Eksempel kløver og rødsvingel fra Viborg Forsøg med isåning af plænekløver i rødsvingel Kløveren fik fuldstændig overtaget efter 1 sæson Kløver isået boldbane mix (rajgræs, engrapgræs og rødsvingel) her bibeholdes en lav kløver andel ca 25 % - efter flere år
Gødning til bekæmpelse af ukrudt Gødning (mængde og form har betydning for ukrudtsfloraen (sammensætning og antal) Lav gødningstildeling fremmer mængden af ukrudt (græsset er dårligt til at konkurrere) Mere gødning fremmer græsset og reducerer ukrudtsmængden (afhængig af græsarter)
Gødningsforbruget Tendensen i Danmark har været at reducere i gødningstildelingen gennemsnit på fairway er ca. 50 kg N pr hektar pr år Er vi blevet gødningsforskrækket og er vi hermed selv med til at forværre problemerne?
Gødningstildeling Store problemer med kløver I Sverige har flere bane sat gødningsforbruget op på fairways for at reducere kløver-forekomsten. 150 kg kvælstof pr hektar pr år holder kløveren på et minimalt niveau
Gødningstyper Svovlsur ammoniak gødning har større ukrudtshæmmende effekt end nitratholdigt kvælstofgødning Specielt Bellis, Ærenpris og Firling påvirkes meget negativt af svovlsur ammoniak i kombination med jernvirtiol I etableringsfasen har hurtig-virkende gødning i forhold til slow-release gødning størst effekt i forhold til at holde ukrudt væk
Gødningsforsøg - 2011 Alm. gødning kontra sur gødning har det nogen effekt på ukrudtsmængden (effekt på specifikke ukrudtstyper)? Gødningsmængder og gødningstyper Pilotprojekt sammen med Bio-Nutria vi leder efter forsøgsværter.
Gødning og ormeskud Ormeskud er et stort problem mange steder de er et godt etableringssted for ukrudt Svovlsur ammoniak og jernsulfat kan reducere antallet af regnorme og ormeskud Det tæller vi også på i pilotforsøget Dilemma regnorme er jo godt for jorden
Flammebehandling
Erfaringer fra andre forsøg Forsøg med bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer Her har man observeret at græsset bedre kan klare afbrænding det kommer lettere igen Metoden skal ses som en der kan sættes ind på særlige slemme problem-områder og skal bare være et af de redskaber der indgår som den palet af muligheder man har
Pilotforsøg Furesø golfbane driving range 2 kørsler i efteråret 1-2 kørsler i foråret Der køres med forskellig intensitet Maskine behandler i 70 cm bredde
Klipning som bekæmpelse? Kan man forestille sig at andre klipperutiner kan have indflydelse på ukrudt forekomsten? Erfaringer fra projekt med robotklippere (bør dog testes i detaljer)
Robotklipning Gladsaxe kirkegård
Erfaringer fra Gladsaxe kirkegård Klipning af plæne med robot så umiddelbart ud til at give en tættere plæne og mindre ukrudt i forhold til det der blev klippet med den traditionelle klipper
Hvad sker der med græsset Det klippes konstant i stedet for 1 gang om ugen Ved klipning 1 gang om ugen tages en stor del af græsbladet væk (mere end 1/3 ved god vækst) Det er for stort et chok? Konstant klipning tages kun en lille del af græsbladet (det gamle) og græsset er ikke stresset på samme måde (gælder måske ikke alle græsarter) Der ligger ikke store kager af afklippet græs Herved bliver græsset tættere og der er ikke så meget plads til ukrudt
Er det praktisk muligt? Ikke på nuværende tidspunkt det kræver for mange mandetimer Desuden er det ikke godt for CO 2 regnskabet Fremtiden Robotklipning el-dreven, så er det måske lønsomt Effekten kræver dog mere dokumentation
Fremtiden ikke langt væk
Spredning af ukrudt
Klipning af rough Hyppig klipning af roughen og hermed en konstant fjernelse af blomsterstande mindsker frøspredningen fra ukrudtarter til fairway etc., men det giver også et andet spil
Mekanisk pleje Vi har ingen metoder endnu som kan fjerne ukrudt når det er etableret. De kan i bedste fald kun reducere ukrudtstrykket Effekten af den mekaniske pleje er forskellig i relation til planteart Mekanisk pleje kræver flere greenkeepere og andet/mere udstyr, plejen af banen koster derfor mere CO 2 regnskab belastes ved mekanisk pleje
Bekæmpelse af ukrudt ved hjælp af afgræsning Foto; Per Rasmussen
Afgræsning Kan bruges til forskellige former for landskabspleje som f.eks. kontrol af ukrudt og invasive arter Brug af flere dyrearter Dyr har forskellige plantepræferencer Dyr kan vænnes til at tage visse ukrudttyper Foto; Per Rasmussen Heste Køer Får Geder Græs 90 70 60-50 20 Ukrudt 4 20 30 20 Buske/træer 6 10 10-20 60
Afgræsning Den bedste bekæmpelse af ukrudt på græsarealer opnås med får (erfaring fra økologisk landbrug) Ingen afgræsning Afgræsning Den største negative effekt på rodukrudt fås ved meget intensiv græsning i korte perioder Foto; Håkan Rasmusson
Erfaringer fra Danmark Greenkeepernes erfaringer i Smørum og Hørsholm Ukrudttrykket formindskes der mangler dog flere års erfaring God bekæmpelse af invasive arter Selektiv afgræsning i roughen Problem; Svidningspletter på greens Foto Antoinne Challe Foto Antoinne Challe
Värpinge golfbane Lund, Sverige Foto; Håkan Rasmusson
Biologisk bekæmpelse af ukrudt Udnytte af naturlige fjender/planteekstrakter etc. til at reducere ukrudtforekomsten Der er mange eksempler på biologiske produkter der virker effektivt over for ukrudt Bredspektrede (en og tokimbladede) Arts-specifikke Foto Antoinne Challe Det ukrudt som bedst bekæmpes med biologisk kontrol-organismer er aggressive, introducerede arter
Godkendelse af biologiske produkter Der findes ingen biologiske midler mod ukrudt på det danske marked Mikrobiologiske produkter er plantebeskyttelsesmidler på linje med kemiske bekæmpelsesmidler Som udgangspunkt skal de alle godkendes og opføres på Miljøstyrelsens liste over godkendte midler før de må importeres, sælges og anvendes Markedet er for lille til at firmaer vil sende produkterne gennem en afprøvning
Håndlugning Praktiseres i nogle golfklubber Medlemmerne Uden for greens (eks. Ledreborg Palace Golf Klub, hvor der var meget rajgræs) Greenkeeperne Greens, bedst egnet på nyanlagte baner
Bekæmpelse af ukrudt uden pesticider Effekten af de afprøvede mekaniske metoder er ikke stor og effektens størrelse afhænger af ukrudttype Afgræsning kan være en miljøvenlig måde at holde ukrudttrykke nede og oplevelsesværdien på baner bliver større Biologiske bekæmpelse af ukrudt er ikke muligt i Danmark MERE FOKUS PÅ FAIRWAYS pleje og græsser samt forskning Kend din skadevolder - specielt dens svage sider kun den vej rundt kan der iværksættes kvalificeret bekæmpelse
Udfør r differentieret pleje de forskellige ukrudtstyper kræver forskellig strategi Alt fokus har været på greens nu må vi til at fokusere mere på fairways og på en differentieret måde Højt kløver Rajgræs tuer Mælkebøtte Kløver Tidsler Tidsler
Differentieret plejeplan Problemområderne skal identificeres og plejes forskelligt i forhold til de skadevoldere der findes der Derfor skal man som greenkeeper kende skadevolderen Mælkebøtte Hånd-luge Klipning Afgræsning Rajgræs tuer Omlæg med rullegræs Mere gødning Kløver på fairways Gødning Tidsler Slå
Agertidsler Et eksempel på at man kan bruge den viden man har om planten til at opstille en bekæmpelsesplan Forstyr når den er sårbar ved kompensationstidspunktet Tidspunkt 8-10 blade og i knop. Herefter slås jævnligt 3-5 gange vækstsæsonen ud Bekæmp mens der er små grupper Bekæmp nogle år til den er væk
Design- og anlægsfasen Forholdsregler i forhold til at minimere fremkomsten af ukrudt og i forhold til at lette plejen Arealer skal være lette at slå og køre på med maskiner Undgå komprimering af jorden Vær omhyggelig med den vækstjord der bruges
Konklusion Vi må acceptere et vist niveau af ukrudt på banerne. Kun pesticider er 100 effektive Forskningen inden for pesticidfri-pleje er præget af få forsøg vi har brug for meget mere forskning Vi må til at fokusere meget mere på pleje af fairways Erfaringsudveksling mellem greenkeepere er af stor betydning Erfaringsudveksling med sammenlignelige brancher bør fremmes (boldbaner, parker etc.)
Erfaringsudveksling er vejen frem!