AABENRAA KOMMUNE PESTICIDPOLITIK 2009
|
|
- Maria Lange
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 AABENRAA KOMMUNE PESTICIDPOLITIK Maj 2009
2 Pesticidpolitik i Aabenraa Kommune Pesticider begrebsafklaring Pesticider eller plantebeskyttelsesmidler er en gruppe af kemiske stoffer, som bliver brugt til bekæmpelse af ukrudt (herbicider), skadedyr (insekticider/biocider) og svampe (fungicider) primært i landbruget med også i skov- og gartneribrug, på offentlige vej- og parkanlæg og i private haver. I 1998 indgik miljø- og energiministeren, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune en frivillig aftale om udfasning af pesticider på offentlige arealer. Helt nye tal viser, at aftalen har været en stor succes. I 2006 var forbruget nede på ca. 5 tons aktivt stof på de offentlige arealer mod ca. 29 tons aktivt stof i Miljøministeriet, KL og Danske Regioner har netop indgået en ny aftale, som skal afløse Pesticidaftalen fra 1998, der dermed fortsætte den positive udvikling i pesticidforbruget på offentlige arealer (se bilag A). Siden 1998, hvor den første aftale blev indgået, er forbruget af pesticider på offentlige arealer faldet med over 80 %. Men det skal endnu længere ned. Den nye aftale mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner fokuserer på en fortsat udfasning af pesticider gennem anvendelse af alternative bekæmpelsesmetoder på de områder, hvor der stadig er et stort pesticidforbrug. For at støtte aftalen vil Miljøstyrelsen oprette en konsulentordning, der skal rådgive kommuner, regioner og statslige institutioner til at få pesticidforbruget helt i bund. Samlet set udgør det offentliges forbrug af pesticider en meget lille del - under en promille - af det samlede pesticidforbrug i Danmark. Status over pesticidanvendelsen i de gamle kommuner og Sønderjyllands Amt I nedenstående tabel ses en oversigt over den praksis, der har været for pesticidanvendelse op til kommunalreformen i de fem gamle kommuner og Sønderjyllands Amt. Status er et udtryk for de retningslinier, der har været gældende for de enkelte materialegårde. Hvorvidt reglerne har været fuldt efterlevet på institutioner og øvrige enheder er usikkert, men det må formodes, at der er tale om et retvisende billede. 1
3 Som det fremgår af tabellen, har der været relativ stor forskel på omfanget af pesticidanvendelse i kommunerne. Praksis Tinglev Der blev ikke anvendt pesticider Rødekro Der blev ikke anvendt pesticider dog med udtagelse af anvendelse på boldbaner Lundtoft Der blev ikke anvendt pesticider dog med udtagelse af anvendelse på boldbaner samt i begrænset omfang til bekæmpelse af uønsket vegetation Aabenraa Der blev ikke anvendt pesticider Bov Der blev ikke anvendt pesticider dog med udtagelse af anvendelse på brostensbelægninger, fortove, idrætsanlæg, bekæmpelse af bjørneklo, hvepsebo mv. Amtet Der blev ikke anvendt pesticider Forslag til pesticidpolitik I henhold til Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer indgået mellem Miljøministeriet, KL og Danske Regioner i marts 2007 forpligtiger parterne sig til aktivt at arbejde for udfasning af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. I aftalen er særlige områder dog undtaget: Bekæmpelse af rotter, mosegrise og lignende dyr, Bekæmpelse af kæmpe bjørneklo Bekæmpelse med plantebeskyttelsesmidler, godkendt til anvendelse i økologisk jordbrug. Aabenraa Kommune arbejder frem mod en fuldstændig udfasning af pesticidanvendelsen på kommunale arealer. Der kan dog være situationer, hvor pesticider undtagelsesvis vil blive taget i anvendelse: 1. der eksisterer ikke alternative bekæmpelsesmetoder 2. et fuldstændigt forbud vil medføre uforholdsmæssigt store udgifter til alternativ bekæmpelse eller reetablering af arealer (f.eks. angreb af gåsebiller på idrætsanlæg) Det medfører derfor, at pesticider kun må anvendes på kommunale arealer efter følgende retningslinier: En af ovenstående undtagelsessituationer skal være indtrådt efter konkret vurdering fra ansvarlige forvaltninger og institutioner. Alle pesticider må kun udleveres centralt fra entreprenørgården efter anvisning fra ansvarlige forvaltninger og institutioner. Anvendelse af pesticider må kun ske af personale med gennemført uddannelse (sprøjtecertifikat) og kun i af Miljøstyrelsen anbefalede doseringer Entreprenørgården registrerer og fører nøje regnskab med forbrug og anvendelsesområde (formål og lokalitet) med henblik på årlige opgørelser 2
4 Der skelnes ikke i anvendelsen mellem mere eller mindre miljøvenlig pesticider, idet der kun må anvendes pesticider, der er godkendt af Miljøstyrelsen til det konkrete formål og dermed er fundet forsvarlige at anvende i forhold til toksitet, nedbrydelighed, mobilitet mv. Grov vurdering af effekt og de økonomiske konsekvenser af pesticidpolitikken Kæmpe bjørneklo kan bekæmpes manuelt med forskellige metoder (rodstikning/opgravning, slåning, afgræsning m.v.). Ved store forekomster kan mekanisk bekæmpelse det være meget stor arbejdsmæssig opgave, og det kan være vanskelig at opnå 100 % bekæmpelse det enkelte år, således at frøspredning og dermed yderligere opformering undgås. Pletbehandling med glyphosat-holdige midler (Roundup) kan derfor være eneste realistiske metode for bekæmpelse af store bjørneklo forekomster udenfor egentlige naturarealer (f.eks. beskyttet natur). Der er i 2008 registreret flere lokaliteter på kommunale arealer med mere end 50 bjørneklo pr. lokalitet. For et par af lokaliteterne kan bekæmpelse af bjørneklo ske ved maskinel afslåning, hvorimod en enkelt lokalitet (med stor forekomst - mere end 200 planter) kun kan kontrolleres ved rodstikning eller kemisk bekæmpelse pga. dårlige adgangsforhold. Det er ved sammenligning af forskellige bekæmpelsesmetoder estimeret, at rodstikning ved en enkelt behandling er ca. dobbelt så dyrt i arbejdstimer som kemisk behandling (Nielsen, C. et al (red.) (2005). Dertil kommer, at opfølgende behandlinger ofte vil være nødvendigt ved rodstikning. Forekomster af kæmpe bjørneklo på mindre end 50 planter bør kunne bekæmpes manuelt ved f.eks. rodstikning. Ukrudtsbekæmpelse på Belægninger og Parker Forskningscenteret for Skov og Landskab har i 2002 gennemført en række forsøg med forskellige metoder til pesticidfri ukrudts bekæmpelse på belægninger og har opstillet en række fordele og ulemper ved de forskellige metoder. De overordnede økonomiske beregninger var at en pesticidfri behandling koster stort set det samme som en sprøjtning med herbicider. Forskellen er, at man ved pesticidfri ukrudtsbehandling skal ud og behandle det samme areal 5-12 gange, mens man ved sprøjtning kan nøjes med 1-2 behandling. Det betyder groft sagt at en pesticidfri drift er ca. 5-6 gange dyrere end ved sprøjtning. Pesticider må ikke anvendes på disse arealer. Anlæg af træ-beplantninger på græsbevoksede arealer (lægivende, støjdæmpende, rumopdelende, afskærmende m.v.). Ved enhver plantning af træer og buske, er det af afgørende betydning for deres start og vækst, at de nyplantede træer og buske ikke skal konkurrere med anden vegetation om vandoptagelse. I forbindelse med plantning på arealer, som er bevokset med græs og urter, er det derfor meget vigtigt at få fjernet den konkurrerende vegetation, hvilket kan ske enten kemisk eller mekanisk. 3
5 Bekæmpelse af en eksisterende vegetation kan udføres med kemiske midler for en pris af ca. 250 kr. pr m 2. På plane arealer uden jordfaste forhindringer kan en mekanisk vegetationsbekæmpelse foretages alt efter jordbundsforholdene - for til kr. pr m 2. Der kan dog forekomme fysiske terrænforhold, hvor en mekanisk behandling af arealet ikke er mulig. Ved plantning på støjvolde, grøfter, arealer med jordfaste forhindringer m.v. kan en forudgående mekanisk behandling af plantearealet ikke foretages effektivt. Pesticider må ikke anvendes på disse arealer. Der henvises til Miljøstyrelsens konsulentordning hvor råd og vejledning kan indhentes. Angreb af gåsebillelarver o.lign. Omkring bekæmpelsen af gåsebiller vil et fuldstændigt forbud mod brug af pesticider medføre uforholdsmæssigt store udgifter til alternativ bekæmpelse eller reetablering af arealer. Tidligere Rødekro Kommune kunne i 2003 konstatere svære angreb på idrætsanlæggene i Hovslund og Fladhøj, hvilket medførte en udgift på ca kr. til reetablering og omlægning. Ud over store udgifter var det nødvendigt at lukke store arealer over længere tid, og anlægget i Hovslund var helt lukket i en periode på 5 måneder. Gåsebilleangreb konstateres typisk maj/juni måned, og nye midler har gjort det muligt at forebygge angreb når gåsebillerne observeres. Forebyggelse kan frem for bekæmpelse afholdes for 1/6 af prisen. Ikke alene prisen, men også de mange følgeomkostninger i form af lukkede idrætsanlæg, utilfredse brugere er sparet for kommunen. Bortforpagtning af kommunal jord Forslaget til pesticidpolitik omfatter alle Aabenraa Kommunes arealer bortset fra bortforpagtede arealer. Konsekvensen af forbud mod brug af pesticider på de bortforpagtede arealer belyses i løbet af Dog skal tilladelse til anvendelse af pesticider genforhandles ved hver ny indgåelse af forpagtningsaftaler eller ved forlængelse af eksisterende forpagtningsaftaler. Således har forpagter mulighed for at frasige sig anvendelse af pesticider og kommunen har mulighed for at forhandle sig frem til en pesticidefri aftale. Forhandlingens resultat skal fremgå af kontrakten. Forpagter skal hvert år særskilt indberette oplysninger om forbruget af pesticider på de forpagtede arealer. Sammenfatning Den foreslåede pesticidpolitik vurderes i praksis at være udgiftsneutral. Forslaget til pesticidpolitik foreslås at gælde alle kommunale arealer bortset for de arealer, der er bortforpagtede. Det skal ses i lyst af, at det overvejende har været Bov Kommune, der har anvendt pesticider de senere år og, at der nu for hele kommunen vil være mulighed for at tillade pesticidanvendelse i de specielle situationer, hvor der kan forventes meget store udgifter til eksempelvis reetablering af boldbaner efter gåsebilleangreb. Konsekvensen af politikken kan dog blive, at man må tåle en lidt 4
6 lavere vedligeholdelsesstandard på belægningsarealerne så som fortove m.v. i Bov området end hidtil. Ideer til udvikling og afprøvning af alternative metoder Nedenstående tabel skal ses som eksempler på nye/alternative metoder til pesticifri plantebeskyttelse på forskellige områder. Metoderne er mere eller mindre afprøvet, men bør vurderes som mulige alternativer i kommunen. Metode og Afprøvning/effekt bekæmpelsesområde Bekæmpelse af kæmpe Under afprøvning i Aalborg Kommune, men officielle bjørneklo med hvidløgsmikstur resultater mangler. Bekæmpelse af kæmpe Afprøvet i Kolding Kommune i 2007 med begrænset bjørneklo med Vaipuna effekt. Afprøvning gentages i En ulempe er, (hedvandsbehandling) at man er bundet et køretøj med udstyr og slange til Bekæmpelse af ukrudt på befæstede arealer med Vaipuna (hedvandsbehandling) Pleje og vedligehold af boldbaner, hvor den normale kunstgødning erstattes af gødningsprodukt baseret på tangprodukter også kaldet Tour Turf. behandlingen. Metoden er velafprøvet og har en effekt på linie med ukrudtsbrænding. En fordel er, at der ikke er brandfare forbundet med anvendelse af Vaipuna. En ulempe er, at man er bundet et køretøj med udstyr og slange til behandlingen. Derudover har midlet bedst effekt på forholdsvis lavt ukrudt. Arbejdsgruppen foreslår, at der udvælges en boldbane på Hjordkær Idrætsanlæg i den tidligere Rødekro Kommune, hvor kommunen i samarbejde med fodboldafdelingen i Hjordkær samt det lokale firma E. Marker afprøver produkter indenfor biologisk og miljøvenlig græspleje. Forsøget omfatter pleje og vedligehold af en boldbane hvor den traditionelle kunstgødning erstattes af gødningsprodukt baseret på naturlige tangprodukter også kaldet Tour Turf. Tangproduktet udmærker sig ved, at det er et sundere produkt, hvilket giver sig udslag i en langt sundere græsvækst. Esbjerg Golfklub har således efter at være overgået til naturproduktet kraftigt minimeret deres forbrug af pesticider til bekæmpelse af uønsket vegetation. Det er meningen, at forsøget med tangproduceret gødning strækker sig over en periode på et år. E. Marker bliver tilknyttet opgaven som konsulent, hvilket indebærer at firmaet sørger for at der udtages jordprøver, udarbejdes gødningsplan samt at der laves en økonomiberegning i forhold til nuværende produkter. Ved at vælge en tangbaseret gødning skulle resultatet gerne være, at man oplever en langt sundere græsart hvad enten der er tale om golfanlæg eller idrætsanlæg, og at ønsket om brug af pesticider kan gå over i historien eller være 5
7 Dybdepløjning eller sortjordsbrak forud for etablering af træbeplantning på græsbevoksede arealer nedbragt til at absolut minimum. Effektive og velafprøvede metoder Implementering Der er udarbejdet en informationsfolder, som kan deles ud til borgere, institutionsledere, samt de entreprenører som kommunen benytter. Folderen giver de vigtigste informationer om pesticidpolitikken til læseren. For at implementere politikken i egne rækker vil der blive afholdt dialogmøder med de berørte parter i efteråret 2009, for at drøfte politikken og konsekvensen af denne. 6
8 Litteratur Rasmussen, S. (2003). Driftsøkonomiske tab ved pesticidfri dyrkning af landbrugsafgrøder et case-studium. Sektion for Økonomi. Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Nielsen, C. et al (red.) (2005). Kæmpe-Bjørneklo forebyggelse og bekæmpelse. Strategi for håndtering af en invasiv plante i Europa. Skov & Landskab, Hørsholm. 7
9 Bilag A Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer Miljøministeren, Danske Regioner og KL indgår herved aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer. Indledning 1. I forlængelse af den her indgåede aftale og af strukturreformen opsiges Aftale mellem miljø- og energiministeren og Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer, som blev indgået den 3. november I Pesticidplan fastslås, at det offentliges minimering af anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler skal fastholdes. Som følge af aftalen om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer er der siden 1998 sket en væsentlig reduktion af Statens, Amternes og Kommunernes forbrug af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer i, og denne positive udvikling ønskes fastholdt gennem en fortsat og vedvarende reduktion. 3. Endvidere fremgår det af Vandrammedirektivets miljømål ii, at udledningen af forurenende stoffer til grundvandet skal forebygges eller begrænses. Formål og område 4. Det er aftalens formål fortsat at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler på offentlige arealer og derved begrænse risikoen for grundvandsforurening og beskytte natur og menneskers sundhed. 5. Parterne forpligter sig til aktivt at virke for aftalens gennemførelse. 6. Aftalen omfatter plantebeskyttelsesmidler, som defineret i bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler iii 2, stk. 1, bortset fra midler til bekæmpelse eller afværgning af hvirveldyr. Aftalen omfatter desuden ikke plantebeskyttelsesmidler, der anvendes i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler om økologisk jordbrugsproduktion. 7. Aftalen vedrører arealer der ejes, vedligeholdes eller drives af kommuner, regioner eller staten. 8. For golfbaner beliggende på offentlige arealer har den offentlige myndighed mulighed for at lade brugen af plantebeskyttelsesmidler være reguleret af Golfaftalen iv. Særlige områder 9. Der kan i fornødent omfang anvendes plantebeskyttelsesmidler til forsknings-, udviklings-, og afprøvningsopgaver. 10. Forudsat at der foreligger en plan for afvikling, og den forvaltende myndighed arbejder aktivt for at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler, kan der midlertidigt anvendes plantebeskyttelsesmidler på begrænsede områder, hvor det er påkrævet for at undgå væsentlige sikkerhedsmæssige eller driftsmæssige problemer. 8
10 11. Forudsat at der foreligger en plan for afvikling, kan Kæmpe Bjørneklo bekæmpes med plantebeskyttelsesmidler i overensstemmelse med Anbefalinger vedrørende bekæmpelse af Kæmpe Bjørneklo, som findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. Opfølgning 12. Kommunerne, regionerne og de statslige institutioner indberetter årligt på anmodning af følgegruppen, jf. punkt 14, oplysninger om forbruget af plantebeskyttelsesmidler, herunder begrundelse for forbruget og overvejede alternativer. 13. I år 2008 og herefter hvert 3. år undersøges forbruget af plantebeskyttelsesmidler nærmere. Undersøgelsen skal bl.a. identificere særlige problemområder og forhold, der modvirker en fuldstændig afvikling. Følgegruppe 14. Der nedsættes en følgegruppe med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Danske Regioner, KL og Skov & Landskab på Københavns Universitet. Formandskab og sekretariat varetages af Miljøstyrelsen. 15. Følgegruppen koordinerer videnindsamling, evaluerer opfølgningen på aftalen og vurderer løbende, om der er behov for yderligere tiltag, herunder forsknings- og udviklingsaktiviteter og supplerende information til kommuner og statslige institutioner. Support og virkemidler 16. Parterne vil samarbejde om udvikling og afprøvning af materiel, metoder og strategier til forebyggelse og bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere. Miljøministeren vil arbejde for, at der stilles ressourcer til rådighed for dette. Miljøstyrelsen kan med forbehold for finansloven udarbejde eller yde tilskud til information om pesticidfri anlæg, drift og vedligeholdelse. 17. Parterne sikrer, at regionerne, kommunerne og de statslige institutioner har adgang til information om aftalen, herunder de alternative metoder til bekæmpelse af ukrudt og skadevoldere der er udviklet, og hvilke hjælpemidler der i øvrigt findes. Ikrafttrædelse 18. Aftalen træder i kraft ved undertegnelsen. København, den 29. marts 2007 Miljøministeren Danske Regioner KL i Evaluering findes på Miljøstyrelsens hjemmeside. ii Direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000, artikel 4. iii Bekendtgørelse nr. 533 af 18. juni 2003 med senere ændringer. iv Aftale af 21. juni 2005 mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. 9
PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE
PESTICIDHANDLINGSPLAN AFVIKLING AF BRUG AF PESTICIDER PÅ KOMMUNALT EJEDE AREALER I FAXE KOMMUNE VEDTAGET AF FAXE BYRÅD 30. MAJ 2013 Side 1 Indledning De tidligere kommuner, der nu udgør Faxe Kommune, har
Læs mereBilag Sprøjtning golfbane
Bilag Sprøjtning golfbane Aftale mellem Dansk Golf Union, miljøministeren og Kommunernes Landsforening om at afvikle brugen af plantebeskyttelsesmidler i golfklubber. 21. juni 2005 Formål og område 1.
Læs mereMere ukrudt på banen Uge 45 11. November 2010
Mere ukrudt på banen AGENDA Golf s ressourceforbrug Hvilke regler påvirkes vi af? Pause/konkurrence Konsekvensen og mulige løsninger Uddannelse Miljø og golf på dagsordenen også i 2011 Pesticidaftalen
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Aabenraa Kommune 2011-2021 Forord Denne indsatsplan er et vigtigt skridt mod en koordineret indsats for en effektiv bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Aabenraa
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den 7. september 2004 via Magistraten Tlf. nr.: Jour. nr.: Nat/01/00025 Ref.: Orientering om anvendelse af sprøjtegifte i Århus Kommune
Læs mereGolfklubben oplyser, at de siden har behandlet banen med strigling og ekstra gødskning for at få bekæmpet hvidkløver.
Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har den 1. marts 2012 modtaget en ansøgning fra Fredericia Golf Club om dispensation til bekæmpelse af kløver ved hjælp af sprøjtning (bilag
Læs mereDer er ikke søgt om dispensation til pesticidanvendelse på konkrete baner, men der peges på, at der er et generelt problem med ukrudt på banerne.
Behandling i Miljøudvalget den 23.05.2012 Fredericia Kommune har modtaget en henvendelse fra tre fodboldklubber, der tilkendegiver, at der efter deres vurdering er behov for at bekæmpe ukrudt på kommunens
Læs mereDANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2006 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB
DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 26 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger 4 Indberetningskort
Læs mereForslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved Kommune
Forslag til indsatsplan 2018 Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved Kommune FORSLAG TIL INDSATSPLAN 2018 Forslag til indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Næstved
Læs mereBANERAPPORT INTRODUKTION
Holbæk Golf Klub, 25. Juni 2012 INTRODUKTION Undertegnede banekonsulent besøgte Holbæk Golfklub (HGK) mandag den 25. juni 2012 med henblik på rådgivning omkring roughpleje på golfbaner samt tilsyn med
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler på golfbaner 1)
BEK nr 127 af 06/02/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 27. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-666-00101 Senere ændringer til forskriften
Læs mereUndersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006. Palle Kristoffersen og Anne Merete Rask Skov & Landskab, Københavns Universitet
Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2006 Palle Kristoffersen og Anne Merete Rask Skov & Landskab, Københavns Universitet Miljøprojekt Nr. 1171 2007 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereÆndring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn
Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed
Læs mereDANSK GOLF UNION. Golfens Grønne Regnskab 2007 GOLFENS GRØNNE REGNSKAB
DANSK GOLF UNION Golfens Grønne Regnskab 27 DGU s Natur- og miljøpolitik baggrund basisoplysninger Ressourceforbrug 1 H O V E D S P O N S O R Indhold DGU s Natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger
Læs mereUdviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark
November 2017 Udviklingen i pesticidforbrug og -belastning på golfbaner i Danmark 2013-2016 Baggrund Golfbanerne i Danmark dækker samlet set et areal på næsten 13.000 hektar. Tidligere eksisterede der
Læs mereÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset Århus C
ÅRHUS KOM MUN E. Magistratens 2. Afdeling Ejendomsforvaltningen. Rådhuset. 8100 Århus C Side 1 INDSTILLING Til Århus Byråd Den 15. september 2003 via Magistraten J.nr. Ref.: Tlf.nr. JHN 2489 Reduceret
Læs mereSalg af pesticider til brug i private haver 2010
Miljøudvalget 0 MIU alm. del Bilag 55 Offentligt Salg af pesticider til brug i private haver 00 Notat udarbejdet for Miljøstyrelsen af Cowi. Indhold INDLEDNING 7 TIDLIGERE OPGØRELSER AF PESTICIDFORBRUGET
Læs mereStatus på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats
02-08-2018 Sagsnummer.: 18/32652 Sagstype: KLE: 05.07.01 Sagsbehandler: Bo Worsøe/Rune Asmussen Tlf.: 87535424 Status på resultatet af og konsekvenser ved reduceret brug af pesticider i kommunens miljøindsats
Læs mereGrønt Regnskab 2012. Fredericia Kommune. Som virksomhed
Grønt Regnskab 212 Fredericia Kommune Som virksomhed Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Elforbrug... 4 Varmeforbrug... 6 Transport... 7 Klima... 8 Vandforbrug... 1 Forbrug af sprøjtemidler... 11 Indledning
Læs mereUndersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2010. Carsten Ellegaard, Nis Vilhelm Benn og Jesper Kjølholt COWI
Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 2010 Carsten Ellegaard, Nis Vilhelm Benn og Jesper Kjølholt COWI Miljøprojekt Nr. 1399 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereDA N S K GOL F U N ION
DA N S K GOL F U N ION MEDIEINFORMATION 29 Golfsportens grønne regnskab 21 DGU S NAT U R- OG MIL JØ POL I T IK BA SISOPLYSN INGE R R E S SOU RCEFOR BRUG 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund
Læs mereIntegreret Pest Management for rekreative områder (golf) Hvad er det og hvad kan vi forvente?
Integreret Pest Management for rekreative områder (golf) Hvad er det og hvad kan vi forvente? Anne Mette Dahl Jensen Seniorrådgiver Skov & Landskab, Københavns Universitet EU s s strategi om bæredygtig
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed
Tillæg Beskyt vand, natur og sundhed Forlængelse 2016 af Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Regeringen Forlængelse 2016 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed,
Læs mereBilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Bilag 2, Bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Man kan bekæmpe kæmpe-bjørneklo mekanisk og kemisk. De mekaniske metoder er rodstikning, slåning, skærmkapning eller græsning. Kemisk metode består i at anvende et
Læs mereSalg af pesticider til brug i private haver 2011
Salg af pesticider til brug i private haver 0 Miljøstyrelsen, august 0 Indhold INDLEDNING 5 PESTICIDSALGET TIL PRIVATE I 0 6. GRUNDLAG FOR OPGØRELSEN AF SALGET I 0 6. OVERSIGT OVER SALGET I 0 FORDELT
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Ballerup Kommune 2017-2027 Forord Kæmpe-bjørneklo er den mest kendte af de invasive plantearter, hvilket desværre er et udtryk for, at den er vidt udbredt
Læs mereMiljøvenlig ukrudtsbekæmpelse
Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der
Læs mereEvaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner
NOTAT Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-666-00090 Ref. louln Den 12. december 2014 Evaluering af belastningslofterne for anvendelse af sprøjtemidler på golfbaner Skrappere krav til golfbanerne er et
Læs merePesticidindsatsen
Pesticidindsatsen 2010-15 Kontorchef Lea Frimann Hansen Pesticider & Genteknologi Miljøstyrelsen Tre nye EU retsakter på pesticidområdet Revision af direktivet om plantebeskyttelsesmidler til en ny forordning
Læs mereIndholdsfortegnelse. Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi.
Miljøstyrelsen, Pesticider og Genteknologi Forbruget af pesticider til plantebeskyttelse i private haver i 00 Notat COWI A/S Parallelvej 00 Kongens Lyngby Telefon 4 97 Telefax 4 97 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereKalundborg Kommune. Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer. Marts 2014. gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017.
Kalundborg Kommune Pesticidhandleplan kommunalt ejede arealer gældende for perioden fra 1. maj 2014 til 31. december 2017 Marts 2014 Kontakt Sagsansvarlig: Line Højdal/Jan Krause Teknik og Miljø - Veje,
Læs mereFagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab)
INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Fagligt planlægningsmøde mellem Miljøstyrelsen og Det Nationale Center for Skov, Landskab og Planlægning (Skov & Landskab) MØDEREFERAT
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo. Lemvig Kommune
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Lemvig Kommune Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Generelt om kæmpe-bjørneklo... 4 Formål... 4 Indsatsområde... 4 Lovgivning omkring bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo...
Læs mereU D K A S T. Dyrkningsdeklaration
U D K A S T Mrikel nr.: Kommune: Region: 4n Den nordøstlige Del, Albæk Frederikshavn Nordjylland Dyrkningsdeklarion Grundvand Undertegnede ejer af de nedenfor i pkt. 1 nævnte mrikler pålægger herved de,
Læs merePLAN FOR TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGENS INDSATS FOR REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG PÅ PRIVATE ARE- ALER I KOMMUNEN
Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT April 2008 / YVO PLAN FOR TEKNIK- OG MILJØFORVALTNINGENS INDSATS FOR REDUKTION AF PESTICIDFORBRUG PÅ PRIVATE ARE- ALER I KOMMUNEN BAGGRUND København verdens Miljømetropol
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2011-2015 Glostrup Kommune Udgivet af: Glostrup Kommune, Center for Miljø og Teknik Udgivelsesdata: 14. september 2011 Forside foto: Forekomst af kæmpebjørneklo
Læs mereHvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv. Anita Fjelsted Miljøstyrelsen
Hvornår er vi I mål i forhold til EU s rammedirektiv Anita Fjelsted Miljøstyrelsen MST hilser altid diskussioner om målsætninger og virkemidler velkommen og IPM er ingen undtagelse Mit indlæg vil omhandle:
Læs merePESTICIDHANDLINGSPLAN II
PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og
Læs mereIndsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [ ]
Miljø og natur Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe- Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Indsatsplan til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo i Assens Kommune [2011-2020] Baggrund Kæmpe-Bjørneklo ses i dag
Læs mereVejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo
Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo Indholdsfortegnelse Vejledning til bekæmpelse af Kæmpe-Bjørneklo... 1 Pas på... 1 Bekæmpelsesmetoder... 2 Rodstikning med spade... 2 Græsning... 2 Afdækning...
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Udvikling i behandlingshyppigheden SIDE 2 Udvikling i fladebelastning SIDE 3 Afgrænsning til andre områder Natur- og vandplaner Økologisk Handlingsplan
Læs mereUDKAST. Handleplan for anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på kommunens arealer
UDKAST Handleplan for anvendelse af pesticider til ukrudtsbekæmpelse på kommunens arealer Pesticidhandleplan, Kommunalt ejede arealer 2 af 10 1. Pesticidhandleplan indledning 1.1. Baggrund Ved vedtagelse
Læs mereDA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R
DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning
Læs mereEFFEKTEN AF RANDZONER. Brian Kronvang Institut for Bioscience, Aarhus Universitet
EFFEKTEN AF RANDZONER Institut for Bioscience, Aarhus Universitet Vores hypotese: Randzoner er et stærkt virkemiddel, som kan tilgodese både natur-, miljø- og produktions interesser men kun hvis deres
Læs mereGodkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse
Punkt 7. Godkendelse af handlingsplan for rottebekæmpelse 2017-000847 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at : Godkender handlingsplanen med tilhørende overslag over økonomien Fastsætter det endelige
Læs meremedieinformation 2009 Golfsportens grønne regnskab DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug Golfens grønne regnskab 2010
DANSK GOLF UNION medieinformation 29 Golfsportens grønne regnskab 211 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourceforbrug 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik 3 Baggrund 4 Basisoplysninger
Læs mereVELKOMMEN Regionalmøde Haderslev 4. oktober 2011
VELKOMMEN Dårligere golfbaner? - Ny lov på vej!! Total forbud 1998 Det hele starter med regeringens finanslov 1998 Totalforbud mod brugen af plantebeskyttelsesmidler på private arealer (Herunder golfbaner).
Læs mereLandbruget og pesticiderne
en faktuel og historisk oversigt Nærværende artikel giver en oversigt over udviklingen i landbrugets forbrug af pesticider og den hidtidige politik på området. Målt ved mængden af aktivt stof er landbrugets
Læs mereNotat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner
Notat vedr. evaluering af Aftale om tidsfrister for opstart af genoptræningsplaner Baggrund I Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus
Læs mereBekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere
Udkast af 9. august 2012 Bekendtgørelse om randzonekompensation til landbrugere I medfør af 3, jf. 2, nr. 4, litra b, 5, stk. 1, 7, stk. 4, og 11, stk. 4, i lov nr. 316 af 31. marts 2007 om udvikling af
Læs mereAftale om afvikling af brug af pesticider
PESTICIDHANDLEPLAN Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler på kommunale arealer Solrød kommune december 2002 Indholdsfortegnelse PESTICIDHANDLEPLAN... 1 Afvikling af brug af plantebeskyttelsesmidler
Læs meremedieinformation Golfens grønne regnskab 2009
D A N S K G O L F U medieinformation N I O N29 Golfens Grønne Regnskab 29 DGU s Natur- og miljøpolitik basisoplysninger Ressourcefor brug H O V E D S P O N S O R 1 Indhold DGU s natur- og miljøpolitik
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse og pleje af vådområder
(Gældende) Udskriftsdato: 10. februar 2015 Ministerium: Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 14-810-000054 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereNOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet:
NOTAT Sagsbehandler: Helene Vinther Seidler / Peter Heltoft Schaarup Oprettet: 15-03-2016 Sagsnr.: 16/1513 Dokumentnr.: Notat om de miljømæssige og økonomiske konsekvenser af spotsprøjtning på belægninger
Læs mere1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål
1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag
Læs merePILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE. Entreprise VSD-01 Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg
PILOT VSD 2010 SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE Ukrudtsbekæmpelse på strækninger og sideanlæg PILOT VSD 2010 - vejdrift side 33 af 7 Indholdsfortegnelse: 1 Generelt... 34 2 Alment... 34 2.1 Omfang... 34 2.3 Entreprenørens
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider
Rigsrevisionens notat om beretning om statens sikring af grundvandet mod pesticider Oktober 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om statens sikring af grundvandet mod pesticider
Læs mereUndersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 2002
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 23 2003 Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer 2002 Palle Kristoffersen og Stine Rytter Forskningscentret for Skov og Landskab Miljøstyrelsen vil,
Læs mereSædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Per Kudsk Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Sædskifter med høj produktivitet og lav afhængighed af pesticider er det muligt? Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Baggrund Direktiv 2009/128/EC kræver at alle landmænd følger de 8 principper
Læs mereBekæmpelse af kæmpebjørneklo
Bekæmpelse af kæmpebjørneklo Indsatsplan for Vejle Kommune, vedtaget oktober 2012 1 Baggrund Kæmpebjørneklo har i de seneste årtier bredt sig og er blevet et stort problem i vores natur og rekreative områder.
Læs mereDanmark er et dejligt land
Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre
Læs mereKonklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer
Konklusionerne fra udredningsarbejdet om moniterings-, varslings- og beslutningsstøttesystemer Jørgen Axelsen Aarhus Universitet Institut for Bioscience Udredningen var bestilt af: Miljøstyrelsen Udarbejdet
Læs mere2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj Forslag. til.
2010/1 LSV 165 (Gældende) Udskriftsdato: 8. april 2019 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Miljømin., j.nr. BLS-300-00022 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 27. maj 2011 Forslag til Lov
Læs mereUndersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 1999 og 2000
Bekæmpelsesmiddelforskning fra Miljøstyrelsen Nr. 54 2001 Undersøgelse af pesticidforbruget på offentlige arealer i 1999 og 2000 Palle Kristoffersen og Jacob Møller Forskningscentret for Skov & Landskab
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Vedtægt. for. Forskningscenter for Økologisk Jordbrug
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vedtægt for Forskningscenter for Økologisk Jordbrug GENERELLE BESTEMMELSER Navn og placering Stk. 1. Centrets navn er Forskningscenter for Økologisk Jordbrug.
Læs mereBilag 5 - Faktaark artikel 68
Bilag 5 - Faktaark artikel 68 1 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen 24. maj 2012 Faktaark artikel 68 Indhold 1. Faktaark a Art. 68 ordning: Ekstensivt landbrug...3 2. Faktaark
Læs mereFolketingets Miljø- og Planlægningsudvalg har i brev af den 1. april 2011 stillet følgende spørgsmål nr. 14 (L 165 Grøn Vækst), som hermed besvares.
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 L 165, endeligt svar på spørgsmål 14 Offentligt Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Christiansborg 1240 København K J.nr. Den 11. april 2011 Folketingets Miljø-
Læs mereIndsatsplan. Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune
Indsatsplan Bekæmpelse af Kæmpebjørneklo i Nordfyns Kommune Forfatter: Jakob Martin Pedersen Oprettet den 6. januar 2016 Dokument nr. 480-2016-4378 Sags nr. 480-2016-549 Indhold Indledning... 2 Baggrund...
Læs mereTEKNIK- OG MILJØUDVALGET BEVILLINGSOMRÅDE 10.12
Bevillingsområde 10.12 Fritidsområder mv. Ansvarligt udvalg Teknik- og Miljøudvalget Sammendrag Det samlede regnskabsresultat for bevillingsområdet viser en nettoudgift på 13,0 mio. kr., hvilket svarer
Læs mereDirektivet omfatter både sprøjtemidler og biocider, og kaldes i det følgende for rammedirektivet
Se adresseliste Pesticider og Genteknologi J.nr. MST-600-00004 Ref. asj Den. maj 2013 Høring om ny bekendtgørelse om brug af gas ved skadedyrsbekæmpelse Miljøstyrelsen sender hermed forslag til ny bekendtgørelse
Læs mereBilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse
Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune INDSATSPLAN Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i Langeland Kommune Vedtaget på Kommunalbestyrelsesmøde 18. februar 2019 Indsatsplanen
Læs merePrioriteringsskema budget 2017 BESKRIVELSE AF FORSLAG
Lb. Nr. TMU-OM-01 Besparelse på energi i kommunens bygninger Område: Kommunale ejendomme Funktion: 00.25.10 1.653.000 kr. i årlig besparelse på energi i kommunens bygninger. Vi kan se at energiudgiften
Læs mereGrønt Regnskab 2016 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereLandbrugsstyrelsen har sendt udkast til ændring af følgende bekendtgørelser i høring med høringsfrist torsdag den 9.
NOTAT Miljø & Biodiversitet J.nr. 17-12232- 000007 Ref. KBK Den 18. oktober 2017 Orientering om udkast til ændring af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud og om udkast til ændring af bekendtgørelse
Læs mereSPRØJTEMIDDEL REDUKTION
SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion
Læs mereForslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet)
Forslag til Lov om ændring af lov om havstrategi 1 (Præcisering af gennemførelse af havstrategidirektivet) 1 I lov nr. 522 af 26. maj 2010 om havstrategi, som ændret ved 24 i lov nr. 580 af 18. juni 2012,
Læs mereVELKOMMEN REGIONALMØDE
VELKOMMEN REGIONALMØDE DAGSORDEN DE NYESTE MEDLEMSTAL ANBEFALINGER TIL GOD KLUBDRIFT GOLFSPILLEREN I CENTRUM STATUS PÅ MILJØET. EMNER TIL TEMAMØDE 2014 PRIVATE BANEEJERE VALG TIL DGU S BESTYRELSE EUROPEAN
Læs mereKæmpe-bjørneklo i Danmark
Kæmpe-bjørneklo i Danmark - Status for bekæmpelsen Seniorrådgiver Kjell Suadicani, IGN, KU Skovskolen, den 31. maj 2017 Spørgeskemaundersøgelse februar-marts 2017 Kommuner Kommuner Naturstyrelsen Slots-
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Lovgrundlag Indsatsområde, ikrafttrædelse og varighed Målsætning Bekæmpelsespligt...
Forord Kæmpe-Bjørneklo (Heracleum mantegazzianum) tilhører den gruppe af planter, der betegnes som værende invasive. Denne type af planter udgør en alvorlig trussel mod den biologiske mangfoldighed, fordi
Læs mereGræsklipperobotter. muligheder og behov, nu og i fremtiden
Græsklipperobotter muligheder og behov, nu og i fremtiden Praktiske oplysninger Udleveret materiale Toiletter Frokost Gumle (højhuset) Demo af robotter (bag auditoriet) Kopi af foredrag på www.turfgrass.dk
Læs mereBeskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi
Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Proces og inddragelse af interessenter Der blev i foråret afholdt 4 workshops med inspiration til virkemidler Sprøjtemidler og sundhed (arbejdstagere
Læs mereVil du være et hak bedre?
Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Forslag i høring i perioden 25.10.2018 20.12.2018 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Køge Kommune Gældende fra 1. marts 2019 Plan
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSPLAN
FORSLAG TIL INDSATSPLAN Forslag i høring i perioden 30. oktober 2018-27. december 2018 I høringsperioden kan indsigelser indsendes på mail teknik.miljoe@langelandkommune.dk eller til Teknik og Miljø Fredensvej
Læs mereÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling
ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 2. Afdeling INDSTILLING Til Århus Byråd Den. via Magistraten Tlf. nr.: 8940 2799 Jour. nr.: Nat/01/00025 Ref.: Dieter Delling Orientering om anvendelse af sprøjtegifte i Århus
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo
Forslag til Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo Gældende fra 1. xxxxx 2019 Forslag i høring i perioden xx.xx.2018 xx.xx.2018 Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpe-bjørneklo i Køge Kommune Gældende
Læs mere... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse
... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring
Læs mereVejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer
Bilag 1 Vejledende oversigt over sanktionspraksis Pleje af græs- og naturarealer Vejledende vurdering af en række overtrædelsers alvor og omfang bedømt i forhold til formålet med tilskudsordningen. Inddelingen
Læs mereTilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje. og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015. Vejledning til ansøgning
Tilskudsordning til naturgenopretning, naturpleje og stiprojekter i Vejle Kommune i 2015 Vejledning til ansøgning Vejle Kommune afsætter igen i 2015 en pulje, hvor private, organisationer og interessegrupper
Læs mereUDKAST TIL. Tillæg til. Beskyt vand, natur og sundhed. Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015. Forlængelse 2016
UDKAST TIL Tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed Sprøjtemiddelstrategi 2013-2015 Forlængelse 2016 1 Fra 3-års plan til 4-års plan Dette er et tillæg til Beskyt vand, natur og sundhed, Sprøjtemiddelstrategi
Læs mereForslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING
EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 19.7.2016 COM(2016) 477 final 2016/0229 (COD) Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EU) nr. 952/2013 om EU-toldkodeksen for
Læs mereProjektplan for vedligehold af Grundejerforeningen Ornum Øst. Naturareal på ca. 13 Hektar. Fremlagt til bestyrelsesmødet den 27.
Projektplan for vedligehold af Grundejerforeningen Ornum Øst. Naturareal på ca. 13 Hektar Fremlagt til bestyrelsesmødet den 27. september 2015 Forhistorie Grudejerforeningen er ejer af et stort fællesareal
Læs mereGrønt Regnskab 2015 Fredericia Kommune
Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 Indholdsfortegnelse Indledning og sammenfatning... 2 Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning... 5 Varmeforbruget i kommunens bygninger...
Læs mereIndsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016
Indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 17.08.2016 2 Indhold 1. Indledning... 4 2. Lovgrundlag og håndhævelse... 4 3. Indsatsområde... 5 4. Tidsfrister for bekæmpelse...
Læs mereNr. Afsender Resumé af indkomne kommentar til forslag til Grundvandsbeskyttelsesplan for Sønderborg Øst
Opsummering af høringssvar til forslag til Plan for grundvandsbeskyttelse for Sønderborg Øst, med forvaltningens bemærkninger og henvisning til rettelser, som det har medført i den endelige plan Nr. Afsender
Læs mere