MarieBladet Den skjulte sorg Opgør med en myte Akkreditering - noget for Mariehjemmene? Leder Når enden er god! Lederud udvik vikling - ledelsesadfærd på mål? Idrætsplejehjem i Gadbjerg Meta Mariehjemmet tager têten Botilbud i Gothersg sgade - bostøtte til helt unge Februar 2009 FONDEN HJEMMENE
Adresser FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup, 39 62 23 33 Leder ROSE MARIEHJEMMET Brodersens Alle 16 2900 Hellerup, 39 62 88 57 ELSE MARIEHJEMMET Kystvej 33 3050 Humlebæk, 49 19 08 62 DORTHE MARIEHJEMMET Rødovrevej 325 2610 Rødovre, 36 70 53 00 ELLEN MARIEHJEMMET Vesterbrogade 3 C 3250 Gilleleje, 48 30 03 65 KIRSTEN MARIE Vinkelvej 3 2800 Lyngby, 45 88 19 28 KAREN MARIE Skovvej 7, Nyrup 4262 Sandved, 55 42 19 00 METTE MARIE Hyltebjerg Allé 73 2720 Vanløse, 38 76 13 75 LOUISE MARIEHJEMMET Svenskelejren 1 2700 Brønshøj, 38 60 55 00 HANNE MARIEHJEMMET KVINDELY Ringstedvej 57-59 4000 Roskilde, 46 32 19 92 LINE MARIE Stationsvej 4 3550 Slangerup, 47 33 00 39 BIRTHE MARIE Liselundager 13 A 2640 Hedehusene, 73 30 03 10 SOFIE MARIE Skansen 3 4100 Ringsted, 57 67 07 50 INGE MARIE Skansen 1, 57 68 00 51 4100 Ringsted Forsiden: Karina Eggun har fået besøg af Christoffer Arnoldi i sin lejlighed Liselundager 13 1D i Bofællesskabet Birthe Marie i Høje-Taastrup. Redaktionsgruppen 2 Jesper Maarbjerg, formand Fonden Mariehjemmene Når enden er god! På denne plads i MarieBladet har de nye friplejeboligprojekter ofte været berørt. De seneste par gange har det været positive meldinger, fordi der nu omsider er kommet gang i sagerne. Den linie kan heldigvis fortsættes, idet Velfærdsministeriets lige før jul gav os tilsagn om offentlig støtte til to nye Mariehjem - henholdsvis Åse Marie i Bjæverskov og Meta Marie i Gadbjerg. Tidligere ville vi sige, at nu var den sag på plads; men som bekendt lever vi for tiden midt i en finanskrise, der betyder, at det at kunne låne penge til byggeri - på trods af den offentlige støtte - ikke er så sikker en sag. Så vi må holde vejret lidt endnu og håbe på, at også den konkrete belåning falder på plads. Men når det er sagt, kan meget tyde på, at tiden, der er gået, siden vi fik de første planer om Meta Marie formuleret, måske ikke kun har været spildt. Siden vi indledte projekteringsarbejdet er der gennemført en kommunalreform, og kommunerne har efterfølgende fundet frem til, hvilke ønsker, de har til de tilbud, de skal skaffe til de ældre. Her er genoptræningen blevet et stadigt vigtigere område, fordi ansvaret for denne opgave er flyttet fra sygehusene/amterne til kommunerne. Den enormt lange ekspeditionstid indebærer nu heldigvis, at vi kan indarbejde genoptræningen mere markant i Meta Marie-projektet og derved sikre en endnu bedre kvalitet end hidtil. Så alle problemer til trods, så er der også gode konsekvenser af dem! Velkommen til det nye år og god læselyst ønskes af
Redaktionelt Redaktion Jesper Maarbjerg jmaarbjerg@post.tdcadsl.dk Flemming Høj Jermiin fhj@mariehjem.dk Kristian Wedel Andersen kwa@mariehjem.dk Arne Skovgaard Nielsen ansvarshavende asn@mariehjem.dk Leder Leder... 2 Redaktionelt... 3 Fra vor egen verden Temadag: Den skjulte sorg... 9 Idrætsplejehjemmet Meta Mariehjemmet... 10-11 FONDEN MARIEHJEMMENE Onsgårdsvej 35 2900 Hellerup Tlf. 3962 2333 Fax. 3962 5729 www.mariehjem.dk Citat og gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN 1604-7419 Trykning StormTryk Fra den store verden Akkreditering af Mariehjemmene... 4-5 Lederudvikling... 6-7 Bagsiden Koncept for botilbud for unge... 12 Temadag: Velfærdsteknologi i ældreplejen... 12 Faste links: www.danmark.dk Ankestyrelsen: www.dsa.dk Beskæftigelsesministeriet: www.bm.dk Indenrigs og sundhedsministeriet: www.inm.dk www.sum.dk Velfærdsministeriet: www.social.dk Videnscentre www.aeldreviden.dk www.socialpsykiatri.dk MarieBladet trykkes i et oplag på 750 stk. og sendes til alle medarbejdere og alle bestyrelsesmedlemmer samt samarbejdspartnere. Desuden udleveres MarieBladet til interessede pårørende. I Mariehjemmene er der aktuelt ansat ca. 460 medarbejdere og antallet af bestyrelsesmedlemmer er i alt 73 i de 18 bestyrelser. Mariehjemmenes webmaster gør opmærksom på, at han har indrettet hjemmesiden, så MarieBladet også kan læses på www.mariehjem.dk 3
Fra den store verden Akkreditering af Mariehjemmene Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene De seneste10 år er der kommet øget fokus på akkreditering 1, hvor især sundhedsvæsenets erfaringer på mange måder har været skræmmende, fordi processen har været tung og tidskrævende. Ikke desto mindre er akkreditering på vej på det sociale område. Hensigten og målet er større systematik omkring kvalitetsudvikling. Det er desuden en erkendelse af, at det kommunale tilsyn og embedslægens tilsyn ikke kan stå alene, fordi det nuværende tilsyn ikke er offensivt i forhold til at skabe fagligudvikling af praksis. Regeringens kvalitetsreform på det sociale område har sat akkreditering på dagsorden, som er regeringens svar på at kvalificere og styrke velfærdsydelserne. Det er derfor nødvendigt, at Mariehjemmene forholder sig til de forskellige akkrediteringsmodeller. Hvordan vil vi forsat sikre kvaliteten i vores kerneydelser, så myndigheder, samarbejdspartnere, potentielle beboere og pårørende oplever os som troværdige? Denne artikel vil gerne bidrage til at kickstarte debatten, så vi får drøftet fordele og ulemper ved akkrediteringsmodeller. Hvad betyder akkreditering Akkreditering betyder, at et botilbud/plejehjem modtager feedback fra en ekstern uafhængig autoriseret organisation på, om det imødekommer et sæt af på forhånd fastlagte kriterier/standarder. Akkrediteringsmodeller bygger på en række definerede standarder, som indeholder krav til det tilbud, som skal akkrediteres. Standarderne kan beskrives som et relativt åbent mål for indsatsen som fx en politik; men en standard kan også fastlægge et kon- I Bofællesskabet Birthe Marie kunne det være standard, at alle beboere støttes til at opnå en eller anden form for beskæftigelse. Minimumskravet i denne standard kunne være, at alle beboere opnår at få et job. 4 (Fodnote) 1. En akkrediteringsstandard er den overordnede beskrivelse af det kvalitetsniveau, der kræves. En standard beskriver mål/forventninger til kvaliteten af ydelse eller praksis og fastlægge derved grænsen mellem det acceptable og uacceptable. En standard skal kunne danne grundlag for en evaluering og ekstern bedømmelse af om organisationen gør det, den siger den gør. Læs mere: www.akkreditering.dk, www.kvalitetssekretariatet.dk og www.danskstard.dk.
.. er det vejen til god kvalitet kret minimumskrav. Det kan fx handle om et plejehjem, som mindst én gang om året skal udarbejde en kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp m.v. samt genoptræning og vedligeholdelsestræning efter lovens 83 og 86. På plejehjemsområdet er vi vante til at arbejde med konkrete standarder; det nye er at arbejde med indikatorer og selvevalueringer m.m. Der skal udarbejdes akkrediteringsstandard for faglig kvalitet, brugeroplevet kvalitet og organisatorisk kvalitet. Standarderne skal være få, således at det enkelte hjem kan overskue processen. Ligeledes skal standarderne være tilgængelige og gennemsigtige, så potentielle beboere og pårørende har mulighed for at vurdere det enkelte tilbud. Cyklus for en akkrediteringsperiode er ofte tre år, hvorefter man skal akkrediteres på ny. Den systematiske kvalitetsudvikling anvendes i praksis til at beskrive arbejdet med at implementere akkreditering. Desuden bygger akkreditering på høj grad af selvevaluering, og dette stiller store krav til det enkelte tilbud. Selvevaluering bør åbne op for faglige refleksioner over egen praksis. Det er vigtigt at arbejde med enkle og praksisnære modeller, der indlysende og åbenbart har en væsentlig betydning i hverdagen. Hvem har fokus på Akkreditering Flere private organisationer er allerede begyndt denne udvikling. Landsforening af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud (LOS) har udviklet en akkrediteringsmodel på det sociale område. LOS er i den gule førertrøje og er i fuld gang med at implementere den samme model for organisationer som KFUM, Kirkens Korshær, Blå Kors og kommunerne i Danmark. Endvidere har de danske regioner igangsat udvikling af en akkrediteringsmodel på det sociale område. Åbenrå Kommune har igangsat akkrediteringsproces på ældreområdet. Der er mange kommuner og private organisationer, som overvejer at forberede lignende projekter. Forsøgsprojekter Finansministeriet har i perioden 2008-2010 givet mulighed for at afprøve akkreditering på plejehjem og daginstitutioner. Således har man afsat 27 millioner kr. til at kvalificere akkrediteringsmodeller, som blandt andet også kan søges af Mariehjemmene. 5 Det er en vigtig men dyr investering, og der skal afsættes mange ressourcer for at opnå akkreditering. Regeringen lancerer akkreditering og kvalitetsudvikling på alle velfærdsområder. Målet er et højt fagligt niveau, hvad enten opgaven udføres af private eller offentlige aktører. Tidsperspektivet er, at alle institutioner på velfærdsområderne senest fra 2015 skal arbejde med en enkel og anerkendt metode til at sikre kvalitetsudvikling. Erfaringer fra udlandet påpeger, at det bør være frivilligt, om den enkelte kommune/ tilbud vil arbejde med akkrediteringsmodeller. Det betyder, at hvert enkelt tilbud eller organisation bør overveje fordele og ulemper ved at igangsætte en akkrediteringsproces. Der er dog en klar tendens til, at flere tilbud bliver akkrediteret, og det kan have stor betydning i forhold til at kunne rekruttere medarbejdere og beboere i fremtiden. Højne kvaliteten De tidligere nævnte private organisationer fremhæver entydigt, at akkrediteringsprocessen har styrket fagligheden og herunder kvaliteten i indsatsen. Organisationerne har oplevet høj grad af udveksling af erfaringer og viden. Akkrediteringsprocessen sætter bl.a. fokus på brugerens oplevelse af den modtagne støtte. Dette skaber synergi og fastholder fokus på kvalitetsudvikling. Det giver tillige troværdighed og gennemsigtighed, at der konstant er fokus på kvalitetsudvikling gennem akkrediteringen. De har også oplevet, at det har betydning i forhold til deres brand, både i henseende til tilbudsportalen og til samarbejdet med myndigheder. Der er ingen tvivl om, at de kommende år vil være et udskilningsløb, også for de botilbud, der arbejder på det sociale område. Der er alene af den grund god mening i for det enkelte Mariehjem at sætte diskussion og overvejel- ( artiklen forsættes på side 8)
Fra den store verden Research-artikel af Flemming Høj Jermiin, forstander Dorthe Mariehjemmet Lederudvikling Mariehjemmene består af 13 selvstændige Mariehjem. Vi gør en del for at skabe sammenkitning og tværsektorielt samarbejde og erfaringsudveksling. Alligevel vil der være talrige situationer, hvor man som øverste ledelse står med beslutningen og ansvaret alene. Derfor er der et vedvarende behov for at udvikle sine ledelsesfærdigheder og for at skabe værktøjer, der kan gennemlyse det personlige lederskab og støtte ledelsesfunktionen i hver enkelt organisation. I denne artikel er samlet en række erfaringer og udsagn om lederudvikling i tiden. Forum for Offentlig Topledelse er et fælles ledelsesprojekt for topledere på tværs af den offentlige sektor i Danmark. Initiativet er igangsat af KL, Danske Regioner og Finansministeriet. Den offentlige sektor gennemgår i disse år en række vidtrækkende reformer. Det kræver et vedvarende fokus på god topledelse, hvis nye vilkår og muligheder skal udnyttes bedst muligt. Forums ambition og formål er at: Skabe grundlag for en fortsat debat om god topledelse i Danmark i regi af Kodeks, strukturreformen og udviklingstendenser i øvrigt. Skabe anledninger til netværksdannelser på tværs af toplederkredsen. Udfordre og inspirere toplederne gennem inddragelse af danske og internationale forskere. Involvere nye topledere som ikke hidtil har haft mulighed for at deltage i kodeksarbejdet. 6 Forum har udviklet et redskab til at gennemføre en topledermåling. Redskabet består af 40 konkrete spørgsmål, som er udarbejdet med udgangspunkt i anbefalingerne i Kodeks. Redskabet består endvidere af en guide skrevet til toplederen samt en vejledning til gennemførsel af målingen. Målingen er udviklet af et rådgivningspanel, bestående af statslige, regionale og kommunale topledere. DIEU har bistået rådgivningspanelet i udarbejdelsen af målingen. Man kan se de 40 spørgsmål i undersøgelsen ved at gå ind på www.publicgovernance.dk Redskabet bliver allerede anvendt flere steder i landet. Børsen bragte i marts 2008 en artikel om det. Direktør i KL, Peter Gorm Hansen fortæller desuden om sine erfaringer med redskabet i en artikel bragt i Nyhedsmagasinet Danske Kommuner. Kommunaldirektør Lars Svenningsen fra Nyborg Kommune er blandt de første, der har anvendt redskabet til topledermåling, og Greve kommune har udviklet redska-
.. om at måle ledelsesadfærd bet, således at også politikerne skal måle toplederne. Byrådets 21 medlemmer skal udfylde et elektronisk spørgeskema om den enkelte direktør, og evalueringen bliver derefter drøftet på et møde mellem udvalget og direktøren. Selvom materialet er udviklet til ledere på det højeste niveau i de kommunale forvaltninger, er det en tanke værd, om vi kunne lade os inspirere af materialet til at anvende også i Mariehjemmenes arbejde med lederudviklingen? Med kravene om at være fremme i skoene i Mariehjemmenes huse, med organisationens ambition om at være med til at præge sektoren og bidrage til faglig og ledelsesmæssig udvikling, er det oplagt at søge udviklingsredskaber af enhver art med det formål at skabe brændstof til den fortsatte drøftelse af faglighed, etik og udvikling, at styrke netværksdannelse indenfor og udenfor Mariehjemmene, at skubbe til os selv gennem måling af leder-kompetencerne blandt de, som ledelsen går ud over : beboere, personale, bestyrelse og samarbejdsparter. Lanceringen af dette nye redskab til at måle toplederes ledelsesadfærd sker i en tid, hvor ledelsesmåling fylder meget i de offentlige organisationer. Det er derfor, ifølge Christian Kettel Thomsen, departementschef i Finansministeriet, naturligt, at de offentlige topledere vælger at gå foran. Tilsvarende kan vi argumentere for vigtigheden af at arbejde med ledelsesmåling i vore sammenhænge Det nye måleredskab giver os mulighed for systematisk at få feedback på vores ledelsesadfærd og bruge det konstruktivt i vores personlige udvikling som leder. Jeg tror, alle ledere har blinde vinkler eller pletter. Altså aspekter af vores adfærd, som vi ikke er opmærksomme på. Her kan den systematiske ledermåling være med til at åbne vores øjne på områder, som vi ikke har været opmærksomme på og derfor ikke har gjort noget ved, siger Christian Kettel Thomsen i en artikel i Incitament. I et interview i bladet Danske Kommuner berører KL s direktør, Peter Gorm Hansen, vigtige aspekter ved målingsværktøjets muligheder: Den offentlige topleder skal kunne tåle at få sine stærke og svage sider gennemlyst. Og så er topledermålinger en hjælp til udvikling i den ensomhed, som også er en del af toplederens arbejdsvilkår. Det er bestemt ikke ligetil. I Forum har vi jo haft en lang proces med at få udviklet et måleredskab. Man kan Det er vigtigt, at man som rollemodel kan tåle at lade sig gennemlyse på sine stærke og svage sider. 7 måle på mange ledder og kanter; men ambitionen har været, at det skulle være en måling, der kunne hjælpe den enkelte topchef med at udvikle sig. Oprindeligt var alle jo med på selvevaluering, men ledelse kan ikke bedrives i et lukket rum. Ledelse har med mennesker at gøre, at andre kan kigge ind i organisationen, men skal kunne redegøre for sine ting, så det skal foregå mere åbent! Hvad enten man kan lide det eller ej som chef, så bliver man rollemodel. Det kan godt være, at ikke alle marcherer i samme takt, som toplederen siger; men de forholder sig til ham eller hende. Hvis noget går pivgalt, vil alle kigge på toplederen. Derfor skal måling også være instrument til at udvikle organisationen, til at udvikle dialogen med lederkollegerne. Og så har medarbejderne da krav på at vide, hvad det er for en kanalje, der står i spidsen for organisationen!! Det er vigtigt, at man som rollemodel kan tåle at lade sig gennemlyse på sine stærke og svage sider! Det er selvfølgelig let at sige, hvis man har en fornemmelse af, at det hele går rigtig godt. Helt anderledes hvis man har fornemmelsen af at det kan godt blive svært det her. Det kan gøre det vanskeligt selv at bestemme, hvornår man skal lave sådan nogle målinger; men den ( artiklen forsættes på side 8)
Akkreditering af Mariehjemmene - denne artikel er fortsat fra side 5 ser i gang om, hvorvidt - eller måske snarere: hvordan - akkrediteringsarbejdet kan gribes an, hvis/når man vil styrke sin position i markedet. Akkrediteringsprocessen skal understøtte det enkelte tilbuds arbejde med kvalitetsudvikling, så eksterne uafhængige faglige eksperter kan bidrage med læring og kvalitetsudvikling. Medarbejderne i LOS har oplevet akkrediteringsprocessen som positiv, fordi processen har medvirket til øget fokus på kvalitet og fagligudvikling. Ved besøg af uafhængige eksterne besigtelsespersoner, som er faguddannede personer, der forholder sig til fagligheden ved at være ude i praksis i 2 4 dage, alt efter hjemmet størrelse, er ganske givtig og med til at revitalisere det sociale arbejde. Medarbejderne er stolte af deres praksis, og det skaber ejerskab og ansvarlighed for stedet. Udfordringer Der er mange udfordringer ved at igangsætte akkrediteringsprocessen, og det tager typisk op til et år at blive klar til at blive endeligt akkrediteret. Det er en omkostningsfyldt proces, som kræver meget af medarbejdere og ledelse på det enkelte hjem. Det er derfor en stor beslutning, da vi selv skal tage initiativ til dette, og det er nødvendigt at høre mere om fx LOS erfaringer med deres akkrediteringsmodel. Mariehjemmene har positivt bragt sig på forkant med udviklingen. Det er sket meget synligt ved f.eks. at iværksætte modernisering af samtlige Mariehjem. Om ganske kort tid afsluttes den proces, når Louise Mariehjemmet genåbner. I samme periode har vi skabt helt nye Mariehjem for nye brugergrupper. Det giver et momentum for Mariehjemmene at fortsætte på, og vi har høstet troværdighed i kommunerne, hos beboerne og de pårørende. Vi kan måske forsætte denne positive udvikling ved at sætte fokus på det indre kvarterløft, så fagligheden videreudvikles. Det vil signalere en faglig og organisatorisk styrke og åbenhed, at Mariehjemmene tør igangsætte sådanne processer. Lederudvikling eneste måde at komme omkring det på er, at gøre det til en ganske almindelig normal foreteelse. Ligesom vi her i huset fast spørger medarbejderne, hvor glade de er for at være her, hvordan arbejdsklimaet er, så skal dette at måle være noget, man regelmæssigt foretager sig. Ikke for at putte folk i gabestok, men for at man som person og leder kan lære, og for at organisationen kan lære noget af det. Hos kollegerne kunne man måske have lidt af det modsatte det som topchefer næsten altid frygter, at der er lidt for meget pleasing i det, der bliver sagt. Det modvirkes jo så af, at besvarelserne er anonymiserede. -Så jeg ved ikke, hvem der har sagt hvad. Jeg kender det samlede resultat, og jeg er relativt forbavset over, at det er bedre end min egen bedømmelse. Jeg tror, man er nødt til at have de to forklaringer med, men jeg er selvfølgelig meget glad for, at der er et resultat, der er nogenlunde i overensstemmelse med, hvad jeg selv mener. Skulle der være ekstremer i en måling, så skal det jo bruges til at spørge sig selv: hvilken plan kan jeg lægge 8 - denne artikel er fortsat fra side 7 for at lukke gabet mellem det, jeg selv mener, og det, andre mener?. Man fører jo som leder mange og lange diskussioner med sig selv, om fornuften i det man gør, det man vil foreslå sine politikere, det man vil arbejde for etcetera. Det er ensomt indimellem på den måde, at når diskussionerne er forbi, så har man de lange samtaler med sig selv, om det nu også var det rigtige, man valgte. Målingen er en hjælp. Ikke i den enkelte sag, men om dit jugement, det du har i værktøjskassen, er godt nok, eller om man skal arbejde mere med strategi eller lære at tale ordentligt til sine medmennesker eller lytte noget mere. Det nye år byder på nye udfordringer, også i forhold til at vi forhåbentlig sætter spaden i jorden til nye botilbud/ plejehjem. At vi er i stærk og vedvarende konkurrence om at kunne levere varen er ubestrideligt. Den lokale leder i hvert Mariehjem er en væsentlig spiller i det felt! Lederudvikling alle 360 grader rundt-! er afgørende for, at vi holder os i førerfeltet
Den skjulte sorg Kulturhuset i Valby: Den skjulte sorg Sæt X for temadag den 18. marts 2009! Temadagen gør op med myten om, at mennesker med udviklingshæmning skal skånes for sorg eller ikke kan sørge. Der sættes fokus på de forskellige former for tab og sorg, som mennesker med udviklingshæmning oplever, på deres reaktioner og på, hvordan man som medarbejdere kan hjælpe mennesker med udviklingshæmning gennem sorgen. Temadagen omhandler såvel akut sorg som skjult og ubearbejdet sorg. Sorg har hidtil været en overset eller undervurderet faktor i arbejdet med mennesker med udviklingshæmning. Holdningen har ofte været, at mennesker med udviklingshæmning ikke kunne sørge, eller at det var bedst at skåne dem op for livets svære realiteter. Men de oplever ligesom andre mennesker mange former for tab og sorg. Tabet af det almindelige liv og dets muligheder, medarbejdere der forsvinder, og dødsfald i omgangskredsen. Det er vigtigt at hjælpe mennesker med udviklingshæmning gennem sorgen. Man kan med vægt fremhæve, at også mennesker med udviklingshandicap er i deres gode ret til at møde livet, sådan som det er: fyldt med sorger og glæder!! Som ansat er det en indlysende og vigtig opgave at hjælpe den udviklinghæmmede til at mærke livet - også når det gør ondt. Indholdet for temadagen: - Generelle træk ved mennesker med udviklingshæmning og sorg - Sorgreaktioner: sørger mennesker med udviklingshæmning og hvordan? - Sorgen over eget handicap -Sorg og udadreagerende adfærd -Hvordan støtter og samtaler man med mennesker med udviklingshæmning i sorg? Underviser: Autoriseret klinisk psykolog Tove Svendsen. Hun har i mere end 20 år arbejdet med mennesker med udviklingshæmning og har stor erfaring med terapeutiske samtaler og med supervision af personalegrupper. Hun har sit eget firma Ceud (Center for Udviklingshæmning og Psykisk Velvære) og er tilknyttet Kompetencecenter for Aldring og Demens i Tønsberg i Norge. Læs mere: www.ceud.dk Tilmelding pr. mail til Debbie Nielson: den@mariehjem.dk eller Kristian Wedel Andersen: kwa@mariehjem.dk senest den 1. marts 2009. 9
Fra vores egen verden Mariehjemmene skal etablere de første 28 friplejeboliger i Vejle Kommune. Den Selvejende Institution Meta Mariehjemmet opføres i Gadbjerg efter friplejeboligloven. Meta Mariehjemmet er certificeret til personlig og praktisk hjælp efter Servicelovens 83 og 87 og genoptræning efter Servicelovens 86. Det bliver hjemmets varemærke at integrere pleje og omsorg med træning, så genoptræning og vedligeholdelsestræning er plejehjemmets spidskompetencer. Det er vigtigt, at der allerede i visitationen tages stilling til genoptræning og vedligeholdelsestræning. Jeg vil her prøve at løfte sløret for, hvordan vores første friplejehjem vil markere sig med en kurs og en faglighed, der styrer efter en særlig helhedsorienteret indsats på pleje-, omsorgs- og træningstræningsområdet. Det er vigtigt, at vi kan markere os på en troværdig måde, så de ældre borgere med plejebehov vælger os! Artikel af Kristian Wedel Andersen, udviklingskonsulent i Fonden Mariehjemmene Idrætsplejehjem i Gadbjerg Mariehjemmene er kendte for at sætte fokus på trivsel og velvære, og for at den enkelte beboer får tildelt personligt støtte og praktisk hjælp ifølge sit behov og ønsker.vi vil tilbyde genoptræning, funktionstræning og vedligeholdelsestræning både individuelt og på hold, så man vedligeholder funktioner og styrker de ældres håb og gå-på-mod. 10 Det nytter! Der er masse af eksempler på, at træning har effekt. Selv ved høj alder kan den fysiske funktionsevne trænes og vedligeholdes. De nyeste forsøgsprojekter ved seniorforsker Anne Marie Bech fra DTU har dokumenteret, at træning har en vital betydning for den enkelte beboer i form af bedre muskelstyrke og kondition. Antropolog Jens Kofod fra DTU bekræfter i sin ph.d. - afhandling, at der er for lidt fokus på rehabilitering og fysisk træning i ældreplejen. Jens Kofod beretter: Alle interviewede beboere i afhandlingen har et stort ønske om at få den elendige krop til at virke, så de selv kan tage initiativ til sociale relationer. De tror de kan få genoptræning og det kan de også læse om i brochurer men de bliver ofte skuffet. Kroppen bliver et fængsel for dem, og livslysten går fuldstændigt tabt. Et moderne plejehjem! Også på vort nyeste Mariehjem, Meta Mariehjemmet, bliver de nyopførte plejeboliger udformet, så de fremstår
.. idræt på et ældre plan som det, de er: den enkelte beboers egen bolig, hvor fællesarealerne er nærmiljøet, som skal ose af træningsmuligheder både fysisk, socialt og mentalt. Der skal tillige være en god atmosfære i fællesarealerne, så det enkelte menneske kan følge med eller deltage i mere forpligtende aktiviteter/kontakt. Personalet skal bidrage og støtte beboerne i, at der er muligheder for at træne. Der skal være et samspil mellem ude- og indemiljøet, så udendørsarealerne styrker beboernes motorik, stimulerer sanserne og inspirerer beboerne til at holde sig i form. Vi vil markedsføre hjemmet som en slags idrætsplejehjem, hvor der tilbydes toptunet træning, og træningsfaciliteter er tilgængelige. Der er dog ikke krav om, at alle skal modtage og deltage i træning, men vi arbejder for at bevare livsgnisten længst muligt på Meta Mariehjemmet. Ja, - vi kan gøre en forskel! Det er nyt i Mariehjemmenes regi, at vi fremhæver og vægter genoptræning, så der skal indrettes et særligt træningslokale og ansættes træningspersonale til at varetage de personlige træningsprogrammer. Det bliver en væsentlig kompetence og aktivitet på det nye hjem, som bidrager til at gøre det attraktivt at flytte på det aktive plejehjem. Det kæver et triumvirat af fagpersoner, når en ældre borger flytter på Meta Mariehjemmet. Det afhænger af tværfagligt samarbejde, hvor indsatsen er helhedsorienteret med samarbejde mellem køkken-, plejepersonale og træningspersonale om at skabe gode betingelser for den ældre beboer. Det er væsentligt, at medarbejderne har en forståelse for og viden om kroppens forfald, og hvad træning kan bidrage med for at reducere tab af funktion. Erfaringer fra plejehjemmet Akaciegården på Frederiksberg er, at de fleste gerne vil træne på trods af høj alder og sygdom. Her træner mange beboere regelmæssigt. Der er gået sport i træningen! Beboerne prøver at slå egne rekorder, træningsmængden bliver dokumenteret, og fremskridt tages seriøs, så der er tid til leg og morskab! Resultaterne kan mærkes i hverdagen, fordi beboerne bliver mere mobile og kan flere ting, når de træner jævnligt. Det behøver ikke være dyrt at satse på træning. Men det er væsentligt, at personalet er med. Der skal derfor tilbydes personaletræning, så de også mærker det på egen krop, fordi det bidrager til en fælles viden og erfaring om værdien af fysisk aktivitet, og det sagtens kan integreres i hverdagen. Professionel træning Samtlige beboere tilbydes et funktions/sundhedstjek hvert år i forhold til træningsmuligheder. På den baggrund udarbejdes en individuel vurdering af beboernes ressourcer og belastninger med henblik på at vedligeholde færdighederne. Det er selvfølgeligt meget individuelt, hvor og hvor meget der skal trænes. Det skal drøftes med den enkelte beboer i respekt for beboerens værdighed og integritet. Al forskning tyder på, at ældre har ønsker og forventninger om træning, og de plejehjem, som arbejder målrettet med træningsprogrammer, har fantastiske gode resultater. På plejehjemmet Akaciegården i Frederiksberg styrkeog konditionstræner 50 pct. af beboerne, og gennemsnitsalderen er 87 år. Det stiller krav til lokaler og ordentlige træningsredskaber, og træning skal være på et professionelt niveau. 11 Fra træningslokalet på Louise Mariehjemmet (Fodnote) 1 Citatet er taget fra en artikel i Politikken den 29. oktober 2008, hvor den manglende træning på plejehjem var på forsiden. Under overskriften: Plejehjem slukker ældres livsgnist.
Koncept for botilbud til unge MarieBladets bagside Mariehjemmene har igangsat etablering af en ny selvejende institution Caroline Marie. Det nye tilbud har mulighed for at leje en ejendom i Gothersgade 141, som har en unik beliggenhed midt i København. Ejendommen er velegnet til midlertidige boliger til unge mennesker, fordi det er kollegielignende værelser med en forholdsvis billig husleje. De kommende beboeres forsørgelsesgrundlag er ofte kontanthjælp, uddannelsesstøtte eller syge-dagpenge. Marie målsætning at være brobygger til andre unge mennesker i forskellige sammenhænge.målet er at hindre udstødning af disse unge. Der arbejdes med at få konceptet godkendt af Københavns Kommune, og der forventes en godkendelse af tilbuddet i begyndelsen af februar måned. Målgruppen er unge mennesker med sindslidelse og med sociale problemer i aldersgruppen 16 25 år. De unge, der får tilbud om at bo på Caroline Marie, har for manges vedkommende så alvorlige psykiske problemer, at det resulterer i massive sociale problemer i form af isolation, magtesløshed, destruktive handlemønstre, misbrug og selvmordsforsøg. Der vil være en del, som ikke er udredt men er præget af en skrøbelig personlighed og ofte med uhensigtsmæssig adfærd. Caroline Marie er et tilbud til unge, som har behov for midlertidigt bostøtte, rehabilitering og omsorg i op til fem år for at komme videre med deres tilværelse, så de eventuelt kan etablere sig i egen bolig og evt. blive selvforsørgende. Der skal arbejdes med at de unge får flere relationer, som ikke er professionelle, og det er Caroline Ejendommen er beligende Gothersgade 141 overfor Botanisk Have i København Sæt x for temadag den 1. april 2009! Kulturhuset i Valby: Velfærdsteknologi i ældreplejen Hvordan kan velfærdsteknologi understøtte den faglige indsats i forhold til mennesker med demens? Det er vigtigt at inddrage erfaringer med et helhedsorienteret tilbud til mennesker med demens. Den tekniske udvikling og brug af robotter inden for ældreplejen bekræfter, at robotterne kan gøre en positiv forskel i hverdagen både for beboere og ansatte på Mariehjemmene plejehjem. Det sker også i vort regi, at ældre mennesker med plejebehov må efterlyses, fordi de farer vild - kommer til at gå ud af døren, fordi den var åben. I langt de fleste tilfælde finder vi dem, og de kommer tilbage til deres bolig nogle gange desværre stærk svækket m.m. Hvordan kan faglighed og ny teknologi medvirke, så det enkelte undgår sådanne situationer? Selvom mennesker med demens svækkes intellektuel, så er det vigtigt, at de stimuleres og støttes i hverdagen 12 Sæt x for temadag den 1. april 2009! med kontakt, så kernen i arbejdet er stadigvæk relationer, omsorg og ny teknologi i form af robotsæl. Robotsælen kan bidrage til nærvær og tryghed for det enkelte menneske. Sælen er terapeutisk værktøj, som skal bruges med omhu. Underviser: Lone Gaedt er seniorkonsulent, fysioterapeut og M. Ed ved teknologisk Institut, Center for Robotteknologi. Hun har før projektleder i demenscentret i Københavns Kommune, hvor hun har arbejdet med udvikling, implementering og evaluering af den berømte sæl Paro. Tilmelding pr. mail til Debbie Nielson: den@mariehjem.dk eller Kristian Wedel Andersen: kwa@mariehjem.dk senest den 20. marts 2009.