Nordisk måltidspraksis Lotte Holm Faggruppen for Forbrug, Sundhed & Etik Fødevaresociologi Dias 1
Hvad er en praksis? En praksis er en rutiniseret type adfærd som består af forskellige indbyrdes forbundne elementer: former for kropslig aktivitet, former for mental aktivitet, ting og deres anvendelse, baggrundsviden i form af forståelser, knowhow, former for motiver og følelsesmæssige tilstande Reckwitz, 22 Konventioner og standarder fremfor individuelle og personlige valg Dias 2
Hvordan forandrer social praksis sig? Fx når der sker ændringer i: Ting og deres anvendelse, Baggrundsviden i form af forståelser, know-how, Former for motiver og følelsesmæssige tilstande Tilgrænsende eller omgivende praksis er Spisepraksis: Omgivende praksisser: at samle familien, at holde pause i arbejdet, at fejre en fødselsdag, at hygge sig foran TV et. Sammensat praksis: Ikke én slags forståelser, know-how og motiver men flere - fx økonomisering, praktiske hensyn, gastronomi, ernæring og sundhed, miljøvenlighed, Dias 3
En maddag i Norden (Danmark, Finland, Norge, Sverige) Unni Kjærnes, Jukka Gronow, Johanna Mäkelä, Marianne P. Ekström, Lotte Holm Telefoninterviews (CATI) Repræsentative udsnit af befolkningen(15+) ca 12 i hvert land (48 i alt) 1997 Dekonstruktion: Spisesituationer Hvornår? Hvad? Hvad? Hvad? Hvorhenne? Med hvem? Hvad skete imens? Hvorlænge? Hvem lavede maden? Dias 4 X 1 Kjærnes et al, 21
til1 1til2 2til3 3til4 til1 1til2 2til3 3til4 6 5 4 2 1 Hverdagens måltidsmønstre, 4 Nordiske lande Denmark weekdays 6 Hot 5 Finland weekdays Cold 4 First eating event 2 1 4til5 5til6 6til7 7til8 8til9 9til1 1til11 11til12 12til13 13til14 14til15 15til16 16til17 17til18 18til19 19til2 2til21 21til22 22til23 23til24 time (24 hours) time (24 hours) Sted, dato, enhed, anledning time (24 hours) mv. Dias 5 percent percent 6 Norway weekdays Sweden weekdays 5 4 percent 2 1 4til5 5til6 6til7 7til8 8til9 9til1 1til11 11til12 12til13 13til14 14til15 15til16 16til17 17til18 18til19 19til2 2til21 21til22 22til23 23til24 6 5 4 2 1 7til8 8til9 9til1 1til11 11til12 12til13 13til14 14til15 15til16 16til17 17til18 18til19 19til2 2til21 21til22 22til23 23til24 til1 1til2 2til3 3til4 time (24 hours) (Gronow, 21) 6til7 5til6 4til5 percent
5 45 4 35 25 2 15 1 5 Tid og sted på hverdage Denmark n=1187 8-9 1-11 12-13 14-15 16-17 18-19 2-21 22-23 24-1 2-3 Time Norway n=1178 8-9 1-11 12-13 14-15 16-17 18-19 2-21 22-23 24-1 2-3 Time Dias 6 6-7 6-7 4-5 5 45 4 35 25 2 15 1 5 Sweden n= 1244 6-7 8-9 16-17 18-19 2-21 22-23 24-1 2-3 14-15 12-13 1-11 5 45 4 35 25 2 15 1 5 Time Other Work/school Home (Holm, 21) 4-5 4-5 Per cent Percent Per cent
Tid og sted på søndage 8 7 Denmark n=1187 6 5 Percent 4 8 2 1 7 6 Sweden n=1244 Other Work/school 8 5 At home 7 6 Time Norway n=1178 Percent 4 5 2 Percent 4 1 4-5 6-7 8-9 1-11 12-13 14-15 16-17 18-19 2-21 22-23 24-1 2-3 2 Time 1 Time Dias 7 (Holm, 21)
5 45 4 35 25 2 15 1 5 Tid og socialt samvær - hverdage Denmark n=1187 8-9 1-11 12-13 14-15 16-17 18-19 2-21 22-23 24-1 2-3 Time Norway n=1178 8-9 1-11 12-13 14-15 16-17 18-19 2-21 22-23 24-1 2-3 Dias 8 6-7 6-7 4-5 5 45 4 35 25 2 15 1 5 5 45 4 35 25 2 15 1 5 Time Sweden n=1244 Time Friends/others Colleagues Family Alone (Holm, 21) 4-5 Percent Percent Percent
5 45 4 35 25 2 15 1 5 Tid og socialt samvær - søndage Denmark n=1187 8-9 1-11 12-13 14-15 16-17 18-19 2-21 22-23 24-1 2-3 Time Norway n=1178 Dias 9 6-7 2-21 22-23 24-1 2-3 8-9 1-11 12-13 14-15 16-17 18-19 2-21 22-23 24-1 2-3 6-7 4-5 5 45 4 35 25 2 15 1 5 5 45 4 35 25 2 15 1 5 Time Sweden n=1244 16-17 18-19 Time Friends/others Colleagues With family Alone (Holm, 21) 14-15 12-13 1-11 8-9 4-5 6-7 4-5 Percent Percent Percent
Spisning på arbejdspladsen (pct af måltider) 1 9 8 7 68 75 79 Per cent 6 5 4 2 32 25 21 1 Denmark Norway Sweden Canteen At work desk Dias 1 (Holm, 21)
At spise ude. (pct af befolkningen) 1% 9% 9 13 7 7 8% 7% 6% 54 45 46 37 5% 4% 33 % 2% 29 32 35 1% % 23 8 11 12 Denmark Finland Norway Sweden Weekly Monthly 1-11/year Never Dias 11 (Holm, 21)
Familiemåltider og ugedage (pct individer) Percent 7 6 5 4 2 1 65 66 61 61 61 63 59 53 Denmark Finland Norway Sweden Weekday Weekend Dias 12 (Holm, 21)
Hvem lavede maden? (Procent af de, som boede sammen med andre og spiste et varmt måltid). Denmark Finland Norway Sweden Mean M W M W M W M W M W I did 42 77 36 77 49 79 41 73 42 77 Som eone else 58 23 64 23 51 21 59 27 58 23 Total 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 n (% of N) 72 (59) 588 (49) 69 (59) 596 (48) 2576 (54) Dias 13 (Ekström & Fürst, 21)
Interesse i madlavning og madlavning Interested in cooking Not interested in cooking M W M W I did 6 92 33 87 v Someone else did 4 8 67 14 Total 1 1 1 11 N 67 917 448 252 Dias 14 (Ekström & Fürst, 21)
3 rangordnede kategorier (N=942) LAVT RANGERET MELLEM RANGERET HØJT RANGERET Cold meal (13,2 %), Pizza (9,5 %), burger eller pølseretter, Vegetariske retter: grøntsagssauce (7,6 %), grøntsagssuppe, blandet grønt Intet tilbehør (74,7 %) brød (19,7 %) I 83,3 % af tilfældene nydes kun en ret. Relativ jævn spredning på drikkevarer, der nydes. Frikadeller (9,6 %), millionbøf, hakkebøf, schnitzler, koteletter stegt fiskefilet / torsk Ris eller pasta (19,7 %) Kartofler (75,2 %) I 76,2 % af tilfældene nydes kun en ret. Relativ jævn spredning på drikkevarer, der nydes Engelsk bøf/steaks (17,8 %) flæskesteg, oksesteg, mørbrad, lammekølle, finere kylling Kartofler (85,6 %) 2 eller 3 retter nydes i 5,7 % af tilfældene Der vil næsten altid blive nydt alkohol til denne måltidtype. Forekommer i ca. 32 % af alle aftenmåltider Forekommer i 54 % af alle aftenmåltider Forekommer i ca 16 % af alle aftenmåltider Dias 15 O Doherty Jensen, Upubliceret
Den sociale kontekst for aftenmåltidet: Forskel på hverdag kontra weekend Dias 16 O Doherty Jensen, Upubliceret
Den sociale kontekst for aftenmåltidet: Måltidets varighed Dias 17 O Doherty Jensen, Upubliceret
Den sociale kontekst for aftenmåltidet: Antal deltagere Dias 18 O Doherty Jensen, Upubliceret
At spise alene og sammen med andre singler og samboende Spiste alene Spiste med andre Dias 19 O Doherty Jensen, Upubliceret
Situationen 1997 Stor fleksibilitet, men stadig tydelige måltidsrytmer Stadig nationale forskelle Stadig sociale måltider især i familien Måltiders kulinariske status afhænger af tidspunkt og hvem de spisende er Hvordan ser det ud 15 år efter? I 212? Dias 2
Husstandsfordeling efter antal personer i husstanden, procent, 1997-211 Dias 21
Erhvervs- og husarbejde i parhusholdninger, 1964-21. Dias 22 Lautsen & Sjørup, 23
Husholdningsarbejde 21 mænd og kvinder % Aktive Timer:min M K M K Indkøb 48 6 1:14 1:16 Madlavning 59 79 :38 :54 Husligt arbejde 82 93 1:21 2:17 Gør-det-selv 15 1:55 1:19 Dias 23 Bonke, 22
Tidsforbrug: Madlavning og opvask Dias 24 Warde et al, 27
Tidsforbrug: Ude- og hjemmespisning Dias 25 Warde et al, 27
Danmark: Minutter, brugt pr dag til spisning Hverdage 21 Dias 26 Bonke 22
Nye betydninger: Miljø (klima) og sundhed Kød især rødt belaster miljø og klima Gnst g rødt kød /uge Dias 27
Foretrækker du traditionelle eller moderne madretter? Pct N=114 4 35 25 Traditionelle: f.eks. flæskesteg og hakkebøf. 2 15 1 38 33 29 Moderne: f.eks. wok- og pastaretter. 5 Traditionel Både og Moderne Dias 28 Korzen, upubliceret
Hvis jeg spiser et varmt måltid uden kød, synes jeg at der mangler noget Pct N=114 7 6 5 4 64 2 1 36 25 Total: 46% Traditionelle Både og Moderne Dias 29 Korzen, upubliceret
Måltidets sociale betydninger Organiserer socialt samvær og binder mennesker sammen Markerer situationer og rytmer (hverdag fest, årets/døgnets gang) Udtrykker socialt tilhørsforhold og identitet (Køn, klasse, etnicitet) Styret af normer og regler (det passende, det sunde, det miljørigtige) Disse betydninger forandrer sig sandsynligvis ikke Men udtrykker de sig på nye måder? Ny dataindsamling april 212 Tak for opmærksomheden Dias