Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab
|
|
- Tilde Thomsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Odense Friskole Fagplan for Hjemkundskab Formål Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem samtale, fortælling, oplevelse og erfaring tilegner sig viden og færdigheder, så de bliver i stand til at tage medansvar og udvise omsorg for de af hjemmets opgaver, som specielt knytter sig til køkkenet, og at de opnår indsigt i de vilkår og værdier, dette livsområde har i samspil med natur, kultur og samfund. Gennem praktiske, eksperimenterende og skabende opgaver får eleverne mulighed for sansemæssige og æstetiske oplevelser og for at udvikle selvværd og livsglæde, så de i fællesskab med andre og hver for sig får lyst til og bliver i stand til at tage stilling og handle i hjem og samfund. Gennem undervisningen fremmes elevernes forståelse af egen og andres kultur, som den kommer til udtryk i udførelsen af hjemmets opgaver, samt for den betydning, anvendelsen af ressourcer har for miljø, sundhed og livskvalitet. Undervisningen skal lægge op til, at eleverne oplever værdien af et fællesskab og samarbejde, der bygger på ligeværd og tolerance. Centrale kundskabs- og færdighedsområder I hjemkundskab beskæftiger man sig med nogle basale forudsætninger for det daglige liv, der har grundlæggende betydning og brugsværdi for det enkelte menneske, det nære fællesskab og samfundet. Faget rummer dele af hverdagslivet, som eleverne har forskellige erfaringer med. Området giver mulighed for at forbinde praktisk arbejde med mere teoretiske refleksioner og vurderinger. Det er hjemmets område, der er det overordnede tema og i særlig grad det, der vedrører kost og husholdning i bred forstand. For at opfylde fagets formål skal følgende perspektiver i videst muligt omfang anlægges på de centrale kundskabs- og færdighedsområder: - Betydning for sundhed og livskvalitet. - Betydning for æstetisk og skabende virksomhed. - Sammenhæng med sociale, kulturelle og historiske aspekter. - Etiske spørgsmål og overvejelser.
2 - Sammenhæng med teknologiske og samfundsmæssige vilkår. - Betydning for ressourcer og miljø. - Handlemuligheder i skole, hjem og samfund. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er indbyrdes sammenhængende, hvilket betyder, at de i praksis indgår i et tæt samspil, der også kommer til udtryk i arbejdsformen. Gennem praktisk-teoretiske læreprocesser, hvor redskaber, levnedsmidler, teknikker og metoder indtager en central plads, arbejder eleverne med følgende områder: Madlavning Grundlæggende principper for planlægning og tilberedning af levnedsmidler. Måltider Sammensætningen, anretning, normer, samvær og nydelse i forbindelse med måltider. Kost Kostvaner, kostanbefalinger og kostsammensætninger. Vurdering og planlægning i forbindelse med kost. Levnedsmidler Levnedsmidlernes oprindelse, produktion, forarbejdning og tilberedning samt kvalitet og levnedsmiddellovgivning. Hygiejne Grundlæggende principper for opbevaring, konservering, hygiejne og vedligeholdelse. Forbrug Forbrugeroplysning og lovgivning samt økonomi i relation til behov, valg og vaner. Læseplan Hjemkundskab er dels et humanistisk fag og dels et naturvidenskabeligt fag, der beskæftiger sig med hjemmet som et centralt livsområde. Det drejer sig både om nytte og om lyst og glæde samt om grundlæggende værdier i samarbejdet med andre. Eleverne kan i hjemkundskab arbejde praktisk og konkret med levnedsmidler, materialer og redskaber og med sammenhængen mellem praksis og teori. Samtidig lægger faget op til: - At eleverne udfolder sig eksperimenterende og skabende. - At de oplever med alle sanser. - At de får mulighed for at tage stilling og handle. Kriterier for valg af indhold Indholdet omfatter seks faglige kerneområder set under syv forskellige perspektiver. Perspektiverne betragtes som de synsvinkler, fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder skal ses under og udgør desuden kriterier for valg af indhold. Det er kombinationen af områder og perspektiver, der giver undervisningen retning, sammenhæng og mening. Indhold i undervisningen 2
3 Alle områder og perspektiver vil ikke kunne tilgodeses i lige høj grad ved de enkelte emner, temaer eller problemstillinger, der arbejdes med i undervisningen. Områderne og perspektiverne må derfor vægtes forskelligt over tid, men alle skal tilgodeses i det samlede undervisningsforløb. De syv perspektiver: Sundhed og livskvalitet Ved at anlægge dette perspektiv sættes fokus på velvære, fysisk og psykisk sundhed, livsglæde, fællesskab og samarbejde, at give og modtage og glæden ved at skabe. Æstetisk og skabende virksomhed Vægtningen af dette perspektiv medfører, at arbejdet fx i forbindelse med madlavning, måltider, smag og nydelse fokuserer på det kropslige, sanselige og følelsesmæssige samt på fantasi og kreativitet. Sociale, kulturelle og historiske aspekter Inddragelse af disse aspekter giver mulighed for at arbejde med identitet og traditioner, hjemmets opgaver før og nu. Etiske spørgsmål og overvejelser Overvejelser i forbindelse med dette perspektiv giver mulighed for at overveje og diskutere værdier, fx i forbindelse med prioritering, ansvar, omsorg og ligeværd. Teknologiske og samfundsmæssige vilkår Den teknologiske og samfundsmæssige synsvinkel giver mulighed for at se hverdagslivets organisering i samspil med vareproduktion, handel og markedsføring samt med teknologi i og uden for hjemmet. Ressourcer og miljø Ved inddragelse af dette perspektiv lægges der op til, at arbejdet udføres miljø- og ressourcebevidst og ud fra principper for en bæredygtig husholdning. Handlemuligheder i skole, hjem og samfund Perspektivet vedrørende handlemuligheder indarbejdes generelt i undervisningen og skal tilgodese elevernes individuelle og kollektive muligheder for at påvirke livsstil og levevilkår. De seks faglige kerneområder: Madlavning - Planlægning af indkøb, arbejdsgang og arbejdsfordeling. - Forskellige metoder og teknikker for tilberedning af levnedsmidler og retter samt valg af opskrifter. - Brug og vedligeholdelse af redskaber, udstyr og tekniske hjælpemidler. - Arbejdsstillinger samt de risikomomenter, der er forbundet med det praktiske arbejde. Måltider - Forskellige typer af måltider, der er kendetegnende for forskellige kulturer samt sammensætning af måltider til hverdag og fest i både hjem, skole og samfund. - Måltidsfællesskab, anretning og borddækning. 3
4 - Spisning, smag og nydelse. Kost - Danske og andre kulturers kostvaner samt elevernes kostvaner. - Planlægning og sammensætning af kosten ud for kostanbefalinger, kostmodeller og kostråd. - Vurdering af kost og måltider samt kostens fysiologiske betydning. Levnedsmidler - Råvarers oprindelse, sæson, produktion, forarbejdning, distribution og kvalitet. - Levnedsmidlers reaktion under tilberedning. - Levnedsmiddellovgivning, mærkning og forhandling. Hygiejne - Metoder, teknikker og materialer i forbindelse med levnedsmiddel- og køkkenhygiejne, herunder vedligeholdelse, oprydning og vask. - Opbevarings- og konserveringsprincipper. - Mikroorganismers forekomst, betydning, vækstbetingelse og spredning. Forbrug - Forbruget i relation til behov, valg og vaner. - Indkøb og anskaffelser. - Kvalitet, mærkning, pris og økonomi. - Forbrugerlovgivning og forbrugerinstitutioner. 4
5 Faglige metoder og arbejdsformer Undervisningen i hjemkundskab indeholder forskellige former for virksomhed. Den håndværksmæssige virksomhed vil oftest være udgangspunktet i forbindelse med arbejdet med levnedsmidler, materialer, metoder, teknikker og redskaber. Herved får eleverne mulighed for oplevelser, hvor alle sanser vækkes, stimuleres og udfordres. Det sker primært gennem arbejdet med at tilberede, anrette, spise og nyde maden, men også gennem oprydning og vedligeholdelse. Den skabende, eksperimenterende og undersøgende virksomhed giver gode muligheder for udvikling af faglig færdigheder, forståelse og fantasi. Den har en fremtrædende plads i såvel planlægning, det praktiske og teoretiske arbejde som i evaluering af både proces og produkt. Brug af informationsteknologi kan indgå som redskab især i tilknytning til det eksperimenterende og undersøgende arbejde. Eleverne kan arbejde med fx at søge, behandle, beregne, analysere og vurdere informationer om kostsammensætning, husholdningsøkonomi, miljø og forbrug. Dialogen i undervisningen finder sted i forbindelse med både det praktiske og det teoretiske arbejde. I samtalen anlægges ved hjælp af perspektiverne forskellige synsvinkler og værdier på de emner og problemstillinger, der arbejdes med, således at elevernes tanker om hjemmet, hverdagen og deres omverden udfordres til videre eftertanke og dybere forståelse. Indirekte kommunikeres der fx gennem valg af mad, måltidskomposition, tilberedningsmetoder, anretning og forbrug. Da det især er de praktiske og konkrete opgaver, som er hjemkundskabsfagets særpræg, vil det være naturligt at lægge vægt på, at eleverne arbejder med emner og problemstillinger, som er gode udgangspunkter for praktiske aktiviteter. Disse aktiviteter giver eleverne mulighed for i praksis at realisere ansvar, omsorg og ligeværd. Hjemkundskab på Odense Friskole er tildelt med et halvt år à 2 lektioner i 5. klasse og et halvt år à 3 lektioner i 6. klasse. I 7. klasse er faget valgfrit og kan vælges for et halvt år à 2 lektioner. Timetildelingen og elevernes erfaring er bestemmende for placeringen af emneområderne. Det vil således være naturligt at vægte oplevelses- og erfaringsdelen i 5. klasse og udvide denne med viden og eksperimenteren i 6. klasse. I 7. klasse bør elevernes medbestemmelse og medansvar vægtes, blandt andet gennem planlægning, udførelse og vurdering af dagens arbejde. Undervisningen tilrettelægges emneorienteret, hvor emnerne madlavningsteknikker og hygiejne indgår i den daglige undervisning, hvor det skønnes naturligt. På de enkelte klassetrin arbejdes med følgende emneområder: 5. klasse Om at arbejde i et køkken - Madlavningsteknikker: koge, stege og bage. - Køkkenets indretning. - Redskaber og deres anvendelse. - Oprydning, opvask og daglig rengøring. - Måle/veje. - Arbejdsgang og arbejdsfordeling. - stoffer, vitaminer og mineraler. - Måltider: Morgenmad, frokost, mellemmåltider, middagsmad. - Måltider fra andre kulturer. - Måltider før og nu. 5
6 Mad og traditioner - Jul. - Fastelavn/påske. 6. klasse Mad og råvarer - Kød. - Fisk. - Fjerkræ. - Frugt/grønt. - Brød. - Sukker. - Fedtstoffer. Mad og kost - Kostvaner. - Kostanbefalinger, kostråd og kostmodeller. - Kostplanlægning. - Kosten gennem tiderne. Mad og produktion - Varedeklarationer. - Tilsætningsstoffer. - Hjemmelavet/færdigproduceret. - Opbevaring, holdbarhed og konservering Mad og traditioner - Jul. - Fødselsdag. 6
7 7. klasse Mad og kultur - Dansk mad. - Mad fra andre lande. Mad og råvarer - Årstidens frugt/grønt. - Årstidens fisk. - Kartoflen. - Ris. - Pasta. Mad og forbrug - Indkøbsmuligheder. - Økologi. - Forbrugerlovgivning. Mad og traditioner - Jul. - Festlige sammenkomster. 7
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab
UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger, som er knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereSlutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab
Formål med undervisning i hjemkundskab: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at handle
Læs mereUndervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget hjemkundskab Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Læs mereEmne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.
Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad. Arbejde praktisk, eksperimenterende og Hygiejne håndværksmæssigt. Vi skal bruge de forskellige danske grønsager der er klar nu (tomat æbler osv.) Opleve med
Læs mereHJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål
HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Kommentar På Gideonskolen er Hjemkundskab en del af P-fagene (de praktiske fag) og gennemføres
Læs mereUndervisningsplan for de praktisk-musiske fag
Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs mereFælles Mål. Faghæfte 11. Hjemkundskab
Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Fælles Mål Faghæfte 11 Hjemkundskab Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 10-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,
Læs mereÅrsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne
Årsplan hjemkundskab 6ab 10/11 Fag: Klasse: 6ab Lærer: Hanne Kofoed Fagområde/ emne Dansk madkultur Hygiejne og sundhed Periode Mål 33-44 Uge 37: lejrskole Eleverne skal: Tilberede enkle retter. Lære at
Læs mereArbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.
Årsplan for hjemkundskab 7. årgang 2010/2011 RL+CB Periode Fagområde/ emne Mål for eleven / Fælles mål Eleven skal: Uge 32 Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter Opnå indsigt i forskellige
Læs mereEvalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen
Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab Skoleafdelingen Forord Evaluering en uendelig(t) spændende historie I 1993 vedtog det da siddende Folketing med baggrund i et bredt
Læs mereUndervisningsplan og kompetenceområder for faget håndarbejde
Læseplan for de praktiske fag Læseplan for de praktiske fag De praktiske fag i Helsingør Privatskole består af: Håndarbejde, sløjd og madkundskab. I Helsingør Privatskole bestræber vi på, at tilbyde eleverne
Læs mereUndervisningsplan for hjemkundskab
Undervisningsplan for hjemkundskab I skoleåret 2011-2012 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber
Læs mereÅrsplan i dansk 6. A 2013/2014
Årsplan i dansk 6. A 2013/2014 33 Feriebreve om sommerferien 34 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse 35 Komma og punktummer, samt sætningsanalyse læseteknikker 36 læseteknikker og læseforståelse Diktat
Læs mereAhi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.
Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse. Årsplanen er blevet til ud fra undervisningsministeriets nye Fælles Mål. Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne
Læs mereFagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne
Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne Tilberedning af enkle måltider. Æg. Periode Mål Eleverne skal: Uge 33
Læs mereDansk Skoleforening for Sydslesvig. Læseplan for. Hjemkundskab. 7. 10. klassetrin. hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet
Dansk Skoleforening for Sydslesvig Læseplan for Hjemkundskab 7. 10. klassetrin hovedskolen, realskolen, fællesskolen og gymnasiet 2003 1 Læseplan for faget hjemkundskab Formålsbeskrivelse side 2 Centrale
Læs mereUndervisningsplan for hjemkundskab 2014-15
Undervisningsplan for hjemkundskab 2014-15 I skoleåret 2014-2015 undervises 4., 5. og 6. kl. Fagformål: Formålet med undervisningen i hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner
Læs mereLæseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse
Læseplan for valgfaget madværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mad og hygiejne 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget madværksted
Læs mereKompetencemål for Madkundskab
Kompetencemål for Madkundskab Madkundskab er både et praktisk og et teoretisk fag, der kombinerer faglig og videnskabelig fordybelse med kreativt og innovativt arbejde, håndværksmæssigt arbejde, æstetiske
Læs mereUndervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Læs mereKompetencemål for Hjemkundskab
Kompetencemål for Hjemkundskab Hjemkundskab omhandler valg af mad såvel ved indkøb som fremstilling og indtagelse. Som grundlag herfor kombineres teoretisk viden og praktiske færdigheder med æstetiske
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereParat til. Parat til design // Formål & indhold 1
Parat til DESIGN FORMÅL & INDHOLD Parat til design // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs- og husholdningsfaglig interesse for design og sund livsstil 3 Parat til Design vil gøre eleven mere
Læs mereUndervisningsplan for hjemkundskab
Undervisningsplan for hjemkundskab Hjemkundskab introduceres fra 0. klasse og afsluttes i 9. klasse, som en integreret del af fagene: biologi, fysik, idræt (motion/svømning), geografi, samfundsfag, historie,
Læs mereFAGPLAN for Håndværk og Design november 2018
Fagformål Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til
Læs mereFagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.
Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift. Periode Mål Eleverne skal: Uge 34-35 -Opnå en erkendelse
Læs mereParat til FORMÅL & INDHOLD. Parat til MAD // Formål & indhold 1
Parat til MAD FORMÅL & INDHOLD Parat til MAD // & indhold 1 INDHOLD Målgruppe Elever med erhvervs og husholdningsfaglig interesse for sund livsstil, madlavning og gastronomi 3 Undervisningen evalueres
Læs mereFAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE
FAGPLANER FOR DE PRAKTISK-MUSISKE FAG PÅ BJØRNS INTERNATIONALE SKOLE Fagene håndarbejde, sløjd og hjemkundskab dækkes på Bjørns Internationale Skole gennem tværfaglige projekter fra 0.- 9. klasse. Arbejdet
Læs mere1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1
11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik
Læs mereviden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8
viden vækst BAlAnCe Kødsovs lærervejledning 7 OPSKRIFTER MED KØDSOVS Kødsovs - lærervejledning 1/8 Kødsovs lærervejledning Kødsovs er en ret, som danskerne har taget til sig, fra den italienske madkultur.
Læs mereFælles Mål 2009. Hjemkundskab. Faghæfte 11
Fælles Mål 2009 Hjemkundskab Faghæfte 11 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2009 Fælles Mål 2009 Hjemkundskab Faghæfte 11 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 13 2009 Indhold Hjemkundskab
Læs mereLæseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1
Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 1 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppedynamik - Motivation
Læs mereAL HILAL SKOLEN. Slutmål for faget hjemkundskab
Sundhed: Kost, ernæring, hygiejne Slutmål for faget hjemkundskab Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at redegøre for energibehov
Læs mereMadkundskab Fælles Mål
Madkundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4./5./6./7. klassetrin 5 Fælles Mål Madkundskab 2 1 Fagets formål Eleverne skal i
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereMad og sundhed. Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed
Årsplan 4. 6. klasse madkundskab Skoleåret 2019-2020 Lærer: Anni Andersen Følgende årsplan er udarbejdet og planlagt med udgangspunkt i Fælles Mål for faget madkundskab. Forløbet leder mod følgende overordnede
Læs mereMad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune
Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til
Læs mereFagplan for Natur/ teknik. Slutmål
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for Natur/ teknik ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Formål Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne
Læs mereLærervejledning. Vild med kylling. Smag på... Kylling udskæring. Sund med kylling. Hygiejne. Opgaver Udskæring og tilberedning. Opskrifter med kylling
Lærervejledning Til opskrifter kylling og kyllingeudskæringer Smag på... Kylling udskæring Vild kylling verden rundt Hygiejne Sund kylling Opskrifter kylling Opgaver Udskæring og tilberedning Målgruppe
Læs mereGuide til danske råvarer
VIDEN vækst balance Guide til danske råvarer lærervejledning Landbrug & Fødevarer guide til danske råvarer Guide til danske råvarer lærervejledning Formål Guide til danske råvarer er udarbejdet for alle,
Læs mereBilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune
Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen
Læs mereUndervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole
Undervisningsplan for faget sløjd på Fredericia Friskole Kreativitet og herunder sløjd anses på Fredericia Friskole for et væsentligt kreativt fag. Der undervises i sløjd fra 4. - 9. klassetrin i et omfang
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs mereÅrsplan for musik i 6b 2008 4/8-31/12-2008. Legene og aktiviteterne i musikundervisnin gen vil bidrage til: At udvikle børnenes
Dansk i 6B: Læsning tempo trænes øges ved frilæsning som fremlægges ved mundtlige brapporter for klassen. Dette skal samtidig give inspiration til nye læseideer til kammerater. Tekstanalyse, (herunder
Læs mereKostpolitik i Valhalla.
Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de
Læs mereValgfag til dig, som snart skal i 7. klasse
Valgfag til dig, som snart skal i 7. klasse Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i folkeskolen Et flertal i folketinget har for nylig truffet aftale om, at de praktisk/musiske fag i folkeskolen skal
Læs mereKost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.
Kost- og ernæringspolitik for Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016. Kostpolitik for Trækronerne. Mad er vigtigt som brændstof, nydelse og som samlende element i hverdagen. Både derhjemme, i institutionen
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereKompetencemål efter 9. klasse:
Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor
Læs mereLæseplan for valgfaget madkundskab
Læseplan for valgfaget madkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.-8./8.-9. klassetrin 4 Mad og Sundhed 4 Fødevarebevidsthed 5 Madlavning 6 Madkultur 7 Indledning Faget madkundskab som valgfag er
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereErhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17
Erhvervsfagsbeskrivelse, linjer på EUD10 skoleåret 2016/17 Indhold Fag: International handel og web shop... 2 Fag: Iværksætteri og virksomhedsdrift... 2 Fag: Teknik og håndværk... 3 Fag: Kreativitet og
Læs mereKompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.
Madkundskab Fokus på fødevarer og måltider er væsentlige for sundhed, velvære, egen aktivitet og bæredygtighed. Vejen fra jord til bord hører med til madkundskab. Viden om økologi og erfaringer om, hvor
Læs mereMellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune
Mellemmåltider i SFO en En guide til SFO erne i Roskilde Kommune 2 Et godt mellemmåltid er sund fornuft SFO en spiller en central rolle i børns dagligdag. Her får de en tryg og legende overgang mellem
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereFormål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.
Princip for sundhed på Bredagerskolen Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb. Sundhed på Bredagerskolen læner sig op af Vejle
Læs mereMSE - mad og måltider
MSE - mad og måltider Kostpolitik og dagligdagspraksis På MSE kræser vi for mad, sundhed og den lækre smag. Vi er stolte af vores mad, og vi vil gerne sikre eleverne en velsmagende, ernæringsrigtig, varieret
Læs mereÅrsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra klasse i overensstemmelse med Fælles Mål.
Årsplan for 6. klasse i madkundskab 2017/ 2018 August - december 2017 Årsplanen er udarbejdet, så den følger kompetenceområderne fra 4.-7. klasse i overensstemmelse med Fælles Mål. Det fremgår inden for
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. Begynderniveau 2. Rutineret niveau 3. Avanceret niveau De enkelte niveauer defineres således:
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereElevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.
Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger
Læs mereÅrsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/madkundskab Klassen deles op i to hold. Det ene hold har madkundskab i det
Læs mereMadkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning
Køkkenkørekort/ 2 Eleven kan anvende Kend dit køkken almindelig hygiejne principper i madlavning Eleven har viden om hygiejne- og opbevarings- og konserveringsprincipper Eleven kan lave mad efter en Eleven
Læs mereI faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.
Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter
Læs merePraktikmål for pædagogiske assistentelever 2016
Praktikmål for pædagogiske assistentelever 2016 Praktikuddannelsens faglige mål vurderes ud fra taksonomien: 1. niveau 2. niveau 3. niveau De enkelte niveauer defineres således: 1. niveau Eleven kan løse
Læs mereNatur/teknologi for 6. klasse
Natur/teknologi for 6. klasse 2016-2017 Årsplanen tager udgangspunkt i fællesmål (færdigheds- og vidensmål) efter 6. klassetrin. Desuden tilrettelægges undervisningen efter læseplanen for natur/teknologi.
Læs mereKostpolitik - En sund start på livet
Kostpolitik - En sund start på livet Udarbejdet af forældrerepræsentanter og pædagoger i Børnehuset Himmelblå 2016 Hvorfor en kostpolitik Børnene opholder sig mange af deres vågne timer i institutionen
Læs mereÅrsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen:
Årsplan for Madkundskab i 5. klasse 2018/2019 Forenklede Fælles mål for undervisningen: https://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/madkundskab Klassen deles op i to hold. Det ene hold har madkundskab i det
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereHjemkundskab. 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen:
Hjemkundskab Årgang: Lærer: 7. 8. og 9. årgang (skalfag) Lisbeth Hædersdal (HÆ) Mål for undervisningen: Formålet med faget hjemkundskab er, at eleverne gennem alsidige læringsforløb tilegner sig kundskaber
Læs mereMandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag UGE 10 7. marts 8. marts 9. marts 10. marts 11. marts Amu nr. 30265-3 42449 45874 42449 42886
UGE 9 29. februar 1. marts 2. marts 3. marts 4. marts Amu nr. 30265-3 30265-3 42886 45874 42886 2 dage 30265-3 2 dage 42886 1 dag 45874 Vurdere forskelle på økologiske og konventionelle varer Vurdere forskelle
Læs mereLivsstilscafeen indholdsoversigt
Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12
Læs mereSelam Friskole. Fagplan for Idræt
Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereIdræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse
Idræt, kost og ernæring for 0.-8.klasse Delmål for idræt, kost og Delmål for idræt efter 2. klasse Leg Kende til og gennemføre nye og gamle lege. Lære at indgå i legens betingelser; forstå aftalte regler
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereFagene i Haver til Maver
Til skoleledere og lærere i Aarhus kommune Fagene i Haver til Maver Et tilbud for skoleklasser 1.-6. kl. i Aarhus kommune Dette bilag henvender sig til skoler, der gerne vil vide mere om hvilke fag, der
Læs mere15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER
Lærervejledning 15 NYE OPSKRIFTER MED HEL KYLLING OG KYLLINGEUDSKÆRINGER Smag på... Kyllingudskæring Vild med kylling verden rundt Hygiejne Sund med kylling Opskrifter med kylling Opgaver Udskæring og
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereIndholdsplan Køkken og Sundhed
Linjens formål: Bidrage til at skabe en forståelse for, hvad kost og sundhed betyder for det enkelte menneske, samfundet, naturen og miljøet. Lære at indgå i arbejds- og undervisningsfællesskaber på en
Læs mereLOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK
LOKAL MAD- OG MÅLTIDS- POLITIK Dagnæs Dagtilbud 2019 Foto: Martin Bubandt, Politiken VORES VISIONER FOR MAD- OG MÅLTIDSPOLITIKKEN Børnenes kostvaner grundlægges tidligt i barndommen, og vil ofte følge
Læs mereMadkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15
Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en
Læs merePædagogiske læreplaner i SFO erne
Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i
Læs mereEleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:
Side: Side 1 af 18 6.0 LÆSEPLAN FOR SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆL- PERUDDANNELSEN TEORI 1 TEMA 1: Uddannelse og læring (1 uge) Der gives en introduktion til: Skolen Arbejdsområdet/ faget som social- og sundhedshjælper
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereKompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.
Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor
Læs mereUVMs Læseplan for faget Natur og Teknik
UVMs Læseplan for faget Natur og Teknik Natur/teknik på 1.-6. klassetrin er første led i skolens samlede naturfagsundervisning. De kundskaber og færdigheder, eleverne opnår gennem natur/teknik, er en del
Læs mereSUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB
Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår
Læs mereAPPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016
APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber
Læs mereKost og måltidspolitik i Galaksen
Kost og måltidspolitik i Galaksen Politikken skal medvirke til at udvikle og sikre sunde mad og måltider. Politikken skal endvidere bidrage til at skabe og fastholde sunde mad og måltidsvaner. Kostpolitikken
Læs merePædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering
Pædagogiske læreplaner og børnemiljøvurdering I Børnehaven Landsbyhaven er de pædagogiske læreplaner en ganske naturlig del af vores dagligdag. Vi arbejder meget målrettet med at synliggøre de overordnede
Læs mereVaremodtagelse. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2. Eleven kan modtage råvarer og kontrollere at varen svarer til ordren.
Forslag til praktikmål for ernæringsassistentuddannelsen revision 2012. Praktikmål og arbejdsfunktioner alle hovedområder. 1. Kursiveret tekst trin 1 2. Normal tekst trin 2 Varemodtagelse Eleven kan modtage
Læs mereIntroduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK
Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment
Læs merePædagogiske. Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj Temaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Læringsforståelse. Sociale kompetencer.
Pædagogiske Læreplaner. Vuggestuen Troldhøj 2016 Temaer: Læringsforståelse Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer
Læs mereUndervisningsforløb udarbejdet af Allan Gerner Knudsen, Anker Kim Christensen og Anna-Karina Madsen
Undervisningsforløb udarbejdet af Allan Gerner Knudsen, Anker Kim Christensen og Anna-Karina Madsen Tidsramme 1. modul a 2 lektioner Metode Introduktion Klassedialog med udgangspunkt i elevernes eget erfaringsgrundlag
Læs mere