RISIKOVURDERING OG DRIKKEVANDETS STØRSTE SUNDHEDSTRUSLER

RISIKOVURDERING OG DRIKKEVANDETS STØRSTE SUNDHEDSTRUSLER Civilingeniør Loren Ramsay Watertech a/s ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET 6. - 7. marts 2007

RESUMÉ Hvor stor en sundhedstrussel udgør vores drikkevand egentlig? Og hvor stor en risiko er vi villige til at acceptere? Hvilke stoffer udgør de største sundhedsmæssige problemer i dansk drikkevand? Med afsæt i en artikel fra tidsskriftet danskvand /1/ forsøges disse og andre spørgsmål besvaret. Dette indlæg understreger, at kvalitetskravet for drikkevand ikke behøver at være fastlagt ud fra den sundhedsmæssige risiko. Eksempler af nogle simple betragtninger i indlægget viser, at kvalitetskravet for BAM medfører en stor sikkerhedsmargin for sundheden mens kvalitetskravet for radon og arsen giver langt fra den sikkerhed, som Folketinget og Miljøstyrelsen har aftalt på drikkevandsområdet. Indlægget anbefaler, at der tales uden omsvøb om de aktuelle sundhedsrisici, at der fortsat anvendes forsigtighedsprincippet samt at der sættes mere fokus på de stoffer i drikkevandet, der kan medføre en uacceptabel risiko. INDLEDNING På mange måder er Danmark i dag et risikosamfund. Et industrisamfund bruger kræfter på at udnytte naturressourcer og maksimere produktion. Et velfærdssamfund fokuserer på fordeling af den velfærd, der er skabt af produktionen. Et risikosamfund bruger ressourcer på at forudsige, vurdere, diskutere, administrere, minimere og kommunikerer om de risici, der er et resultat af samfundets produktion /2/. Udgør vores drikkevand også en risiko for vores helbred? Vi siger ofte, at netop dansk drikkevand har meget høj kvalitet, da det er baseret på uforurenet grundvand, som vi passer meget på. Er risikoen ved at indtage dansk drikkevand gennem et helt liv dermed langt under bagatelgrænsen, eller er vores høje tanker om kvaliteten af dansk drikkevand indbildning? For at svare på dette spørgsmål kræves et stort overblik. For det første, må man forstå de forskellige typer risici som uønskede stoffer i drikkevandet kan medføre og beslutte hvor bagatelgrænsen for risici ligger. Herefter skal alle potentielle problemstoffer, der kan forekomme i drikkevandet gennemgås og prioriteres for at finde frem til de største problemer. Ofte støder man på manglende viden omkring stoffernes toksikologiske egenskaber ved indtagelse på et lavt niveau. I det følgende omtales risikovurdering af kemiske stoffer, hvorefter der gives eksempler med udvalgte stoffer. Endelig drøftes forskellige reaktioner, som denne gennemgang kan give anledning til. FORHOLDET MELLEM SUNDHEDSEFFEKT OG KONCENTRATION Generelt kan der tale om flere typer af sundhedseffekter i forbindelse med drikkevand. For det først er der kroniske lidelser (kræftsygdomme tælles ikke med her), der først viser sig efter længere tids indtagelse af stoffet via drikkevandet. For det andet er der kræftsygdomme, som skyldes såkaldte genotoksiske carcinogener, der beskadiger vores arvemateriale. Endelig er der risiko for sygdomme, der er forårsaget af mikroorganismer. En fjerde type af sundhedseffekter er akut sygdom forårsaget af kemiske stoffer. Denne type er meget sjælden relevant for drikkevand i Danmark, da koncentrationen af de problematiske stoffer normalt er meget lave.

I det følgende fokuseres på de to første effekter, kroniske lidelser og kræftsygdomme. De fleste pesticider er blandt de mange kemiske stoffer, hvor den vigtigste type sundhedseffekt er kroniske lidelser. Ved kroniske lidelser regner man med, at der findes en tærskelkoncentration, hvor der ikke sker nogen effekt ved indtagelse af drikkevand på dette niveau eller lavere, gennem en hel livstid. Denne koncentration kaldes NOAEL eller No Observable Adverse Effect Level. Når man plotter effekten (fx dødsfald) mod koncentrationen af stoffet i drikkevandet, fås en S-formet kurve, se Figur 1. Anderledes er det med visse kræftfremkaldende stoffer, hvor der muligvis ikke findes en tærskel eller NOAEL. I stedet, falder risikoen med faldende koncentration, dog uden at blive helt risikofrit før koncentrationen er nede på nul. Ofte regner man med en lineær sammenhæng mellem effekt og koncentration, se Figur 1. Der er ofte store usikkerheder forbundet med estimering af effekten ved eksponering over for lave koncentrationer. respons (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 respons (%) 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 0 20 10 40 30 60 50 80 70 100 90 dosis (%) 0 0 20 10 40 30 50 70 60 90 80 dosis (%) Figur 1. Princip skitser for dosis/respons kurver for kroniske stoffer (venstre) og kræftfremkaldende stoffer (højre) Disse forskellige former for kurver medfører, at man er nødt til at udtrykke den acceptable koncentration på forskellig vis. For kroniske stoffer, fastlægges den acceptable koncentration ved at finde NOAEL (via fx dyreforsøg) og dividere med diverse usikkerhedsfaktorer. Ofte anvendes en total usikkerhedsfaktor 1.000 eller højere. Det resulterende sundhedsbetingede kvalitetskriterium anses som værende et sikkert niveau. For visse kræftfremkaldende stoffer, findes der ikke noget sikkert niveau. Derfor er man nødt til at beslutte sig for, hvor stor en risiko man vil acceptere. I Danmark har et bredt udsnit af Folketingets partier og Miljøstyrelsen aftalt at anvende et sundhedsbetinget kvalitetskriterium baseret på en livstidsrisiko på 10-6 som målsætning for kræftfremkaldende stoffer i drikkevand. For at forklare dette begreb, kan man antage, at en million mennesker indtager et stof via drikkevandet på kvalitetskriteriets niveau gennem hele deres livstid. En kontrolgruppe på en million mennesker indtager samtidig vand uden dette stof. En 10-6 livstidsrisiko betyder, at det antal mennesker, der udvikler fx en kræfttumor vil være 1 større i den udsatte gruppe end i kontrolgruppen. 100

Hvor stor en denne 10-6 livstidsrisiko egentlig? Rundt regnet, svarer det til den øgede risiko ved at køre en ekstra 100 km eller ved at ryge 1½ cigaret mere, end man ellers ville have gjort. Vi kan nok blive enige om, at såfremt en risiko er mindre end dette, er der ingen grund til at miste nattesøvn over det. Mange lande anvender i stedet en 10-5 livstidsrisiko som målsætning for kræftfremkaldende stoffer i drikkevand, mens EU og Danmark har lagt sig på den forsigtige side med 10-6. I Danmark har vi gode muligheder for at opfylde denne målsætning, da vi ikke indvinder overfladevand, passer på vores grundvand, har en begrænset kemiske industri, der kan forurene, osv. FASTSÆTTELSE AF KVALITETSKRAV FOR DRIKKEVAND For en god ordens skyld, skal forskellen mellem et kvalitetskrav for drikkevand (dem, der findes i tilsynsbekendtgørelsen) og et sundhedsbetinget kvalitetskriterium gøres klar. Et sundhedsbetinget kvalitetskriterium er baseret på videnskabelige oplysninger og vurderinger om forholdet mellem stoffets koncentration i drikkevand og risikoen for sundhedseffekter som omtalt ovenfor. Her anvendes redskaber såsom dyreforsøg, epidemiologiske studier (befolkningsundersøgelser), vurdering af usikkerhedsfaktorer, statistiske metoder, m.m.. Sundhedsbetingede kvalitetskriterier for jord, vand og luft udarbejdes af Miljøstyrelsen eller for Miljøstyrelsen af eksterne konsulenter. Retningslinier for fastsættelse af sundhedsbetingede kvalitetskriterier for kemiske stoffer gives i en vejledning fra Miljøstyrelsen /3/ og det tilhørende baggrundsdokument /4/. Det er Miljøstyrelsen, der fastsætter kvalitetskrav for drikkevand. Kvalitetskrav kan opfattes som en administrativ måde at håndtere en risiko på. Ved denne øvelse, kigger man meget bredt. Ud over det sundhedsbetingede kvalitetskriterium kigges på en lang række andre forhold, såsom vandets lugt, smag og synsindtryk, vandets tekniske egenskaber, administrative forhold, osv. Alle disse forhold skal afvejes, når et kvalitetskrav fastsættes. Forslag til nye kvalitetskrav kan sendes i høring for at sikre input fra andre instanser. EU s drikkevandsdirektiv /5/ fastlægger minimumskrav for de fleste relevante parametre. Oftest ligger danske kvalitetskrav /6/ på samme niveau. STOFEKSEMPLER Nu vender vi fra den teoretiske risikovurdering til konkrete stoffer. Et bud på drikkevandets største sundhedstrusler er givet i en artikel i dansk Vand /1/. I artiklen er følgende 6 stoffer prioriteret. 1. Legionella 2. Arsen 3. Radon 4. Nitrat 5. Fækale mikroorganismer 6. Chlorerede opløsningsmidler Hvert stof, der findes i drikkevand har sin egen historie i forhold til sundhedsrisiko. I dette indlæg er der valgt at belyse risici i forbindelse med 3 stoffer, nemlig BAM (i artiklen blev BAM udelukket fra listen), radon (nr. 3 på listen) og arsen (nr. 2 på listen).

BAM BAM er det stof, der har lukket de fleste drikkevandsboringer. Dets kemiske navn er 2,6- dichlorbenzamid og det er et nedbrydningsprodukt af ukrudtsmidlerne Prefix og Casoron, der blev anvendt i perioden 1965 1997. I en dansk vurdering af tilgængelig internationale toksikologiske data om BAM fandt man frem til at stoffet hører til kategorien af stoffer, der kan medføre kroniske lidelse. På basis af disse data beregnede man derfor en NOAEL, der ligger i intervallet 2,5 6 mg BAM pr. kg legemsvægt pr. dag /7/. Ved fastsættelse af et sundhedsbetinget kvalitetskrav skal der tages stilling til usikkerhedsfaktorer. Hvis der anvendes en usikkerhedsfaktor på 10 for overførsel af dyreforsøg til mennesker, 10 for følsomme individer og 10 for kvaliteten og relevansen af data, fås en samlet usikkerhedsfaktor på 1.000. Hvis man samtidig antager at et 10 kg barn indtager 0,8 liter drikkevand om dagen kan man beregne et sundhedsbaseret kvalitetskriterium på 31-75 µg/l. Da kvalitetskravet i drikkevand er 0,1 µg/l, er der under disse forudsætninger en overbeskyttelse med hensyn til BAM på mere end en faktor 10. Med baggrund i forsigtighedsprincippet, vurderes kvalitetskravet at være passende. RADON Radon-222 er en naturlig forekommende, tung, radioaktiv gas, der stammer fra henfald af uran i jorden. I visse områder siver radon fra jordens poreluft gennem gulvet og ind i huse, hvor den kan indåndes og medføre kræftrisiko. På Bornholm, indeholder grundvandet ofte små koncentrationer af radon. En del fordamper under beluftning af vandet på vandværker, men drikkevandet kan stadig indeholde rester. Radon i drikkevand medfører en risiko for mavekræft ved indtagelse gennem længere tid og risiko for lungekræft ved indånding i forbindelse med fx. brusebad og opvask. I en amerikansk vurdering /8/ fandt man en risiko på 1,6 x 10-8 og 0,2 x 10-8 for kræft ved hhv. indånding og indtagelse af radon som resultat af en drikkevandskoncentration på 1 Bq/m 3. Ved lidt omregning af den summerede risiko for begge effekter fås en 10-6 livstidsrisiko ved en radonkoncentration på 0,06 Bq/l. En rapport for Miljøstyrelsen /9/ har for nylig vist, at der findes radonkoncentrationer fra 1 Bq/l (metodens detektionsgrænse) op til 65 Bq /l i beluftet vand på flere vandværker på Bornholm. Den danske rapport henviser til en grænseværdi på 100 Bq/l fra Nordic Radiation Protection Authorities samt en indstilling fra EU, hvorfor rapporten konkluderer at der ikke er behov for videre radiologiske undersøgelser af dansk vandforsyning baseret på naturligt grundvand. Da de aktuelle målte koncentrationer på 1-65 Bq/l langt overskrider en 10-6 livstidsrisiko som ligger på 0,06 Bq/l vurderer dette indlæg at radonkoncentrationerne på Bornholm er meget problematiske. ARSEN Arsen er et naturligt forekommende stof, der frigives fra sediment til grundvand i visse magasiner under bestemte redox forhold. Indtagelse af arsen med drikkevandet medfører risiko for kræft efter længere tids indtagelse. Undersøgelser har vist /10/, at en del arsen fjernes på vandværkernes sandfiltre, afhængigt af hvor meget jern, der findes i råvandet. I mange områder (Østjylland, Fyn, Sydsjælland og Vestlolland) er denne fjernelse dog utilstrækkelig til at overholde kvalitetskravet.

WHO /11/ angiver, at der forventes en risiko for ca. 17 kræfttilfælde pr. 10.000 personer ved indtagelse af 10 µg/l arsen i drikkevand (gennemsnit for blære- og lungekræft, mænd og kvinder). Dette svarer til en 1.700 gange en 10-6 livstidsrisiko eller en 10-6 livstidsrisiko ved en arsenkoncentration på 0,006 µg/l. Da kvalitetskravet på 5 µg/l ligger langt over en 10-6 livstidsrisiko som ligger på 0,006 µg/l vurderer dette indlæg at kvalitetskravet er meget problematisk. UOVERENSSTEMMELSER Med de ovenstående eksempler er det vist at der i visse tilfælde er uoverensstemmelser mellem kvalitetskravet for drikkevand og det sundhedsbetingede kvalitetskriterium. Figur 2 anskueliggør denne uoverensstemmelse ved, at sammenligne udvalgte koncentrationer for de 3 stoffer med den erklærede målsætning for sundhedsrisici på hhv. 10-6 (kræftfremkaldende effekter) og NOAEL delt med sikkerhedsfaktorer (for kroniske effekter). Stigende risiko Radon (1-65 Bq/l) Målsætning 10 4 10 3 Arsen (5 µg/l) 10 2 10 1 10-1 BAM (0,1 µg/l) 10-2 10-3 Faldende risiko Figur 2. Risiko ved indtagelse af udvalgte stoffer i forhold til målsætningen. Som det ses af figuren er kvalitetskravet for BAM i drikkevand på 0,1 µg/l på den forsigtige side af målsætningen, mens de fundne værdier for radon på Bornholm på 1-100 Bq/l og vores nye lave kvalitetskrav for arsen i drikkevand på 5 µg/l ligger en faktor 1.000 eller mere over målsætningen. Miljøstyrelsen gør selv opmærksom på muligheden for dette fænomen i forbindelse med MTBE og bor (men hverken radon eller arsen) i en artikel /12/, se nedenfor: I ganske få tilfælde er kvalitetskriteriet højere end den værdi, der er beregnet som den sundhedsmæssige værdi. Det vil først og fremmest være for stoffer, hvor der af hensyn til den naturlige forekomst af stoffet eller mulighederne for behandling er anvendt lavere sikkerhedsfaktorer end der sædvanligvis ville være brugt....

FORSLAG Med baggrund i denne artikel kunne man forestille sig en anbefaling, hvor kvalitetskravet for BAM skulle hæves, mens kvalitetskravet for radon og arsen skulle sænkes, hvilket ville bringe kvalitetskravene i bedre overensstemmelse med den sundhedsbetingede risiko. Der er dog visse forhindringer for denne fremgangsmåde, se nedenfor. Bam Det foreslås, at man fortsat anvender forsigtighedsprincippet, hvormed der ikke er grund til at forhaste sig med at hæve kvalitetskravet for BAM. Fremtiden vil måske afsløre ny viden, hvor en forsigtig, robust kvalitetskrav er på sin plads (på den anden side, er der ikke meget ide i fx at involvere embedslægen i sager, hvor BAM ligger tæt på kvalitetskravet, da denne kvalitetskrav ikke er sundhedsbetinget). Det nuværende kvalitetskrav på 0,1 µg/l har vist sig at medføre relativt store omkostninger for vandforsyningsbranchen. De fleste boringer med høje BAM-koncentrationer er nu sløjfede, og nye boringer er udførte. Selv om vi ikke helt ved, om BAM koncentrationer i grundvand endnu har toppet, er der håb om, at koncentrationer vil falde i fremtiden i lyset af, at moderstofferne har været forbudt allerede i 10 år. Desuden er kvalitetskravet fastsat ud fra en holdning om, at der ikke skal være sprøjterester i vores drikkevand. Radon Radon kan forholdsvis let fjernes fra drikkevand ved kraftig beluftning. Her er det væsentligt at det fjernede radon ikke udledes med dårlig arbejdsmiljø eller udeklima til følge. Umiddelbart forventes der at være en forholdsvis stor sundhedsgevinst for en begrænset investering, i forbindelse med fjernelse af radon fra drikkevandet på Bornholm. Arsen Danske erfaringer har vist, at arsen kan fjernes til 1 µg/l, men at dette ofte vil koste opstilling af ekstra filtre. Det foreslås, at omkostninger forbundet med reduktion af arsen ved Best Available Technology (BAT) vurderes. Herefter kan det overvejes, om kvalitetskravet kan sænkes. AFSLUTNING Det foreslås endvidere at man kalder en spade for en spade, også indenfor vandkvalitet og drikkevand. Ved en større erkendelse af, hvilke stoffer er sundhedsmæssigt problematiske og hvilke der ikke er, vil der være større mulighed for at sætte fokus på og løse problemerne og undgå at miste søvn over de andre problemer. Generelt vil det klæde vandbranchen at få bedre styr på de sundhedsmæssige prioriteter, således at man undgår sundhedsmæssige fejldisponeringer som fx at udskifte en BAM-boring med en arsenboring.

REFERENCER /1/ Ramsay, L., 2006. Drikkevandets største sundhedstrusler. danskvand, august 2006. /2/ Breck, T., 2003. Risikokommunikation Breck om Beck. Kommunikationsforum.dk. /3/ Miljøstyrelsen,, 2006. Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden. Vejledning nr. 5, 2006. /4/ Nielsen, E. G. Østergaard, J.C. Larsen / O. Ladefoged, 2005. Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og vand. Miljøprojekt nr. 974, 2005 af Danmarks Fødevareforskning for Miljøstyrelsen. /5/ EU, 1998. Drikkevandsdirektivet af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand, nr. 98/83/EF. /6/ Miljøstyrelsen, 2006.. Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandbehandlingsanlæg. Nr. 1664 af 14. 12. 2006. /7/ Cohr, K.H. & F.A. Simonsen,, 2004. Evaluation of Health Hazards by Exposure to BAM (2,6- Dichlorobenzamide) and Risk Characterisation of Drinking Water Exposure. Miljø prjekt nr. 943, 2004 af Dansk Toksikologisk Center for Miljøstyrelsen. /8/ National Research Council, 1999. Risk Assessment of Radon in Drinking Water. National Academy Press. /9/ Nielsen, S.P., 2006. Radioactive isotopes in Danish drinking water. Working report 11, 2006. Udarbejdet af Risø National Laboratory for Miljøstyrelsen. /10/ Ramsay, L., 2005. Arsenfjernelse på danske vandværker. Arbejdsrapport nr. 8, 2005. Udarbejdet af Watertech a/s for Miljøstyrelsen. /11/ WHO, 2003. Arsenic in drinking water. Background document for development of WHO guidelines for drinking-water quality. WHO/SDE/WSH/03.04/75. /12/ Rasmussen, S., 2003. Kvalitetskrav til drikkevand Hvordan ændres de med tiden? ATV Møde, 21. jam 2004.