Inden Ældrerådsmødet er der dialogmøde med repræsentanter for Brugerpårørenderådene



Relaterede dokumenter
Kriterier for tildeling af 18 tilskud (frivilligt socialt arbejde)

KVALITETSSTANDARD Fribefordring Kørsel til læge og speciallæge, samt kørselsgodtgørelse Sundhedsloven 170 og 173

Retningslinjer og vejledninger

Referat tillægsdagsorden Ældrerådet kl. 09:30 Restaurant Nordstjernen, i Blokhus Jammerbugt Kommune

ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE. Referat fra Ældrerådsmøde Fredag den 2. november kl på Saltum plejecenter Nolsvej Saltum

Referat fra møde på Aktivitetscentret i Fjerritslev 27. februar 2007 kl MØDEDATO: 27. februar 2007 SAGSNR.: SAGSBEH.: Forvaltningsservice

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

Ældrerådet. Referat fra møde nr. 6. mandag den 6. august 2007, kl på Søndersø Rådhus, mødelokale 3.

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Kvalitetsstandard for tildeling af befordring og befordringsgodtgørelse ved genoptræning efter Sundhedslovens 140. Odsherred Kommune.

Åben tillægsdagsorden Ældrerådet SÆH-sekretariatet

Retningslinjer og vejledning

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Kvalitetsstandard for kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven 140

Følgende sager behandles på mødet

Delegationsplan for Social- og Sundhedsudvalgets område

Mandag kl. 14:15 Mødelokale D1

Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger

Indledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Lovgrundlag Struer Kommune har i henhold til servicelovens 18 afsat en pulje til støtte til frivilligt socialt arbejde.

Budgetseminar 2012 Befordring og befordringsgodtgørelse

Social- og Sundhedsudvalget

Delegationsplan for Social- og Sundhedsudvalgets område

Omkostningsægte pladspriser og servicepakker på kommunens plejehjem m.v

Befordringsordninger

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Ny opdeling af retningslinjerne i - Formål - Målgruppe - Principper for tildeling - Administrative principper

Serviceydelser på centrene: Retningslinje for befordring af brugere. 5. udkast. 1 Regelgrundlaget.

side 1 Åbent referat for Ældre- og Handicapudvalgets møde den kl. 16:00 Munkebo Rådhus, Mødelokale 1 Tilgår pressen

Referat. Ældrerådet. Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 09:00-12:00

Referat af møde nr. 14, 3. december Seniorrådet, Egedal Kommune

Udkast til reviderede kriterier for tildeling af tilskud 18

Referat af møde i Socialudvalget

Formålet med indsatsen

Befordring Regler om transport til og fra sygehuset

ÅRHUS KOMMUNE - Magistratens 3. Afdeling Sundhed og Omsorg - Rådhuset Århus C

Kvalitetsstandard for kørsel til genoptræning efter Sundhedsloven 140

Trafik og tilgængelighed. Danske Ældreråd onsdag den 9. november 2016, Vingstedscentret

Velfærdsudvalget. Dagsorden til møde Torsdag den 16. januar 2014 kl i F 6

Godkendelse: Kvalitetsstandarder Genoptræning efter Sundhedslovens 140 og Genoptræning og vedligeholdende træning efter Servicelovens 86

Høring: Kvalitetsstandarder 2015 for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86

Møde 26. februar 2018 kl. 13:00 i Mødelokale 6 - bag kantinen

Godkendelse af Kvalitetsstandarden for 2017 for rehabiliteringsforløb, hjemmehjælp og hjælp til beboere på plejehjem

SOCIALUDVALGET. Referat

Kvalitetsstandard for personlig og praktisk hjælp samt kommunal træning m.v. 2016

Befordring Regler om transport til og fra sygehuset

Kvalitetsstandard for tildeling af midler til frivilligt socialt arbejde

Bekendtgørelse om befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven 1)

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

Referat Ældrerådsmøde i Jammerbugt Kommune

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Socialcenter Journalnr. : Dato... : Skrevet af : viga /3864

Kvalitetsstandard for træning /vedligeholdende træning i Guldborgsund Kommune

Social- og Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Social- og Sundhedsudvalget

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2009

Frivillighedspolitik For foreninger og organisationer, som udfører frivilligt socialt arbejde i Aabenraa Kommune

Referat - Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

NOTAT. 18. maj Ældreudvalget

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Referat Udvalget for Job & Arbejdsmarked mandag den 7. marts 2011

Referat. Ældrerådet. Møde nr.: 2011/06 Mødedato: torsdag den Mødetidspunkt: 08:30-11:00. Amtstue Alle 71

KVALITETSSTANDARD AKTIVITETS- OG SAMVÆRS- TILBUD LOV OM SOCIAL SERVICE 104

ÆLDRERÅDET FOR NORDFYNS KOMMUNE

FREDERIKSHAVN KOMMUNE REFERAT FRA DET SOCIALE UDVALG

Godkendelse af effektiviseringspotentialer for specialbefordring

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Ved udbetaling efter den høje sats er desuden indregnet forsikring, ejer afgift, vask og køretøjets værditab.

Greve Seniorråd. Referat. Greve Kommune. Tirsdag den kl på Strandcentret

Slagelse kommunes Frivilligpolitik

1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104

ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE. Referat fra Ældrerådsmøde Mandag den 17. september kl på Aabybro plejehjem Anlægsvej 2 Aabybro

Referat. fra mødet den kl på Klitrosen i Klitmøller

Overordnet kvalitetsstandard Skive Kommune. Myndighedsafdelingen

Referat Handicaprådet kl. 15:30 Krabben, Slettestrandvej 6, Hjortdal Jammerbugt Kommune

Ansøgning om tilskud til tilbud med aktiverende og forebyggende sigte efter 79 i serviceloven

Guide. Ansøgning om tilskud til frivilligt socialt arbejde ( 18-midl er)

Høringsudkast til godkendelse: Kvalitetsstandarder 2015 for Sundhedslovens 140 og Servicelovens 86

Handicaprådet BESLUTNINGSREFERAT

Åbent møde for Ældrerådets møde den 14. april 2011 kl. 09:30 i Farsø administrationsbygning, Lokale K2

Bilag 1. Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år

Møde 10. maj 2016 kl. 13:00 i Mødelokale 6

Til Ældrerådsmedlemmer i Jammerbugt Kommune

ALLERØD KOMMUNE. Møde nr. 2. Sundheds- og velfærdsudvalget holdt møde. tirsdag den 3. januar 2006 kl til 9.15

Genoptræning for borgere over 18 år

Referat af møde i. Folkeoplysningsudvalget. torsdag, den 15. februar 2007, kl på. Pandrup Rådhus, mødelokale 1

Lov om Social Service 104

Støtte til frivilligt socialt arbejde, 18, 1. runde 2015

Kvalitetsstandard. Aktivitetscentre. Social og Omsorg Kvalitetsstandarder - Aktivitetscentre

KØRSEL KVALITETSSTANDARD FOR SUNDHEDS- OG ÆLDREOMRÅDET

Social- og Sundhedsudvalget

KERTEMINDE KOMMUNE. Referat. Ældre- og Handicapudvalgets møde den 26. marts 2007 Kl Birkelund Plejecenter, Røjrupvej 9, 5550 Langeskov

Kvalitetsstandard Visitation

Ekstraordinær dagsorden for Social- og Sundhedsudvalgets møde den kl. 18:00 i Byrådsstue Iver Huitfeldt

Viborg Ældreråd. Viborg Ældreråd. Dagsorden

Referat fra ekstraordinært møde i. Udvalget for Social og Sundhed

1. Godkendelse af dagsorden

Transkript:

ÆLDRERÅDET i JAMMERBUGT KOMMUNE Referat fra Ældrerådsmøde 30. april 2007 kl. 9.30 på Kildevang - Gøl MØDEDATO: 30. april 2007 SAGSNR.: SAGSBEH.: Forvaltningsservice Indholdsfortegnelse Punkt nr. 158...2 Godkendelse af dagsorden...2 Punkt nr. 159...2 Godkendelse af referat fra mødet den 22. marts 2007...2 Punkt nr. 160...2 Meddelelser fra formanden...2 Punkt nr. 161...3 Mad og måltidsservice...4 Punkt nr. 162...5 Kriterier for tildeling af 18 midler....5 Punkt nr. 163...7 Samordnet kørselsordning...7 Punkt nr. 164...12 100 mio kr. puljen...12 Punkt nr. 165...13 Meddelelser fra udvalg og medlemmer...13 Punkt nr. 166...13 Eventuelt...13 Inden Ældrerådsmødet er der dialogmøde med repræsentanter for Brugerpårørenderådene for plejecenter Kildevang på Gøl

Punkt nr. 158 Godkendelse af dagsorden Der blev tilføjet 2 punkter til dagsorden Punkt nr. 160 A : Fællesforsikringer på plejecentrene Punkt nr. 160 B Klage over uoverensstemmelse mellem angivelse af træffetider i Myndighedsafdelingen og en udsendt orienteringsfolder. Punkt nr. 159 Godkendelse af referat fra mødet den 22. marts 2007 Referatet blev godkendt Punkt nr. 160 Meddelelser fra formanden Forebyggende hjemmebesøg. Forslag om nedsættelse af aldersgrænsen Forslaget blev trukket tilbage. Tilgængelighed i det offentlige rum. Der arbejdes på at skabe et samlet om tilgængelighed til det offentlige rum og genskabelse af Banestien Lindholm Thisted. Budget 2007 Der er budgetteret med 66.000 kr til ældrerådets virksomhed. Fællesforsikringer på Hune plejecenter Behandlet under punkt 160A Ældrerådsrepræsentation i bruger borger pårørenderåd. Kommunalbestyrelsen søges om tilladelse til dette. KLs inspirationspapir til tilsyn på plejecentre Inspirationspapiret kan fås ved henvendelse til sekretæren kar@jammerbugt.dk Referat fra møde med udvalgsformændene den 25.4. Der sendes en skriftlig anmodning om dialogmøder mellem udvalgsformændene og ældrerådet -i lighed med møderne med socialudvalget. Tidsfrist for høringssvar vedr. måltidsservice næste møde er 23.maj og høringssvar skal foreligge før kommunalbesytrelsesmødet d. 24. maj.

Punkt nr. 160 A : Fællesforsikringer på plejecentrene Ved udbud af forsikringer og i henhold til forsikringspolitik for Jammerbugt Kommune blev det besluttet at slette den private ansvars- og indboforsikring for plejehjemsbeboere f ra den 1.1. 2007. Det betød, at beboerne på Toftehøj og flere andre plejecentre var uden forsikring. Efterfølgende har de fleste beboere indgået private aftaler med individuelle forsikringsselskaber. Denne nytegning har betydet en væsentlig ekstraudgift for den enkelte beboer, der også sideløbende har betalt til fællesforsikringen, der udgør en del af en servicepakke. På økonomiudvalgsmøde, den 14.02.2007 blev det godkendt at tilbyde beboerne på Toftehøj en fællesforsikring for 36 personer til ensamlet pris pr. år på 3.321,- kr. svarende til 92,25 pr. beboer. Herudover blev det godkendt, at beboerne på alle plejecentrene i Jammerbugt kommune skulle tilbydes en tilsvarende forsikring. Bruger- pårørenderådet ved Hune Plejecenter har indsendt en klage over, at beslutningen endnu ikke er effektueret. Ældrerådet, den 30.04.2007 Der rettes henvendelse til økonomiudvalget om hvornår fællesforsikringen træder i kraft og hvornår beboeren får refunderet det fratrukne forsikringsbeløb i den månedlige betaling til servicepakken. Punkt nr. 160 B Klage over informationer. Resume Der er indgået klage over, at der er uoverensstemmelse mellem servicefolder om telefontræffetider i myndighedsafdelingen og den faktiske træffetid og manglende information om henvendelsesprocedure i forhold til udlevering af hjælpemidler. Sagsfremstilling I informationsfolderen Velkommen til Jammerbugt Kommune er det oplyst, at Visitationen i Myndighedsafdelingen træffes mandag torsdag fra kl. 8.-9. og 12.-13 fredag kl. 8-9- og 12.00-12.30 Klager har indenfor dette tidsrum foretaget gentagne ubesvarede opkald til visitationen for til sidst at få oplyst, at træffetiden var ændret til 13. 14.00. Årsagen til henvendelse var en forespørgsel om udlån af hjælpemidler til brug i en periode inden indlæggelse på sygehus og klager får oplyst, at henvendelsen skulle rettes til det sygehus der har indkaldt til behandling.

Klager efterlyser information om hvornår det henholdsvis er kommunen eller sygehuset, der bevilger udlån af hjælpemidler. Ældrerådet, den 30.04.2007 Der rettes henvendelse til social- og sundhedsudvalget om at information til borgerne opdateres. Punkt nr. 161 Mad og måltidsservice Orientering om status på analysearbejdet. Resultatet af de sidste måneders hårde arbejde med registreringer af både produktion og tidsanvendelse i de 8 køkkener i Jammerbugt Kommune er lige nu ved at blive finpudset af Anne-Mette og Bo fra Kommunernes Revision.Således at det kan blive klar til at præsentere for Kommunalbestyrelsen på et temamøde den, formentlig 3. maj. Repræsentanterne fra de 8 køkkener har fået forelagt en kladde, og har haft mulighed for at kommentere de enkelte resultater. Formålet med analysen har ikke været at finde gode og dårlige køkkener. Alle 8 køkkener er gode, og har arbejdet og udviklet deres serviceniveauer indenfor de rammer de har fået tildelt. Prisberegningerne kan ikke stå alene, og vil blive anvendt som undermateriale til nedenstående punkter. På temamødet vil Kommunalbestyrelsen blive bedt om at tage stilling til nedenstående punkter således, at vi kan fortsætte arbejdet med at efterleve de politiske ønsker: Produktionsform - køl, varm, frost Produktionssteder inkl. madservice Visitation Køkkenet som virksomhed - betaling for alt Menuvalg Personale/pædagogiske måltider/kaffe Portionsstørrelser Leve-Bo miljø - pilot projekt Ansvar - hvor langt ud har Mad- og Måltidsorganisationen ansvaret Mad- og Måltidsservice vil også være på dagsordenen på Social- og Sundhedsudvalgets møde den 8. maj, og der arbejdes på at der bliver truffet beslutning på Kommunalbestyrelsens møde den 24. maj. Samtidig forventes det at mål og visioner, der blev udarbejdet i forbindelse med Fase 2 vil blive godkendt. Inden den endelige beslutning træffes den 24. maj vil forslagene komme til høring i MEDudvalget for Mad- og Måltidsservice, Handicaprådet og Ældrerådet. I slutningen af maj eller først i juni vil der blive afholdt et personalemøde, hvor der vil blive redegjort for status. Kvalitetsstandarderne vil blive godkendt på Kommunalbestyrelsesmødet den 21. juni. Ældrerådet, den 30.04.2007 Orienteringen taget til efterretning.

Punkt nr. 162 Kriterier for tildeling af 18 midler. Forslag udarbejdet af Frivillighusets Bestyrelse. Resume og sagsfremstilling Genbehandling. Som det er udvalget bekendt har det i en årrække været lovpligtigt, at kommunerne skal uddele midler til frivilligt socialt arbejde. Fra Folketingets side har der været øremærket midler netop til denne indsats med henblik en styrkelse af området. Området har været administreret forskelligt i de 4 kommuner. Nogle steder har det været en ansøgning om støtte direkte til socialudvalget, andre steder har administrationen afgjort ansøgningerne, og et enkelt sted har der siddet et frivillighedsråd der har haft kompetencen til at træffe afgørelse om fordeling af midlerne. Det forslag som Bestyrelsen for Frivillighuset fremlægger for socialudvalget i dag er en kombination af de forskellige måder at fordele pengene på. Bestyrelsen har også drøftet, hvorvidt det driftstilskud der hidtil har været brugt til uddeling til pensionistforeninger som et medlemstilskud, skulle indgå i 18 midlerne. Det har bestyrelsen ikke ønsket ud fra, at de nuværende pensionistforeninger har været vant til at få dette tilskud, som en forudsætning for deres forening. Hvis det skal ændres kunne det nedtrappes over 2 3 år og med et varsel på et år. Oplægget tager alene udgangspunkt i de afsatte midler i budgettet til 18 frivilligt socialt arbejde. Definition : Frivilligt socialt arbejde er defineret som en aktivitet eller indsats, der sigter på at give enkeltindivider eller grupper øget velfærd eller omsorg eller på at løse velfærdsmæssige problemer indenfor det sociale og sundhedsmæssige område d.v.s. det område, der er tæt knyttet til social- og sundhedspolitikken. Forudsætninger : En frivillig social organisation, forening, gruppe der støttes, skal have sit primære virke i Jammerbugt Kommune. Indsatsen udføres af lyst, og ikke af økonomisk, retlig eller anden form for tvang. Indsatsen udføres til gavn for andre end familie og venner og har et socialt, humanitært og / eller sundhedsfremmende sigte. Støtten bør ikke begrænses til et fåtal af organisationer. Etableringstilskud: Nyetablerede førstegangssøgende foreninger, grupper og organisationer, der er blevet godkendt, får et etableringstilskud på maks. 3.000 kr. Der aflægges et kortfattet regnskab over de bevilgede midler Huslejetilskud: Kommunen stiller så vidt muligt lokaler gratis til rådighed for foreningerne der kan søges lokaletilskud via Folkeoplysningsudvalget. I ekstraordinære tilfælde kan der søges huslejetilskud efter 18. Aktivitetstilskud:

Der er to årlige ansøgningsrunder i april kvartal og i oktober kvartal. For at komme i betragtning til tilskud skal en forening, organisation, gruppe eller lignende i ansøgningen redegøre for: den aktivitet, der søges midler til hvilke målgrupper, man henvender sig til hvor mange personer, aktiviteten retter sig imod Aktiviteter, der retter sig mod borgere med særlige behov støttes. I ansøgningen beskrives som nævnt aktiviteten og der vedlægges et budget. Efterfølgende aflægges aflægges et kortfattet regnskab over anvendelsen af de bevilgede midler. Bestyrelsen ønsker i 2007 at prioritere frivillige sociale aktiviteter, der er tværgående indenfor området børn, unge og familier. Indsatsen ligger herudover indenfor følgende områder: ældre tokulturelle sygdom og fysisk / psykisk handicap selvhjælp misbrug og lignende Procedure : Ansøgningen sendes på skemaet, der kan hentes på www.jammerbugt.dk under frivilligt socialt arbejde, til Frivilighusets bestyrelse, der efter kriterierne indstiller til Social- og Sundhedsudvalget i 2007. Har man brug for hjælp eller spørgsmål i forbindelse med ansøgningen kan man kontakte Frivillighuset, tlf. 72579030 Retsgrundlag Lov om Social service 18 Økonomiske forudsætninger Der er i budgettet for 2007 afsat kr. 690.000, som skal bruges til formålet. Kompetence I 2007 foreslår Bestyrelsen for Frivillighuset, at bestyrelsen laver indstilling til Social- og sundhedsudvalget om fordelingen af midlerne på baggrund af de indkomne ansøgninger. Efter 2. ansøgningsrunde i efteråret 2007 evalueres de 2 runder med henblik på at drøfte kompetenceniveauet for tildeling af midlerne i 2008 og fremefter. Indstilling : Socialdirektøren indstiller forslaget fra Bestyrelsen for Frivillighuset til godkendelse som administrationsgrundlag i 2007 med evaluering i slutningen af 2007. Social- og Sundhedsudvalget den 27.03.2007 Udsat til d. 18.4.07.

Spørgsmålet om, omsorgmidler indgår skal tilføjes sagsfremstillingen. Social- og Sundhedsudvalget den 18.04.2007 Der udloddes i første ansøgningsrunde 300.000 kr. Den beskrevne procedure godkendes med de foreslåede prioriteringer. Vedrørende omsorgsmidlerne træffes beslutning på mødet den 8. maj 2007 Ældrerådet, den 30.04.2007 Kriterierne blev godkendt. Der gøres opmærksom på, at ansøgningsskemaet ikke p.t. er tilgængeligt på hjemmesiden. Punkt nr. 163 Samordnet kørselsordning Resume I forbindelse med Kommunalbestyrelsens vedtagelse af budget 2007 blev det besluttet, at de forskellige kørselsordninger på både Social-, Børne- og Kultur- og Miljø- og Teknikområdet skulle samordnes med henblik på harmonisering af opgaveløsningen og i den forbindelse en eventuel rationaliseringsgevinst. En tværgående arbejdsgruppe har nu udarbejdet et beslutningsgrundlag for så vidt angår serviceniveau, principielle visitationsprocedurer, visitationskriterier, samt administrationssystem. Dette forelægges til politisk stillingtagen. Arbejdsgruppen har for overskuelighedens skyld opdelt beslutningsgrundlaget i to separate indstillinger. Èn vedrørende Social- og Sundhedsudvalgets kompetenceområde og én vedrørende Børne- og Kulturudvalgets kompetenceområde. Til orientering vedlægges kopi af indstillingen til Børne- og Kulturudvalget. Sagsfremstilling Jammerbugt Kommune har overtaget en del forskelligheder i serviceniveau, visitation og administration af kørselsordninger fra de gamle kommuner. Således kan borgerne opleve forskelligheder alt efter, hvilke af de tidligere kommuner, de bor i. Med henblik på harmonisering af kørselsordningerne er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra de 3 forvaltninger. Der anmodes om stillingtagen til serviceniveau, visitationsprocedure, visitationskriterier samt administrationsgrundlag for kategori 1 kørsel (individuelt bestilt taxakørsel). I det nedenstående præsenteres først de kørselsordninger, som harmoniseringsarbejdet omfatter samt status for arbejdsgruppens arbejde. I de efterfølgende afsnit beskrives forskelligheder i samt arbejdsgruppens forslag til fremtidigt serviceniveau, visitation og administration af kørselsordningerne. Definition af kørselsordninger Kørselsordningerne kan kategoriseres i følgende tre typer:

Kørsel 1 Kørsel, der udføres som individuelt bestilt taxakørsel, og hvor der i dag ikke er nogen kørselsordning (F.eks. lægekørsel, speciallægekørsel, kørsel til bandagist, høreklinikker, genoptræning, syge skoleelever, 117 1 kørsel osv. Altså kørsel, der i dag bestilles af kommunen eller borgeren stort set fra gang til gang.) Kørsel 2 Kørsel, der udføres som taxakørsel eller minibuskørsel, og hvor der køres en bestemt rute. (F.eks. kørsel til specialskoler, specialbørnehaver, kørsel med folkeskoleelever, der ikke dækkes af kørsel 3. Kørsel til specialinstitutioner, aktivitetscentre mm.) Kørsel 3 Kørsel, der udføres som rutekørsel i busser (herunder også kørsel med skoleelever, der udføres som rutekørsel). Status Arbejdsgruppen har udarbejdet et arbejdsskema over de p.t. kendte tal for omfanget af de 3 kørselstyper i de gamle kommuner. Det drejer sig om voksenområdet fortrinsvis kørsel 1 og delvist kørsel 2. De centrale tal fra skemaet fremgår af tabel 1. Tabel 1:Udgifter til læge/speciallæge kørsel i de gamle kommuner - R2005 og B2006 Brovst Fjerritslev Pandrup Aabybro Antal personer: 365 visiterede 432 visiterede ca. 400 ture/md. ingen visitaion Antal ukendt ingen visitation Bestillingen: Borger ringer vognmand direkte. Borger til kommune eller NT. Borger ringer vognmand direkte. Borger ringer vognmand direkte. Regnskab 05: 590.000 368.000 609.000 451.000 Budget 06: 650.000 400.000 576.000 523.000 Pensionister (*) 1748 1819 2230 1892 Jf. (*) Omfatter alle personer i 2006 der var omfattet af: Folkepension, forhøjet alm. førtidspension, højeste førtidspension, alm. førtidspension, invaliditets- el. venteydelse, mellemste førtidspension og ny lov om førtidspension, i alt 7689 personer, jf. Statistikbanken.dk. Udgifterne til kørsel til læge/speciallæge har været meget forskellige i de 4 kommuner. Tallene i tabel 1 er ikke direkte sammenlignelige. Men det overordnede billede er, at Fjerritslev har haft de laveste udgifter og trods det højeste antal visiterede personer. Hertil kommer, at der fra Fjerritslev er den længste distance for ture når de vedrører speciallæge, som især sker i Aalborg. Brovst og Pandrup ligger begger på et markant højere udgiftsniveau end Fjerritslev, men har hft forskellig praksis mht. brug af visitation. Overordnet set peger tallene i retning, at en ordning med visition og brug af NT s løsning vil medfører en markant lavere udgift for Jammerbugt Kommune. Det skal dog tilføjes, at der vil være udgifter til visitaion samt telefonbetjening ved denne løsning. Disse udgifter forventes dog, at ligge markant under en løsning med ingen visitation og direkte kontakt med vognmanden. 1 Tidligere 103.

Derudover er der har udarbejdet materiale til brug for afklaring af serviceniveau, visitation og administration af kørselsordninger fortrinsvist for så vidt angår kørsel 1. Dette præsenteres i det nedenstående. Der vil løbende blive fremlagt indstillinger til politisk behandling, efterhånden som der udarbejdes beslutningsgrundlag på de enkelte områder. (((Hvad tænkes der her på???) Forskelligheder i serviceniveau, visitation og administration af kørselsordninger. På voksenområdet, dvs. kørsel 1 og delvist kørsel 2, er der forskel imellem de gamle kommuner på, hvorvidt der bliver foretaget visitation til de enkelte ydelser, og på hvordan kørslen administreres. Dette betyder, at serviceniveauet er forskelligt alt efter, hvor man bor i kommunen. Serviceniveau I den tidligere Fjerritslev Kommune blev der ved indgåelse af aftale med NT, aftalt efter hvilke serviceparametre kørslen skulle foretages. I de øvrige tre kommuner har der ikke været et egentligt nedskrevet regelsæt for serviceniveau, hvilket i sig selv kan give forskelligheder i forhold til den service, som den enkelte borger oplever. NT har udarbejdet en standard for serviceniveauet for den kommunale specialkørsels udførelse under NT s FLEXtur. Standarden vedlægges som bilag. I standarden opereres med 8 serviceparametre, som udgør NT s standard. Der kan dog reguleres på disse alt efter det serviceniveau, som Jammerbugt Kommune fastlægger. NT opstiller tre forslag til alternative serviceniveauer (A, B og C i Standarden). Disse kan vælges/fravælges uafhængigt af hinanden. Jævnfør direktionsbeslutning af 30. januar 2007 indstilles det, at NT s standardniveau er gældende for Jammerbugt Kommune. Tidspunkt for konkret implementering af standarden vil blive fremlagt i en kommende indstilling. Fordelen ved etablering af dette fælles serviceniveau er, at der umiddelbart etableres en fælles standard for alle borgere i Jammerbugt Kommune. For nogle borgere kan dette opleves som en forringelse i forhold til tidligere serviceniveau; der kan blive tale om længere vente- og transporttid; det kan medføre længere sagsbehandlingstid, idet borgerne skal igennem en visitation, inden der kan foretages kørselsbestilling. Det kan ikke udelukkes, at etableringen af en fælles standard vil kunne medføre et økonomisk rationaliseringspotentiale. Visitation Der er i dag forskel på, i hvilket omfang, der foretages en egentlig visitation vedrørende omfanget af den enkelte borgers ret til kørsel. Det indstilles, at visitationen fremover bliver placeret i Myndighedsafdelingen for samtlige kategori 1 kørsler undtagen sygetransport af folkeskoleelever, og uddannelsessøgende til ungdomsuddannelserne, der foreslås placeret i Børne- og Kulturforvaltningen. Der arbejdes p.t. på forslag til konkrete visitationskriterier, samt tidsplan for implementering af nye visitationsprocedurer for begge områder. Disse vil blive fremlagt til politisk godkendelse, såfremt indstillingen tiltrædes. Fordelene ved ovennævnte procedure er for det første, at der opnås lighed for borgerne i forhold til tildeling af ydelser. For det andet, at der opnås mulighed for centralt overblik og kontrol over de økonomiske konsekvenser af ydelsestildelingen. Ulemperne er øgede ressourcer til visitation, samt at nogle borgere måske vil opleve det som en

serviceforringelse, at der ikke kan foretages bestilling af kørsel, før borgeren er visiteret til ydelsen. Visitationskriterier I Bekendtgørelse nr. 37 af 12. januar 2007(se bilag) er beskrevet de krav borgerne skal opfylde få befordringsgodtgørelse. Arbejdsgruppen indstiller, at bekendtgørelsen bruges som grundlag for visitationen. De centrale visitationskrav som Kommunalbestyrelsen yder godtgørelse til vil da være: Befordringsgodtgørelse i forbindelse med behandling i praksissektoren: - i sygdomstilfælde - for nødvendig befordring - gruppe 1 sikrede - til behandling som ydes for regionens regning efter sundhedsloven - med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut skadebehandling, hvis personens tilstand gør det nødvendigt - personer der modtager pension efter de sociale pensionslove (til alment praktiserende læge ved udgift over 25 kr. i alt) - personer der modtager pension efter de sociale pensionslove (til nærmeste beliggende speciallæge efter henvisning ved udgift over 25 kr. i alt - når den sikredes bopæl og speciallægens konsultationssted overstiger 50 km, når udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt. Befordring eller befordringsgodtgørelse i forbindelse med genoptræning: - ved behov for genoptræning efter endt behandling på sygehus - personer der modtager pension efter de sociale pensionslove, når udgiften overstiger 25 kr. i alt - personer der i forb. med udskrivning fra sygehus er visiteret til genoptræning, og personens tilstand udelukker benyttelse af offentlige transportmidler og udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt - når afstanden til eller fra genoptræningsstedet overstiger 50 km og udgiften til og fra behandlingsstedet overstiger 60 kr. i alt Bopælskommunen yder befordring eller befordringsgodtgørelse ved befordring mellem patientens bopæl og genoptrækningsstedet. Det kan aftales med regionen, at befordring til specialiseret genoptræning, der efter udskrivningen skal finde sted på sygehus, varetages af regionen for bopælskommunens regning. Det skal bemærkes, at bekendtgørelsen har været gældende fra 12. januar 2007. Det er forvaltningens vurdering at målgruppen af borgere der nu er omfattet er udvidet og antallet af borgere der er omfattet at befordringsgodtgørelse vil blive større. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvad den samlede udgift vil blive. Som oplyst på temamødet forventes, der mellem 6.000-8.000 telefonopkald pr. år vedr. kørsel på dette område. Ved en gennemsnitlig samtale tid på 5-8 minutter, svarer dette til en normering på mellem ½-1 fuldtidsansat. Administration af kørslen I forhold til administrationen af kørslen er der i dag forskel på, hvorledes bestillingen af kørsler foregår. Det er ofte borgeren selv, der kan henvende sig til vognmanden og bestille

kørsel. I nogle tilfælde går bestillingen via sagsbehandler i kommunen og i et enkelt tilfælde bestiller borgeren direkte hos NT. NT tilbyder et elektronisk bestillingssystem kaldet WebSolen primært for kategori 1 kørsel (individuelt bestilt kørsel). Bestillingssystemet vedlægges som bilag. Systemet muliggør en optimal udnyttelse af de bestilte kørsler, idet bestillingerne koordineres, således, at spildtid for køretøjerne reduceres, og køretøjerne i størst muligt omfang bliver fyldt op. Desuden vil det løbende afregningsarbejde og øvrige administration med vognmændene blive håndteret af NT. For denne grundydelse skal NT have en betaling svarende til 9% af kørselsomkostningerne. Det må formodes, at koordinationen af kørsler vil kunne medføre en økonomisk rationaliseringsgevinst. Muligheden for og omfanget af en rationaliseringsgevinst er afhængigt af, hvilket serviceniveau der vælges. Udover at stille bestillingssystemet til rådighed som beskrevet vil NT også mod en øget betaling kunne varetage funktionen vedrørende modtagelse af bestillinger fra borgerne i NT s Callcenter. Denne funktion kan alternativt varetages af Borgerservice. Såfremt NT skal varetage funktionen, skal NT have en betaling svarende til 6% af kørselsomkostningen. Det indstilles, at NT s bestillingssystem anvendes til koordinering af kørslerne jf. ovenstående. Såfremt indstillingen tiltrædes, vil der i en kommende indstilling blive forelagt ressourceberegninger og anmodet om en stillingtagen til, hvorvidt funktionen omkring modtagelse af bestillinger skal placeres i Borgerservice eller hos NT`s Callcenter. Høring Forinden Kommunalbestyrelsen træffer endelig beslutning skal Ældrerådet høres. Retsgrundlag Serviceloven, Sundhedsloven, Lov om sygesikring, Folkeskoleloven, Befordringsrabatloven Økonomiske konsekvenser Det må forventes, at de beskrevne visitations- og bestillingsprocedurer kan kræve øgede ressourcer til Myndighedsafdelingen og til telefonbetjening. Tilsvarende vil der muligvis være økonomiske rationaliseringer grundet ensartet visitation og serviceniveau. De budgetmæssige konsekvenser er dog uafklaret idet efterspørgslen på de opgaver der er overtaget fra amtet er uafklaret p.t. Mere eksakte økonomiske konsekvenser vil på et senere tidspunkt blive fremlagt til politisk behandling. Indstilling Direktionen indstiller, at Socialudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at NT s standard serviceniveau skal være gældende standard at visitationen til individuelt bestilt kørsel placeres i Myndighedsafdelingen at visitationskriterierne følger bekendtgørelsen, nr. 37 af 12. januar 2007 at Forslag til forretnings- og sagsgange vedr. NT anvendes at NT s bestillingssystem anvendes at spørgsmålet om organisatorisk placering af telefonbetjeningen sker på et senere tidspunkt.

Ældrerådet, den 30.04.2007 Høringssvar udsat til næste møde den 23. maj 2007. Punkt nr. 164 100 mio kr. puljen Resume Socialministeriet har i årene 2007 og 2008 en pulje på 100 mio kr til udviklilng af bedre ældrepleje. Sagsfremstilling Puljens formål er at fremme en bred vifte af aktiviteter og initiativer, der kan forbedre ældreplejen. Det kan være gode ideer og initiativer fra brugere eller medarbejdere. Projekterne kan enten være rettet mod de ældre borgere eller mod personalets vilkår og dermed indirekte på de ældres vilkår og livskvalitet. Projekterne kan have sigte på at forbedre ældreplejen både på kort og på langt sigt. Midlerne kan søges til projekter, der forbedrer hverdagen for ældre og personale. Ældrepelejn skal forstås i en bred sammenhæng, f.eks. i plejeboliger, ældreboliger på hjemmehjælpsområdet, træningsområdet samt i tilknytning til aktivitets/dagcentre. Projekterne skal have et formål indenfor: Personalets Arbejdstilrettelæggelse Kompetenceudvikling og uddannelse af personale Aktiviteter på madområdet kostpolitikker m.v. Materialer og udstyr motionsredskaber, erindringsrum, udendørsarealer Sociale og fagligt udviklende aktiviteter udflugter, festivaller eller faglige arrangementer og der kan ydes tilskud til Driftsudgifter løn, kontorhold, husleje m.v. Etableringsudgifter dog højest 50.000 kr til ombygning/renovering Mindre materialeanskaffelser dog højest 30.000 kr Revision og lovpligtige forsikringer Der kan ikke søges midler til: Enkeltpersoners underhold, behandling eller kursusophold Anskaffelse af fast ejendom Aktiviteter i udlandet Der er ansøgningsfrist for 2007 projekter den 7. maj Ansøgningsfrist for 2007 er 7. maj og 1. januar for 2008 Administrationen har på nuværende tidspunkt 2 projekter Projekt 1 Fra institution til privat hjem

På baggrund af beboere, pårørende og personalets oplevelser af plejecenter Solbakkens dagligdag, har Plejecentrer har sendt et projekt vedrørende udvikling og forbedring af kvaliteten af servicen på Plejecentret til politisk godkendelse. Projektet omfatter en omlægning af plejecentret fra institutionalisering til mere hjemlige forhold ved at og ved at omlægge mad-aktiviteten fra anretning til fremstilling. Omlægningen omfatter også vask af beboernes eget linned. Begge omlægninger vil i betyde større medinddragelse og aktivering af beboerne og give plejecentret et større præg af eget hjem. Projekt 2 - Projekt 2 For at kunne overholde ansøgningsfristen har administrationen forlods udarbejdet en projektbeskrivelse vedrørende inkontinens. Projektets formål er at give borgere med inkontinens mulighed for et mere aktivt liv og dermed en større livskrallitet. Projektet er endnu i idefasen. Ældrerådet, den 30.04.2007 Projekt 1 anbefales, fordi det er i tråd med Ældrerådets tidligere udtalelse om at der skal være mulighed for at lave mad og bages i leve-bo miljøerne, på plejehjem og i boenheder. Projekt 2 Formålet i projektet anbefales. Punktet genoptages på næste møde, hvor forslag til projekter i 2008 kan fremsættes Punkt nr. 165 Meddelelser fra udvalg og medlemmer Udlevering af batterier til høreapparater er efter 1.1.2007 flyttet fra aktivitetscentrene/sundby-butik til borgerservice på de tidligere rådhusene. Service og høreomsorg gives i Brovst og Fjerritslev i Aktivitetscentrene og i Åbybro i Sundby. Det betyder, at brugerne skal henvende sig 2 steder for at få foretaget justeringer eller løst andre problemer med høreapparater. Ældrerådet, den 30.04.2007 Der rettes henvendelse til socialudvalget om samling af både udlevering og service til høreapparater. Punkt nr. 166 Eventuelt Næste ordinære møde den 23. maj på Solgården i Fjerritslev