Inden for skønlitteraturen taler man om tre forskellige hovedgenrer: Epik, lyrik og dramatik.



Relaterede dokumenter
www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

Brorlil og søsterlil. Fra Grimms Eventyr

Sebastian og Skytsånden

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Side 3.. Kurven. historien om Moses i kurven.

Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

Skærtorsdag 24.marts Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Prædiken til 16. s. e. trin. kl i Engesvang

/

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl du som har tændt millioner af stjerner

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

H. C. Andersens liv 7. aug, 2014 by Maybritt

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Klaus Nars Holm U-de midt i Fa-rum Sø midt mel-lem Fa-rum og Vær-lø-se lig-ger der en lil-le ø.

"KØD" 4. Draft. Niels H. F. Jensby. Station Next Toppen

1 Historien begynder

For hendes fødder. af Emma Elisabeth Nielsen

Fra Den strandede mand tolv fortællinger om havet og hjertet

KAN-OPGAVE 1 FØRSTE KAPITEL : ANDET KAPITEL:

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Kakerlakker om efteråret

Isa i medvind og modvind

Enøje, Toøje og Treøje

Prædiken til søndag den 14. september Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Juleaften docx side 1. Prædiken til Juleaften Tekster. Luk. 2,1-14

Jesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Alt forandres LÆSEPRØVE

Hun forsøgte at se glad ud, men denne kunstige glæde kunne ikke skjule, at hun var nervøs. Hedda blev så gal. - Og det siger I først nu!

21. søndag efter Trinitatis Hurup, Helligsø

Hungerbarnet I. arbejde. derhen. selv. brænde. køerne. husbond. madmor. stalden. Ordene er stave-ord til næste gang.

En fortælling om drengen Didrik

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

er kom en tid, hvor Regitse ikke kunne lade være med at græde. Pludselig en dag sad hun i skolen og dryppede tårer ud over sit kladdehæfte.

Den gamle kone, der ville have en nisse

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 5.s.e. påske Prædiken til 5. søndag efter påske Tekst: Johs. 17,1-11.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

#1 Her? MANDEN Ja, det er godt. #2 Hvad er det, vi skal? MANDEN Du lovede, at du ville hjælpe. Hvis du vil droppe det, skal du gå nu.

til lyden af det. Men jeg kan ikke høre andet end folk, der skriger og udslynger de værste ord. Folk står tæt. Her lugter af sved.

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Gudstjeneste for Dybdalsparken

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Adjektiver. Sæt kryds. Sæt kryds ved den rigtige sætning. John og Maja har købt et nyt hus. John og Maja har købt et ny hus.

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 26

Balletastronauten og huskelisten

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/ Gennemskrivning

Jespers mareridt. Af Ben Furman. Oversat til dansk af Monica Borré

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen ( )

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 6,34-44.

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier kl

Frederikke, Sezer og Jasmin 29. april Knuser dit hjerte SIGNE. Jeg har tænkt på at spørge Magnus, om han kan være sammen efter skole.

Side 3.. skindet. historien om Esau og Jakob.

Tekster: Sl 116, 1 Kor 11,23-26, Joh 13,1-15

KAN-OPGAVE 1. Skriv et referat af både første og andet kapitel. Beskriv kort, hvad kapitlerne handler om. Tag kun de vigtigste detaljer med.

2. Søn.e.h.3.k. d Johs.2,1-11.

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Bare et andet liv Jim Haaland Damgaard

HENRIK - I kan slet ikke gøre noget, uden at holde jer inde, indtil videre.

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

Skærtorsdag B. Johs 13,1-15. Salmer: Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

historien om Jonas og hvalen.

Lykkekagen. By Station Next Roden. Author: Rikke Jessen Gammelgaard

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

Herre, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

En glædelig jul! En bibelhistorie om Jesus fødselsdag.

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Prædiken til 12. s. e. trin kl og Engesvang. Dåb.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 11, 19-45)

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Jeg besøger mormor og morfar

Myrefranz Der var engang en Zoo med mange flotte dyr. Der var også nogle dyr, som gæsterne aldrig så. De var nemlig alt for små. Det var myrerne, og

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16, tekstrække

NUMMER 111. Et manuskript af. 8.c, Maribo Borgerskole

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Denne dagbog tilhører Max

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

Transkript:

E-modul 1: Intro til skønlitteratur 1. Genre Genre betyder art, type eller slags. Når man taler om hvilken genre en tekst tilhører, mener man altså hvilken slags teksttype den tilhører. De to hovedgenrer Litteratur opdeles i to hovedgenrer: faglitteratur (sagprosa) og skønlitteratur (fiktion). Faglitteraturen handler om virkelige personer, steder og begivenheder, dvs. om fakta, mens skønlitteraturen handler om opdigtede (el. fiktive) personer, steder og begivenheder, dvs. fiktion. Inden for hver af disse to hovedgenrer findes flere forskellige undergenrer. Fx er en debatbog, en avisartikel og en lovtekst eksempler på faglitteratur, mens et digt, et eventyr og en roman er eksempler på skønlitteratur. Dette afsnit handler om skønlitteratur. Skønlitterære genrer Inden for skønlitteraturen taler man om tre forskellige hovedgenrer: Epik, lyrik og dramatik. Episke tekster er tekster hvor en fortæller gengiver en historie el. et handlingsforløb skrevet i almindeligt sprog (prosa). Lyriske tekster er tekster hvor et digter-jeg gengiver tanker, følelser og oplevelser, ofte uden egentlig handling. Der bruges meget ofte billedsprog og en stram form, fx rim, rytme, vers og strofer. Dramatiske tekster er replikker beregnet til at blive fremsagt på en scene. Et drama består kun af replikker og regibemærkninger. Der er ingen fortæller. Hver af disse genrer kan igen deles op i flere forskellige undergenrer. I skemaet her kan du se eksempler inden for hver af de tre forskellige hovedgenrer. Skønlitteratur/fiktion (opdigtet) Episke tekster Lyriske tekster Dramatiske tekster (prosa) (poesi) (drama) roman digt skuespil novelle folkevise komedie/tragedie eventyr salme musical saga sangtekst opera 1

Opgave 1 Læs de 8 eksempler nedenfor, og find ud af hvilken slags tekst der er tale om i hvert eksempel. Se svarene i rettenøglen, som ligger bagest i dette dokument. Eksempel 1 Christian ventede i gården, til Leo og jeg var på siden af ham. Så gik han rask over til værkstedet og bankede hårdt på den dobbeltfløjede dør. Leo og jeg listede hen til muren og krøb sammen under vinduet. Mørklægningsgardinet sluttede ikke helt tæt til karmen, og en tynd lysstribe faldt ned på den ujævne brolægning. Vi kunne høre den fredelige arbejdsstøj. Der stod en arbejder lige inden for vinduet. Han snøftede misfornøjet, da Christian bankede. Så lagde han en tung skruenøgle fra sig og traskede hen til døren. (Tage Skou-Hansen: De nøgne træer) Eksempel 2 Lysets engel går med glans gennem himmelporte. For Guds engels strålekrans Flygter alle nattens skygger sorte. (B.S. Ingemann: Lysets engel går med glans) Eksempel 3 En dag gik dronningen afsides i dybe tanker. En gammel kælling møder hende og spørger om det var tilladt at spørge dronningen om, hvorfor hun var så bedrøvet? Dronningen så pludselig op og sagde: Å, det kan ikke hjælpe noget at sige dig det; det er en ting, du ikke kan hjælpe mig i. Å, det kunne vel hænde sig, sagde den gamle og bad at hun ville sige det. (Kong Lindorm) Eksempel 4 Maj i middagstimen på landet lange hvide baner af sol mod familien i haven (Naja Marie Aidt: Harmonia) Eksempel 5 Helmer: Hvad er det? Ved du, hvad der står i dette brev? Nora: Ja, jeg ved det. Lad mig gå! Lad mig komme ud! Helmer (holder hende tilbage): Hvor vil du hen? Nora (prøver at rive sig løs): Du skal ikke redde mig, Torvald! Helmer (tumler tilbage): Sandt. Er det sandt, hvad han skriver? Forfærdeligt! Nej, nej; det er jo umuligt, at dette kan være sandt. Nora: Det er sandt. Jeg har elsket dig over alt i verdens rige. Helmer: Å kom ikke her med tåbelige udflugter. (Henrik Ibsen: Et dukkehjem) Eksempel 6 2

Hun frøs. Selv om hun lå under en stor dyne. Hun lagde sine kolde hænder imellem sine varme lår. Bare moren fik en god aften. Hvis hun fik en god aften, kunne det være hun fik lov at blive liggende, når hun kom hjem. Da de gik, var det så dumt, fordi faren var dum. Moren havde arbejdet hele dagen med at se flot ud, og Anna havde hjulpet hende, da hun kom hjem fra skole. En god aften det var noget med mænd, der feterede hende. Hun vidste ikke hvad det betød. (Vita Andersen: Hva for en hånd vil du ha ) Eksempel 7 Hr. Oluf han rider så vide om land, og til sit bryllup så byder han; Men dansen den går så let gennem lunden. Men alt som han kom udi lunden så grøn, en elverdans går der så let og skøn. Men dansen den går så let gennem lunden. (Elverskud) Eksempel 8 Nina: Jeg vil alligevel gerne mødes med Charlotte. Måske vil det hjælpe mig at tale med hende. Mik: Jeg tror ikke, tilbuddet står ved magt mere. Nina: Hun er bange for mig. Det forstår jeg godt. Det er jeg også selv. Mik: Jeg kan forstå, at du lader din vrede gå ud over mig og til nød Charlotte. Men ikke børnene. De har ikke noget med det at gøre, hører du? De er uskyldige. Lov mig, at du lader dem være i fred. Nina: Det skal jeg nok. Hvis du vil give mig et kys. (Mik kysser hende) Ét til. Så skal jeg nok gå. (Mik kysser hende lidenskabeligt.) (Astrid Saalbach: Aske til aske, støv til støv) Opgave 2 Skriv 4 forskellige indledninger (start) til en historie der handler om en pige der er uvenner med sin (sted)mor. 1. starten på en novelle 2. starten på et eventyr 3. starten på et skuespil Se svarforslag i rettenøglen 3

2. Tekstens opbygning/komposition Hvordan en tekst er bygget op, afhænger af hvilken genre den tilhører, dvs. om det er en novelle, et eventyr, et digt el. et skuespil. Men det spiller også ind hvad det er forfatteren gerne vil fortælle med sin tekst. Berettermodellen Indholdsmæssigt er de fleste skønlitterære tekster bygget op over berettermodellen. De starter med at vi får præsenteret et problem, som derefter uddybes. Spændingen bygges op, indtil vi når fortællingens klimaks, dvs. historiens højdepunkt, hvor konflikten forløses, og personerne kommer til en erkendelse. Kronologi Nogle tekster fortæller handlingen kronologisk, dvs. handlingsforløbet fortælles i samme rækkefølge som det er sket. Andre tekster starter med at fortælle noget fra nutiden og foretager så spring tilbage i tiden (flash-back) eller frem i tiden (flash forward). Panorama og scene Hvis handlingsforløbet gengives i store, brede træk, er der tale om en panoramisk fortællemåde. Fortælletempoet er da meget hurtigt: På kort tid fortælles et handlingsforløb over meget lang tid: I juni 1954 rejste en gruppe unge danskere til Småland for at opleve den sidste totale solformørkelse i Nordeuropa i dette århundrede. Du var en af dem. Og det var jeg også. I alt var vi tolv mennesker, som opholdt os på ødegården Fricksbo i tre døgn. Onsdag den tredivte fandt formørkelsen sted. Vi var heldige med vejret og fik den store naturoplevelse, som vi var rejst ud efter. Imidlertid blev som du utvivlsomt vil huske oplevelsen overskygget af det, som fulgte efter. En i vores selskab, den 21-årige medicinstuderende Frida Lander fra Charlottenlund, forsvandt. (Anders Bodelsen: Den åbne dør) Den modsatte fortællemåde, scenisk fortællemåde, gengiver handlingsforløbet med en masse detaljer. Det tager lang tid at fortælle et ganske kort handlingsforløb, og man siger derfor at fortælletempoet er meget langsomt: Det er ikke en, der ligner Frida. Det er Frida. Fortumlet rejser jeg mig, lader guldlighteren stå på bordet, og går hen mod hende. En tjener med en bakke kommer mellem os. Han bøjer sig for at servere. Mens jeg med hamrende hjerte styrer uden om tjeneren lukker jeg øjnene. Mine ben er genstridige, jeg må gribe efter et bord for ikke at falde, nogen råber at jeg skal se mig for. Med åbne øjne går jeg nu mod det fjerneste bord. Der sidder ingen. En cigaret ligger i et askebæger. I den vindstille aften stiger dens røg mod himlen. (Anders Bodelsen: Den åbne dør) Du kommer til at høre mere om komposition på niveau D. 4

3. Miljøbeskrivelse Et miljø er de omgivelser og den tid som er med til at præge de personer der vokser op i det pågældende miljø. I en skønlitterær tekst er det forfatteren der har valgt hvilket miljø personerne kommer fra, og det kan der være en bestemt hensigt med. Mange tekster handler nemlig om hvordan et miljø kan påvirke en persons opvækst og muligheder. Når man skal beskrive et miljø i en tekst, kan man undersøge følgende punkter: 1. Tid Hvornår foregår handlingen? (årstal, årstid, tid på dagen). Ofte står der ikke noget direkte i teksten om det, men små træk kan alligevel fortælle noget om tiden. Eksempel: Siver-Sørens Bo l (det er Bodil) gik og skulle giftes. Hun var kun nitten år. Og hun havde aldrig set sin fæstemand. Det hang sådan sammen, at Siver-Søren havde et søskendebarn i Amerika med en voksen søn, og ham var det Bo l skulle have. Det var blevet ordnet på afstand og af alle andre end Bo l selv, men hun var nu hjerteglad for det. (Johannes V. Jensen: Bo l) 2. Sted Hvor foregår handlingen? (land/by, storby/provinsby/landsby, Danmark el. udlandet). Eksempel: Barnet stod ved køkkentrappen med begge hænder på gelænderet, lænet ud over det, ubevægeligt lyttende mod døren der gik dernede og fjerne trin, som hun bildte sig ind var moderens, lige til de standsede et par etager under, og en dørs smæk huggede håbet itu igen. Nu var Hansen på tredje kommet hjem, og Ketty fra sodafabrikken, og fyrbøder Henriksens kone, der arbejdede på Carlsberg sammen med mor og naturligvis ville komme op og fortælle, hvis der var sket noget. (Tove Ditlevsen: En æggesnaps) 3. Social status Dette har noget at gøre med sociale, økonomiske, politiske og religiøse forhold. - økonomi: fattig/middel/rig - uddannelse: grundskole, mellemuddannelse, højere uddannelse, faglig/boglig - arbejde: ufaglært, faglært, håndværker, kontorarbejder mv. - holdninger: politisk el. religiøst 5

Eksempel: Dengang boede jeg selvfølgelig i karre, men en pæn og ny en, kun to etager og lige op til et villakvarter. Faktisk finere end villaerne. Vi havde en masse mappemænd, og nede i villaerne boede der mest arbejderfamiljer og håndværkere som havde sparet sammen, selvbyggere de fleste af dem og skam vældig pæne også, men de sad nok temmelig hårdt i det. (Tage Skou-Hansen: Stump) Opgave 3 Beskriv et miljø du kender godt, fx en af dine forældres barndomsmiljø. Brug stikord til beskrivelsen og kom omkring de 3 områder: tid, sted, social status. Se svareksempel i rettenøglen. 4. Personbeskrivelse Når man beskriver en person, tænker man både på hvordan personen ser ud, og på hvordan personen er dvs. både det ydre og det indre. Selve beskrivelsen kan foregå på flere måder. Man kan lave en positiv beskrivelse af en person ved udelukkende at omtale de gode sider hos personen, eller man kan gøre det modsatte og dermed få en negativ beskrivelse. Hos nogle forfattere beskrives personerne direkte af fortælleren. Dette kaldes direkte personbeskrivelse. Andre forfattere foretrækker at lade personernes handlinger tale for sig selv, så læseren selv må finde ud af hvad det er for en slags person. Dette kaldes indirekte personbeskrivelse. Når man skal lave en dækkende beskrivelse af personerne i en tekst, kan det være praktisk at inddele dem i hovedpersoner og bipersoner. Beskrivelsen kan foregå ud fra stikordene nedenunder, men det er ikke nødvendigvis alt man kan se ud af teksten. 1. udseende, påklædning, alder 2. egenskaber, væremåde, følelser 3. synspunkter og holdninger 4. personens syn på sig selv og andre 5. andres syn på personen Opgave 4 Beskriv hovedpersonerne i de følgende 3 tekstuddrag. Se svarforslag i rettenøglen. Eksempler: 6

Hun er stor og lys, faster Tabitha, den yngste af farfars store børneflok, med et mærkeligt mut væsen som om der er noget, hun stædigt protesterer imod. Til andre tider sprudler hun af varm lystighed, hun kan huje med os børn, og de mørkklædte koner ryster tavse på hovedet: Ak så sørgeligt med Tabitha, som ikke vil give Herren sit hjerte. (Hans Kirk: Tabitha) Rakte man Preben noget eller samlede en ting op til ham, snuppede han den bare ud af hånden på en uden at sige tak. Og når man var i biografen med ham, tog han altid armlænet, puffede bare ens albue ned, jeg tror ikke engang han lagde mærke til den lå der. Og hvis så man lige lænede sig frem og kikkede efter, havde han altid det andet armlæn også. (Tage Skou-Hansen: Stump) Emmy var mørk og Betty lys. Det gjaldt ikke blot deres udseende, men på en måde også deres karakter. Emmy var alvorlig og indesluttet, Betty smilende og munter og selskabelig. Betty sagde, at Emmy overdrev alting, at hun gjorde småtingene store og de store ting til katastrofer. Der var noget om det. For Emmy eksisterede der intet ubetydeligt og hverdagsagtigt; hun pustede det op, så det fik betydning. De mennesker, hun kendte, elskede eller hadede hun, somme tider begge dele. Hun elskede sin søster, men når de skændtes, og det skete ikke så sjældent, fordi de var forskellige, hadede hun hende. Emmy holdt af at være ene. Hun havde ingen rigtige veninder og ingen venner; hun holdt sig mest hjemme, eller hun gik bare ture alene. Hun var sjældent glad, og hun bildte sig selv ind, at hun var ulykkelig, fordi hun var ensom. Men hun gjorde intet for at blive mindre ensom. Hun havde haft let ved at skaffe sig selskab; hun kunne blot gå med Betty ud. Betty havde nok både af venner og veninder; hun var omsværmet og holdt af at være det. Emmy syntes af og til, hun var en tom gås, som blot pjankede tiden bort. (Hans Lyngby Jepsen: Emmy) 5. Synsvinkel Når vi læser en novelle eller en roman, påvirkes vi ikke bare af personerne og handlingen, men også af den måde den er fortalt på. Forfatteren har valgt den vinkel historien skal fortælles ud fra, dvs. synsvinklen. Den person der fortæller historien, er ikke identisk med forfatteren. Det er derfor vigtigt at skelne mellem forfatteren og fortælleren. I det følgende er der en oversigt over forskellige fortællesynsvinkler. 1. Ydre synsvinkel Synsvinklen er placeret uden for personerne, lige som et kamera. Fortælleren står uden for handlingen. Han beskriver kun hvad han ser og hører, og kan ikke følge personernes tanker og følelser. Teksten får præg af en neutral og objektiv fortælling. 7

2. Indre synsvinkel Her er synsvinklen placeret inde i en persons bevidsthed. Læseren får derfor ikke blot at vide hvad der foregår i fortællingen, men får også kendskab til denne persons tanker og følelser. Hvis der er valgt en ren indre synsvinkel, får vi en såkaldt jeg-fortæller. Her fortælles som om det er forfatteren selv der er hovedpersonen, og der står derfor jeg hele tiden. En anden type indre synvinkel er en såkaldt 3.-persons fortæller. Denne person omtales som han el. hun, men alligevel er det personens indre tanker og følelser vi følger. 3. Kombineret synsvinkel I nogle tekster vil man opleve at der er en kombination af indre og ydre synsvinkel. Forfatteren bruger skiftevis ydre synsvinkel til at beskrive handling og indre synsvinkel til at komme ind til personernes tanker og følelser. En særlig type fortæller findes inden for denne kombination, nemlig en såkaldt alvidende fortæller. Denne fortæller kender alle personers tanker og følelser. Han ved hvad der skete i fortiden, og kan desuden forudse begivenheder i fremtiden. En alvidende fortæller kommer ofte med sine egne kommentarer til personer og handling. Opgave 5 Tag stilling til hvilken synsvinkel der er brugt i de følgende eksempler. Se svarforslag i rettenøglen. Eksempler: Han vendte sig om og gik ud i entreen igen. - Hvor skal du hen? spurgte moderen. Han svarede ikke, men gik ind på værelset og lukkede døren. Lidt efter åbnede hun den. Han stod stadig med styrthjelmen i hånden og vindjakken på. Et langt halstørklæde faldt ned over skulderen efter at være viklet tre gange om halsen. Han havde ryggen til. - Gå så ud og stil den knallert ind, Grant. (Klaus Rifbjerg: Det bliver regnvejr) Der var ikke engang nogen fugle der sang. Vagn stillede sig op på den nederste pigtråd, der var ikke andet end fluerne og nogen bier. Man skulle tro det hele sov herude, ligesom inde. Vagn så ned. Han måtte ikke stå på pigtråden, han måtte aldrig noget, bare han snart skulle hjem. Han gloede tvært på den rustne hegnstråd. Som om den tog skade af det? Eller bukserne? Eller skoene? Det var vel også nok hans eget tøj, men de skulle altid skælde ud. De var dumme. Rigtig edderdumme. (Cecil Bødker: Vædderen) Jeg må straffe dig denne gang, og jeg må straffe dig, så du kan mærke det. Så nu tager jeg dine fugle fra dig og giver dem til en anden. Nå, sagde Katrine. 8

Han drejede sig tungt i stolen og så direkte på hende. Hendes ansigt var hvidt i skumringen, hendes ben var lange og tynde i et par lysegrå strømper. Men hun sagde bare nå, hun græd ikke, der kom ikke engang lidt forskrækkelse fra hende. Så vidste han at han allerede havde lidt nederlag. Han ønskede kun, at han ikke var kommet med den trussel, for han kunne alligevel ikke tage hendes fugle fra hende. Han rejste sig og gik lidt væk. Hvorfor kan du ikke være fornuftig, Katrine? Du ved jo vi vil dig ikke andet end godt. Hvorfor er du sådan imod os? Det ved jeg ikke, sagde Katrine. Hun ville gerne have svaret noget andet, men hun vidste det virkelig ikke. Hun sad anspændt som et fremmed dyr i en fremmed skov. Hun ønskede han ville råbe op, slå og skælde ud, noget hårdt og afgørende. Men hun vidste at det ville han ikke, hun vidste at nu kom det. Han stod allerede lige foran hende, underlig stor og blød. Hun kunne mærke lugten fra hans tøj. Er du virkelig ligeglad, om jeg tager dine fugle fra dig? Bryder du dig ikke spor om de fugle? (H.C. Branner: De blå undulater) Jeg spiller venstre inner, forstår De, jeg ligger langt fremme og baller en masse mål ind, og det gi r jo presse. Det er flot når man sådan er knipset lige i det øjeblik, man fyrer kanonen af, og kan se sig selv i hel figur over to spalter. Vi spiller nemlig i M-form, forstår De, med Wings tilbage, mens mig og så Poul Erik, det er vores centreforward, vi ligger langt fremme i hullerne og tar alle chancerne. Men Poul Erik han er ikke af den slags med hår på brystet, hvis De forstår hvad jeg mener, så det er mig, der må lægge korpus til, han er sådan nærmest af den tekniske type, men ellers er han såmænd god nok. (Hans Lyngby Jepsen: Mig og så Betty) 9

Rettenøgle til E-modul 1: Intro til skønlitteratur Opgave 1 1 roman, 2 digt (salme), 3 eventyr, 4 digt (prosadigt), 5 skuespil, 6 novelle, 7 digt (folkevise), 8 skuespil Opgave 2 Novellestart: Majken havde det virkelig svært med sin nye mor. Uanset hvad hun gjorde, var det aldrig godt nok. Eventyrstart: Der var engang et kongepar som fik en lille datter. Dronningen kaldte hende Majken, men lige efter fødslen døde hun. Nogle år senere besluttede kongen at gifte sig igen. Skuespilstart Stedmoderen (sidder i stuen og drikker vin): Majken, Majken dit tossede pigebarn, hvor er du? Kom straks med mere vin! Mit glas er ved at være tomt! Majken (stikker hovedet ind af døren): Så hent det dog selv, din fyldebøtte! Opgave 3 Min farmor blev født i 1925 i Silkeborg. Hendes far var skomager, og hendes mor var hjemmegående husmor. Min farmor var det ældste barn, men efter hende fik de 6 andre børn, 5 piger og 1 dreng. De havde svært ved at få pengene til at slå til, dels pga. de mange børn, dels fordi hendes far drak en del af pengene op. For at tjene lidt ekstra penge vaskede moren tøj for andre folk, og hun og børnene dyrkede grønsager i en lille kolonihave uden for byen. Om efteråret samlede de alle kartoflerne sammen og kørte dem i en gammel barnevogn ind til lejligheden i byen. Min farmor syntes det var meget flovt at køre med kartofler i en barnevogn. Opgave 4 Tabitha er en stor, lyshåret kvinde, som nægter at følge familiens krav om streng kristendom. Når hun er sammen med børn, føler hun sig glad og fri. Preben er en egoistisk dreng uden omtanke for andre. Emmy er en mørkhåret, alvorlig pige, som tager tingene meget alvorligt. Hun har ingen venner og synes at de andre piger er for overfladiske. Betty er en lys, glad pige, som ikke tager tingene så tungt. Hun har mange venner og kan lide dem. Opgave 5 1 ydre synsvinkel 2 indre synsvinkel (3.-personsfortæller) 3 kombineret synsvinkel 4 indre synsvinkel (jeg-fortæller) 10