Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver fuldstændig anonymiseret. Så vil vi gerne have dig til, at skrive under på en samtykke erklæring.. osv... [00:00:42.17] Interviewer 1: Jeg tror det tager cirka en halv time, så går vi bare igang.. vil du fortælle lidt om i dit navn, din alder, familieforhold og hvordan du er vokset op? [00:00:58.01] Informant: Jeg hedder Nanna og jeg kom til Danmark som femårig med min far. Han boede i Danmark i forvejen og så kom jeg hertil med familiesammenføring. Jeg kom så til Danmark som femårig og boede sammen med min far og mine to halvsøskende, som han også havde hentet op fra Afrika og så min papmors to børn. Min papmor og far blev skilt da jeg var ni år ti år og så flyttede vi så i lejlighed med vores far og det gik så ikke særligt godt, for han var aldrig hjemme og det endte så med at vi blev anbragt. Det var der hvor jeg kom til børnehjemmet. Jeg blev anbragt som fjorten årig. Jeg spiller fodbold på eliteplan i? ligaen hvilket svarer til superligaen bare for kvinder og har egentlig altid spillet fodbold, men først rigtig startet da jeg var elleve år. Jeg gå i tredje G på?(gymnasium) og er på sidste år iår. Jah ellers så har jeg bare travlt med skole og fodbold og har ikke så meget tid til andet.. [00:02:14.01] Interviewer 1: Så det træning du talte om? Det er fodbold? [00:02:15.29] informant: Jah.. [00:02:18.03] Interviewer 1: Hvad har du tænkt? Hvad du vil bagefter ift. uddannelse eller beskæftigelse [00:02:25.21] informant: Jeg har tænkt mig at tage et sabbat år til at starte med og koncentrere mig om fodbolden og se hvor langt jeg kan komme med det. Så skal jeg jo nok tilbage på skolebænken på et tidspunkt og så vil jeg gerne bruge mit sabbatår til at finde ud af hvad jeg gerne vil. Jeg går på handelsgymnasium ligenu, men jeg ved ikke om jeg vil arbejde med menneskere eller om jeg vil arbejde med noget økonomi. Så det vil jeg bruge mit sabbatår til at finde ud af. Så jeg skal vel bare arbejde og spille fodbold. 1

[00:02:52.09] Interviewer 1: Okay vil du beskrive fortælle lidt om hvordan du har oplevet det at være anbragt? [00:03:11.11] informant: Ja, øhm. Jeg kan huske at i starten så altså mine bedsteveninder de var med mig de første par dage hjemme hos mig de første par dage. Det var så mærkeligt at være der, men jeg havde selv valgt at bo der faktisk. Fordi jeg vidste jo godt at det ikke fungerede derhjemme og vidste at jeg ikke ville have en normal hverdag og hvis min skole skulle fungere også, så vidste jeg jo godt, at jeg ikke kunne være derhjemme. Vores far var aldrig hjemme og vi fik ikke hjælp til noget som helst. Så jeg valgte det jo faktisk selv, at blive anbragt. På den måde, så var jeg glad for at komme væk hjemmefra men det var jeg tænkte ofte om det var den rigtige beslutning, da jeg jo savnede mine søskende og se min far. Men jeg blev rigtig glad for det og det udviklede mig for jeg gik ikke så meget i skole, da før jeg blev anbragt. Der pjækkede jeg rigtig meget fra skole i næsten to år, jeg kom når det passede mig og jeg gik og kom som det passede mig. Så det at jeg blev anbragt har gjort at jeg har taget mig sammen i skolen og nu går jeg i tredje G. Det havde jeg slet ikke forestillet mig skulle ske før, da jeg boede hjemme. Så på den måde har det været en rigtig god ting for mig, at blive anbragt. [00:04:28.15] Interviewer 1: Kan du godt se det lød som om de har hjulpet dig med at komme i skole men synes du også at det er.. jeg tænker så tænker man det er det de voksne vil have. Men kan du se vejen frem, at det er en god ide eller hvordan også selv. [00:04:51.08] informant: Jah det kan jeg godt fordi jeg har altid sagt til mig selv, at jeg vil aldrig være ligesom min far. Jeg vil altid være der for mine børn og så skal jeg jo ikke tage hans vej, men min egen vej ikke? Så er uddannelse en af vejene ud ihvertfald kan man sige. At jeg selv kan få lov til at bestemme mit eget liv og hvordan det skal forløbe sådan senere hen. Så på den måde kan jeg godt nu se at det kommer til at betyde meget for mig i fremtiden, det med selv at kan bestemme hvordan mit liv skal være. Ikke at være ligesom ham. Det er den eneste mulighed for hvis jeg ikke gik i skole, at blive ligesom ham. [00:05:28.26] Interviewer 1: Okay hvordan har du oplevet den overgang mellem barn og voksenliv da du flyttede og sådan. Det at bo på børnehjemmet og være omringet af voksne og bo alene og hvordan har det være ift. at fastholde din uddannelse.? 2

[00:05:48.00] informant: Altså jeg havde det sådan lidt svært til at starte med, så jeg var vant til at kunne gøre lige hvad der passede mig. så det der med at flytte et sted hen hvor der var nogle regler og tidspunkter, hvor man skulle være hjemme. Det var virkeligt svært for mig. Så havde jeg det sådan meget med de voksne de var sådan bare ansatte og de ville ikke mig det bedste. Det var bare deres arbejde og sådan noget og det har jeg lært senere hen, at de vil jo gerne mig deres bedste selvom det er deres arbejde. Man kommer på en eller anden mærkelig måde til at holde af hinanden fordi man er jo sammen hele tiden ikke? [00:06:16.29] Interviewer 1: Hvordan så da du skulle flytte ud fra børnehjemmet og nu bor du selv ikke? [00:06:23.01] informant: Jeg bor på kollegiet lige overfor.. [00:06:25.13] Interviewer 1: Ok, hvordan har det været sådan at flytte hjemmefra eller hvad skal man sige. [00:06:31.03] informant: Altså det har været dejligt, det eder med at have sit eget sted. Fordi der er meget larm, når man bor så mange mennesker sammen og det er fedt at man bare kan være i et rum og bare kunne læse og lave lektier i fred uden at kunne hører noget fjernsyn der kører i baggrunden eller nogle små børn der løber rundt og sådan noget. Så på den måde har det været dejligt, men også det der med, at man skulle vende sige til at være alene det har været rigtig svært for mig. Jeg er rigtig ofte stadig derovre, for det er jo lige derovre ikke? Så det skal jeg lige vende mig til, at jeg ikke skal gøre. [00:07:02.07] Interviewer 1: hvor længe siden er det, at du er flyttet? [00:07:04.01] informant: Lidt over et år siden. Jeg er jo heller ikke helt hundreprocent udskrevet endnu. Så det kan måske også være derfor.. [00:07:11.24] Interviewer 1: Så du har sådan en eller anden ydelse eller støtteform. Fortæl noget om det det ved jeg ikke noget om.. [00:07:22.21] informant: Jeg er på det, der kaldes efterværn.. Så jeg får ikke SU, men jeg får betalt min husleje herovre og så får jeg så lommepenge og kostpenge. Så har vi sådan en 3

aftale med at jeg spiser to gange om ugen der ellers skal jeg selv lave mad. Så kan jeg gå lidt frem og tilbage som det passer mig herfra og dertil (børnehjemmet). [00:07:41.13] Interviewer 1: Hvordan er det? [00:07:44.01] informant: Altså jeg vil sige at jeg er der rigtig rigtig meget. Mest fordi jeg ved at jeg kan gå derover, så på den måde er det måske ikke så godt for mig. Men jeg er rigtig glad for at jeg kan gøre det for jeg er jo ikke vant til at være alene. Jeg har jo altid været vant til at der er en masse mennesker omkring mig, siden jeg har været helt lille. Jeg har jo haft mange søskende. Så det der med at være helt alene det skal jeg lige vænne mig til. [00:08:08.14] Interviewer 1: Altså jeg tænker også at det da er en meget god overgang, at man har det bagland. Det må da være en tryghed ift. at man altid kan gå derover, hvis der er noget som. [00:08:19.25] informant: Hundrede procent er det en tryghed.. Men spørgsmålet er så bare om jeg kan vænne mig til. På et eller andet tidspunkt at jeg skal være alene. Her om et års tid bliver jeg hundrede procent udskrevet. Der er forskel på at bo her eller flytte i lejlighed. Så vi har valgt, at mig og min søster skal flytte sammen. Vi har valgt at vi skal bo sammen, så.. [00:08:44.19] Interviewer 1: Så hvad tænker du om det? Om et år når du skal bo alene ift. det der med tryghed eller ikke tryghed eller være sammen med søster eller? Hvad tænker du om det? Er du glad? Er du? Utryg er du det hele? [00:09:00.18] informant: Jeg er rigtig glad for, at jeg skal bo sammen med min søster. For man kan sige, at det er jo ikke sikkert at vi får en lejlighed med det samme, så det kan jo godt være at jeg skal bo alene i måske et halvt år.. eller et helt år, det ved jeg ikke endnu. Det er jeg ikke helt vildt glad for, for det har jeg aldrig prøvet før, at bo alene. Men altså det skal jeg jo vænne mig til.. Det bliver hårdt. [00:09:24.29] Interviewer 1: Okay, nu skal jeg lige se hvor langt jeg er i mine spørgsmål. Hvordan synes du at dine behov eller ønsker er blevet hørt i overgangen til eget liv. I det her fx efterværn og ift. at du skulle flytte? 4

[00:09:39.12] informant: Altså jeg blev overhovedet ikke hørt. De sagde det til mig, at ligeså snart vi finder en lejlighed til dig, så skal du ud. Så har jeg så været heldig, at de ikke har fundet en lejlighed til mig. Såh.. jeg har været heldig, at de ikke har fundet en lejlighed endnu. Derfor har jeg fået lov til at blive her i mellemtiden.. [00:09:55.26] Interviewer 1:Så nu er du på kollegiet men du ved ikke hvor længe.. Altså når de finder en lejlighed, ryger du så af efterværn? [00:10:04.07] informant: Æhj jah. [00:10:09.27] Interviewer 1: Så der er ikke nogen bagkant på, så det afhænger af hvornår de finder en lejlighed. [00:10:12.26] informant: Jah præcis, ligeså snart de finder en lejlighed så bliver jeg udskrevet. Jeg kan vælge at sige nej til lejligheden og blive boende her, men det er også ret dyrt at bo her ift. at jeg ikke arbejder og ikke kan være på SU. Så kan jeg holde et sabbatår næste år og så kan jeg jo ikke bo på kollegie alligevel når jeg ikke er studerende. Så det vil være dumt, at sige nej til lejligheden. [00:10:38.27] Interviewer 1: Okay, kan du sige noget om hvad for nogle behov du havde, da du skulle flytte om du fik dem opfyldt? Hvordan og hvordan ikke? Hvad du selv gjort dig nogle tanker om det? [00:10:48.13] informant: Nej ikke rigtig, for der er jo styr på det hele. Jeg skal ikke selv betale for noget. Det eneste jeg skal holde styr på det er at jeg skal derover og hente nogle kostpenge og lommepenge og så skal jeg bare kunne få det til at strække sig ud på en måned ikke? Så det har jeg ikke skulle tænke så meget selv, regningerne bliver jo betalt, det er ikke mig der gør det. Jah, jeg skal egentlig bare sørge for mad. [00:11:16.01] Interviewer 1: Så hvordan har du kunnet trække på nogen i dit netværk i denne her overgang? Det lød som om du har en søster ar du andre? [00:11:24.19] informant: dem jeg ser allermest er min papmor. Hun er egentlig ikke min papmor mere, for min far og hende er blevet skilt. Det er bare hende er altid har været der for os, så jeg kalder hende stadig papmor. Hende kan jeg altid ringe til. Så har jeg så mine to 5

søskende den ene er et år yngre end mig og den anden er et år ældre end mig. Så min lillebror der bor sammen med min papmor og så har jeg også noget familie.. [00:11:54.02] Interviewer 1: Hvad med venner? Har du? Det der fodbold? [00:11:57.29] informant: Nårh jag mine venner og veninder dem kan jeg også altid kontakt. Min bedste veninde hun hjalp mig fx med at flytte og kørte med i Ikea og købte tingene og sådan. For hun har jo bil. Men man kan sige, at det at man har sit eget sted har også betydning for, at man kan invitere veninder hjem. Jeg havde ikke så ofte veninder på besøg da jeg boede derovre (børnehjemmet), for vi var jo ofte 5 i en gruppe og det blev lidt for meget, at skulle have 5 veninder på besøg derovre. For det larmer jo meget.. Nu kan vi jo bare have dem over som det passer ind og så mig og min søster vi havde en periode hvor vi spiste hver onsdag sammen. Alle sådan nogle ting kan man gøre nu, hvor man ikke på samme måde kunne gøre det før.. for så sidder der nogle andre lige ved siden af. [00:12:44.11] Interviewer 1: Jah, det er ikke så privat.. Mm.. okay.. Nu skal jeg lige se. Hvad betyder det for dig, at du har været anbragt for hvordan du ser dig selv og dine muligheder ift. uddannelse? Det er måske et lidt kringlet spørgsmål. [00:13:03.08] informant: Altså jeg i starten kunne jeg ikke se hvad jeg skulle bruge det her til. Jeg vil bare gerne hjemmefra, men gik jo ikke i skole og alt sådan noget der. Så lige så snart at det hele begyndte at vende, da jeg kom i skole fik jeg sådan en rutine i hverdagen, som jeg ikke havde før. Der var det jo bare så rodet ikke? At jeg har fået en daglig rutine, har virkelig gjort meget for mig, for så har jeg.. Altså jeg havde meget at tænke på før og nu har ikke så meget at tænke på og så kan jeg også bedre sætte mig ind i hvad er det jeg gerne vil. Jeg tænker på mig selv og før var der bare så mange andre ting. [00:13:36.11] Interviewer 1: Jah, så der var lige overskud? [00:13:37.26] informant: Jah, overskud til at finde ud af hvad det er jeg gerne vil. Hvordan skal jeg nå det og hvad skal jeg gøre for at komme dertil. Det overskud har gjort at jeg besluttede mig for at tage i gymnasiet og tage mig sammen i skolen og gjort at jeg idag har fri mulighed for at vælge hvad jeg gerne vil. Hvad det vil sige at det har betydet alt for mig, at blive anbragt. At nogen der tog sig af en så man bare kan være sig selv og ikke tænke 6

på så meget andet end det. Det har betyder alt for mig. Selvom jeg ikke altid kan se det i et større perspektiv, så har det betydet alt for mig. [00:14:17.12] Interviewer 1: Føler du dig anderledes end ikke anbragte unge jeg tænker sådan på den måde du er sammen med dine jævnaldrende. Er det noget du tænker over? Eller er det noget du ikke tænker over. [00:14:31.15] informant: Det er ikke rigtig sådan noget, at jeg på den måde tænker over. Det er mere hvis nu, at de siger at jeg skal hjem til min mor og min far, så kan man da godt tænke.. Hvis folk snakker om det, så er jeg sådan.. Okay, jeg har jo ikke mine forældre til at betale mit kørekort og der kan godt opstå et eller andet der, ikk? Ellers så er det ikke rigtig noget jeg tænker over på den måde. [00:14:52.19] Interviewer 1: Er det okay for dig at tale om i din vennekreds eller når du møder folk? I hvor stor udstrækning taler du om at du har været anbragt. [00:15:05.06] informant: Altså jeeg snakker ikke så meget om, at jeg har været anbragt. Det er kun sådan mine nære veninder og venner der ved det. Jeg synes bare at det er så pinligt, at skulle sige at jeg bor på børnehjem fordi at folk det ved jo ikke hvad et børnehjem er og så får de så ondt af en. Det hader jeg når folk de gør. For jeg har faktisk fået det bedre af at bo der hvor jeg er. Jeg har jo ikke fået det dårligere. Så kan jeg ikke lide at sige, at jeg boede på børnehjem eller bor på børnehjem fordi folks reaktion. Jeg hader når folk får ondt af en, fordi jeg havde det ikke dårligt. Det har været lidt tys tys kan man sige. [00:15:37.25] Interviewer 1: Så når du sådan tænker frem nu efter din uddannelse..tænker du så? Hvordan oplever du dine muligheder ift. dem som ikke har været anbragte? Synes du der er nogle forskelle når du tænker på det i dit hoved eller er det? Hvordan tænker du om det? [00:15:56.28] informant: Altså der er jo nogen, hvor deres forældre måske arbejder i et firma, der kender nogen der arbejder i et firma og så kan de måske få arbejde der? Så få på den måde bruge det som erhvervserfaring og hvor jeg så ikke har nogen, som jeg kan spørge.. Kender du nogle et eller andet sted, hvor jeg kan arbejde og få noget erfaring til min udannelse. Så på den kan jeg godt mærke det på mine lektier. Jeg går jo på handelsgymnasiet og det har ingen af dem ovre på børnehjemmet taget så jeg har heller 7

ikke fået så meget hjælp, hvor man tænker at mange fra min skole har haft nogle forældre der har gået på en økonomiskole og fået hjælp til lektierne. På den måde kan man godt sige, at ej hvor er det irriterende at jeg ikke har nogen forældre, der har læst økonomi. Man er meget alene om at sidde med sine lektier og sådan noget. [00:16:48.03] Interviewer 1:Jah, så har du da selv skulle finde ud af det. Det er da også ret sejt.. [00:16:55.13] Interviewer 1: Så sidste spørgsmål. Det tog ikke engang en halv time.. Øhm, hvis nu du havde det lyder som om du har haft en okay overgang.hvis nu du skulle bestemme eller legede at vi havde den perfekte verden. Hvordan vil den se ud for dig i den overgang fra børnehjem til at bo selv. Hvordan skulle det være? [00:17:19.22] informant: Så skulle det nok være at jeg havde vidst sådan hvornår jeg skule flytte. Sådan i længere tid havde vidst hvornår jeg skulle flytte, så jeg sådan kunne forberede mig på det. For det skete sådan meget pludseligt. At okay nu er du blevet atten år og du skal snart flytte væk herfra. Hvor jeg godt kunne tænke mig at jeg vidste okay, at efter tredje G skal du flytte for der er du blevet student og er voksen og sådan noget. Det havde bare skabt en vis tryghed, for så viste jeg at jeg ikke skal bekymre mig om, at jeg skal flytte imens jeg går i gymnasiet. Så går jeg og tænker på, at det kan være midt i min eksamen, at jeg skal flytte.. Den perfekte verden ville nok være, at jeg fik lov at gøre mit gymnasie færdigt og derefter få en lejlighed. Så skulle det nok også have været, at mig og min søster havde været skrevet op i længere tid, så vi fik tilbudt en lejlighed lige efter at jeg er færdig med tredje G. Det havde bare passet helt perfekt. Det er bare at jeg ved at nu er jeg færdig og vi har fået en lejlighed og nu flytter vi ind sammen og nu starter et helt nyt liv ikke? [00:18:23.22] Interviewer 1: Så forstår jeg dig rigtigt, at så kunne det være rart, at du måtte være blevet på børnehjemmet til du var færdig med gymnasiet? [00:18:34.12] informant: Jah, her hvor jeg er nu (kollegie tilknyttet børnehjemmet) [00:18:36.09] Interviewer 1: Okay, så er jeg med. 8

[00:18:43.09] informant: Eller vidst at sådan nu bliver du atten år og så skal du på kollegium og er stadig hundrede procent indskrevet der er ikke den helt store forskel på om du bor derovre eller her. Lidt ligesom nu bare hvor jeg vidste at det først er efter tredje G at jeg rent faktisk skal flytte ud.. [00:18:59.10] Interviewer 1: Så du har den tryghed det giver jo også mening. [00:19:01.25] informant: Lige præcis [00:19:07.21] interviewer 1: Jamen tak fordi du vil dele sådan ud af dig selv. :) 9