PERSONALESTYRELSEN FINANSMINISTERIET Motivation i staten - drivkraft til udvikling og fornyelse Bind II Appendix november 2000
Motivation i staten - drivkraft til udvikling og fornyelse Bind II Appendix november 2000
Motivation i staten - drivkraft til udvikling og fornyelse, Bind II Appendix november 2000 Personalestyrelsen Omslag og layout: Designstation Foto: Erik Jerichau Tryk: Nordsjællands Trykcenter ApS Oplag: 5.000 stk. Pris: 125 kr. inkl. moms (bind I+II) Bind I: ISBN: 87-7956-012-1 Bind II: ISBN: 87-7956-015-6 Elektronisk publikation: Bind I: ISBN: 87-7956-014-8 Bind II: ISBN: 87-7956-016-4 Kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside: www.perst.dk Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail: Schultz@schultz.dk Hjemmeside: www.schultz.dk eller afhentes hos: Schultz Boghandel Vognmagergade 7 1120 København V Henvendelse om publikationen kan ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal 6 1220 København K Telefon 33 92 40 49
Indhold Bind I Forord....................................... 5 1 Indledning................................... 7 2 Resumé af hovedresultaterne..................... 12 3 På tværs af motivationsfaktorerne................. 14 4 Motivationsfaktorerne.......................... 24 4.1. Indholdet i jobbet.............................. 24 4.2. Udviklings- og uddannelsesmuligheder.............. 33 4.3. Løn......................................... 43 4.4. Særlige løn- og ansættelsesvilkår................... 52 4.5.Arbejdstilrettelæggelse.......................... 57 4.6.Arbejdsmiljø.................................. 64 4.7. Ledelse...................................... 71 4.8 Virksomhedskultur.............................. 81 4.9.Arbejdspladsens image.......................... 89 5 Mobilitet..................................... 97 6 Afrunding.................................... 107 Bilag Oversigt over en række af Finansministeriets/Personalestyrelsens nyere personalepolitiske publikationer................. 109 Bind II Appendix Undersøgelsens design og metode..................... 5 Dokumentationsrapport for de 3 undersøgelser (statsansatte, privatansatte og unge)................... 17 3
UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Appendix Undersøgelsens design og metode I det følgende redegøres for design og metode i de 3 undersøgelser, som motivationsundersøgelsen består af : 1. Ansatte på statslige arbejdspladser (14.000 adspurgte). 2. Ansatte i det private erhvervsliv /selvstændigt erhvervsdrivende (1.250 adspurgte). 3. Unge mellem 17-27 år (1.000 adspurgte). Motivationsundersøgelsen blandt statsansatte 1. Undersøgelsens tilrettelæggelse Gallup har stået for gennemførelsen af motivationsundersøgelsen. Dermed er der blevet skabt sikkerhed for, at besvarelserne har været fuldstændige anonyme i forhold til Finansministeriet. Populationen i undersøgelsen består af ansatte i staten. For at skabe sikkerhed for, at deltagerne i undersøgelsen føler en tæt arbejdsmæssig tilknytning til staten er anvendt et indkomstkriterium i undersøgelsen. Således er kun ansatte med en brutto A-indkomst på 50.000 kr. i første halvår af 1999 (eller alternativt 100.000 kr. i hele 1999) medtaget i undersøgelsen. Endelig er kun personer på 18 eller derover medtaget i undersøgelsen. Samplen er tilvejebragt ved, at Post Danmark, DSB, Forsvaret, Politiet og Told Skat samt Økonomistyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen har trukket en tilfældig stikprøve ud fra deres løndatabaser indeholdende CPRnummer samt navn og adresse på de udtrukne svarpersoner. Undersøgelsen er baseret på en stratificeret stikprøve (se afsnit 3). Undersøgelsens resultater er indsamlet ved en postomdelt spørgeskemaundersøgelse. Denne indsamlingsmetode er valgt, fordi den muliggør et stort antal spørgsmål af forholdsvis kompliceret karakter. For at kunne identificere det enkelte spørgeskema er hver enkelt spørgeskema påført et unikt nummer, hvorved Gallup har kunnet henføre det enkelte spørgeskema til hver enkelt svarperson. Kun betroede medarbejdere på Gal- 5
MOTIVATION I STATEN lup har haft adgang til disse oplysninger, og oplysninger er udelukkende brugt til rensning, verificering og stratificering af data. Undersøgelsen blev gennemført i perioden fra den 26. januar 2000 til den 23. februar 2000. Spørgeskemaet blev udsendt sammen med et følgebrev, hvor finansminister Mogens Lykketoft orienterede om baggrunden og formålet med undersøgelsen. 2. Spørgsmålsdesign og databearbejdning Spørgeskemaet er udformet af Finansministeriet med metodisk rådgivning af Gallup. En referencegruppe nedsat af Finansministeriet har løbende kommenteret spørgeskemaet. Efterfølgende er der blevet gennemført en pilotundersøgelse, hvor spørgeskemaet er blevet udsendt til 10 statsligt ansatte spredt over arbejdspladstyper og stillingskategorier, der har besvaret og kommenteret spørgeskemaet. På baggrund af pilotundersøgelsen er spørgeskemaet blevet endeligt udformet. Undersøgelsen indeholder tre typer af spørgsmål: Faktuelle spørgsmål. Det vil sige spørgsmål, hvor svarpersonen er blevet bedt om at svare f.eks. ja eller nej til, om man er ansat nyt eller gammelt lønsystem. Gradueringsspørgsmål. Det vil sige spørgsmål, hvor svarpersonerne er blevet bedt om at besvare i hvilken grad, de vil vurdere om et bestemt forhold gælder for dem selv. I disse spørgsmål er typisk brugt en 5-punkts skala, eksempelvis gående fra Slet ikke tilfreds til Meget tilfreds. Prioriteringsspørgsmål. Det vil sige spørgsmål, hvor svarpersonerne er blevet bedt om at prioritere indenfor et område. F.eks. bliver svarpersonerne bedt om at angive de 2 vigtigste forhold vedrørende god ledelse ud fra en liste med 20 muligheder. Opmærksomheden henledes på, at man ikke direkte kan sammenligne procenttallene i de spørgsmål, hvor der spørges til medarbejderens faktiske/nuværende tilstand og den ideelle tilstand (afsnittene; Indholdet i jobbet, Uddannelse og udvikling og Virksomhedskultur). Årsagen hertil er, at der ingen begrænsning er på, hvor mange forhold, svarpersonen må karakterisere sin nuværende tilstand ved, mens svarpersonen maksimalt må vælge et vist antal (3 eller 4) forhold, der karakteriserer den ideelle tilstand. 6
UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Metodevalget giver i stedet mulighed for at identificere de steder, hvor svarpersonerne ikke får deres ønsker til den ideelle tilstand opfyldt i den faktiske/nuværende tilstand. Dette vil være tilfældet der, hvor procenttallet i den ideelle tilstand (hvor karakteristikken er begrænset) er højere end procenttallet i den nuværende job (hvor karakteristikken ikke er begrænset). Endvidere er der mulighed for at normere svarene, hvilket giver mulighed for en tilnærmet sammenligning. Alle sammenligninger og konklusioner er foretaget under hensyntagen til ovenstående. Databearbejdningen har indeholdt rensning, validering og stratificering af data. Rensning af data. Det er blevet kontrolleret, hvorvidt der er indkommet flere besvarelser fra samme person ud fra CPR-nummer. Det er blevet konstateret, at 7 svarpersoner har indsendt 2 spørgeskemaer. Det sidst indkomne spørgeskema er blevet slettet. Grunden til at nogle personer kan forekomme flere gange i stikprøven (med forskellige numre på spørgeskemaerne) er, at de har optrådt i flere løndatabaser. I rapporteringen er blanke besvarelser endvidere taget ud af basen i hvert enkelt spørgsmål (i forspalten), således at basen af svarpersoner i hver enkelt spørgsmål udgøres af dem, der rent faktisk har taget stilling til spørgsmålet. Validering af data. Hver enkelt skema er blevet kontrolleret for en fyldestgørende besvarelse. Hvis det enkelte spørgeskema i høj grad har været ubesvaret (mere end 50 %), er de blevet kasseret fra undersøgelsen. Dernæst er oplysningerne fra spørgeskemaet vedrørende køn og alder sammenholdt med registeroplysningerne (CPR-nummer), og spørgeskemaer med forkert besvarelse i køn og mere end 2 års aldersdifference er derefter blevet kasseret. Alt i alt 117 spørgeskemaer er blevet kasseret. Stratificering af data. For at sikre repræsentativitet i undersøgelsen i forhold til arbejdspladstyper (DSB,Told Skat, Forsvaret, Politiet, Post Danmark, departementer og styrelser samt institutioner i øvrigt) er der som nævnt i afsnit 2 udtrukket en stratificeret stikprøve. Efterfølgende er der foretaget en poststratificering af data (opvejning), så data i undersøgelsen også er repræsentative for staten som helhed. 7
MOTIVATION I STATEN Population Stikprøve DSB Told/Skat Forsvaret Politiet PostDanmark Departementer og styrelser 9.684 5.806 28.577 12.420 23.493 4.670 86.785 171.435 1.997 1.800 1.880 2.000 2.000 2.000 2.200 13.877 Institutioner I alt 3. Undersøgelsens statistiske usikkerhed, bortfald og validitet De procenttal, der gengives i publikationen, er behæftet med en vis statistisk usikkerhed hidrørende fra, at man i stedet for at spørge alle ansatte i staten kun har spurgt et mindre udvalg af dem. Usikkerheden kan angives som 95% sikkerhedsgrænse. Det betyder, at det sande procenttal med 95% sikkerhed er det i undersøgelsen estimere procenttal +/- følgende usikkerhed: 8
UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Stikprøvestørrelse 5% eller 95% 10% eller 90% 15% eller 85% 20% eller 80% 25% eller 75% 30% eller 70% 35% eller 65% 40% eller 60% 45% eller 55% 50% 50 6,0 8,3 9,9 11,1 12,0 12,7 13,2 13,6 13,8 13,9 75 4,9 6,8 8,1 9,1 9,8 10,4 10,8 11,1 11,3 11,3 100 4,3 5,9 7,0 7,8 8,5 9,0 9,3 9,6 9,8 9,8 150 3,5 4,8 5,7 6,4 6,9 7,3 7,6 7,8 8,0 8,0 200 3,0 4,2 4,9 5,5 6,0 6,4 6,6 6,8 6,9 6,9 250 2,7 3,7 4,4 5,0 5,4 5,7 5,9 6,1 6,2 6,2 300 2,5 3,4 4,0 4,5 4,9 5,2 5,4 5,5 5,6 5,7 400 2,1 2,9 3,5 3,9 4,2 4,5 4,7 4,8 4,9 4,9 500 1,9 2,6 3,1 3,5 3,8 4,0 4,2 4,3 4,4 4,4 600 1,7 2,4 2,9 3,2 3,5 3,7 3,8 3,9 4,0 4,0 700 1,6 2,2 2,6 3,0 3,2 3,4 3,5 3,6 3,7 3,7 800 1,5 2,1 2,5 2,8 3,0 3,2 3,3 3,4 3,4 3,5 900 1,4 2,0 2,3 2,6 2,8 3,0 3,1 3,2 3,3 3,3 1000 1,4 1,9 2,2 2,5 2,7 2,8 3,0 3,0 3,1 3,1 1100 1,3 1,8 2,1 2,4 2,6 2,7 2,8 2,9 2,9 3,0 1200 1,2 1,7 2,0 2,3 2,5 2,6 2,7 2,8 2,8 2,8 1300 1,2 1,6 1,9 2,2 2,4 2,5 2,6 2,7 2,7 2,7 1400 1,1 1,6 1,9 2,1 2,3 2,4 2,5 2,6 2,6 2,6 1500 1,1 1,5 1,8 2,0 2,2 2,3 2,4 2,5 2,5 2,5 1600 1,1 1,5 1,7 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 2,4 2,5 1700 1,0 1,4 1,7 1,9 2,1 2,2 2,3 2,3 2,4 2,4 1800 1,0 1,4 1,6 1,8 2,0 2,1 2,2 2,3 2,3 2,3 1900 1,0 1,3 1,6 1,8 1,9 2,1 2,1 2,2 2,2 2,2 2000 1,0 1,3 1,6 1,8 1,9 2,0 2,1 2,1 2,2 2,2 2500 0,9 1,2 1,4 1,6 1,7 1,8 1,9 1,9 2,0 2,0 3000 0,8 1,1 1,3 1,4 1,5 1,6 1,7 1,8 1,8 1,8 4000 0,7 0,9 1,1 1,2 1,3 1,4 1,5 1,5 1,5 1,5 5000 0,6 0,8 1,0 1,1 1,2 1,3 1,3 1,4 1,4 1,4 6000 0,6 0,8 0,9 1,0 1,1 1,2 1,2 1,2 1,3 1,3 7000 0,5 0,7 0,8 0,9 1,0 1,1 1,1 1,1 1,2 1,2 9
MOTIVATION I STATEN Eksempel: Fra et meget stort antal ansatte har 7.000 tilfældigt udvalgte ansatte deltaget i undersøgelsen. Blandt disse 7.000 personer svarer 1.400 bekræftende på et specifikt spørgsmål, dvs. 20%. Det fremgår af tabellen, at sikkerhedsgrænsen ligger ved 0,9% (se i kolonne med overskrift 20% eller 80% og række (stikprøvestørrelse) med overskrift 7.000). Det betyder, at det er næsten sikkert (95% sandsynlighed), at området mellem de to grænser 19,1% (20%-0,9%) og 20,9% (20%+0,9%) vil indeholde procenten af bekræftende, såfremt man havde spurgt alle ansatte. I rapporteringen er der taget højde for den statistiske usikkerhed, således at kun de resultater, der er statistisk signifikante fremhæves. Udover den statistiske usikkerhed er der to øvrige kilder til usikkerhed i undersøgelsen, nemlig systematisk bortfald og validitet. Med systematisk bortfald menes, at grupper i populationen systematisk kan have en lavere svarprocent end andre grupper og dermed indgå med mindre vægt i undersøgelsen, end de burde. I undersøgelsen udsendtes i alt 13.877 spørgeskemaer. I alt 7.031 spørgeskemaer blev besvaret fyldestgørende, svarende til en besvarelsesprocent på 51%, hvilket må anses for normalt for denne type undersøgelser med et forholdsvist langt og kompliceret spørgeskema. Således blev besvarelsesprocenten i undersøgelsen om de personalepolitiske minimumskrav i 1997 blandt ansatte i staten også 51%. Da bortfaldet i undersøgelsen er 49%, er der imidlertid grund til at analysere bortfaldet for at kunne konstatere, hvorvidt der er tale om et systematisk bortfald. Bortfaldet er blevet analyseret i forhold til tre dimensioner: arbejdspladstype, køn og alder. Returnerede skemaer Stikprøve Besvarelsesprocent DSB Told/Skat Forsvaret Politiet PostDanmark Departementer og styrelser 1.019 1.012 894 1094 862 1014 1136 7031 1997 1800 1.880 2.000 2.000 2.000 2.200 13.877 51 56 48 55 43 51 52 51 Institutioner I alt 10
UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Som det fremgår, er der ikke tale om et egentligt systematisk bortfald, idet de returnerede skemaer fordeler sig forholdsvist jævnt over alle strata. Denne eneste markant mindre returprocent er hos medarbejdere i Post Danmark. Ansatte i den statslige sektor med en skattepligtig indkomst over 100.000 kr. (%) Mænd Kvinder I alt 18-29 år 17 14 16 30-39 år 24 30 26 40-49 år 26 27 26 50-59 år 26 24 25 Over 60 år 8 6 7 I alt 101 101 100 * Særkørsel fra Danmarks Statistik Deltagere i undersøgelsen (%) Mænd Kvinder I alt 18-29 år 10 14 12 30-39 år 23 31 26 40-49 år 31 27 29 50-59 år 30 25 28 Over 60 år 5 3 4 I alt 99 100 99 Som det fremgår, er der tale om et forholdsvist jævnt bortfald på køn og alder. Der er dog et forholdsvist større bortfald blandt de unge (18-29 år) og de ældre (over 60 år). Det er navnlig de yngre mænd, der har haft en forholdsvis lille besvarelsesprocent. Bortfaldet har dog ikke i stort omfang påvirket resultaterne i undersøgelsen. Datamaterialet er blevet vejet efter arbejdspladstype, køn og alder, og derefter er det blevet sammenlignet med det uvejede datamateriale. Dette har ikke påvist større udsving i svarmønstrene, og det tyder på, at dem der ikke har svaret i undersøgelsen ikke har haft signifikant andre holdninger, end dem der indgår i undersøgelsen. På baggrund af ovenstående analyse er det skønnet, at en poststratificering efter arbejdspladstype, køn og alder giver det mest retvisende resultat i undersøgelsen. Samlet kan det herefter konkluderes, at den samlede vejede stikprøve er repræsentativ for den samlede population af ansatte i staten. 11
MOTIVATION I STATEN Validitet er et spørgsmål om, hvorvidt man reelt får svar på det, man spørger om. For at sikre en høj validitet i undersøgelsen er der, som tidligere nævnt, gennemført en pilotundersøgelse, hvor kommentarerne fra denne undersøgelse er indarbejdet i det endelige spørgeskema. Derudover er det fremgået af henvendelser i løbet af undersøgelsen, at der i forhold til undersøgelsen generelt ikke har været mange misforståelser eller tvivlsspørgsmål blandt svarpersonerne. Motivationsundersøgelsen blandt privatansatte Undersøgelsen blandt privatansatte er foretaget for at kunne sammenligne de statsansatte med de privatansatte, og undersøgelsen adskiller sig derfor ikke væsentligt fra undersøgelsen blandt statsansatte. Den overordnede redegørelse for undersøgelsens design og metode findes under afsnittet Motivationsundersøgelsen blandt statsansatte Undersøgelsens spørgsmålsdesign, validitet og den statistiske sikkerhed er således forhold, som ikke adskiller sig væsentligt fra de øvrige dele af undersøgelsen. Denne del af undersøgelsen er tilrettelagt sådan, at populationen udgøres af privat ansatte. For at skabe sikkerhed for, at stikprøven er repræsentativ for populationen af privatansatte som helhed er der gennemført en screening af privatansatte ud fra et tilfældighedskriterium (tilfældigt genereret telefonnummer). Dette sikrer, at et repræsentativt udsnit af privatansatte er udvalgt til at deltage i undersøgelsen.alt i alt 1.278 privatansatte fik tilsendt et spørgeskema. Heraf blev 762 gyldige spørgeskemaer returneret, svarende til en besvarelsesprocent på 60%, hvilket må anses for tilfredsstillende. Ved hjælp af data fra Danmarks Statistik er det blevet analyseret, hvorvidt der har været et skævt frafald i undersøgelsen blandt mænd eller kvinder. Det er blevet konstateret, at andelen af kvinder i stikprøven er lidt større end andelen af kvinder i populationen af privatansatte som helhed. Derfor er datamaterialet poststratificeret, så kønsfordelingen i stikprøven er korrekt. 12
UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Ungeundersøgelsen om motivation Gallup har stået for gennemførelsen af ungeundersøgelsen. Undersøgelsen er gennemført som en CATIbus( undersøgelse. 1. Hvad er en busundersøgelse Gallup CATIbus( er en interviewundersøgelse, baseret på telefoninterview. CATI står for Computer Assisted Telephone Interviewing. Dette betyder, at interviewerne guides igennem spørgeskemaet og registrerer svarene ved hjælp af en computerterminal. CATIbus( undersøgelsen er en landsdækkende, repræsentativ omnibusundersøgelse med en statistisk tilfældig udvælgelse af respondenter. 2. Population CATIbus( omhandler personer på 15 år eller derover. I denne undersøgelse er interviewet personer i målgruppen 16-26 år. 3. Kildemateriale Stikprøven dannes ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre blandt de åbne serier. Denne fremgangsmåde sikrer, at hemmelige numre kan blive inkluderet i stikprøven. 4. Udvælgelse I husstande med flere personer udvælges der tilfældigt en svarperson ved hjælp af fødselsdagskriteriet. Der bliver kun gennemført et interview i en del af enpersonshusstandene, således at alle personer i populationen tilnærmelsesvis har den samme udvalgssandsynlighed. Udvælgelsen blandt enpersonshusstandene sker ligeledes ved hjælp af fødselsdagskriteriet. 5. Kontaktforsøg Der bliver gennemført op til syv genopringninger, hvis der ikke opnås kontakt ved første opringning.telefonnumre på husstande, som der ikke opnås kontakt med, forbliver i databasen og vil blive interviewet på et senere tidspunkt. På denne måde bliver også de husstande repræsenteret, som er vanskelige at komme i kontakt med. 13
MOTIVATION I STATEN 6. Vejning For at korrigere for eventuelle skævheder i den endelige stikprøve, er det blevet vurderet, hvorvidt der skal foretages en matriceopvejning af datamaterialet med hensyn til køn, alder, husstandsstørrelse og amt. Der er foretaget en matriceopvejening med hensyn til køn, idet der i stikprøven var relativt for mange kvinder i forhold til mænd set i forhold til fordelingen i målgruppen som helhed. 7. Interviewarbejdet Interviewarbejdet udføres af et stort antal CATI-interviewere. Interviewerne vejledes og overvåges dagligt af et team af supervisorer, som står i direkte forbindelse med Gallups CATI-interviewafdeling og de ansvarlige konsulenter. 8. Stikprøveusikkerhed De procenttal, der gengives i resultatafsnittet, er behæftet med en vis usikkerhed hidrørende fra, at man i stedet for at spørge alle personer i universet kun har spurgt et mindre udvalg af dem. Usikkerhedens størrelse afhænger af selve procenttallet og stikprøvens størrelse. Usikkerheden kan angives som 95% sikkerhedsgrænse. Det procenttal, som man havde fået, hvis man havde spurgt hele universet, kaldes for det sande procenttal.afstanden mellem det sande procenttal og det observerede procenttal er med 95% sikkerhed mindre end sikkerhedsgrænsen. Med andre ord: Det sande procenttal ligger med 95% sikkerhed i intervallet mellem det observerede procenttal minus sikkerhedsgrænsen og det observerede procenttal plus sikkerhedsgrænsen.tabellen er beregnet ud fra følgende formel: 196, procent ( 100 procent) stikprøvestørrelse 14
UNDERSØGELSENS DESIGN OG METODE Stikprøvestørrelse 5% eller 95% 10% eller 90% 15% eller 85% 20% eller 80% 25% eller 75% 30% eller 70% 35% eller 65% 40% eller 60% 45% eller 55% 50% 100 4,3 5,9 7,0 7,8 8,5 8,9 9,3 9,6 9,8 9,8 150 3,5 4,8 5,7 6,4 6,9 7,3 7,6 7,8 8,0 8,0 200 3,0 4,2 4,9 5,5 6,0 6,4 6,6 6,8 6,9 6,9 250 2,7 3,7 4,4 5,0 5,4 5,7 5,9 6,1 6,2 6,2 300 2,5 3,4 4,0 4,5 4,9 5,2 5,4 5,5 5,6 5,7 400 2,1 2,9 3,5 3,9 4,2 4,5 4,7 4,8 4,9 4,9 500 1,9 2,6 3,1 3,5 3,8 4,0 4,2 4,3 4,4 4,4 Eksempel: Fra et meget stort antal personer er 500 svarpersoner udvalgt simpelt tilfældigt. Disse 500 personer interviewes, f.eks. med hensyn til, om hvad der er vigtigst ved valget af et nyt job. 200 af dem svarer bekræftende, dvs. 40%. Det fremgår af tabellen, at sikkerhedsgrænsen ligger ved 3,5%. Det betyder, at det er næsten sikkert (95% sandsynlighed), at området mellem de to grænser 36,5% (40%-3,5%) og 43,5% (40%+3,5%) vil indeholde procenten af bekræftende, såfremt man havde spurgt hele målgruppen af danskere mellem 16-26 år. 15
DOKUMENTATIONSRAPPORT Dokumentationsrapport Statsansatteundersøgelsen BAGGRUNDSSPØRGSMÅL 1. Hvor gammel er du? 18-29 år 1090 16% 30-39 år 1837 26% 40-49 år 1833 26% 50-59 år 1775 25% 60 år eller derover 495 7% 2. Angiv dit køn Kvinde 2921 42% Mand 4110 58% 3. Bor du sammen med ægtefælle/samlever? Ja 5490 78% Nej 1529 22% Blank 12 0% 4. Har du hjemmeboende børn under 18 år? Ja 2901 41% Nej 4098 58% Blank 31 0% Hvis Ja til spørgsmål 4, bedes du besvare spørgsmål 5. 5. Hvor gamle er dine hjemmeboende børn? (Sæt evt. flere krydser) Alder 1 Total procent 2 0-5 år 1328 46% 19% 6-12 år 1446 50% 21% 13-17 år 1051 36% 15% 1 Af det antal der har hjemmeboende børn 2 Af hele stikprøven 17
MOTIVATION I STATEN 6. Hvor lang tid bruger du normalt på din transport til og fra arbejde? (Den samlede daglige transporttid skal anføres i antal minutter) 0-30 minutter 3135 45% 31-60 min. 2020 29% 61-90 min. 833 12% 91-120 min. 520 7% 120 min. eller derover 440 6% Blank 82 1% 7. Er du ansat på fuld tid eller deltid? Fuld tid 6367 91% Deltid (over 20 t/uge) 512 7% Deltid (under 20 t/uge) 129 2% Blank 23 0% 8. Hvor mange timer har du i gennemsnit arbejdet pr. uge inden for det seneste år? (Evt. merarbejde skal medregnes, evt. bijobs skal ikke medregnes) Under 35 timer 632 9% 35-39 timer 3316 47% 40-44 timer 1762 25% 45-49 timer 647 9% 50-54 timer 353 5% 55-59 timer 65 1% 60 timer eller derover 121 2% Blank 135 2% 9. Hvor mange år har du været ansat på din nuværende arbejdsplads? (Med arbejdsplads menes f.eks. et departement, et postkontor, en politistation, et universitetsinstitut, en kaserne, et museum, en styrelse eller en told & skatteregion) Under 1 år 335 5% 1-3 år 1527 22% 4-9 år 1600 23% 10-19 år 1704 24% 20 år eller derover 1818 26% Blank 46 1% 18
DOKUMENTATIONSRAPPORT 10. Hvor mange ansatte er der på din arbejdsplads? Under 15 585 8% 15-49 1130 16% 50-99 1121 16% 100-199 1329 19% 200 eller herover 2772 39% Blank 94 1% 11. Hvor mange forskellige arbejdspladser har du været på de seneste 10 år? (Inklusive din nuværende arbejdsplads, men eksklusive bijob) 1 3343 48% 2-3 2601 37% 4-5 588 8% 6 eller flere 224 3% Blank 275 4% Hvis to eller flere arbejdspladser, bedes du besvare spørgsmål 12. 12. Hvor var din forrige ansættelse? Total procent 1 Staten 1566 42% 22% Amt eller kommune 539 14% 8% Privat sektor 1672 44% 24% 1 Af hele stikprøven 13. Hvilken ansættelsesform har du i dit nuværende job? Tjenestemand 1 3500 50% Overenskomstansat 3170 45% Andet 290 4% Blank 70 1% 1 Tjenestemand/tjenestemandslignende 19
MOTIVATION I STATEN 14. Hvad er din sidst afsluttede uddannelse? (Sæt kun ét kryds) Folkeskole 1 1215 17% Studentereksamen 2 794 11% Erhvervsuddannelse 1799 26% Etatsuddannelse 659 9% Højere udd. indtil 4 år 924 13% Højere udd. over 4 år 1580 23% Blank 59 1% 1 Folkeskole, mellemskole eller realeksamen 2 Studentereksamen, HF, HH eller lignende 15. Hvilket arbejdsområde har du? (Sæt kun ét kryds. Hvis du har flere arbejdsområder, skal du sætte kryds ved det arbejdsområde, der dækker størstedelen af dit arbejde) Politimæssigt 386 6% Forsvarsmæssigt 783 11% Andre myndighedsopgaver 462 7% Administrativt arb. (akademisk) 422 6% Sagsbehandling (ikke akademisk) 445 6% Kontorarbejde 714 10% IT/EDB 264 4% Postbesørgelse, transport m.m. 819 12% Serviceopgaver 541 8% Ledelse 483 7% Forskning 437 6% Undervisning 857 12% Andet 374 5% Blank 45 1% 20
DOKUMENTATIONSRAPPORT 16. Hvilken af nedenstående typer tilhører din arbejdsplads? (Sæt kun ét kryds) Departement 162 2% Told*Skat 427 6% DSB/Banestyrelsen 393 6% Politiet 508 7% Forsvaret 1120 16% Post Danmark 957 14% Kriminalforsorgen 208 3% Anden styrelse/direktorat 621 9% Undervisning/forskning 1850 26% Kulturinstitution 146 2% Folkekiren 107 2% Retsvæsenet 118 2% Andet 363 5% Blank 51 1% 17. Hvad er arbejdspladsens postnummer? 1000-1999 1044 16% 2000-2999 1516 23% 3000-3999 407 6% 4000-4999 741 11% 5000-5999 392 6% 6000-6999 610 9% 7000-7999 557 8% 8000-8999 888 13% 9000-9999 587 9% Blank 289 4% 18. Hvad er din nuværende årlige bruttoindtægt i dit hovedjob? (Før skat og eksklusiv pension, tallet kan evt. hentes fra din oplysningsseddel for 1999) Under 100.000 kr. 38 1% 100.000-199.999 kr. 1105 16% 200.000-299.999 kr. 3900 56% 300.000-399.999 kr. 1442 21% 400.000-499.999 kr. 361 5% 500.000-599.999 kr. 84 1% 600.000 kr. eller derover 35 1% Blank 66 1% 21
MOTIVATION I STATEN 19. Har du i 1999 fået nogle af følgende tillæg eller vederlag? (Sæt evt. flere krydser) Engangsvederlag 923 14% Over-/merarbejdsbetaling 1751 26% Ulempetillæg 1911 28% Midlertidigt tillæg 546 8% Fast kvalifikationstillæg 1 938 14% Fast kvalitikationstillæg 2 285 4% Fast funktionstillæg 1 781 12% Fast funktionstillæg 2 240 4% Nej 2197 33% 1 Trådt i kraft før 1999 2 Trådt i kraft i 1999 Hvis du har fået tillæg/vederlag, bedes du besvare spørgsmål 20. 20. Hvad er det samlede beløb for tillæg/vederlag i 1999? Total procent 1 Under 5.000 kr. 1053 24% 15% 5.000-20.000 kr. 2045 47% 29% Over 20.000 kr. 1264 29% 18% 1 Af hele stikprøven INDHOLD I JOBBET 21. Hvilke af følgende forhold kendetegner dit nuværende job - og dit ideelle job? Nuværende job Ideelle job (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Jeg har selvstændig beslutningskompetence og ansvar 3890 55% 4440 63% Jeg har veldefinerede og forudsigelige arbejdsopgaver 1821 26% 572 8% Jeg har daglig kontakt til mange kolleger 4767 68% 2015 29% Jeg har mulighed for at arbejde uforstyrret 1473 21% 1416 20% Jeg har store faglige udfordringer 2584 37% 2630 37% Jeg har arbejde på et højt fagligt niveau 1869 27% 1325 19% Jeg har et arbejde med meget teamwork/gruppearbejde 2304 33% 1074 15% Jeg har muligheder for specialisering inden for mit eget område 1820 26% 1308 19% Jeg har mange kontakter uden for arbejdspladsen 2381 34% 845 12% Jeg har meget varierede arbejdsopgaver 4002 57% 2793 40% Jeg har mange uforudsigelige arbejdsopgaver 2730 39% 582 8% 22
DOKUMENTATIONSRAPPORT Nuværende job Ideelle job (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Jeg har arbejdsopgaver, som tillægges stor betydning på min arbejdsplads 2684 38% 1579 22% Jeg har et arbejde, som består mest af konkret problemløsning og/eller driftsopgaver 1892 27% 438 6% Jeg har et meget udviklingsorienteret arbejde 1182 17% 1116 16% Jeg har arbejdsopgaver, som er synlige uden for arbejdspladsen 2218 32% 630 9% Jeg har mange internationale opgaver og relationer 748 11% 741 11% Jeg har stor interesse for det område, jeg arbejder med 4348 62% 3489 50% 22. Hvilket af de forhold fra spørgsmål 21, som kendetegner dit ideelle job, synes du er allervigtigst? - angiv tallet fra spørgsmål 21. Jeg har selvstændig beslutningskompetence og ansvar 1754 28% Jeg har veldefinerede og forudsigelige arbejdsopgaver 97 2% Jeg har daglig kontakt til mange kolleger 234 4% Jeg har mulighed for at arbejde uforstyrret 126 2% Jeg har store faglige udfordringer 545 9% Jeg har arbejde på et højt fagligt niveau 168 3% Jeg har et arbejde med meget teamwork/gruppearbejde 167 3% Jeg har muligheder for specialisering inden for mit eget område 172 3% Jeg har mange kontakter uden for arbejdspladsen 43 1% Jeg har meget varierede arbejdsopgaver 626 10% Jeg har mange uforudsigelige arbejdsopgaver 53 1% Jeg har arbejdsopgaver, som tillægges stor betydning på min arbejdsplads 231 4% Jeg har et arbejde, som består mest af konkret problemløsning og/eller driftsopgaver 44 1% Jeg har et meget udviklingsorienteret arbejde 205 3% Jeg har arbejdsopgaver, som er synlige uden for arbejdspladsen 39 1% Jeg har mange internationale opgaver og relationer 66 1% Jeg har stor interesse for det område, jeg arbejder med 1786 28% 23
MOTIVATION I STATEN UDVIKLINGS- OG UDDANNELSESMULIGHEDER 23. Hvilke af følgende forhold kendetegner dit nuværende job og dit ideelle job? Nuværende job Ideelle job (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Gode muligheder for at udvikle mig fagligt 3523 50% 4273 62% Gode muligheder for at udvikle mig personligt 2842 40% 3585 51% Gode muligheder for, at jeg kan bruge mine erfaringer og kvalifikationer i jobbet 4829 69% 3359 48% Gode muligheder for tværgående projektarbejde 1209 17% 856 12% Gode muligheder for udvikling inden for IT-området 1580 22% 1447 21% Gode muligheder for jobrotation 1226 17% 807 11% Jobbet giver gode karrieremuligheder på arbejdspladsen 809 12% 1531 22% Jobbet giver gode karrieremuligheder i forhold til det øvrige arbejdsmarked 823 12% 1797 26% 24. Hvilke af følgende forhold kendetegner dit nuværende job og dit ideelle job? Nuværende job Ideelle job (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Gode muligheder for faglige kurser eksternt 2706 38% 3683 52% Gode muligheder for faglige kurser internt 2573 37% 2090 30% Gode muligheder for personligt udviklende kurser 1230 17% 2592 37% Gode muligheder for længere varende uddannelsesforløb 901 13% 1394 20% Arbejdspladsen har en målrettet politik for efter- og videreuddannelse 1382 20% 2842 40% Gode internationale udstationeringsmuligheder 840 12% 1205 17% Gode muligheder for joboplæring ( On the job training ) 964 14% 729 10% Gode muligheder for uddannelsesorlov 1631 23% 1057 15% LØN 25. Synes du umiddelbart, din løn er rimelig i forhold til dine kvalifikationer og arbejdsopgaver? Ja 929 13% Ja, nogenlunde 2727 39% Nej 3256 47% 24
DOKUMENTATIONSRAPPORT 26. Vil nogle af følgende forhold kunne have indflydelse på din arbejdsindsats og motivation på arbejdet? (Sæt ét kryds i hver linie) Indflydelse Meget negativ 2 3 4 Meget positiv Ingen indflydelse At din løn er individuel og gives efter kvalifikationer og indsats 397 6% 318 5% 958 14% 1868 28% 1753 26% 1391 21% At du har mulighed for at få resultatløn 649 10% 378 6% 1085 17% 1491 23% 1085 17% 1851 28% At du har mulighed for at få særlige ydelser 1 150 2% 177 3% 954 15% 1020 16% 1478 23% 2723 42% At du har mulighed for selv at forhandle løntillæg 593 9% 443 7% 1117 17% 1284 20% 1218 19% 1893 29% At lønnen forhandles kollektivt 2 634 10% 859 13% 1437 22% 1010 15% 968 15% 1615 25% At du har en højere grundløn med få tillægsmuligheder 309 5% 723 11% 1404 22% 1316 20% 1387 21% 1360 21% At du har lavere grundløn med mange tillægsmuligheder 1674 26% 1265 20% 1081 17% 656 10% 292 5% 1386 22% At du tjener det samme som kolleger med tilsvarende funktioner 167 3% 321 5% 1114 17% 1477 22% 2287 35% 1232 19% At du tjener det samme som kolleger med tilsvarende kvalifikationer 93 1% 158 2% 935 14% 1684 26% 2556 39% 1099 17% At du tjener det samme som kolleger med samme anciennitet 460 7% 595 9% 1220 19% 871 13% 1419 22% 2012 31% At du har mulighed for over- og merarbejdsbetaling 247 4% 225 3% 854 13% 1427 22% 2056 31% 1739 27% At der er klare og gennemskuelige kriterier for løntillæg m.v. 70 1% 85 1% 682 10% 1734 26% 3109 47% 897 14% At du har mulighed for at få løntillæg umiddelbart efter en speciel indsats 176 3% 175 3% 864 13% 1730 26% 2298 35% 1327 20% At der er offentlighed om de løntillæg m.v. der gives på din arbejdsplads 264 4% 242 4% 969 15% 1329 20% 2030 31% 1727 26% At der er mulighed for løntillæg, når du uddanner dig/udvikler dine kvalifikationer 107 2% 59 1% 597 9% 1966 30% 3112 47% 801 12% 1Nattillæg/søndagstillæg eller lignende 2Du skal ikke selv forhandle 25
MOTIVATION I STATEN 27. Er du ansat på? Nyt lønsystem 1025 15% Gammelt lønsystem 4605 67% Ved ikke 1235 18% Spørgsmål 28 skal besvares, uanset om du er på nyt eller gammelt lønsystem. 28. Hvordan opfatter du de nye lønsystemer? (Sæt ét kryds i hver linie) Helt uenig 2 3 4 Helt enig Har ingen mening Man får en øget dialog med sin chef 1175 18% 597 9% 857 13% 737 12% 529 8% 2497 39% De nye lønsystemer er mere retfærdige 952 15% 722 11% 991 15% 914 14% 513 8% 2304 36% De nye lønsystemer giver øget kendskab til institutionens mål 1176 19% 707 11% 892 14% 609 10% 329 5% 2640 42% De nye lønsystemer giver større lyst til at gøre en ekstra indsats 986 16% 568 9% 932 15% 1153 18% 793 12% 1918 30% De nye lønsystemer giver flere muligheder for selv at præge lønnen 674 11% 476 8% 978 15% 1369 22% 982 15% 1860 29% Det er utilfredsstillende, at man ikke kender sin fremtidige løn 374 6% 553 9% 1003 16% 838 13% 1833 29% 1756 28% De nye lønsystemer mindsker solidariteten mellem kollegerne 372 6% 491 8% 845 13% 959 15% 1859 29% 1862 29% De nye lønsystemer er ikke tilstrækkeligt attraktive 210 3% 437 7% 910 14% 887 14% 1429 23% 2447 39% De nye lønsystemer giver større lyst til at deltage i kompetenceudviklingsaktiviteter 673 11% 494 8% 966 15% 1078 17% 736 12% 2342 37% 26
DOKUMENTATIONSRAPPORT SÆRLIGE LØN- OG ANSÆTTELSESVILKÅR I STATEN 29. Hvor vigtige er følgende vilkår for dig? (Sæt ét kryds i hver linie) Ikke vigtige 2 3 4 Meget vigtige Fuld løn under sygdom 63 1% 79 1% 289 4% 868 13% 5618 81% Lang barselsorlov med løn 1574 24% 450 7% 1310 20% 859 13% 2376 36% Pensionsordning 139 2% 99 1% 382 6% 1191 17% 5051 74% Mulighed for seniorordninger 439 7% 420 6% 1353 20% 1593 24% 2943 44% Mulighed for deltid 1091 16% 603 9% 1394 21% 1309 20% 2295 34% Flekstidsordninger 768 11% 406 6% 1145 17% 1362 20% 3036 45% Omsorgsdage 1236 18% 528 8% 1475 22% 1146 17% 2314 35% 27
MOTIVATION I STATEN ARBEJDSTILRETTELÆGGELSE 30. Hvor vigtige er følgende forhold for dig? (Sæt ét kryds i hver linie) Ikke vigtige 2 3 4 Meget vigtige Mulighed for at aftale individuel mødetid 920 14 % 468 7 % 1377 20 % 1652 24 % 2357 35 % Mulighed for fleksible arbejdstider 650 10 % 352 5 % 1179 17 % 1738 25 % 2905 43 % Egentlig flekstidsordning 1257 19 % 642 10 % 1500 23 % 1251 19 % 1971 30 % Faste vagtplaner, dvs. kendt arbejdstid 1483 22 % 886 13 % 1327 20 % 1013 15 % 1997 30 % Intet over- og merarbejde 2528 38 % 1422 21 % 1651 25 % 452 7 % 655 10 % Ikke uforudset overarbejde 1852 28 % 1205 18 % 1731 26 % 791 12 % 1093 16 % Ferie på selvvalgte tidspunkter 89 1 % 79 1 % 368 5 % 1388 20 % 4981 72 % Mulighed for afspadsering 219 3 % 189 3 % 666 10 % 1570 23 % 4156 61 % Mulighed for lange sammenhængende ferieperioder 240 4 % 253 4 % 1133 17 % 1858 27 % 3340 49 % Transporttiden mellem hjem og arbejde 532 8 % 602 9 % 1847 27 % 1664 24 % 2220 32 % Mulighed for fast hjemmearbejde, f.eks. to dage om ugen 1 2594 39 % 897 13 % 1472 22 % 963 14 % 808 12 % Mulighed for lejlighedsvis at kunne arbejde hjemme 2037 30 % 683 10 % 1210 18 % 1396 21 % 1410 21 % Hjemme-pc-ordning 2001 30 % 545 8 % 1290 19 % 1278 19 % 1665 25 % 1Distancearbejde ARBEJDSMILJØ 31. Hvor tilfreds er du med arbejdsmiljøet på din arbejdsdag? Slet ikke tilfreds 2 3 4 Meget tilfreds Ved ikke Hvor tilfreds er du med arbejdsmiljøet på din arbejdsplads? 587 8% 1108 16% 1695 24% 2219 32% 1256 18% 122 2% 28
DOKUMENTATIONSRAPPORT 32. Er der inden for de sidste to år blevet foretaget en arbejdspladsvurdering på din arbejdsplads? Ja 3317 48% Nej 1849 26% Ved ikke 1817 26% 33. Er du personligt udsat for nogle af følgende problemer på din arbejdsplads? Nej, jeg oplever personligt ingen arbejdsbetingede problemer 2051 29% (Sæt evt. flere krydser) Ja, højt arbejdstempo 2584 51% Ja, udbrændthed 1342 26% Ja, ensidigt gentaget arbejde 853 17% Ja, tungt fysisk arbejde 726 14% Ja, støj 1242 24% Ja, passiv rygning 1319 26% Ja, lange eller skæve arbejdstider 1359 27% Ja, belastende skærmarbejde 744 15% Ja, dårligt indeklima 1982 39% Ja, mobning 192 4% Ja, vold 182 4% Ja, stress 1888 37% Ja, andre former for arbejdsbetingede problemer 1249 25% 29
MOTIVATION I STATEN 34. Mener du, at andre på din arbejdsplads er udsat for nogle af følgende problemer? Nej, jeg mener ikke, at andre har arbejdsbetingede problemer 1066 15% (Sæt evt. flere krydser) Ja, højt arbejdstempo 2986 51% Ja, udbrændthed 2794 48% Ja, ensidigt gentaget arbejde 1348 23% Ja, tungt fysisk arbejde 941 16% Ja, støj 1381 24% Ja, passiv rygning 2158 37% Ja, lange eller skæve arbejdstider 1795 31% Ja, belastende skærmarbejde 1355 23% Ja, dårligt indeklima 2293 39% Ja, mobning 600 10% Ja, vold 275 5% Ja, stress 2706 46% Ja, andre former for arbejdsbetingede problemer 1593 27% LEDELSESFORHOLD 35. Hvad synes du især kendetegner en god leder? a) Ledelse og organisation (Sæt højst 3 krydser) Lederen tager ansvar 3501 50% Lederen uddelegerer ansvar 3805 54% Lederen udviser tillid og accepterer fejl 3995 57% Lederen stiller tydelige krav 1870 27% Lederen er god som sparingspartner 2926 42% Lederen er god til at organisere 2693 38% Lederen er god til at samarbejde med andre ledere 1465 21% 30
DOKUMENTATIONSRAPPORT b) Ledelsens resultater og faglighed (Sæt højst 3 krydser) Lederen formulerer mål og værdier og efterlever dem 3254 46% Lederen er fagligt kompetent 3927 56% Lederen skaber et godt omdømme for arbejdspladsen 1688 24% Lederen er handlekraftig 3449 49% Lederen er nytænkende og har gode ideer 3532 50% Lederen begrunder sine beslutninger 3053 43% c) Personaleledelse (Sæt højst 3 krydser) Lederen giver feedback på opgaver 2485 35% Lederen bakker op om medarbejderne 4204 60% Lederen er god til at motivere 2405 34% Lederen er god til at løse konflikter 1535 22% Lederen viser respekt for medarbejdernes øvrige liv 2151 31% Lederen er lydhør over for medarbejdernes synspunkter og ideer 4422 63% Lederen og jeg har en god og uformel kontakt i dagligdagen 2846 40% 31
MOTIVATION I STATEN 36. Hvilke af forholdene fra spørgsmål 35 synes du er de to vigtigste? - angiv tallene fra spørgsmål 35. Lederen tager ansvar 1127 17% Lederen uddelegerer ansvar 1192 17% Lederen udviser tillid og accepterer fejl 1212 18% Lederen stiller tydelige krav 227 3% Lederen er god som sparingspartner 533 8% Lederen er god til at organisere 340 5% Lederen er god til at samarbejde med andre ledere 67 1% Lederen formulerer mål og værdier og efterlever dem 679 14% Lederen er fagligt kompetent 1004 15% Lederen skaber et godt omdømme for arbejdspladsen 166 2% Lederen er handlekraftig 566 8% Lederen er nytænkende og har gode ideer 523 8% Lederen begrunder sine beslutninger 174 3% Lederen giver feedback på opgaver 351 5% Lederen bakker op om medarbejderne 1544 23% Lederen er god til at motivere 655 10% Lederen er god til at løse konflikter 284 4% Lederen viser respekt for medarbejdernes øvrige liv 612 9% Lederen er lydhør over for medarbejdernes synspunkter og ideer 1532 22% Lederen og jeg har en god og uformel kontakt i dagligdagen 782 11% MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALER 37. Er det vigtigt for dig, at der regelmæssigt afholdes medarbejderudviklingssamtaler? Ja 3704 53% Nej 2486 36% Ved ikke 763 11% Hvis Nej i spørgsmål 37, bedes du besvare spørgsmål 38. 32
DOKUMENTATIONSRAPPORT 38. Hvorfor mener du ikke, at medarbejderudviklingssamtaler er vigtige? (Sæt evt. flere krydser) Min chef og jeg har i forvejen en løbende dialog 1432 58% Jeg har dårlige erfaringer med forløbet af samtalerne 248 10% Der følges ikke op på aftaler, der indgås under samtalerne 747 30% Samtalerne bliver ikke brugt efter hensigten 677 27% Andet 332 13% 39. Hvor mange gange har du deltaget i en medarbejderudviklingssamtale inden for de seneste tre år? 0 gange 1608 23% En gang 1957 28% To gange 1832 26% Tre gange 1173 17% Fire gange eller flere 354 5% Hvis 0 gange i spørgsmål 39, bedes du besvare spørgsmål 40 40. Ville du gerne have haft en medarbejderudviklingssamtale? Ja 778 49% Nej 510 32% Ved ikke 310 19% Spørgsmål 41 og 42 besvares kun, hvis du har deltaget i mindst én medarbejderudviklingssamtale inden for de seneste 3 år. 41. Var den seneste samtale en individuel samtale eller en gruppesamtale? Individuel samtale med din nærmeste overordnede 4235 81% Individuel samtale med anden chef/leder 755 14% Gruppesamtale 233 4% 33
MOTIVATION I STATEN 42. Hvilke af følgende forhold er vigtigst for dig i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler? At der formuleres klare og langsigtede mål for dig 1381 26% At der laves status over din arbejdsindsats 1525 29% At du får et klart billede af, hvad din chef mener om dit arbejde 2807 53% At du får afklaret målene for dit arbejde i det kommende år 1569 30% At du kan diskutere din faglige udvikling 1767 33% At du kan diskutere din efterog videreuddannelse 1577 30% At samtalens konklusioner (aftaler) skrives ned og bliver fulgt op 2383 45% At du har mulighed for at diskutere dine lønforhold 595 11% At du kan diskutere forholdet mellem arbejdsliv og privatliv 534 10% 34
DOKUMENTATIONSRAPPORT VIRKSOMHEDSKULTUR 43. Hvad synes du, kendetegner virksomhedskulturen på din nuværende arbejdsplads og den ideelle virksomhedskultur? Nuværende job Ideelle kultur (sæt evt. flere krydser) (sæt højest 4 krydser) Arbejdspladsen har faste regler og normer for medarbejdernes adfærd 2483 35% 931 13% Arbejdspladsen bygger på fælles værdier fremfor regler 1414 20% 3046 43% Arbejdspladsen fokuserer mere på helheden end på den enkelte medarbejder 2677 38% 554 8% Arbejdspladsen er kendetegnet ved stor medarbejderinvolvering og dialog 1805 26% 4060 58% Arbejdspladsen værner om institutionens traditioner 1917 27% 418 6% Arbejdspladsen har en uformel omgangsform 4004 57% 2591 37% Arbejdspladsen respekterer også medarbejdere, der ikke satser på karriere 3113 44% 2073 29% Arbejdspladsen tager sociale og personlig hensyn 1 4221 60% 3650 52% Arbejdspladsen værdsætter, udvikler og uddanner ældre medarbejdere 1039 15% 1353 19% Arbejdspladsen respekterer medarbejdernes privatliv 2020 29% 1918 27% Arbejdspladsen udviser social ansvarlighed 2 1200 17% 911 13% Arbejdspladsen lægger vægt på ligestilling mellem kønnene 2282 32% 1264 18% Arbejdspladsen lægger vægt på etnisk ligestilling 890 13% 664 9% 1 F.eks. ved sygdom og kriser 2 F.eks. igennem ansættelse af medarbejdere i fleksjob 35
MOTIVATION I STATEN ARBEJDSPLADSENS IMAGE 44. Hvad forstår du ved et godt image? At arbejdspladsen har politisk opmærksomhed 505 7% At arbejdspladsens produkter anses for vigtige for omverdenen 3429 49% At arbejdspladsen er kendt for at udvise social ansvarlighed over for medarbejdere og samfundet som helhed 2049 29% At arbejdspladsen har etiske, miljømæssige og/eller sociale regnskaber 429 6% At arbejdspladsen fremtræder som nyskabende og som et foregangseksempel for andre 2119 30% At arbejdspladsen er kendt af den brede befolkning 1746 25% At arbejdspladsens leder(e) har gennemslagskraft i forhold til omverdenen 1121 16% At arbejdspladsen er kendt for at have en god virksomhedskultur 2146 31% At arbejdspladsen er kendt for at anvende den nyeste teknologi 763 11% At arbejdspladsen repræsenterer nogle holdninger, som du kan stå inde for 2512 36% At arbejdspladsen er kendt for at give gode udviklingsmuligheder til medarbejderne 1650 23% At arbejdspladsen er kendt for god kvalitet og et højt fagligt niveau 4562 65% At arbejdspladsen er kendt for sin gode personalepolitik 2202 31% 36
DOKUMENTATIONSRAPPORT 45. Betyder arbejdspladsens image noget for dig? I meget lille grad 2 3 4 I meget høj grad AntalProcent Betyder arbejdspladsens image noget for dig? 83 1% 220 3% 1094 16% 2905 42% 2594 38% MOBILITET 46. Overvejer du eller har du besluttet at skifte arbejdsplads? Ja, det overvejer jeg 2492 36% Ja, det har jeg besluttet 387 6% Nej 4075 59% Hvis Nej i spørgsmål 46, bedes du gå til spørgsmål 50. 47. Hvor vil du foretrække at blive ansat? (Sæt kun ét kryds) Andet job i staten 375 13% Job i amt/kommune 61 2% Job i den private sektor 808 28% Er ikke afgørende for mig 1539 53% 37
MOTIVATION I STATEN 48. Hvad er de vigtigste årsager til, at du overvejer eller har besluttet at skifte arbejdsplads? (Sæt højst 5 krydser) Jeg er utilfreds med det faglige miljø 322 11% Der er for få udviklingsmuligheder 876 30% Jeg har ikke fået indfriet mine forventninger til jobindholdet 314 11% Jeg er ikke enig i institutionens holdninger 324 11% Mit job er for psykisk belastende 465 16% Mit job er for fysisk belastende 232 8% Der er en dårlig ledelse på min arbejdsplads 1239 43% Jeg mangler faglige udfordringer 667 23% Jeg ønsker at få en højere stilling og bedre karrieremuligheder 667 23% Jeg er usikker på min fremtidige situation på arbejdspladsen 828 29% Kravene til omstilling er for store 80 3% Jeg ønsker flere personalegoder 183 6% Jeg ønsker mere i løn 1275 44% Jeg har for stor en arbejdsbyrde 390 14% Jeg har for lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde 364 13% Personalepolitikken er mangelfuld på en række områder 801 28% Der er for få muligheder for efter- og videreuddannelse 490 17% Samarbejdet med kollegaerne er ikke tilfredsstillende 204 7% Der er for lang transporttid til arbejde 274 10% Arbejdspladsen følger ikke med i udviklingen på IT-området 206 7% Der er generelt en god dialog om udviklingen af min arbejdsplads 49 2% 38
DOKUMENTATIONSRAPPORT 49. Hvilket af forholdene fra spørgsmål 48 synes du er allervigtigst? - angiv tallet fra spørgsmål 48. Jeg er utilfreds med det faglige miljø 35 1% Der er for få udviklingsmuligheder 197 7% Jeg har ikke fået indfriet mine forventninger til jobindholdet 73 3% Jeg er ikke enig i institutionens holdninger 36 1% Mit job er for psykisk belastende 89 3% Mit job er for fysisk belastende 51 2% Der er en dårlig ledelse på min arbejdsplads 504 19% Jeg mangler faglige udfordringer 215 8% Jeg ønsker at få en højere stilling og bedre karrieremuligheder 179 7% Jeg er usikker på min fremtidige situation på arbejdspladsen 332 12% Kravene til omstilling er for store 11 0% Jeg ønsker flere personalegoder 6 0% Jeg ønsker mere i løn 449 17% Jeg har for stor en arbejdsbyrde 97 4% Jeg har for lidt indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde 44 2% Personalepolitikken er mangelfuld på en række områder 133 5% Der er for få muligheder for efterog videreuddannelse 60 2% Samarbejdet med kollegaerne er ikke tilfredsstillende 48 2% Der er for lang transporttid til arbejde 99 4% Arbejdspladsen følger ikke med i udviklingen på IT-området 10 0% Der er generelt en god dialog om udviklingen af min arbejdsplads 15 1% Spørgsmål 50 og 51 besvares kun, hvis du ikke har overvejet eller besluttet at skifte arbejdsplads 39
MOTIVATION I STATEN 50. Hvad er de vigtigste årsager til, at du ønsker at blive på din nuværende arbejdsplads? Jeg er tilfreds med det faglige miljø 969 23% Der er gode udviklingsmuligheder 545 13% Jeg er godt tilfreds med indholdet i mit job 2739 66% Jeg kan stå inde for arbejdspladsens holdninger og indsats 451 11% Der er et godt psykisk arbejdsmiljø 543 13% Der er et godt fysisk arbejdsmiljø 170 4% Der er en god ledelse på min arbejdsplads 443 11% Der er store faglige udfordringer 1064 26% Jeg har gode karrieremuligheder på min arbejdsplads 200 5% Jeg har tryghed i min nuværende ansættelse 1581 38% Jeg har ikke lyst til nye og anderledes krav 415 10% Der er mange personalegoder på min arbejdsplads 95 2% Jeg er godt tilfreds med min løn 306 7% Arbejdsmængden er passende 442 11% Jeg har indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde 1933 47% Arbejdspladsens personalepolitik tilgodeser mine behov 153 4% Der er god mulighed for efter- og videreuddannelse 314 8% Jeg har et godt samarbejde med kolleger 2131 51% Mit job ligger i nærheden af mit hjem 995 24% Arbejdspladsen følger med i udviklingen på IT-området 221 5% Der er generelt for dårlig dialog om udviklingen af min arbejdsplads 53 1% Der er særligt gode ansættelsesvilkår i staten 114 3% Der er gode muligheder for afspadsering 358 9% Mine kvalifikationer og uddannelse er specielt rettet mod min nuværende arbejdsplads 997 24% Jeg har mulighed for selv at tilrettelægge min arbejdstid 820 20% 40
DOKUMENTATIONSRAPPORT 51. Hvilket af forholdene fra spørgsmål 50 synes du er allervigtigst? - angiv tallet fra spørgsmål 50 Jeg er tilfreds med det faglige miljø 62 2% Der er gode udviklingsmuligheder 126 3% Jeg er godt tilfreds med indholdet i mit job 967 26% Jeg kan stå inde for arbejdspladsens holdninger og indsats 60 2% Der er et godt psykisk arbejdsmiljø 108 3% Der er et godt fysisk arbejdsmiljø 4 0% Der er en god ledelse på min arbejdsplads 64 2% Der er store faglige udfordringer 196 5% Jeg har gode karrieremuligheder på min arbejdsplads 26 1% Jeg har tryghed i min nuværende ansættelse 453 12% Jeg har ikke lyst til nye og anderledes krav 20 1% Der er mange personalegoder på min arbejdsplads 8 0% Jeg er godt tilfreds med min løn 25 1% Arbejdsmængden er passende 18 0% Jeg har indflydelse på tilrettelæggelsen af mit arbejde 488 13% Arbejdspladsens personalepolitik tilgodeser mine behov 16 0% Der er god mulighed for efter- og videreuddannelse 15 0% Jeg har et godt samarbejde med kolleger 542 15% Mit job ligger i nærheden af mit hjem 104 3% Arbejdspladsen følger med i udviklingen på IT-området 8 0% Der er generelt for dårlig dialog om udviklingen af min arbejdsplads 7 0% Der er særligt gode ansættelsesvilkår i staten 22 1% Der er gode muligheder for afspadsering 22 1% Mine kvalifikationer og uddannelse er specielt rettet mod min nuværende arbejdsplads 209 6% Jeg har mulighed for selv at tilrettelægge min arbejdstid 111 3% 41
MOTIVATION I STATEN ER DER FORSKEL PÅ OFFENTLIGE OG PRIVATE ARBEJDSPLADSER? 52. Hvilken holdning har du til følgende påstande hvis du helt generelt skal sammenligne det offentlige og det private arbejdsmarked? (Sæt ét kryds i hver linie) Helt uenig 2 3 4 Helt enig Privat ansatte arbejder mere end offentligt ansatte 2296 34% 1292 19% 1525 22% 1076 16% 652 10% Privat ansatte tjener mere end offentligt ansatte 115 2% 174 3% 792 12% 2119 31% 3657 53% Privat ansatte har bedre ansættelsesvilkår i øvrigt end offentligt ansatte 1039 15% 1888 28% 2709 40% 665 10% 463 7% Privat ansatte har mere spændende opgaver end offentligt ansatte 1667 25% 1577 23% 2512 37% 749 11% 294 4% Privat ansatte har bedre udviklingsmuligheder end offentligt ansatte 768 11% 1196 18% 2484 37% 1527 23% 746 11% Der er bedre karrieremuligheder i det private erhvervsliv end i det offentlige 372 6% 552 8% 1791 27% 2399 36% 1639 24% Der er større personlige udfoldelsesmuligheder i det private erhvervsliv end i det offentlige 594 9% 1032 15% 2453 37% 1761 26% 826 12% Der er mindre tryghed i ansættelsen i det private erhvervsliv end i det offentlige 550 8% 779 11% 1514 22% 2216 33% 1740 26% Der tages færre sociale hensyn i det private erhvervsliv end i det offentlige 590 9% 1018 15% 2506 37% 1751 26% 866 13% Privat ansatte er mere stressede end offentligt ansatte 1865 27% 1563 23% 2164 32% 835 12% 362 5% De opgaver, det private erhvervsliv løser, har mindre samfundmæssig værdi end de opgaver, der varetages af det offentlige 2946 43% 1372 20% 1874 28% 390 6% 217 3% 42