1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk)



Relaterede dokumenter
Studieordning E Semesterbeskrivelse. Bygningskonstruktør 1. semester, E2008 Dansk linje. Københavns Erhvervsakademi Prinsesse Charlottes Gade

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Studieordning E Semesterbeskrivelse. Bygningskonstruktør 2. semester, E2008 Dansk linje. Københavns Erhvervsakademi Prinsesse Charlottes Gade

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Semesterbeskrivelse 1. BK

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Studieordning E Semesterbeskrivelse. Bygningskonstruktør 3. semester, E2008 Dansk linje. Københavns Erhvervsakademi Prinsesse Charlottes Gade

Semesterbeskrivelse 2. BK

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Semesterbeskrivelse 5. BK

10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)

Semesterbeskrivelse 2. BK

Studieordning E Semesterbeskrivelse. Bygningskonstruktør 4. semester, E2008 Dansk linje. Københavns Erhvervsakademi Prinsesse Charlottes Gade

Studieordningens del 3

I medfør af 22 og 30 i lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser

Mentor/Facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Semesterbeskrivelse 3. BK

Semesterbeskrivelse 2. BK

Mentor/facilitator (arbejdsmetodik, organisation og samarbejde)

Studieordning - Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Konstruktionsprojektering

Semesterbeskrivelse 4. BK

SEMESTERBESKRIVELSE - 1. BK gældende ved studiestart før januar 2012

STUDIEORDNING. for. Bygningskonstruktøruddannelsen Gældende fra 1. januar, 2019

Arbejdsgrundlag for BIM implementering: Bygningskonstruktøruddannelsen i VIA Periode: S 2013

Landmaling. en introduktion. Landmåling en introduktion. Landmåling en introduktion. Nyt Teknisk Forlag. Jørgen Ullvit og Lars Fredensborg Matthiesen

Semesterbeskrivelse 4. BK

Undervisningsbeskrivelse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Semesterbeskrivelse 3. BK

Velkommen til. bips beskrivelsesværktøj til renovering

Byggeri og energi A. Undervisningsbeskrivelse. Oversigt over gennemførte undervisningsforløb. Termin August 2015 juni 2016.

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA

STUDIEORDNING Byggeteknikeruddannelsen

2. semester. AOS (Arbejdsmetodik, Organisation og Samarbejde) Kerneområde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatorisk ECTS point: 1

Undervisningsbeskrivelse B&E

bim ikke i teori men i daglig praksis

STUDIEORDNING. for. IT-teknolog

Niels Ole Karstoft Stig Brinck

RENOVERING I BYGNINGSKONSTRUKTØR UDDANNELSEN

Revisionsnummer: Udarbejdet af: SL/USJ. Efter at have gennemført modulet er det målet, at den studerende skal:

4. semester. AOS (Arbejdsmetodik, Organisation og Samarbejde) Kerneområde: Alment Varighed: 1 semester Status: Obligatorisk ECTS point: 1

1. Indledning Faglige mål Kernestof Undervisningsmaterialer Studieplan A. Intro... 7

STUDIEORDNING. Kort- og landmålingstekniker AK Byggetekniker AK Bygningskonstruktør PBA. University College Nordjylland (UCN)

Elektrikeruddannelsens speciale Bygningsautomatik med studiekompetence. (eux)

Semesterbeskrivelse 5. BK

Rekvisit og linkliste Efterår 2015

Træelementer. Dagsorden Thomas Larsen Produktion af tegninger Produktion af træelementer Kvalitetssikring Spørgsmål stilles gerne undervejs

Studieordning for IT-teknolog National del Februar 2018

Studieordning E Semesterbeskrivelse. Bygningskonstruktør 5. semester, E Dansk linie. Københavns Erhvervsakademi Prinsesse Charlottes Gade

DANSKE ARK, PLR og FRI har gennemført en revision af Ydelsesbeskrivelser for Byggeri og Planlægning, 2009, der nu foreligger i ny udgave 2012.

IKT - Ydelsesspecifikation

Program for møde fredag d. 22/2-2002

Sådan gør du, når du skal færdigmelde byggearbejdet...

Dokumentation af bærende konstruktioner

BIM KUA 2 & 3. Nicolai F. Pedersen, BIM Koordinator, Arkitema Architects. Andreas Theis Gertsen, Bygningskonstruktør, EKJ

Studieordning Produktionsteknolog uddannelsen Fællesdel

8.4 Digital projektering

Guide til ansøgning om enfamiliehus og tilbygninger

CUNECO PROJEKT 17021

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

(EASJ) Næstved. Campus. januar 2015

Professionsretningen Konstruktionsprojektering

Konstruktøruddannelsen i Odense Erhvervsakademiet Lillebælt. Januar 2014 VALGFAGSKATALOG. Gældende for valgfag i og 5. BK. Revision

Byggeri og Planlægning

Bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelse i byggeri og business (Byggekoordinator AK)

Formål med studieordningen

Professionsretningen Udførelse

Studieordning E Specialebeskrivelse. Bygningskonstruktør semester, E2008 Arkitektprojektering

3D-modeller i byggeproduktionen. Søren Spile Bygteq it

De Digitale Dage HVORFOR HVAD OG HVORDAN HVAD OPNÅS DEBAT/SPØRGSMÅL

Universitets- og Bygningsstyrelsen Mette Carstad / 04. marts 2010 Når byggeriet digitaliseres

Rådgiver Ydelser ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Kort- og landmålingstekniker AK, Byggetekniker AK, Bygningskonstruktør PBA

Eksamen BKAR71b, Allan Eiriksson, , VIA University College, Aarhus

Professionsretningen Udførelse

Undervisningsbeskrivelse

Dokumentation af bærende konstruktioner Udarbejdelse og kontrol af statisk dokumentation

SEMESTERBESKRIVELSE - 3. BK gældende ved studiestart før januar 2012

3. Semester Projekt Konstruktion Større husbyggeri Udarbejdet af Gruppe juni 2010 SEMESTERPROJEKT 3 KONSTRUKTION STØRRE HUSBYGGERI

IKT i projektering og udførelse

Arkitekt M.A.A. Jesper Staun Langelunden Nivå Telefon arkitekt@jesperstaun.dk

Forslag til ny struktur - overblik

Lokal undervisningsplan for struktør uddannelsen på AMU-Nordjylland

MASTER I BYGNINGSFYSIK

Varmeisolering. Marts Projektering af tage med tagpap TOR

Digital Konvergens. BIM I Praksis: Digital Konvergens arbejder med digitale arbejdsprocesser.

STATISK DOKUMENTATION B PROJEKTDOKUMENTATION B1. STATISK PROJEKTERINGSRAPPORT

Elektrikeruddannelsens speciale Installationsteknik med studiekompetence. (eux)

maj 2015 IKT-projektroller cad bygningsmodel ikt-leder ikt-projektkoordinator ikt-fagkoordinator

Efter et årti med BIM i Danmark: Hvor langt er vi?

Overordnet vejledning

STUDIEORDNING BYGGEKOORDINATOR AK

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Studieordning for IT-Teknolog uddannelsen

Notat. 1. Bygherrekrav digitalt byggeri

DDB IKT BIM Revit. Peter Tranberg AEC Systemkonsulent Bygningskonstruktør NTI CADcenter A/S - 5 år pt@nti.dk

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

STUDIEORDNING Bygningskonstruktøruddannelsen

Transkript:

1. Semester Fag: ADE (Anvendt dansk og engelsk) studieteknik informationssøgning målgruppe- og situationsorienteret sprog skriftlig projektdokumentation basalt byggefagligt engelsk basale kommunikationsteknikker af relevans for byggeriet Kunne reflektere over følgende: behovet for dokumentation ved byggeri af et enfamiliehus studieteknik præsentationsteknik basale kommunikationsteknikker af relevans for byggeriet relevant software: tekstbehandling, e-mail-systemet, præsentationsprogrammer basalt byggefagligt engelsk ordforråd udarbejde relevante arbejdspapirer i forhold til semestertrinets projektopgave kunne vælge løsningsforslag inden for følgende områder og begrunde dem: målgruppeorientering af byggefaglig kommunikation praksisnære og faglige problemstillinger, der relaterer til semesterets tema, til relevante samarbejdspartnere fx i referater, korrespondance, rapporter og præsentationer (mdt., skr. og digitalt) på et grundlæggende niveau. Den studerende skal kunne påtage sig ansvar inden for følgende områder: identificere egne læringsbehov og udvikle viden, færdigheder og kompetencer: portfolio iht. semesterets tema Litteratur og andet undervisningsmateriale Håndbog i nudansk, Henrik Galberg Jacobsen og Peter Stray Jørgensen, Politikens Forlag (seneste udgave) Sprog og tale, mundtlighed i dansk, Jimmy Zander Hagen, Systime (seneste udgave) Bedre Breve Bedre E-mails, Per Salling, Forlaget Samfundslitteratur (seneste udgave) Mail på arbejde, Ole Carsten Pedersen og Karen Lerstrup Pedersen, Børsens Forlag (seneste udgave) E-mail-Standard for byggeprojekter 2005, BIPS-publikation C206, oktober 2006 (via bibliotekets databaser) Nudansk ordbog, Politikens Forlag (evt. retskrivningsordbogen på www.dsn.dk) Building English, Michael Pierce, Systime (seneste udgave) Dansk-engelsk og engelsk-dansk ordbog, Gyldendal (el. lign.) (findes digitalt på skolens net) L&H Bygge- og anlægsteknisk ordbog (findes digitalt på skolens net) Intro-hæfte i Word og Power Point Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 1

Fag: AMF (Anvendt matematik og fysik) geometri. Energibegrebet. Newtons Love. Newtons love; varmetransmission; Forudsætningen for at omsætte byggerelaterede problemstillinger til en model. lommeregner, regneark, matematiske/fysiske opslagsværker, SI-systemet. grundlæggende algebra; simpel vektorregning; omregning mellem enheder samt beregning af U-værdi og temperaturgradiant i homogene konstruktioner. geometriske, kraftrelaterede og energimæssige, så vidt muligt i bygningsrelaterede sammenhænge. Som ovenstående. Den studerende skal kunne : Påtage sig ansvar indenfor følgende områder Identificere egne læringsbehov og udvikle viden, færdigheder og kompetencer Litteratur og andet undervisningsmateriale (her tæller internet sider ikke) Teknisk Matematik. Af Preben Madsen, Erhvervsskolernes Forlag, 3. udgave 2007 Icopalhåndbog. (www.icopal.dk) Fag: VDA (Virksomhedsdrift og administration) Mennesket som individ Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 2

Mennesket i grupperelationer Organisationsmodeller Kultur i virksomhed og grupper Byggebranchens leverandører Byggebranchens aftagersider Byggebranchen i samfundsøkonomien Projektorienteret samarbejdsform Samarbejdsrelationer internt i gruppen Samarbejdsregler for gruppe og hold Organisering af gruppen Gruppe og samarbejde Byggebranchen og samfundet Litteratur og andet undervisningsmateriale: Virksomhedsdrift. Af Flemming Ettrup. Erhvervsskolernes Forlag, 2003. Fag: PMK (Produktionsmetoder, konstruktioner) Begreberne råhus, bygningsdele, last og stabilitet Statiske principper kunne forstå følgende praksis, teori og metode Traditionelle konstruktioner Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 3

Normalkonstruktioner og knudepunkter Bygningers energitab Lufttæthed Fugtforhold Miljømæssige forhold tilrettelægge byggeprocessen foretage motiveret valg af traditionelle normalkonstruktioner og konstruktionernes sammenbygning aktiviteter i byggeprocessen og deres rækkefølge og sammenhæng udføre intern dokumentation i form af skitser med tilhørende procesdiagram og materialepåskrifter for traditionelle simple konstruktioner udføre ekstern dokumentation i form af: relevant konstruktions- og dokumentationsmateriale Litteratur og andet undervisningsmateriale (her tæller internet sider ikke) Bygningsreglement 2008 (digitalt via bibliotekets databaser) SBI-anvisning 189 (digital tilgang via byggedata) BYG-Erfa (digitalt via bibliotekets databaser) Fag: PMM (Produktionsmetoder, materialer) Beton, murværk og træ. Materialebeskrivelse i forbindelse med bygningsdelsnotater og tegninger. Informeres om byggelovgivning, normer og anden teknisk fælleseje i forbindelse med byggematerialer. Informeres om materialer i forbindelse med kendte og nye byggeskikke, stilarter og byggemetoder. Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 4

Simpel udvælgelse af materialer. Valg af egnede materialer til projektet. Den studerende skal være i stand til, i samarbejde med andre, at udvælge egnede materialer. kunne vælge løsningsforslag indenfor følgende områder og begrunde dem Materialevalg i enkle bygningskonstruktioner. håndtere følgende komplekse situationer Litteratur og andet undervisningsmateriale Byggeriets materialer. Af Lasse Bengtsson og Preben Selck. Nyt Nordisk Forlag, 2. udgave, 2006. SBI-anvisning 196 Indeklimahåndbogen (digitalt via bibliotekets databaser) SBI-rapport 230 Indeklimaets påvirkninger, 1993 BYG-ERFA (digitalt via bibliotekets databaser) Fag: PMP (Produktionsmetoder, processer) Arkivering BIPS/IBB Klassifikation af bygningsdele Sfb og DBK Hovedtidsplan Simpel produktionsmetoder og processer Overslag, indhold og opbygning Beskrivelser i faserne (info til bygherre) DDB bygherrekrav Kvalitetssikring i faserne (PAR og FRI) Fasemodeller og informationsniveauer Organisationsdiagram for en byggesag (kontraktbaseret) Tidsplan for projektering (eget arbejde) Aktivitetsbegrebet Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 5

BIPS beskrivelsessystem Bygningsdelsbeskrivelser Tidsplan, overslag og arbejdsbeskrivelser Software til tidsplanlægning, overslag og arkivering. Udarbejde et procesdiagram Udarbejde en simpel tidsplan Overslag på bygningsdelsniveau herunder mængdeberegning kunne formidle følgende problemstillinger Litteratur og andet undervisningsmateriale (her tæller internet sider ikke) Anlægsteknik 2: Styring af byggeprocessen. Af Anlægsteknikforeningen i Danmark, Polyteknisk Forlag, 2005. Bips beskrivelsessystem (digitalt via bibliotekets databaser) Byggeprocessen. Af Niels Fonseca og Ove Menne-Thomsen, Erhvervsskolernes Forlag, 5. udgave 2000 Byggeri og Planlægning (Ydelsesbeskrivelse) Af Praktiserende Arkitekters Råd (PAR) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Kan læses på Byggedata via bibliotekets databaser Bygherrerådgivning (Ydelsesbeskrivelse) Af Praktiserende Arkitekters Råd (PAR) og Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI). Kan læses på Byggedata via bibliotekets databaser MS Project Users Manual V & S prisbøger (digitalt via bibliotekets databaser) Fag: KPA (Konstruktion og projektering, arkitekt) Anvendt byggeskik Bygningskultur Helhedens betydning og detaljernes æstetik Arkitekturforståelse i forhold til semestrets tema Organisation af boligens funktioner Overordnet installationsplanlægning i forhold til semestrets tema Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 6

Projekteringsmetodik niveaudelt projektering Modulplanlægning og modulprojektering Kravformulering og egenskabsanalyse Kommunikationsskitser, analytisk frihåndstegning Vinduer og døre, ventilation og redning Rumtegninger, køkken og vådrum Kvalitetssikring af projekteringen og granskning af projekt. Myndighedsprojekt, betydning og indhold Brandlovgivning og brandkrav Tegningsstandarder Bygningsdele, normalkonstruktioner og detaljer kunne anvende følgende metoder og redskaber Gennemføre digital projektering for husbygning (BIM). Målestoksforhold i forbindelse med projektering Lovkrav og rumbehov. Gældende bygningsreglement og tilhørende anvisninger Målsætning i forbindelse med projektering Litteratur og andet undervisningsmateriale Byg-erfa blade (digitalt via bibliotekets databaser) Byggforskserien (norsk). Kan gennemses på skolens bibliotek. Kun opdateret til 1997 Gældende bygningsreglement (digitalt via bibliotekets databaser (Byggedata)) SBI-anvisning 189 (digitalt via bibliotekets databaser) SBI-anvisning 200 (digitalt via bibliotekets databaser) SBI-anvisning 216 (digitalt via bibliotekets databaser) Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 7

Fag: KPI (Konstruktion og projektering, installationer) om: Have udviklingsorienteret viden om følgende emner: Indeklima (overordnet orientering i forbindelse med et enfamiliehus). Tekniske anlæg (overordnet kendskab om forsyning, fordeling og forbrug (bortledning, affald)). Bygningsfysik (U-værdier med relevant software). Kunne forstå følgende praksis, teori og metode: Betydningen af et godt indeklima. Tekniske anlægs udførelse og funktion. Bygningsfysikkens indflydelse på klimaskærmen. Kunne reflektere over følgende: Indeklimaets overordnede betydning for menneskets velbefindende. Hovedprincipperne inden for tekniske anlæg. Klimaskærmens betydning for det dimensionerende transmissionstab. : Kunne anvende følgende metoder og redskaber: Indeklima (hente viden fra kildemateriale). Overordnet planlægning af tekniske anlæg herunder skitsering af føringsveje og ledningsanlæg. Bygningsfysik (kunne finde relevante materialeegenskaber). Beregning af klimaskærmens transmissionsværdier vha. software. Bips tegningsstandarder samt kortfattet tegningsbeskrivelse (Noteform). Bygningsfysik (kunne vurdere forskellige materialeegenskaber). Kunne vurdere følgende typer af problemer: Indeklimaproblemer. Behovet for de tekniske installationer og fornødne pladsbehov. Bygningsfysik (materialevalg). Kunne vælge mellem løsningsforslag indenfor følgende områder og begrunde dem: Indeklima. Tekniske installationer. Klimaskærmen under hensyntagen til transmissionsværdierne i forhold til BR. Kunne formidle følgende problemstillinger: Indeklima: Termisk-, atmosfærisk-, akustisk-, elektrisk- og optisk indeklima. Føringsveje, placering og valg inden for følgende tekniske installationer: Varmeanlæg (gulvvarme, radiatorer), naturlig ventilation (fraluft, aftræksrør), elektriske installationer, brugsvandsanlæg, bortledning (spildevand, regnvand og dræn). Bygningsfysik (valg af rette materialer). : Håndtere følgende komplekse situationer: Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 8

Skitsering af overordnede tekniske anlæg (pladskrav, føringsveje m.v.). Indeklimamæssige forhold samt installationer i overordnede sammenhænge. Litteratur og andet undervisningsmateriale (her tæller internet sider ikke): Indeklimahåndbogen. SBI-anv. 186. via bibliotekets databaser Relevante standarder og anvisninger via adgang fra skolens netværk. Fag: OAL (Opmåling og afsætning) Offentlige registre Planlovgivning Servitutter Lokalplanlægning Ejendomsdannelse Afstande og højder brandkrav og højdegrænseplaner Overordnet kortlægning Kote- og koordinatsystemer Bygningsafsætning, afmærkning, sokkelkote Modtage og anvende terrændata. Nivellement Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 9

Litteratur og andet undervisningsmateriale Birger Visti: Noter Landmåling en introduktion. Af Jørgen Ullvit og Lars Matthiesen, Nyt Teknisk Forlag, 2008 Københavns Erhvervsakademi Byggeri/Produktion E2009 10