The Lady and the Reaper Må vi dø i Danmark? Punkt 1 Se filmen igen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Læs de vedlagte tekster og diskutér dem ud fra de stillede spørgsmål. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 1 af 5
TIL PUNKT 2 Hvad handler filmen om? Lav en brainstorm i gruppen over tre ting, filmen får dig/jer til at tænke over. Hvem er hovedpersonen eller personerne i filmen, og hvad er der på spil for dem? Sæt fokus på den gamle dame (herefter bare Damen ): Hvad er hendes historie, tror I? Hvordan beskrives forholdet mellem Damen og Lægen? Mellem Damen og Døden? Sæt nu fokus på Lægen: På væggen hænger to indrammede billeder med lægen i centrum: Prøv at se, hvad billederne forestiller (kør filmen og tryk pause, hvis I ikke kan se det, så spørg jeres lærer). Hvordan opfatter Lægen sig selv? Hvordan opfatter/beskriver omverdenen Lægen? Og sæt nu fokus på Døden: Meget ofte bliver Døden fremstillet som Manden med leen : En skræmmende og ofte ond skikkelse, der kommer for at høste uskyldige liv. Hvordan fremstilles Døden i denne film? Hvordan beskrives Dødens forhold til Damen? Diskutér: Hvilke symboler bruger filmen til at fremstille Døden? Hvordan ville I afbilde Døden? Hvad mener I symboliserer Døden? Skriv jeres tanker ned. Fra The Lady and the Reaper, 2009 Side 2 af 5
TIL PUNKT 3 En sygeplejerskes brev til Sygeplejerskernes Etiske Råd Jeg er sygeplejerske i en plejeboligenhed. Jeg har efterhånden i laaaang tid afventet en udmelding om aftaler vedr. livsforlængende behandling, herunder genoplivning med hjertestarter af borgere i plejeboligenheder. Jeg ved ikke, hvor vidt I har indflydelse på en eventuel ny lovgivning? Den nuværende er efter min mening ikke værdig for de fleste ældre eller for mig selv på et senere tidspunkt i livet. Derfor denne mail. Hvis en af mine borgere bliver indlagt på et sygehus er de omfattet af Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder genoplivningsforsøg, og om afbrydelse af behandling... hvor en læge i den aktuelle situation kan undlade at påbegynde, fortsætte eller afbryde livsforlængende behandling. Jeg har så svært ved at forstå, at det ikke er oplagt, at man skulle kunne lave lignende aftaler i plejeboligenheder. Eller hvorfor vi skal vente så længe på en ændring? Selvom der ikke er en læge til stede i en akut situation, udelukker det vel ikke, at man allerede ved indflytningen kunne lave aftaler mellem borgerens læge, borgeren, pårørende og plejepersonale om en lignende aftale. Hvad er borgerens og/eller familiens ønske om den sidste tid? Og hvad er lægefagligt forsvarligt? For næsten alle vore borgere og pårørende er indflytning i en plejebolig også med en bevidsthed om, at det er hos os at borgerens sidste del af livet skal leves. Jeg har så svært ved at forstå, hvorfor man ikke som borger med kendt svær demens, svær hjerte/kredsløbslidelse eller bare alderdom ikke har de samme rettigheder, som hvis borgeren indlægges akut på et sygehus. Indflytning i en plejeboligenhed er jo også oftest grundet en kendt akut aktuel sygdomshistorik? Som loven er i dag skal plejepersonale som udgangspunkt opstarte livsreddende førstehjælp (og efterhånden har alle plejeboligenheder vel også hjertestartere?) i alle akutte situationer. Genoplivning og brug af hjertestarter var desværre aktuelt igen i denne uge. Denne gang hos en borger på 91 år. Kendt med tidligere AMI, hjerte/kredsløbssygdomme, insulinkrævende diabetes m.m. Borgeren bliver i forbindelse med en køretur med sønnen utilpas. De kommer retur til plejeboligenheden, hvor borger får hjertesmerter, påvirket vejrtrækning og efterhånden mister bevidstheden. Borger er ikke uafvendeligt døende og der opstartes derfor selvfølgelig hjertemassage og ringes 112. Side 3 af 5
Efter 10 min. kommer Falck, og efter yderligere 20 min. kommer en akutlæge. Han vurderer efter en hjertescanning, på stedet, at behandlingen gerne må afbrydes. Borger er afgået ved døden. Og det var så det Var det en værdig død? Tænk hvis der på forhånd havde været en mulighed for at kunne indgå en aftale med borger, pårørende, egen læge og plejepersonale, om at denne borger gerne i fred og ro ville dø på plejehjemmet uden livsforlængende behandling i en akut situation, herunder forsøg på genoplivning med hjertestarter. Så havde jeg have ikke behøvet at ændre borgers stilling og indsætte hårdt bræt under borger, mens denne i forvejen var smertepåvirket, klippe tøj af, barbere hårvækst, sende sønnen udenfor (henvist til en stol på gangen), tilkalde personale til hjælp til alarmopkald, afhentning af hjertestarter, hjælp til hjertemassage, brække borgers brystben, et par ribben osv. Jeg havde i stedet kunnet sige, at jeg ikke rigtigt vidste, om det var nu, borger skulle forlade livet, og at vi nok skulle blive hos ham, at sønnen kunne sætte sig ved hans side, holde i hånd og bare være der, forsøge at lindre angst og smerter med oprejst hovedgærde, en fugtig klud, beroligende ord, evt. PN medicin til lindring osv. Altså medvirke til en værdig afslutning på et langt indholdsrigt liv. Denne mulighed vil jeg gerne selv have engang. Denne borgers afslutning af livet var ikke værdig i mine tanker. Og det, trods jeg gjorde det rigtige? Skal vi alle leve evigt eller har vi lov at dø? Vejledning om forudgående fravalg af livsforlængende behandling, herunder iværksættelse af genoplivning. En habil og uafvendeligt døende patient kan i den aktuelle behandlingssituation afvise behandling, der kun kan udskyde dødens indtræden. En uafvendeligt døende patient kan derfor på informeret grundlag træffe beslutning om, at der ikke skal iværksættes genoplivning ved f.eks. hjertestop, iværksættes respiratorbehandling eller anden behandling. Også en patient, der ikke er uafvendeligt døende, f.eks. en patient, der er uhelbredeligt syg af cancer, men ikke uafvendeligt døende, kan i den aktuelle behandlingssituation på informeret grundlag træffe beslutning om, at der ikke skal iværksættes genoplivning m.v. Fra www.borger.dk Side 4 af 5
Når dødeligt syge eller gamle mennesker bliver indlagt på et hospital, kan de vælge, at de ikke vil genoplives eller have livsforlængende behandling. Livsforlængende behandling kan f.eks. være at blive lagt i en respirator, der hjælper med at trække vejret eller få mad igennem tuber, hvis man ikke selv kan spise længere. Hvis man er gammel og måske syg og bor på plejehjem, har man som sygeplejersken fortæller i sit brev ikke den samme mulighed for at sige nej tak til genoplivning og livsforlængende behandling. Her skal sygeplejerskerne altid gøre, hvad de kan for at genoplive dem. Sygeplejersken vil i stedet gerne have lov til at sikre sine patienter (der oftest er gamle mennesker) en værdig død, hvor hun kan være hos dem og give dem en rolig og stille død, ligesom hun gerne ville have gjort det for den 91-årige mand, hun fortæller om. Diskutér 1. Genfortæl den begivenhed sygeplejersken beskriver. 2. Sygeplejersken taler om, at hun gerne vil give sine patienter en værdig død. Hvad tror I, hun mener med det? Hvad synes I, en værdig død vil være? Diskutér bl.a. ud fra eksemplet, sygeplejersken skriver om med den 91-årige mand. 3. Sammenlign sygeplejerskens brev med filmen om den gamle dame og døden. Er filmen enig eller uenig med sygeplejersken? 4. Nævn fordele og ulemper ved livsforlængende behandling. 5. Til sidst i sit brev stiller sygeplejersken spørgsmålet: Skal alle leve evigt eller har vi lov til at dø? Hvad mener I? The Lady and the Reaper/La dama y la muerte Produceret af Kandor Moon og Antonio Banderas, 2009 Instrueret af Javier Recio Gracia Side 5 af 5