29. Juli 6 月 29 日 Et år i Taiwan Add a sidebar or pull quote here Med Rotary Youth Exchange i Taiwan. Et liv i et år. Udvekslingsstudent i Taipei Jeg har snart været udvekslingsstudent i 10 måneder. Den 25. juli hvis man skal være præcis. I starten når man havde "månedsdag", "2måneder" "100dage" var det sjovt at tælle op, men nu hvor jeg tæller ned til hjemrejsen, er der ikke lige så meget at fejre. Nu hvor man var haft en hel fantastisk rejse, og skal sige farvel til det liv man har skabt sig i Taiwan. Tredje gang er lykkensgang Jeg tog afsted i august sidste år, men allerede i slutningen af 8.klasse begyndte jeg at tænke på hvad jeg skulle efter 9. Da jeg elsker at rejse, og havde lyst til at have et 'pause-år ligesom min storebror, og da efterskole ikke rigtig var udfordrende nok til mig, søgte jeg om plads hos Rotary Youth Exchange. Jeg brugte meget tid på at skrive ansøgningen, da den skulle skrives på engelsk, og det var et stort ønske for mig at komme afsted. Jeg ringede først til rotaryklubben i Hasle men der var ikke plads. Så skrev jeg ansøgning til Neksøs Rotary klub, og havde interview Over telefon med presidenten fra Neksøklub. Heller ikke her var der plads, men han synes jeg skulle prøve at ringe til Rønne Rotary, og det gjorde jeg så. Her kom jeg så til et interview, hvor jeg fortalte om mig selv, og var rigtig nervøs. Heldigvis synes de rigtig godt om mig, og jeg blev optaget! Efter det, var der ikke meget tid til at slappe af, for jeg skulle søge om visum, fornye passport, og blev vaccineret for alle pengene. Før jeg tog afsted havde jeg forberedt mig meget. Jeg havde lært mig selv lidt kinesisk, ved hjælp af små kursuser på internettet. Rotary havde også arrangeret møder i vores distrikt, hvor alle udvekslingsstudenter mødtes, så man kunne danne venskaber, og have nogen man kendte, inden man skulle afsted.
2 Vi havde også en workshop, hvor vi blev introduceret for nogle problemer eller kulturforskelle, så vi var forberedte på at det hele ikke var en dans på roser, f.eks. Er der mange udvekslings studenter der får hjemve, så vi fik en masse råd om hvordan man kunne forberede sig, og hvad man ikke skulle gøre. Det bedste var at vi skrev et brev til os selv, om hvor fantastiske vi var, og hvor fedt et år vi ville have det, virkelig give os en klapsalve og give og selv et klap på skulderen. (Carolina Kaderkova og jeg er fra samme distrikt og tog på ture sammen med de andre udvekslings studenter fra vores distrikt). Endelig afsted Da jeg endelig sad i flyet på vej til Taiwan, efter ca. en halv dags tid var gået, og jeg havde sagt farvel til min familie på Bornholm, var taget til København og mødtes med en god veninde, fundet de andre danskere jeg skulle følges med til Taiwan, skiftede fly i Amsterdam og skulle flyve i 15 timer før vi var fremme, så var det stadig ikke gået op for mig at jeg sådan for alvor skulle til Taiwan. Det var så mærkeligt og uvirkeligt, da vi vågnede klokken 14 (Taiwansk tid) da vi snart skulle lande. Det kildede utroligt meget i maven, da vi susede ned mod den varme asiatiske ø. Varm var den i hvert fald. Jeg var sikker på de havde ødelagt varmeanlægget, så det gik amok for fuldeste drøn da vi steg ud af flyet. Men det var ikke noget varme anlæg...
3 Velkommen i varmen August, er en af de varmeste måneder. Der er flydt med tung, klam, uudholdelig hede. Utrolig varm og svedende blev jeg hentet i lufthavnen af min første værtsfamilie. Værtsfamilien var den familie, jeg skulle bo hos, når man rejser med Rotary. De har så selv haft et barn som har været udvekslings student, eller vil have det, så de skal også hoste en student. Der bor du i omkring 3 måneder før du flytter videre til en anden værtsfamilie. (Taipei 101) Smil, Du er på! Den første udfordring var sproget. Da jeg kom, og hele familien tog sammen ud og spise sushi, blev der snakket for vilde gardiner, på kinesisk, og jeg fattede nul og nix.
4 Der blev peget på ting, "dette er en ske, det her kalder vi spisepinde." Okay, så siger vi "spisepinde" i kor, og efter 1minuts tid var det ord glemt. Da alt er helt nyt når du kommer, er det ikke det hele der sidder fast med det samme, men jeg er vild med at lære sprog, så jeg ved der skal en ekstra indsats til. Jeg havde ca. en uges "vi leger turist" før skolen begyndte, og her snakker vi så rigtig skole. Min skole havde 5 andre udvekslingsstudenter og mellem 2-3.000 andre taiwanesiske elever. Det var lidt af en overraskelse, da jeg fik besked på at holde en lille tale på kinesisk foran eleverne fra den lille skole jeg skulle gå på. Og ja i følge taiwanere er der meget større skoler end denne. Som taiwanesisk skoleelev, skal man mødes i skolen inde klokken 7:30, og skolen slutter klokken 4:50. De taiwanske elever havde også to dage om ugen hvor de havde skole fra 7:30 til 8:30 om aftenen. Det er nogle lange dage. Ved middag har man en halv times spise tid, og så skal man sove i 30min. Det er ikke super behageligt at sove på sit skrivebord, men man vender sig til det. Forresten kan man heller ikke forlade skolen før at skolen slutter, og man skal have skoleuniformen på, med alle knapperne knappet, og ærmerne kan ikke være smurt op udenfor klasseværelset. Der er også militær mænd der går rundt og ser efter at alt går til som det skal, og kan straffe dem der er uartige, har mobilen fremme, eller sover i timerne. Hvis du bliver straffet er skal man oftest skrive 2-3.000 skrifttegn, stå med hele sin klasse udenfor i sovetimen eller gå ned med skraldet en uge og rense toiletterne. Deres skole havde forskellige linjer som, madlavning, beverage og en mekaniker linje, da jeg valgte madlavningslinjen, lærte jeg at lave noget kinesisk mad. Timerne foregik sådan at man var i et stort køkken, først så på en kendt faglært kok. Fra en restaurant eller andet sted, kom og præsenterede en ret og viste hvordan man lavede den, eleverne skulle tage noter og så gå igang.
5 For udvekslings studenterne er regnerne meget løsere. Vi bliver for det første ikke straffet hvis vi kommer forsent, bruger mobil, har makeup og neglelak på. Skal kun være i skole fra klokken 7:50 til 4-5tiden. Og skal ikke gå ned i varmen med de andre og stå til den 30minutters morgen ceremoni. Som sagt kommer jeg fra en lille skole, Friskolen Østerlars, med nogen og 140 elever og når man skal op på en slags scene foran så mange, så står man der med sit blonde hår, blå øjne, blege hud og forresten gigantisk høje krop, så spørg lige om der blev stirret, og om man stirrer tilbage. Hej allesammen, jeg hedder Marie og jeg kommer fra Danmark. Fra i dag af er jeg taiwaner, så vær venlig at tale kinesisk til mig." Fra den dag af har jeg så kaldt mig selv taiwaner. Jeg bor i Taiwan, har taiwansk familie og venner. Jeg har endda fået kinesisk navn (劉孟希), så min kinesiske lærer har nogen at kalde på hvis der skal læses op i kinesisk timen. Skoledage Jeg havde kinesisk time med de 5 andre udvekslingselever fra min skole, og vi havde det så sjovt sammen. Vi havde en taiwansk lærer, der havde et udemærket engelsk. Han fik os hurtigt lært nogle ting man kunne bruge, når man skulle snakke med sine klassekammerater og værtsfamilie, andet en at bruge pege-pege-smile-og-nikke-metoden. I pauserne snakkede vi meget sammen os 6 og jeg blev hurtigt gode venner med en amerikaner, som hedder Ava. Vi tog meget ud sammen og udforskede alle stoppestederne i MRT'en, eller kiggede efter flotte drenge på gaderne. Jeg tog hjem til hendes værtsfamilie og overnattede der. De havde en taiwansk søn, der havde været i
6 Amerika for lang tid siden, og hans engelsk var rigtig godt. Han viste os også mange gode steder at hænge ud efter skolen inden man skulle hjem og spise ris. Værtsfamilie Hos min første familie, som elskede Europa, fik jeg meget spaghetti og brød at spise, men hos den 2. og tredje familie spiste jeg ris næsten hver dag 2 gange om dagen. Det er nu ikke en særlig dårlig ting, for alt det mad de spiser passer så godt sammen med ris eller nudler. De spiser vildt meget mad, de har så mange madboder om aftenen, som mange steder er samlet et sted, som man kalder nat market, det starter klokken 6 om aftenen, hvor temperaturen er blevet lidt mere udholdende. Så bliver der startet op i oliegryderne og grillen, og der bliver solgt ud af alle mulige forskellige slags mad. Det mest kendte er nok stinkende tofu, boble te eller dumpings, men jeg synes andehjerter på spid, kogte tarme, og risblodskage også må nævnes. Jeg må tilstå som en meget glad mad spiser, at dansk mad har tabt løbet imod Taiwan. Har fra dag et ikke savnet synet af en rugbrødsmad med spegepølse med ristede løg. Detsuden spiser de også mange frugter, for de har adgang til det fra rundt på øen. Der er super lækkert at spise en mango der lige er blevet høstet fra træet eller en dragefrugt når det er solmånefestival. (Dragefrugt) Jeg var også meget sammen med mine klassekammerater, og fik mange flere drenge venner end pigevenner, for pigerne er meget generte. Alle har forresten også et engelsk navn, som Joe, Kevin eller Benny. Det gjorde det nemmere i starten så man ikke skulle koncentrere sig om at lære kinesiske navne lige med det samme, for de siver ud af hovedet, som mel i en si. Men Joe blev jeg rigtig gode venner med, han tog mig ud og se Taiwans populære steder set med en taiwaners øjne.
7 Jeg fik snakket en masse kinesisk og lærte så meget om deres kultur. En af de store ting jeg har lært om mig selv eller måske om at være dansker er, at jeg hele tiden er glad. Hvis jeg ser en, der kigger mig i øjnene, smiler jeg til personen og prøver at sende glæden videre. Jeg ved ikke om det er alle der gør det i Dk, men jeg synes ikke det er noget jeg ser i Taiwan. Jeg synes også at vi i Danmark går meget op i vores privat liv og hvornår og hvordan vi socialisere os. Den gode danske kernefamilie, fællesmåltiderne, rundboldkamp udenfor. Der er bare nogen helt andre krav til at være barn, det gør ikke så meget at resultatet af ens stavetest ikke fik karakteren 12, for der er sikkert noget du er bedre til. Som danskere har vi ikke behov for at være de bedste til alt, og hele tiden skulle gøre far og mor stolte, som de skal i Taiwan. De ser også meget mere op til deres forældre, og skal respektere de ældre, og tage sig af bedstemor, og bedstefar når de bliver for gamle til at passe sig selv. Men jeg kommer til at savne maden, menneskernes venlighed, alt det der er anderledes fra Danmark. Det at man ender med at snakke om favorit mad med fremmede, eller at få gratis mad fordi man er udveksling. En af de underligste ting jeg kommer til at savne er den ulidelige varme. Skal helt sikkert snart derned igen, for der er så mange jeg ikke har set, ikke endnu har oplevet, og meget kinesisk jeg ikke har fået snakket, en masse venner og familie jeg skal besøge. Nu hvor jeg skal hjem til Bornholm, og starte i gymnasiet, skal jeg lære endnu flere sprog, for det er vejen frem. Jeg har virkelig erfaret at hvis du vil have en god samtale med de lokale, skal man da bruge deres sprog. For det første bliver de begejstrede over at du kan deres sprog, og på denne måde er det lettere for dem at åbne op for sig selv, og man lærer meget om deres kultur. Til. Sidst vil jeg sige: 我很想謝謝扶輪社讓我參加這個活動 我很開心我來台灣 認識那麼 多個朋友 也有認識我自己 我非常不想回去丹麥 因為台灣是我的第二個國家 我愛你 台灣 我愛你 希望我們快可以見面
8 (Jeg vil gerne takke Rotary at jeg kunne deltage i denne aktivitet. Jeg er så glad for at jeg kom til Taiwan, mødte en masse nye venner, og fik også lært mig selv at kende. Jeg har ikke lyst til at tage hjem til Danmark, fordi Taiwan er blevet til mit andet hjemland, jeg elsker dig Taiwan, jeg elsker dig, håber vi snart kan mødes igen.) adresse Krogholmsvej 9 3790 Hasle E-mail marielaurfeldt@hotmail.com