Udkast til referat af mødet den 10. februar 2010 er godkendt på rådets møde den 17. marts. Sager af intern karakter er ikke omtalt her.



Relaterede dokumenter
Udkast til referat af mødet den 10. november 2010 er godkendt på rådets møde den 8. december. Sager af mere internkarakter er ikke omtalt her.

Vedtægter for DET KONGELIGE AKADEMI FOR DE SKØNNE KUNSTER

Høringssvar angående Lokalplanforslag "Scala" vedtaget af borgerrepræsentationen den 31. maj 2012

Udkast til referat af mødet den 2. september 2009 er godkendt på rådets møde den 7. oktober. Sager af mere intern karakter er ikke omtalt her.

Københavns Kommune, Center for anlæg og udbud Islands Brygge 37 Postboks København V

Dagsorden. Regionsbestyrelsen for Kulturring Østjylland

Netreferat af møde i Akademiraadet onsdag den 18. marts 2015

HØJHUS HERNING+ Indkaldelse af idéer og forslag HERNING + til arbejdet med planlægningen af en op til 78 meter høj bygning på Sygehusgrunden i Herning

Præsidentens festtale ved Akademiets stiftelsesfest Deres Majestæt - Akademiets gæster og kunstnere.

Sødalsparken 24 i Brabrand mulig omdannelse til virksomhed med særlig pladskrævende varegrupper

NIELS BOHR SCIENCE PARK

Centerområde ved Vesterhavsvej i Billum TILLÆG 15

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

FORRETNINGSORDEN 3. december For. bestyrelsen for Aage V. Jensen Naturfond

TILLÆG NR. 19 TIL KOMMUNEPLAN 2011 INDRE NORDHAVN. Vedtaget af Borgerrepræsentation den 28. november Center for Byudvikling, 12. december 2013.

SAMMENFATTENDE MILJØREDEGØRELSE

Indsigelser overfor plan for ombygning og forhøjelse af Hotel Scandinavia

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

Bemærkninger til tidslinje i indsigelse af

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Byomdannelse af Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj

Udkast til referat af mødet den 11. november 2009 er godkendt på rådets møde den 9. december. Sager af mere intern karakter er ikke omtalt her.

Referat fra Akademiets møde onsdag den 4. marts 2009 Kl (05.10)

VEJLEDNING. Efter den politiske behandling vil ejere, naboer og bidragydere blive orienteret om den politiske beslutning.

Afgørelse i sagen om opstilling af husstandsvindmølle i Ulfborg.

Referat Bestyrelsesmøde 5. februar 2019

Orientering om forudgående høring om udvikling af Bella Center

Sammenfattende miljøredegørelse

Forslag til tillæg 21 REVISION AF AREALUDLÆG I SIG ENKELTOMRÅDE B07

Emne: Høring af forslag til ændring af Vedtægt for Københavns Universitet

TILLÆG NR. 13 TIL KOMMUNEPLAN Søkvæsthuset

TILLÆG NR. X TIL KOMMUNEPLAN 2009 FOR PANUM INSTITUTTET

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Skema for Lovpligtig redegørelse om god fondsledelse, jf. årsregnskabslovens 77 a.

Bilag februar Sagsnr Dokumentnr Naboorientering om dispensation vedrørende byggefelt L på Sluseholmen

B E K E N D T G Ø R E L S E

Cirkulære om Landsplandirektiv om Krydstogtterminal ved Københavns Nordhavn

Ny boligbebyggelse på Dalgas Avenue

Storbylandsby II, Halmstadgade 11 på Christiansbjerg

Tillæg nr. 5. Kommuneplan Rammeområde 28.F.02 Område til fritidsformål ved Handbjerg Strand.

Ændring af forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 425 Krimsvej

BILAG 3. Teknik- og Miljøforvaltningen

Ordinær generalforsamling 29. februar 2012 kl

Rekreativt område i Varde nord TILLÆG 11

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 10 Mødedato: 2. december 2015 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 8

Fornyet høring. Debatoplæg. Glostrup Kommune Maj Forhøring Ændring af boligområdet ved Østbrovej 14 og Kirkebjerg Allé 3

Side 1 af 3. Forudgående høring på kommuneplantillæg og miljøvurdering for 3 vindmøller placeret øst for Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

HVIDOVRE KOMMUNE. TEKNISK FORVALTNING Ipa. Referat

Boligbebyggelse på Jens Baggesens Vej

Nyt blandet bolig- og erhvervsområde på den tidl. Gasagrund, Havkærvej i Tilst

REFERAT AF MØDE I BESTYRELSEN 27. FEBRUAR 2017

Beslutningsprotokollat - Stiftsrådet i Københavns stift

Bilag - Høringssvar Center for Miljø og Teknik - September 2017

Udkast til referat af mødet den 28. maj 2008 er godkendt på rådets møde den 10. september Sager af mere intern karakter er ikke omtalt her.

FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR PANUM INSTITUTTET

Jersie Strands Grundejerforening Ekstraordinær generalforsamling Mandag d. 21. november 2016 Kl

REFERAT. Møde i Museumsudvalget for Kunsthistorie. 13. maj 2014 kl Referat. 20. juni 2014

Referat. Folkeoplysningsudvalget 22. juni 2016 Hollænderhallen kl

Forslag til kommuneplantillæg nr. 1

Lokalplan 1035, Boliger Aarhus Ø - Endelig

Formand for Lejre Kunstforening Mogens Petersen. Stenka Hellfach fra Somewhere deltog under punkt 3, 4 og 5

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Mulighed for at kunne omdanne erhvervsbygninger til boliger ved Børglumvej 9-13

Dragør Bevaringsnævn Referat fra møde i Dragør Bevaringsnævn kl. 17 i Lokalarkivet, Stationsvej. Alle medlemmer deltog:

Netreferat af møde i Akademiraadet onsdag den 2. september 2015

Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 10. Områdeklassificering. Debatperiode og offentligt borgermøde

REFERAT. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 2 Mødedato: 11. marts 2014 Tidspunkt: Kl Sted: Lokale 5

Netreferat af møde i Akademiraadet onsdag den 25. september 2013

REFERAT FRA REPRÆSENTANTSKABSMØDE I NÆSTVED IDRÆTSUNION TIRSDAG DEN 20. MARTS I TEATERSALEN PÅ LILLE NÆSTVED SKOLE.

Notater fra møde i Akademiraadet onsdag den 28. januar 2004

Miljøvurdering. Forslag til Lokalplan nr Forslag til Kommuneplantillæg nr. 6. Debatperiode og offentligt borgermøde. Midlertidige retsvirkninger

TILLÆG NR. 35 TIL KOMMUNEPLAN 2011 TIKØBGADE 5-9. Vedtaget af Borgerrepræsentationen den xx.xxxxx 2015.

Referat af Det Kongelige Danske Landhusholdningsselskabs Generalforsamling den 29. marts 2011

Forslag til højhus på Søren Frichs Vej 37-39

Ældrerådets møde mandag den 3. december 2018 kl Rådhuset, Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde, Mødelokale 2A

Forretningsorden for KL s bestyrelse

FORSLAG TIL TILLÆG TIL KOMMUNEPLAN 2015

Udvidelse af boligområde ved Gammel Kirkevej i Hjortshøj - til landbrugsbygninger

Læserbrev i Dagbladet den 23. juli 2019 Tak for ingenting

KOMMUNEPLANTILLÆG 13 til Kommuneplan 2013 for Furesø Kommune Ændring af den økologiske forbindelse Laanshøj Præstesø og kommuneplanramme 16B1

Offentligt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 19. september 2017 kl. 12:00 17:00 IDA Mødecenter, København

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

Forretningsorden for bestyrelsen for FrederiksbergFonden

TILLÆG NR. 20 TIL MØN KOMMUNEPLAN Et erhvervsområde mellem Kobbelvej og Udby Skov

24.01.O07. Forslag Offentlige formål i Ølgod TILLÆG 17 RAMMEOMRÅDE O07

Bestræbelser på ændring af lokalplaner 5 03 og 5 04 i Stevns kommune

Ordinær generalforsamling i Spar Nord Bank A/S, CVR nr Torsdag den 19. april 2018

Fraværende: Nicolai Ørsted, Morten Kierkegaard, Marianne Bennetzen og Christine Hammer.

Forslag til kommuneplantillæg nr. 5 til Kommuneplan for Holbæk Kommune

Forslag TILLÆG NR. HVIDOVRE KOMMUNEPLAN 2016 HVIDOVRE. Nyt rammeområde 1A6 til blandet byområde ved Landlystvej. Hvidovrevej

Debatoplæg Ny planlægning for en del af Laanshøj

VEDTÆGTER FOR GRENEN KUNSTFORENING

Præsidentens tale til Akademiets Stiftelsesfest Deres Majestæt - Akademiets gæster og kunstnere.

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 13. juni Århus Kommune

Dagsorden Velkomst v/marie Stærke Gennemgang af Forslag til Kommuneplan Pause Spørgsmål og diskussion 21.

Udkast til offentligt REFERAT Statikeranerkendelsesudvalget tirsdag den 18. september 2018 kl. 14:00 18:30 IDA Conference, København

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

REFERAT DAGSORDEN. Statens Kunstfonds Bestyrelse Møde nr. 4 Mødedato:26. september 2018 Tidspunkt: kl Sted: Lokale 3

Referat - bestyrelsesmøde i SUFO Godkendt

Transkript:

1. 63. net-ref. Drøftelse af udkast til nye vedtægter Medaljedrøftelse Evaluering af møde med Folketingets Kulturudvalg Istedløvens afløser, udpegelse af medlem til ekspertudvalg Kunstforeningen GL STRAND - 1 medlem til bestyrelsen Det Danske Institut i Rom 1 medlem til bestyrelsen Konsulenter til Post Danmarks Frimærkeudvalg Kulturmiljørådet for Sønderjylland, udpegelse af 1 medlem Godkendelse af udkast til rådets årsrapport 2009 Bro over Christianshavns Kanal/Nordeas Fond Meddelelser Eventuelt Udkast til referat af mødet den 10. februar 2010 er godkendt på rådets møde den 17. marts. Sager af intern karakter er ikke omtalt her. Netreferat af møde i Akademiraadet onsdag den 10. februar 2010 Til stede: Arkitekterne: Kristine Jensen (formand), Stig L. Andersson (faggruppeform.), Carsten Hoff (dirigent), og Gregers Algreen-Ussing. Billedhuggerne: Lene Desmentik, Anja Franke, Sophia Kalkau (faggruppeform.) og Øivind Nygård. Malerne: Mette Gitz-Johansen (faggruppeform.., Malene Landgreen, Lars Ravn og Niels Reumert. Referent: Anne Marie Nehammer. Drøftelse af udkast til nye vedtægter Inden mødet var der, som bilag til dette punkt udsendt: 1. De gældende vedtægter. 2. Udkast til nye vedtægter. 3. En sammenstilling af de to sæt vedtægter med farvemarkeringer og forklaringer. Rådsvalgt medlem Ole Damsbo var inviteret til at deltage i mødet under behandlingen af dette punkt. Rådet kommenterede det fremsendte udkast, og de fremlagde forslag til overgangsbestemmelser blev godkendt. Udkastet justeres herefter og sendes til Akademiets medlemmer som bilag til mødet den 24. februar 2010. Medaljedrøftelse På baggrund af skriftlige motiveringer foretog rådet endelig afstemning om medaljekandidater 2010. Evaluering af møde med Folketingets Kulturudvalg 10 medlemmer af Folketingets Kulturudvalg samt 2 sekretærer havde tidligere på dagen deltaget i et møde, hvor formanden orienterede om Akademiets arbejde. Rådet udtrykte glæde over det store fremmøde og interessen for Akademiets arbejde. Istedløvens afløser, udpegelse af medlem til ekspertudvalg

2. Palle Maurice Jepsen, specialkonsulent i Kulturministeriet, har i mail den 27. januar, anmodet rådet om at udpege et medlem til ekspertudvalget, der skal nedsættes i begyndelsen af marts 2010. Udvalget skal komme med en anbefaling til ministeren om, hvad der skal stå på pladsen, som Istedløvens afløser. Arbejdet skal afsluttes i april. Ekspertudvalget sammensættes således: Tidl. rektor Else Marie Bukdahl, formand, dir. Christine Buhl Andersen, Køge Skitsesamling, stadsark. Jan Christiansen, et medlem udpeget af henholdsvis Statens Kunstfond, Kulturarvsstyrelsen og Akademiraadet. Rådet pegede på arkitekt Ellen Braae. Kunstforeningen GL STRAND - Valg af 1 medlem til bestyrelsen for perioden 1.5.2010 30.4.2014 Rådet pegede på Eva Steen Christensen. Det Danske Institut i Rom 1 medlem til bestyrelsen for perioden 1. april 2010 31. marts 2014 Rådet besluttede at indstille billedkunstnerne Marianne Grønnow og Erick Øckenholt til Kulturministerens beskikkelse. Der blev udpeget alternative kandidater, såfremt de ovennævnte ikke kan påtage sig hvervet. Konsulent til Post Danmarks Frimærkeudvalg, 1.5.2010-30.4.2011 Konsulent til Post Danmarks Frimærkeudvalg, 1.5.2010 30.4.2012 Helle Frøsig blev genudpeget for perioden indtil 30.4.2011, og Morten Schelde blev genudpeget for perioden indtil 30.4.2012. Kulturmiljørådet for Sønderjylland, udpegelse af medlem for perioden 1.1.2010-31.12.2013 Punktet blev i første omgang udsat til næste møde, men det er efterfølgende aftalt med Kulturmiljørådets formand, at Mads Thuesen Møllers valgperiode indtil 31. marts 2011 fastholdes. Rådet vil i starten af 2011 udpege et medlem, hvis periode vil strække sig indtil 31. december 2013, således at medlemskabet fremover følger den kommunale valgperiode. Godkendelse af udkast til rådets årsrapport 2009 Tekstudkast til årsrapport til Kulturministeriet var udsendt med dagsordenen og blev godkendt med en enkelt justering. Bro over Christianshavns Kanal/Nordeas Fond Arkitektsektionens udkast til en udtalelse blev justeret og godkendt til afsendelse inden høringsfristens udløb 8. marts 2010. Meddelelser Forretningsudvalgets møde den 26. januar 2010 Til stede: Kristine Jensen, Stig L. Andersson, Carsten Hoff, Sophia Kalkau og Mette Gitz-Johansen. Ud over gennemgang af udkast til dagsordenen for rådets møde den 10. februar drøftede forretningsudvalget planlægningen af Stiftelsesfesten den 25. marts, hvor deltagerantallet i år er skåret ned fra ca. 200 til 150 pga. af økonomien. Forslag til festforelæser og musikindslag blev drøftet, og den endelig indbydelsesliste blev godkendt. Kunstsamlingen Den 22. januar 2010 er Fælleskonserveringen i Helsingør forespurgt om et tilbud på udarbejdelse af en tilstandsrapport om Kunstsamlingens malerier. Kunstsamlingen på Charlottenborg Slot rummer i alt ca. 500 værker inden for maleri, grafik, skulptur, tegninger, medaljer, tekstiler mm. Når Fælleskonserveringen har afgivet et tilbud, er det intentionen at indkalde lederne af Kunstakademiets institutioner, Fællesudvalget, til et møde for bl.a. at drøfte finansieringen af vedligeholdelse og istandsættelse af samlingen. Akademiraadets Udvalg vedr. kunstnerboliger På vegne af udvalget fremsendte Karen Zahle den 27. januar brev fra Erik Romme, der er ejendomsinspektør i Frederiksberg Boligfond, idet han takker for møde 7. oktober, hvor udvalget forelagde ideerne om kunstnerboliger i boligfondens ejendomme og vedhæfter udskrift af boligforeningens bestyrel-

3. sesprotokol. Erik Romme skriver, at man er interesseret i at støtte formålet, men finder ikke grundlag for at bygge målrettet til kunstnere Censorer til Kunstakademiets arkitektskoler perioden 1.1.2010 31.12.2013 Kristine Jensen har den 26. januar 2010 forespurgt specialkonsulent Mikkel Buchter i Kulturministeriet om, hvornår det kunne forventes, at de censorer, som rådet i juni 2009 indstillede til Kulturministeriet, ville blive beskikket af ministeriet. Den 27. januar fremsender Mikkel Buchter kopi af brev til arkitektskolerne, hvori det anføres, at censorerne er beskikket for perioden 1.1.2010 31.12.2013, og at det påhviler arkitektskolerne at informerer censorerne. Det oplyses endvidere, at arkitekt Lars Juel Thiis beskikkes som formand for censorkorpset og Katja Viltoft som formandens stedfortræder. Opstilling af vindmøller i København Den 20. januar 2010 er følgende udtalelse sendt til København Kommune,Teknik- og Miljøforvaltningen: Opstilling af vindmøller i København Akademiraadet har på sit møde den 13. januar behandlet det af Københavns Kommune tilsendte oplæg til opstilling af vindmøller i fire lokaliteter inden for Københavns Kommune. Akademiraadet har med interesse læst slutrapporten: Virkemiddelkatalog for energiforsyning af 12. december 2008, for den i oplægget benævnte København Klimaplan. Heri er der på siderne 41-44 udført beregninger for den effekt, økonomi og tidshorisont, der vil være resultatet af kommunens medvirken i opstilling af havvindmøller på Kriegers Flak, Store Middelgrund og Rønne Banke. Det fremgår af beregningerne, at effekten, økonomien og tidshorisonten for disse havvindmølleprojekter er en langt mere perspektivrig måde at opfylde kommunens intentioner på, end den uheldige opstilling af mindre vindmøller i de fire lokaliteter i Københavns bystruktur. Akademiraadet lægger i denne forbindelse vægt på de arkitektoniske konsekvenser det aktuelle oplæg vil have for Københavns samlede byprofil og vanskeligheden ved at indpasse vindmøllerne i de fire lokaliteter, hvilket er udtrykt i oplægget i forbindelse med de nødvendige VVM og SMV vurderinger. Akademiraadet skal derfor varmt anbefale, at den fremtidige udbygning af vindmøllekapaciteten i Københavns kommune kun foretages i de nævnte havvindmølleparker. Landsplandirektiv - Krydstogtsterminal - klage Den 20. januar 2010 er følgende klage sendt til Naturklagenævnet. Klage til Naturklagenævnet -Landsplandirektiv om Krydstogtterminal i Københavns Nordhavn Akademiraadet har modtaget Orientering om Landsplandirektiv om krydstogtterminal i Københavns Nordhavn af 5. januar 2010, vedlagt landsplandirektiv (cirkulære), høringsnotat, sammenfattende miljøvurdering samt høringsliste fra Miljøministeriet. Rådet har på sit møde den 13. januar d.å. drøftet Landsplandirektivet og den vedlagte sammenfattende miljøvurdering, som fastslår: at krydstogtterminalens begrænsede udstrækning er en mindre fravigelse fra direktiv om Fingerplan 2007, der ikke forrykker balancen i byudviklingsmulighederne i hovedstadsregionen at terminalen udgør en selvstændig byfunktion at direktivet ikke tager stilling til kommunens planer om yderligere opfyldninger og deponeringer at en eventuel fremtidig byudvikling på langt sigt i den ydre del af Nordhavnen ligger uden for det aktuelle direktiv. Akademiraadet er betænkelig ved, at Landsplandirektivet og dermed en statslig myndighed, støtter Københavns Kommune i en praksis, der opdeler byudviklingen i mindre, selvstændige entrepriser ved brug af kommuneplantillæg og afgrænsede lokalplaner. En praksis der har den effekt, at vurderingen af miljømæssige konsekvenser for den samlede byudvikling ikke bliver vurderet efter de intentioner, der er formuleret i den strategiske miljøvurdering til forskel fra en VVM proces. Tværtimod bliver effekterne i hvert enkelt tilfælde screenet som uvæsentlige på grund af denne afgrænsning. Det medfører, at en stadig stigende miljøbelastning legitimeres trin for trin uden en egentlig perspektivering af den samlede effekt. Dette gælder også konsekvenserne for de arkitektoniske og bygningskulturelle forhold som særligt har Akademiraadets bevågenhed. I den aktuelle sag er intentionerne i byplanlægningen langt fremme for de arealer og deres funktionelle kapacitet, der ligger i umiddelbar tilknytning til Krydstogtterminalen, hvilket også fremgår af den

4. tilsendte orientering. De bør efter Akademiraadets vurdering medtages som foreliggende planintentioner, ligesom de påtænkte vindmølleopstillinger og de for nyligt vedtagne lokalplaner for Marmormolen, Svanemøllebugten og det østlige Østerbro. Kun derved kan en strategisk miljøvurdering klarlægge den samlede udvikling af miljøforholdene i hovedstadens nordøstlige bystruktur. Akademiraadet skal på denne baggrund indstille, at der aktuelt og i den pågældende sag sker en supplerende strategisk vurdering der tilgodeser dette formål. Alternativt, at Naturklagenævnet foranlediger, at der bør ske en retslig vurdering af lovligheden i den partikulære opdeling af de strategiske miljøvurderinger, der ofte sammenkædes med en VVM. Torjussens Legat Bestyrelsen (Kristine Jensen, Sophia Kalkau og Mette Gitz-Johansen) har den 9. februar på dagen for uddeling i.h.t. fundatsen - uddelt ovennævnte legat på 62.500 kr. til Martin Erik Andersen med følgende motivering: Fondsbestyrelsen har tilkendt billedkunstneren Martin Erik Andersen årets hædersgave på kr. 62.500,-, som anerkendelse af værdifuld kunstnerisk indsats med følgende motivering: Centralt for Martin Erik Andersens værker er opbygningen af rum efter eget udsagn: Det er jo det her forsøg på at opbygge et rum, som er anderledes end det rum man ikke kan holde ud, det rum vi alle sammen er i. Et forsøg på at konstruere et rum som er opbygget fra grunden af, af sig selv og sine egne forskelle. En slags modrum et slags ikke-sted, en vision om et andet slags betydningsrum end supermarkedets og politikkens og fjernsynets rum. En slags håb, en slags overlevelsesrum, et erkendelsesrum af en, håber man, anderledes karakter end resten af virkeligheden. Vi kan kun gentage: Der er noget menneskeligt over Martin Erik Andersens installationer. Noget vaklende, søgende, let. Man fornemmer, at den levede virkelighed er inden for rækkevidde. Værk efter værk lukkes man som beskuer ind i en konstruktion af parallelle systemer, et transportsystem af forskelle; modrum til livets til tider uvirkelige rum. Uddrag fra Akademiraadets motivering til Eckersberg Medaljen 2004: Martin Erik Andersen har for nylig med udstillingen more give me more give me more, dette dit dørtrin på Horsens Kunstmuseum skabt en vidunderlig smuk og nærværende udstilling, - lige i øjet og midt i aktualitetens verdensrum. Der er ikke som tidligere år afholdt nogen mindre festivitas, idet Martin Erik Andersen - ligesom andre legatmodtagere - vil blive inviteret til den planlagte Kunstnersamfundets Dag i december, men der er udsendt en pressemeddelelse om tildelingen. Hotel Scandinavia høringssvar Den 25. januar 2010 er følgende høringssvar sendt til Københavns Kommune: Akademiraadet har på sit møde den 13. januar 2010 behandlet det af Københavns Kommune fremsendte forslag til tillæg nr. 3 til lokalplan 327-1&2 Ny Tøjhus, der har til formål at muliggøre en udvidelse af Hotel Scandinavia. Forslaget indebærer en forøgelse på 10 etager af højhuset fra 26 til 36 etager plus tagterrasse samt bebyggelse i 5 og 6 etager på den eksisterende parkeringsplads. Bebyggelsen omfatter udvidelse af de nuværende hotel- og kongresfunktioner tillige med en række udadvendte funktioner såsom serveringsterrasse, butikker og en overdækket urban have. Det aktuelle projekt er udformet i overensstemmelse med forslag til kommuneplan 2009, hvor grunden er udlagt med en bebyggelsesprocent på 285 og en maksimal bygningshøjde på 125m. De nævnte bestemmelser udtrykker kommunens intention om at byfortætte ved knudepunkter for offentlig trafik, en intention som Akademiraadet principielt er enig i. De arkitektoniske argumenter for forøgelsen med de 10 etager er, at højhuset herved vil fremtræde slankere, - en virkning, der modsiges af de 6-etages bygninger ved højhusets fod. Og netop bygningens højde er projektets store og grundlæggende problem. Københavns kommune har i begyndelsen af 2007 udarbejdet et oplæg til en STRATEGI FOR BYENS PROFIL, HØJHUSE I KØBENHAVN. Akademiraadet bifalder initiativet, fordi der heri anlægges en samlet byarkitektonisk vurdering af højhuses mulige placeringer. En placering uden for de nævnte områder må følgelig kræve særlige byarkitektoniske begrundelser. Oplægget udpeger prioriterede såvel som perspektivområder for højhuse, men Hotel Scandinavia er ikke indbefattet i disse områder. Tværtimod illustreres bygningens uheldige placering med udsagnet om, at den brat standser udsynet fra Stormbroen over Frederiksholms Kanal, hvilket rådet er enig i.

5. Akademiraadet finder ikke, at højhuset i den nye udformning indeholder en særlig byarkitektonisk begrundelse, ej heller at det giver en særlig berigelse i byens profil. Akademiraadet kan således ikke anbefale forslaget og så hellere, at Hotel Scandinavia blev revet ned. Akademiraadets bevilling 2010 bevillingsnedgang til 2.3 mio. kr. Rådets bevilling var i 2008 på 2.6 mio. kr., i 2009 på 2.6 mio. kr., men blev i løbet af året beskåret med 100.000 kr. - betaling for regnskabs og lønydelser. I 2010 er bevillingen beskåret med 300.000 kr., 100.000 for IT og telefoni samt 200.000 kr. for løn og regnskabsydelser. Anne Marie Nehammer har derfor henvendt sig til departementet og bedt om et møde om rådets skrantende økonomi og samtidig gjort opmærksom på tidligere fremsendte ansøgning i marts 2009 om bevillingsforhøjelse. Eventuelt Holmens kirke, tilbygning Sagen, der er sendt som en forhåndsgodkendelse, har været behandlet over nogle møder, idet rådet ønskede tid til at sætte sig ind i det af menighedsrådet for Holmens kirke v/kgl. bygningsinspektør Niels Vium fremsendte fortrolige forslag af 18. november 2009. Arkitektsektionen havde som aftalt på sidste møde udfærdiget en skrivelse, som blev drøftet og godkendt. Forslag til lokalplan - Stibroer over Inderhavnen og Kanaler på Christianshavn Arkitektsektionens udkast til høringssvar blev justeret og godkendt. Følgende brev er sendt 16. februar 2010 til Københavns Kommune. Akademiraadet har på sit møde den 10. februar d.å. behandlet det af Københavns Kommune tilsendte forslag til lokalplan for Stibroer over Inderhavnen og Kanaler på Christianshavn. Forslaget omfatter 3 broer, nemlig en skydebro over inderhavnen fra Nyhavn til Grønlandske Handels Plads, en dobbeltbro, der forbinder Grønlandske Handels Plads med Islands Plads henholdsvis Islands Plads med Arsenaløen og endelig en bro over Proviantmagasingraven. Alle broerne kan åbne for gennemsejling. Det er glædeligt, at Indre By og Christianshavn henholdsvis Holmen nu knyttes sammen med de foreslåede broanlæg, og Akademiraadet finder deres udformning velbegrundede og sympatiske. Skydebroen over Inderhavnen repræsenterer en interessant nytænkning inden for brobygningskunsten. Med sit tekniske og arkitektonisk nøgterne udtryk er den i fin harmoni med Havnens rå og rationelle karakter. Også kanalbroerne med deres lette gitterkonstruktion synes fint tilpassede det historiske bymiljø uden at give afkald på karakter. Akademiraadet finder det dog uheldigt, at skydebroen begrænser udsynet fra Nyhavn mod Grønlandske Handel og skal opfordre til, at man reviderer projektet på dette punkt. Akademiraadet lægger vægt på, at de nye broanlæg ikke kvæler Havnens sejlerliv, særligt det værdifulde bådmiljø i Christianshavns Kanal, som er et af denne bydels stærke karakteristika. Det må derfor være en forudsætning for broernes anlæg, at det påtænkte broåbningsregulativ sikrer rige muligheder for sejlernes bevægelsesfrihed. Næste rådsmøde onsdag den 17. marts 2010 kl. 16.00 er et konstituerende møde:

6.