Studieprøven Maj-juni 2009 Skriftlig del Skriftlig fremstilling Opgave 1: Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Opgave 2: Sammenhængskraft Opgave 3: Skal skatten ned? Du skal besvare én af opgaverne. Hjælpemidler: Dansk-danske ordbøger Tid: 3 timer Produktionsnr. 27
Opgave 1 Samkvem mellem den muslimske verden og Vesten Fakta En større undersøgelse foretaget af World Economic Forum i 21 lande blev offentliggjort i 2008. Man havde spurgt borgere i de enkelte lande, om tættere samkvem mellem den muslimske verden og Vesten vurderedes som en trussel eller en fordel. Nedenfor vises undersøgelsens resultater. Tættere samkvem mellem den muslimske verden og Vesten er:... en trussel... en fordel 100 % Singapore Malaysia Tyrkiet Iran Canada Indonesien Brasilien Pakistan USA Rusland Bangladesh Israel Saudi-Arabien Egypten Belgien Sverige Italien Holland Spanien Danmark 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 65 70 75 80 85 90 95 Kilde: Gallup Muslim-West Dialogue Index, Politiken, 2. februar 2008. 2
Langt tilbage i historien er eksemplerne på uoverensstemmelser mellem folkeslag af forskellig religiøs observans mangfoldige. I verden af i dag er fænomenet højaktuelt, og ikke mindst forholdet mellem den muslimske verden og Vesten er sat på dagsordenen både politisk og i medierne. Men hvem bærer det egentlige ansvar for, at konflikten er tilspidset i en grad, som det ofte ses i dag? Nogle vil sige fanatisk troende. Andre vil sige de enkelte landes regeringer. Andre igen vil understrege de magtfulde mediers rolle, når det handler om at sikre fredelig sameksistens. Opgave: Gør på baggrund af faktaoplysningerne rede for forskellige befolkningers vurdering af samkvem mellem den muslimske verden og Vesten. Hvad kan årsagerne være til forskellene i vurderingen af samkvem mellem den muslimske verden og Vesten? Hvordan tror du, at forholdet mellem den muslimske verden og Vesten vil udvikle sig i de kommende år? Og hvilke konsekvenser kan denne udvikling få? Tag stilling til udsagnet: Det er først og fremmest medierne, der har et ansvar, når det drejer sig om at fremme større forståelse mellem den muslimske verden og Vesten! (Besvarelsen af dette punkt skal udgøre mindst 25 % af den samlede besvarelse). Du skal skrive minimum 400 ord. 3
Opgave 2 Sammenhængskraft Fakta S a m m e n h æ n g s k r a f t EU s indikatorer I EU anvender man følgende indikatorer, når man beskriver, hvad der påvirker social sammenhængskraft: < Uligheden i indkomstfordelingen < Fattigdomsrisici før og efter overførselsydelser < Andelen af befolkningen, der vedvarende befinder sig i en fattigdomsrisiko < Regionale forskelle i beskæftigelsesraterne < Andelen af unge, der forlader skolesystemet tidligt < Langtidsarbejdsløshedens omfang < Andelen af befolkningen, der bor i husholdninger, hvor ingen arbejder. Kilde: Eurostat i Politiken, 5. november 2007. 4
Social sammenhængskraft er egentlig en gammel EU-betegnelse, som allerede kan spores i Romtraktaten EU s første grundlov. Men begrebet er blevet aktualiseret, fordi man på EU-topmødet i Lissabon i 2000 besluttede at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske vidensbaserede økonomi i verden inden 2010. Det giver en bekymring, der går på, at en sådan udvikling kan forstærke eksisterende og skabe nye sociale problemer blandt befolkningsgrupper, der ikke passer ind i det vidensbaserede samfunds forestillinger om borgere som vidende, kompetente, samarbejdsvillige og selvstændige individer. Især frygter man, at der ikke vil blive plads til ufaglærte, manuelle arbejdere mv. Derfor er risikoen, at det vidensbaserede samfund vil producere fattigdom og social eksklusion. Opgave: Gør på baggrund af faktaoplysningerne rede for de forhold, der ifølge EU s indikatorer kan påvirke sammenhængskraften i et samfund. Hvad kan årsagerne være til, at det netop er disse forhold, der kan påvirke sammenhængskraften i et samfund? Hvad skal man efter din mening gøre politisk og økonomisk for at undgå tab af sammenhængskraft i et samfund? Tag stilling til udsagnet: Folk må kvalificere sig til at være med i det vidensbaserede samfund, hvis de skal have hjælp af samfundet. (Besvarelsen af dette punkt skal udgøre mindst 25 % af den samlede besvarelse). Du skal skrive minimum 400 ord. 5
Opgave 3 Skal skatten ned? Fakta S k a t t e l e t t e l s e r Ugebrevet Mandag Morgen har gennemført en undersøgelse af danskernes holdninger til skattesystemets indretning: Ned med momsen! Hvad vil du foretrække: Sænkning af indkomstskatten eller sænkning af moms og afgifter? Sænkning af indkomstskatten: 23 pct. Ved ikke: 10 pct. Generel sænkning af moms og afgifter: 67 pct. Ned med moms på fødevarer! Hvad vil du foretrække: Sænkning af indkomstskatten eller sænkning af moms på fødevarer? Sænkning af indkomstskatten: 17 pct. Ved ikke: 6 pct. Sænkning af moms på fødevarer: 76 pct. Forbedring af offentlig service! Hvad vil du foretrække: Sænkning af indkomstskatten eller forbedring af den offentlige service? Sænkning af indkomstskatten: 23 pct. Ved ikke: 6 pct. Forbedring af offentlig service: 71 pct. Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen og Synovate i MM07, Ugebrevet Mandag Morgen, 18. februar 2008. 6
Indkomstskatten er meget høj i Danmark og er højere end i de fleste andre lande. Også afgifter er høje i Danmark, når der sammenlignes med andre lande. I Folketinget diskuterer politikerne med jævne mellemrum muligheder for lettelser i indkomstskatten. Men borgerne lægger tilsyneladende vægt på andre ting. Opgave: Gør på baggrund af faktaoplysningerne rede for borgernes syn på skattelettelser, moms og offentlig service. Hvad kan årsagerne være til, at svarene falder ud, som de gør? Hvordan synes du, forholdet mellem direkte skat (indkomstskat) og indirekte skat (moms og afgifter) bør være? Tag stilling til udsagnet: Vejen frem er lavere skat og brugerbetaling på en række områder! (Besvarelsen af dette punkt skal udgøre mindst 25 % af den samlede besvarelse). Du skal skrive minimum 400 ord. 7