Studieordning for Kandidatuddannelsen i Humanistisk informationsvidenskab. Syddansk Universitet Kolding. Gældende fra 1.

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Humanistisk informationsvidenskab Syddansk Universitet Kolding Gældende fra 1. september 2006 22. august 2006/sh Revideret 24. april 2007 /sh 1

Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Faglig del... 5 I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i humanistisk informationsvidenskab.. 5 A. Mål og forudsætninger... 5 1. Uddannelsens opbygning... 5 2. Uddannelsens sigte... 5 3. Jobmuligheder... 7 4. Adgangskrav... 8 5. Kandidatgraden... 9 B. Forløbsmodel og eksamensoversigt... 10 6. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen... 10 7. Eksamensoversigt... 11 C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget... 12 8. Fællesbestemmelser... 12 9. Projektorienteret forløb (praktik)... 12 10. Projektbaseret undervisning... 13 11. Hjemmeopgave... 13 12. Gruppeprøve... 14 13. Stave- og formuleringsevne... 15 14. Udlandsophold... 15 II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner... 16 15. Agenter, handlinger og normer... 16 16. Informationsstrukturering og dataanalyse... 18 17. Handling, læring og IT... 20 18. Åbne fag... 21 19. Valgfag... 22 III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser... 25 Almen del... 26 IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet... 26 2

Indledning Indledning Humanistisk informationsvidenskab er et humanistisk fag, der bygger teoretisk og praktisk bro mellem naturvidenskab og humaniora, mellem teknologi og brugeren af teknologi og mellem teoretisk forståelse af information og praktisk håndtering af denne. Fagligt er faget forankret på den ene side i den naturvidenskabelige disciplin datalogi og på den anden side i kognitionsvidenskabelige discipliner som f.eks. filosofi, psykologi og sprogvidenskab. Især hvad fagets anvendelsesområder angår, er der ligeledes forbindelser til andre fag inden for humaniora og samfundsvidenskab, som hhv. litteraturvidenskab og sociologi. Teoretisk sigter informationsvidenskab mod at tilvejebringe en omfattende forståelse af information og informationsteknologi for herigennem at kunne redegøre for de roller, informationen spiller i forskellige menneskelige og maskinelle sammenhænge. Væsentlige temaer er, hvordan information opstår, tilegnes og bearbejdes af mennesker og maskiner (især robotter og computere), om mennesker og maskiner behandler information på samme måde, og hvordan information bruges af dem hver for sig og i interaktion med hinanden. Praktisk sigter faget mod at etablere kompetencer såvel inden for design og programmering af informationssystemer som i den reflekterede anvendelse af sådanne i forskellige sammenhænge under hensyntagen til brugeren som et lærende væsen. Særlig vægt lægges på den integrerede brug af informationsteknologi i informationsbearbejdelse, kompetenceudvikling og videnshåndtering. Et naturligt udgangspunkt for kandidatuddannelsen, men ikke det eneste mulige, er bacheloruddannelsen i humanistisk informationsvidenskab på Syddansk Universitet. Denne søger at bygge den teoretiske og praktiske bro i behandlingen af information ud fra tre synspunkter: det humanistisk-analytiske, det datalogiske, det lærings- og vidensteoretiske. Kandidatuddannelsen udvider og videreudvikler disse perspektiver, dels gennem en fordybelse inden for hvert enkelt, dels ved at perspektiverne og i det hele taget informationsbegrebet som sådan sættes i forhold til handlingsbegrebet: Information tilegnes, bearbejdes og kommunikeres ikke som et mål i sig selv, men i stedet som et nødvendigt led i handlende individers forsøg på at opnå andre mål. Derfor kan både individernes mål, deres handlinger og deres brug af information gøres til genstand for moralsk bedømmelse. I den forbindelse melder sig spørgsmål som, til hvilke formål informationsteknologi må benyttes; hvilke begrænsninger etiske overvejelser sætter på tilgængeligheden af bestemte typer af information; og hvorvidt moralske begreber som ansvar, ret og pligt fortsat har samme betydning, når kommunikationen er IT-baseret. Diskussionen af forskellige etiske tilgange og deres betydning i konkrete informationsteknologiske sammenhænge udgør derfor et vigtigt felt i kandidatuddannelsen. Ligeledes er en afklaring af handlingsbegrebet et væsentligt led i den dybere forståelse af de måder, hvorpå information tilegnes, bruges af og påvirker konkrete individer i 3

Indledning givne situationer. Oplagte spørgsmål er, hvilken indflydelse enkeltpersoners og gruppers handlinger har på, hvor meget og hvad der læres. Hvilken rolle spiller interaktionen mellem menneskelige individer for læring, og hvordan inddrages informationsteknologiske redskaber bedst i denne interaktion? Får mennesker det samme ud af kommunikation og interaktion med maskiner som med mennesker? Af hvad art er interaktionen mellem menneske og maskine overhovedet er den sammenlignelig med eller på afgørende punkter forskellig fra interaktionen mellem mennesker? Sådanne spørgsmål er væsentlige at afklare i forsøget på at forstå tilegnelsen og videregivelsen af information i læringssituationer og i det hele taget i tilvejebringelsen af en omfattende forståelse af menneskelig og maskinel brug af information. I forlængelse heraf er handlingsbegrebet centralt for den filosofiske informationsanalyses redegørelse for fænomenet kommunikation og dettes fremkomst og opretholdelse. Væsentlige spørgsmål er i denne sammenhæng, hvorledes information kan videregives kommunikativt, hvordan brugen af tegn koordineres mellem mennesker og mellem mennesker og maskiner, og hvilken betydning menneske-menneske og menneskemaskine interaktion har for den kommunikative informationsformidling. Endelig kan handlingsteoretiske og etiske begreber anvendes i beskrivelsen og analysen af informationssystemer i relation til teknologien. Sådanne systemer kan beskrives som bestående af agenter, hvis forhold reguleres i kontrakter, som indeholder tilladelser og forpligtelser. Dette åbner for spørgsmål, som hvorvidt sådanne kunstige agenter kan tilskrives moralsk ansvar for deres handlinger. På et andet plan bidrager det til diskussionen om graden af parallelitet mellem menneskelige og maskinelle systemer og om den udstrækning, i hvilken den teoretiske og praktiske forståelse af den ene form for system kan berige forståelsen teoretisk og praktisk af den anden. 4

Mål og forudsætninger Faglig del I. Bestemmelser for kandidatuddannelsen i humanistisk informationsvidenskab I henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne udbydes kandidatuddannelsen i humanistisk informationsvidenskab. A. Mål og forudsætninger 1. Uddannelsens opbygning Kandidatuddannelsen i humanistisk informationsvidenskab er et 2-årigt fuldtidsstudium, der udgør 120 ECTS. Uddannelsen opbygges af fire fagområder, som svarer til de fire synsvinkler, der blev omtalt i indledningen: handlingsteori og etik, informationsanalyse (den humanistisk-analytiske synsvinkel), informationsteknologi og programmering (den datalogiske synsvinkel), viden, læring og IT (den lærings- og vidensteoretiske synsvinkel), I kandidatuddannelsen indgår særfag og åbne fag. Særfag er undervisningsfag, hvis faglige indhold er nærmere bestemt i studieordningen. Åbne fag er undervisningsfag, som studienævnet kan godkende som understøttende den faglige profil, og/eller som kan give den studerende mulighed for at give kandidatuddannelsen en særlig toning. Studienævnet godkender semestrets udbud af åbne fag. En betingelse for studienævnets godkendelse af et åbent fag er, at det er konstituerende. Kandidatuddannelsen i humanistisk informationsvidenskab består af: konstituerende fag på 80 ECTS. Heraf udgør særfag 30 ECTS og åbne fag 50 ECTS, ét valgfag på 10 ECTS, kandidatspeciale på 30 ECTS. 2. Uddannelsens sigte Formålet med uddannelsen er at give den studerende en række fagspecifikke og fagrelaterede kompetencer. Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Enhver kandidatuddannelse giver adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse. 5

Mål og forudsætninger Uddannelsen stræber mod følgende kompetencemål for den studerende: Generelle kompetencemål: Den studerende skal 1. kunne afgrænse og definere et fagligt problem 2. kunne undersøge, analysere og løse faglige problemer ved hjælp af relevante faglige teorier og metoder 3. kunne systematisere kompleks viden og data samt udvælge og prioritere forhold, der er væsentlige for emnet 4. kritisk kunne vurdere fagets forskellige teorier og metoder 5. have en præcis og konsekvent begrebsanvendelse 6. kunne argumentere på et holdbart videnskabeligt grundlag 7. kunne indgå i en faglig dialog 8. have et klart fokus og sammenhæng i løsning af opgaver 9. tage kritisk stilling til benyttede kilder og dokumentere disse ved hjælp af referencer, noter og bibliografi 10. anvende et sprog - skriftligt og/eller mundtligt - der er emneorienteret, præcist og korrekt 11. formidle et komplekst stof, således at det bliver relevant og forståeligt for forskellige målgrupper. 12. kunne indgå i et samarbejde, herunder at kunne modtage kritik af eget arbejde og give konstruktiv kritik til andre 13. kunne arbejde selvstændigt, disciplineret, struktureret og målrettet, herunder også kunne overholde deadlines og formalia 14. anvende IT som et redskab i forbindelse med såvel informationssøgning som mundtlig og skriftlig formidling 15. kunne forstå og anvende faglige tekster på engelsk og på de skandinaviske sprog Fagspecifikke kompetencemål: De fagspecifikke kompetencemål relaterer sig til uddannelsens kernefaglighed og opdeles i faglige, intellektuelle og praktiske kompetencemål i henhold til den danske kvalifikationsnøgle. Faglige kompetencer: Den studerende skal kunne reflektere over informationsteknologiens handlingsteoretiske problemstillinger; kunne vurdere og diskutere de etiske konsekvenser af egne og andres teknologiske handlinger; kunne anvende informationsteori og informationsanalyse til at finde teknologiske løsninger på informationsproblemer. kunne reflektere over erkendelsesteoretiske og læringsteoretiske problemstillinger, med særligt fokus på forholdet mellem viden, læring og IT, og kunne analysere konkrete læringssituationer med henblik på vurdering og optimering af anvendelsen af informationsteknologi inden for disse. Intellektuelle kompetencer: 6

Mål og forudsætninger Den studerende skal kunne reflektere selvstændigt og kritisk over såvel generelle spørgsmål inden for fagområdet som disses specifikke aktualiseringer i konkrete situationer; selvstændigt bearbejde krævende opgaver med henblik på at finde praktisk gennemførlige løsninger på disse; styre problemløsningsprocesser; kunne samarbejde med andre hen imod et fælles forhandlet mål. Praksiskompetencer: Den studerende skal erhverve sig praktiske færdigheder inden for objektorienteret programmering og dennes anvendelse i forskellige informationsteknologier. logisk analyse af koordinations- og kooperationsproblemer. planlægning og design af agentsystemer rådgive om og deltage i implementering af IT-systemer som led i organisationsforandringer rådgive om brug af IT i kompetence- og organisationsudvikling. Uddannelsen opbygges af fire fagområder, som svarer til de fire synsvinkler, der blev omtalt i indledningen: 1. handlingsteori og etik, 2. informationsanalyse (den humanistisk-analytiske synsvinkel), 3. informationsteknologi og programmering (den datalogiske synsvinkel), 4. viden, læring og IT (den lærings- og vidensteoretiske synsvinkel), 3. Jobmuligheder Kandidatuddannelsen repræsenterer den fulde faglige udbygning af den studerendes samlede studieforløb. Den færdige kandidat vil have opnået faglige og erhvervsmæssige kompetencer, der kvalificerer den studerende til at varetage et bredt spektrum af erhvervsfunktioner inden for områder som de følgende: 1. Informationsanalyse og informationstilrettelæggelse. 2. Tekstteknologi (tekststrukturering, afmarkering, literary computing osv.). 3. Videnshåndtering og dokumenthåndtering (tilrettelæggelse af videnshåndtering med brug af IT). 4. Analyse, design og konstruktion af Human Computer Interaction (HCI), herunder brugergrænseflader og informationssystemer. HCI-designer. 5. Design og udviklingsopgaver i produktionsvirksomheder, der udvikler uddannelsesrelateret programmel og programmel, der sigter mod videnshåndtering. Multimedie-designer. Web-administrator. Software-udvikler. Systemadministrator. 7

Mål og forudsætninger 6. E-læring. Human Resource Manager med særligt henblik på tilrettelæggelse af virksomheders interne uddannelsesprogrammer samt salg af sådanne ydelser udadtil. 7. IT-relateret undervisning og formidling. 8. Etisk rådgivning i forbindelse med IT. Endvidere giver enhver kandidatuddannelse adgang til at søge ind på en ph.d.-uddannelse. 4. Adgangskrav Kandidatuddannelsen i humanistisk informationsvidenskab har information, handling og læring som fokuspunkter. Dertil kommer programmering/objektorientering, som udgør den teknologiske platform for disse tre områder og deres interaktion. For at opfylde adgangskriterierne kræves det derfor, at den studerende i løbet af sin BAuddannelse har fået en grundlæggende indføring i disse områder. Der kræves således følgende: Forudsætninger for information : Her kræves kendskab til logik og kommunikationsteori. Kommunikationsteori forstås i denne sammenhæng som dækkende et eller flere af følgende områder: Interpersonel kommunikation, kommunikation i organisationer, sprogspilsteori, talehandlingsteori. Forudsætninger for handlen og læring : Her kræves kendskab til læringsteori og/eller pædagogik. Kendskabet til området kan være erhvervet gennem teoretisk beskæftigelse med læringsteori/pædagogik og/eller med temaer inden for feltet "IT og Læring" (eksempelvis Computer Mediated Communication, Computer Supported Colloborative Learning, IT-støttet fjernundervisning el. lign.). Forudsætninger for programmering. Her kræves kendskab til basale programmeringskoncepter. En del af de faglige krav kan være opfyldt ved, at de omtalte emner indgår i den studerendes BA-projekt. Da en stor del af undervisningsmaterialerne og en del af undervisningen kan være på engelsk, forudsættes der en praktisk færdighed i mundtligt og skriftligt engelsk. I henhold hertil giver følgende af SDUs BA-uddannelser direkte adgang til kandidatuddannelsen: humanistisk informationsvidenskab, International erhvervskommunikation og IT samt andre humanistiske BA-uddannelser, hvori indgår suppleringsfag i informationsvidenskab. 8

Mål og forudsætninger Studerende med en BA-uddannelse i humanistisk informationsvidenskab fra andre universiteter eller andre fagligt beslægtede BA-uddannelser f.eks. inden for datalogi, filosofi, psykologi og pædagogik - vil efter studienævnets konkrete vurdering kunne optages, hvis de i BA-uddannelsen har levet op til ovenstående krav inden for de tre nævnte områder. 5. Kandidatgraden Kandidatuddannelsen i humanistisk informationsvidenskab giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) i humanistisk informationsvidenskab (Master of Arts in information studies). 9

Forløbsmodel placering af undervisning og eksamen B. Forløbsmodel og eksamensoversigt 6. Forløbsmodel Placering af undervisning og eksamen Undervisningsfag Agenter, handlinger og normer Titel på undervisningsfag Disciplinansvar Beskr. i Undervisningens placering (timer pr. uge) 1. semestestester 2. seme- 3. seme- * Eksamens placering semester Åbne fag Særfag Praktikophold 4. semester ECTSvægt IFKI** 15 4 1. x 10 Informationsstrukturering og dataanalyse IFKI 16 4 2. x 10 Handling, læring og IT IFKI 17 4 3. x 10 Åbent fag I 18 x 1. x x 10 Åbent fag II 18 x 1. x x 10 Åbent fag III 18 x 2. x x 10 Åbent fag IV 18 x 2. x x 10 Åbent fag V 18 x 3. x x 10 Valgfag 19 2 3. x 10 Specialeafhandling 20 x 30 * Det anbefales, at et eventuelt udlandsophold lægges i 3. semester jf. 14. For at blive godkendt af studienævnet skal studieopholdet ved et udenlandsk universitet omfatte mindst tre fag, som afsluttes med en officiel godkendelse fra det udenlandske universitet. Et af disse fag skal omhandle et emne inden for Læring og IT. ** IFKI = Institut for Fagsprog, Kommunikation og Informationsvidenskab 10

Eksamensoversigt 7. Eksamensoversigt Prøve, henvisninger m.v. Undervisningsfag: Prøveform Censur Varighed af det mundtlige forsvar Agenter, handlinger og normer Hjemmeopgave m. mundtligt forsvar Informationsstrukturering og Hjemmeopgave m. dataanalyse mundtligt forsvar Handling, læring og IT Hjemmeopgave med Åbent fag I* Åbent fag II* Åbent fag III* Åbent fag IV* Åbent fag V* mundtligt forsvar Vurdering Eksamens semester ECTSvægt I 30 min 7-trinsskala 1. semester 10 15 I 30 min 7-trinsskala 2. semester 10 16 E 30 min 7-trinsskala 3. semester 10 17 afhænger af valgfaget afhænger af valgfaget 1. semester 10 18 1. semester 10 18 2. semester 10 18 2. semester 10 18 3. semester 10 18 Valgfag afhænger af valgfaget afhænger af 3. semester 10 19 valgfaget Specialeafhandling Specialeafhandling E - 7-trinsskala 4. semester 30 20 ECTS-points i alt: 120 * Mindst to af de åbne fag skal bedømmes efter 7-trinsskala. Beskr. i 11

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser C. Særlige definitioner og eksamensbestemmelser for faget 8. Fællesbestemmelser I Fællesbestemmelserne for de humanistiske uddannelser, jf. studieordningens afsnit IV findes definitioner af ECTS ( 26) Typeenheder ( 28) Normalsider ( 27) Endvidere er der bl.a. fastsat regler om Kandidatspeciale ( 16) Resumé i forbindelse med kandidatspeciale ( 17) Gruppeprøver- og individuelle prøver ( 10) Interne og eksterne prøver ( 6) Stave- og formuleringsevne ( 9) Eksamenssprog ( 11) Webhenvisninger i specialer og andre skriftlige hjemmeopgaver ( 18) Regler for afholdelse af reeksamen og sygeeksamen ( 13) Regler for studieaktivitet ( 31) 9. Projektorienteret forløb (praktik) Der er mulighed for at få merit for et åbent fag på baggrund af et projektorienteret forløb (praktikophold), hvis fagets hovedvægt ligger på programmering eller systemudvikling. Reglerne for meritoverførsel af et projektorienteret forløb (praktikophold) er følgende: Studerende, der har skaffet sig en praktikplads, kan søge studienævnet om at få meritoverført praktikopholdet. Det skal klart fremgå af ansøgningen, hvad det faglige indhold er, og hvilken relevans dette indhold har for uddannelsens overordnede formål. Det skal endvidere fremgå, at virksomheden har godkendt forløbet. Der indgås en praktikaftale mellem studienævnet, den studerende og praktikstedet. Der udpeges blandt fagets videnskabelige personale en praktikvejleder, som er fagligt tilsynsførende. Praktikvejlederen skal i rimeligt omfang (dette afgøres af studienævnet) vejlede den pågældende studerende i forbindelse med det projektorienterede forløb (praktikforløbet). Praktikvejlederen vil typisk også være eksaminator for den studerendes praktikopgave. Studienævnet kan i særlige tilfælde og efter konkret vurdering dispensere fra ovenstående. Den studerende skal ved afslutning af det projektorienterede forløb (praktikforløbet)aflevere en rapport på 10-15 normalsider eksklusive bilag til studienævnet. Opgaven skal dokumentere at det faglige indhold, som den studerende har påberåbt sig i ansøgning om det projektorienterede forløb (praktikforløbet), har været tilfredsstillende. Stu- 12

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser dienævnet udpeger en eksaminator til at bedømme rapporten. Rapporten bedømmes bestået/ikke bestået. Såfremt rapporten bedømmes til ikke bestået, kan det projektorienterede forløb (praktikopholdet) ikke meritoverføres. 10. Projektbaseret undervisning Et projektbaseret undervisningsforløb er et forløb, hvor konfrontationstimerne helt eller delvist er konverteret til vejledningstimer, og således at der under vejledningsforløb i henhold til eksamensbestemmelserne for faget udarbejdes en hjemmeopgave. Såfremt en underviser ønsker at tilrettelægge et kursus som et projektbaseret undervisningsforløb, skal vedkommende forud for afholdelsen af kurset udarbejde en undervisningsplan, der redegør for kursets forløb. Det er studienævnet, der efter forslag fra underviseren træffer beslutning om, hvorvidt undervisningen skal tilrettelægges som et projektbaseret undervisningsforløb. I et projektbaseret undervisningsforløb aftales projektet og dets problemformulering individuelt mellem vejleder og studerende ved vejledningsperiodens start efter forslag fra den studerende hhv. de studerende, hvis projektarbejdet laves i gruppe. I et projektbaseret undervisningsforløb er hjemmeopgaver som udgangspunkt frie opgaver. 11. Hjemmeopgave En hjemmeopgave er en fri eller bunden skriftlig opgave med eller uden et efterfølgende mundtligt forsvar og med ekstern eller intern censur. Ved en fri hjemmeopgave godkendes problemformulering af vejlederen. Hjemmeopgaven kan enten være en skriftlig opgave over et emne eller en case, der har tilknytning til undervisningen, eller en applikationsopgave hvor opgaven består i udvikling af en IT-applikation og udarbejdelse af tilhørende dokumentation i form af en redegørelse for fagets problemstillinger i forbindelse med udviklingsarbejdet. Med mindre andet er specificeret under eksamensbestemmelserne for de enkelte fag gælder følgende tidsfrister for udarbejdelse af besvarelsen af en hjemmeopgave: Hvis opgaven kræver specialsoftware, gives der 2 uger til udarbejdelsen, ellers normalt 1 uge. Fristen forlænges med 1 uge, hvis opgaven udleveres således, at perioden til udarbejdelse af opgavebesvarelsen eller en del af denne ligger i juledagene. Studienævnet fastlægger hvert år, hvad der forstås ved specialsoftware. Denne definition/liste offentliggøres ved starten af semesteret. Hvis hjemmeopgaven er fulgt af et mundtligt forsvar, er det en forudsætning for at kunne indstille sig til forsvaret, at den skriftlige besvarelse af hjemmeopgaven er antaget til mundtligt forsvar af eksaminator og censor. Der foretages på dette tidspunkt ikke en egentlig bedømmelse af opgavebesvarelsen. Eksaminator og censor ser kun på, om en række formelle og basale faglige krav er opfyldt, jf. nedenfor. Hvis eksaminator og cen- 13

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser sor er i tvivl om, hvorvidt opgavebesvarelsen skal afvises eller ej, afvises den ikke. Ikke-afvisning er således ikke nødvendigvis ensbetydende med beståelse. En opgavebesvarelse kan afvises, hvis den ikke overholder de anførte krav til omfang, længere passager er direkte oversættelse eller afskrift af kilderne uden nøjagtig angivelse af citatets længde og kilde. Det betragtes som eksamensnyd og indberettes til rektor. den ikke lever op til de faglige krav til indhold og form for den pågældende opgave, jfr. prøvebeskrivelserne, den er behæftet med væsentlige faktuelle fejl. Endvidere kan en opgavebesvarelse udarbejdet på et fremmedsprog (engelsk) afvises, hvis den sprogligt er formuleret således, at det i væsentlig grad hæmmer kommunikationen. udarbejdet på dansk afvises, hvis den i påfaldende grad afviger fra dansk sprognorm (se 9 i Fællesbestemmelserne). Senest 3 dage før den mundtlige eksamen modtager den studerende skriftlig besked fra studiesekretariatet, hvis hans/hendes opgave er afvist. Hvis hjemmeopgaven er fulgt af et mundtligt forsvar, gives én samlet karakter for den skriftlige og mundtlige præstation. 12. Gruppeprøver/Individuelle prøver I henhold til bekendtgørelse nr. 231 af 22. marts 2006 om ændring af bekendtgørelse om eksamen ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), kan der sidste gang afholdes gruppeprøver den 31. august 2007. Det betyder, at de hidtidige gruppeprøver afskaffes fra og med 1. september 2007 uanset prøvebestemmelserne i denne studieordning. Prøverne skal herefter altid tilrettelægges som individuelle prøver, hvorved forstås, at eksamination og besvarelse skal foregå individuelt, og at der skal foretages en individuel bedømmelse og gives individuelle karakterer. Dette medfører: Mundtlige prøver skal tilrettelægges som individuelle prøver. Studerende kan således ikke gå til en mundtlig prøve sammen, dvs. den studerende skal alene til eksamensbordet. Skriftlige eksamensbesvarelser (hjemmeopgaver, projekter, specialer osv.): Såfremt det i studieordningen er angivet, at en skriftlig opgavebesvarelse kan udarbejdes af flere studerende, skal det for hvert afsnit være angivet, hvem der er ansvarlig for det pågældende afsnit, således at der kan ske en individuel bedømmelse. Det er ikke længere tilladt at udarbejde dele af en skriftlig opgave i fællesskab. Såfremt den skriftlige opgavebesvarelse kombineres med en mundtlig prøve, er den mundtlige prøve individuel, dvs. den studerende skal alene til eksamensbordet. 14

Særlige definitioner og eksamensbestemmelser 13. Stave- og formuleringsevne I bedømmelsen af større skriftlige opgaver indgår en vurdering af den studerendes sproglige evner. Det omfatter emnets tilrettelæggelse og sproglige præsentation, ortografiske og grammatiske korrekthed såvel som opgavebesvarelsens yderligere form. Ved en større skriftlig opgave forstås en opgave, for hvilken studieordningen fastsætter et maksimalt sidetal på 10 eller flere normalsider. Vægten af den sproglige vurdering må ikke overstige 10 % af den samlede karakter. Der henvises til fællesbestemmelsernes 9. 14. Udlandsophold Et eventuelt udlandsophold skal lægges i 3. semester. Et bestået studieophold i udlandet giver merit for studieaktiviteterne i dette semester. For at blive godkendt af studienævnet skal studieopholdet ved et udenlandsk universitet omfatte mindst tre fag, som afsluttes med en officiel godkendelse af det udenlandske universitet. Et af disse fag skal omhandle et emne inden for feltet Læring og IT. Alternativt kan den studerende følge den normale undervisning på 3. semester. 15

Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag Fagområdet: Handlingsteori og etik 15. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 1. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Efter gennemførelsen af faget skal den studerende kunne adskille mellem en deskriptiv og en normativ handlingsanalyse og redegøre for forskellen mellem disse to analysetyper; kunne redegøre for de væsentlige begreber inden for disse to felter; kende de vigtigste videnskabelige paradigmer inden for handlingsteorien, være i stand til at identificere en forfatters holdning med hensyn til disse paradigmer i en handlingsteoretisk tekst; kunne anvende handlingsteoretiske analysemetoder, være i stand til at anvende dem for at analysere handlingsteoretiske aspekter af IT-problemer, som bl.a. menneske-maskine-interaktion, agent-systemer, IT-etik osv. c. Undervisningsfagets indhold Formålet med undervisningen er at give den studerende kendskab til de væsentlige begreber i handlingsanalyse og handlingsforklaring såvel som til de centrale normative begreber brugt i handlingsbedømmelser. Dette vil ske ud fra en betragtning af informationsformidling og informationsanvendelse som former for kommunikative handlinger, der som sådan er underlagt handlingsteoriens begreber. Disse begreber forudsættes også i informationsetikken. Endvidere sigter faget mod at give den studerende kendskab til brugen af handlingsbegreber og deontiske begreber i beskrivelsen af informationssystemer som bestående af forskellige agenter i interaktion med hinanden. I undervisningen analyseres centrale begreber som agent/aktør, intention, forandring, grund, årsag, virkning osv. Endvidere behandler undervisningen en række modeller, som er udviklet i forskellige discipliner (som f.eks. handlingslogik, spil- og beslutningsteori, hermeneutik) for at analysere handlinger. Det vil med konkrete eksempler blive illustreret, hvordan handlingsteoriens metoder og begreber anvendes i informationsvidenskabelige sammenhænge. d. Undervisnings- og arbejdsformer: 16

Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Holdundervisning, øvelser, foredrag, e-læring. Undervisningen kan planlægges som et projektbaseret undervisningsforløb jf. 10. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og kandidatuddannelsens niveau på det 1. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerendes præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de 2 nævnte generelle kompetencemål, især nr. 4-11, som faget i særlig grad understøtter. Den studerende skal ved prøven vise sit kendskab til de basale begreber og problemstillinger indenfor handlingsteorien og etikken. Desuden skal den studerende demonstrere færdighed i at anvende handlingsteoretiske og etiske begreber for at analysere problemer inden for kommunikation og IT. g. Eksamensbestemmelser: Den studerende skal i en skriftlig fremstilling belyse og diskutere et nærmere bestemt emne inden for handlingsteorien/etikken. Denne fremstilling danner grundlag for det mundtlige forsvar og skal afleveres 3 uger før dette. Normalt undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 1. semester. Opgaven: Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, max. 2 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende max. 18 normalsider. 2 studerende: max. 16 normalsider. Alle sidetal er eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge. Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelse af hjemmeopgaven og præsentationsmateriale (plancher, handouts, computerpræsentation osv.) medbringes. Censur: Intern. Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Projektbaseret undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 1. semester. Opgaven: Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, max. 3. studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 25 normalsider, 2 studerende: max. 22 normalsider, 3 studerende: max. 20 normalsider. Alle sidetal er eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge. 17

Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 min. (inkl. censur). Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelse af hjemmeopgaven og præsentationsmateriale (plancher, handouts, computerpræsentation osv.) medbringes Censur: Intern. Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Fagområdet: Informationsanalyse 16. Informationsstrukturering og dataanalyse (Informations Modelling and Data Analysis) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Formålet med undervisningen er at give den studerende kendskab til en række formelle, logiske og fortolkende metoder, som er nødvendige for at løse komplicerede problemer inden for analyse og modellering af data og for at forstå mere avancerede emner inden for informationsvidenskab. Her tænkes eksempelvis på analyse af kommunikative handlinger, foretaget af kunstige og menneskelige agenter. Faget skal således øge den studerendes færdigheder inden for analyse af information og handling. Den studerende skal demonstrere udvidede logiske og interpretative færdigheder og kendskab til centrale strukturer, som bruges i informationsvidenskabens data-logiske dele. Den studerende skal være i stand til at udvikle strategier til løsning af formelle problemer, som opstår i sammenhængen med programmeringsopgaver. c. Undervisningsfagets indhold Undervisningen omhandler væsentlige formelle strukturer og fortolkende metoder, som bruges både i analyse af informationsvidenskabens centrale begreber ( data, datastruktur, program, beregning, korrekthed, information, handling, agent/aktør, kommunikation, osv.) og i den konkrete modellering af bestemte programmeringsopgaver. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Holdundervisning, øvelser, foredrag, e-læring. Undervisningen kan planlægges som et projektbaseret undervisningsforløb jf. 10. e. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og kandidatuddannelsens niveau på det 2. semester lægges der vægt på i hvilken grad den studerendes 18

Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner præstation lever op til målbeskrivelsen, samt i hvilken grad den studerende behersker de 2 nævnte generelle kompetencemål. f. Eksamensbestemmelser: Den studerende skal i en skriftlig fremstilling belyse og diskutere et nærmere bestemt emne i informationsanalyse og informationsstrukturering. Det kan være enten en teoretisk problemstilling eller en praktisk modelleringsopgave. Denne fremstilling danner grundlag for den mundtlige prøve og skal afleveres 3 uger før den. Normalt undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 2. semester. Opgaven: Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, max. 2 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende max. 15 normalsider. 2 studerende: max. 26 normalsider. Alle sidetal er eksklusive bilag. Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelse af hjemmeopgaven og præsentationsmateriale (plancher, handouts, computerpræsentation osv.) medbringes. Censur: Intern. Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS Projektbaseret undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 2. semester. Opgaven: Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, max. 3. studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 25 normalsider, 2 studerende: max. 22 normalsider, 3 studerende: max. 20 normalsider. Alle sidetal er eksklusive bilag. Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 min. (inkl. censur). Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelse af hjemmeopgaven og præsentationsmateriale (plancher, handouts, computerpræsentation osv.) medbringes Censur: Intern. Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 19

Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Fagområdet: Viden, læring og IT 17. Handling, læring og IT (Action, Learning, and Information Technology) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 3. semester. Vægtning: 10 ECTS b. Målbeskrivelse: Efter gennemførelsen af faget forventes den studerende at kunne analysere og vurdere teoretiske beskrivelser af samspillet mellem viden, handling og læring; anvende og vurdere sådanne beskrivelser i en reflekteret stillingtagen til den integrerede brug af IT i forbindelse med informationsbearbejdelse, kompetenceudvikling og videnshåndtering; analysere og vurdere den filosofiske, læringsteoretiske og organisatoriske betydning af, at viden og handling distribueres mellem mennesker og maskiner i konkret givne sammenhænge. c. Undervisningsfagets indhold Undervisningen belyser erkendelses-, lærings- og organisationsteoretiske aspekter ved interaktionen mellem menneske og maskine. Der sættes fokus på formelle og uformelle kommunikationsformer og læreprocesser og på distributionen af viden og handling i ITrelaterede sammenhænge. Forholdet mellem menneskelige og maskinelle handlingsmuligheder diskuteres, herunder spørgsmålet om virtuelle aktører kan siges at handle, erkende og lære på samme måde som mennesker. d. Undervisnings- og arbejdsformer Holdundervisning, øvelser, foredrag, e-læring. Undervisningen kan planlægges som et projektbaseret undervisningsforløb jf. 10. e. Bedømmelseskriterier Jf. karakterskalabekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på kandidatuddannelsens 3. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Endvidere lægges der i bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, særligt pkt. 1-6, 8-10, 13 og 15. f. Eksamensbestemmelser Den studerende skal på selvstændig vis kunne analysere og diskutere et nærmere bestemt emne inden for området viden, handling og læring under inddragelse af relevant teori af filosofisk, læringsteoretisk og organisationsteoretisk art. Denne fremstilling danner grundlag for det mundtlige forsvar og skal afleveres 3 uger før den. Normalt undervisningsforløb: 20

Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 3. semester. Opgaven: Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, max. 2 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 18 normalsider; 2 studerende: max 16 normalsider. Alle sidetal er eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge. Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej. Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelse af hjemmeopgaven og præsentationsmateriale (plancher, handouts, computerpræsentation osv.) medbringes. Censur: Ekstern. Bedømmelse: 7-trinsskala. Vægtning: 10 ECTS. Projektbaseret undervisningsforløb: Prøveform: Fri hjemmeopgave med mundtligt forsvar ved udgangen af 3. semester. Opgaven: Flere studerende kan bidrage til besvarelsen: Ja, max 3 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Sideomfang pr. studerende: 1 studerende: max. 25 normalsider; 2 studerende: max 22 normalsider, 3 studerende: max. 20 normalsider. Alle sidetal er eksklusive bilag. Tidsfrist: 1 uge. Individuel mundtlig prøve: Varighed: 30 min (inkl. censur). Forberedelse: Nej Hjælpemidler: Ikke tilladt, dog må besvarelse af hjemmeopgaven og præsentationsmateriale (plancher, handouts, computerpræsentation osv.) medbringes. Censur: Ekstern. Bedømmelse: 7-trinsskala Vægtning: 10 ECTS 18. Åbne fag (Open Courses) a. Undervisningens omfang: Vægtning: i alt 50 ECTS. b. Målbeskrivelse: 21

Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Den studerende skal specialisere sig inden for de af fagets områder, der er særligt relevante for vedkommende eller omvendt opnå en bredere kompetence ved at tage fag inden for alle fire områder. Mere specielle mål er afhængige af de. c. Undervisningens indhold Åbne fag skal vælges, således at de dækker mindst to af uddannelsens fire områder. Åbne fag omfatter undervisning inden for et nærmere afgrænset emne eller felt inden for humanistisk informationsvidenskab. Mulige åbne fag kan f.eks. behandle følgende emner: logiske problemer ved kommunikationsbegrebet (fagområde: Informationsanalyse), simulation af sociale processer ved hjælp af samfund af kunstige agenter (fagområde: Informationsanalyse/Informationsteknologi og programmering); konversationelle agenter/ speaking heads (fagområde: Informationsanalyse/Informationsteknologi og programmering); målgrupper og systemudvikling (fagområde: Viden, læring og IT); etik og interaktion i cyberspace (fagområde: Handlingsteori og etik); Ligeledes er det muligt at vælge fag fra SDUs kandidatuddannelse IKT og organisation: Webkommunikation som åbne fag i humanistisk informationsvidenskab. Yderligere kan ethvert fag, som er af særlig relevans for humanistisk informationsvidenskab vælges som et åbent fag. Faget skal dog godkendes af studienævnet. d. Undervisnings- og arbejdsformer: Afhænger af det. e. Pensum: Afhænger af de. f. Bedømmelseskriterier: Afhænger af de. g. Eksamensbestemmelser: Afhænger af de. Mindst to af de åbne fag skal bedømmes efter 7- trinsskalaen. 19. Valgfag (Elective) a. Undervisningens omfang: Vægtning: 10 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal 22

Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner uddybe sit kendskab til områder med relevans for humanistisk informationsvidenskab; og opnå en bredere kompetence herindenfor. Mere specielle mål er afhængige af de. c. Undervisningens indhold Valgfag omfatter undervisning inden for et nærmere afgrænset emne eller felt inden for humanistisk informationsvidenskab. Faget skal være godkendt af studienævnet. Valgfag kan principielt tages ved en hvilken som helst højere læreanstalt i Danmark eller udlandet, når blot indholdet er af relevans for humanistisk informationsvidenskab. Hvis en studerende ønsker at tage et valgfag ved en anden højere læreanstalt eller et andet studienævn under det humanistiske fakultet, skal vedkommende henvende sig til studienævnet for Sproglig Informatik og Informationsvidenskab og sikre sig, at valgfaget kan godkendes. Valgfaget kan afvikles som et projektorienteret forløb (praktikophold) jf. 9. d. Undervisnings- og arbejdsformer Afhænger af det valgte fag. e. Bedømmelseskriterier Afhænger af det valgte fag. f. Eksamensbestemmelser Afhænger af det valgte fag. 20. Specialeafhandling (Thesis) a. Specialeafhandlingens omfang: Specialeafhandlingen skrives i 4. semester. Vægtning: 30 ECTS. b. Målbeskrivelse: Den studerende skal selvstændigt udarbejde en afhandling inden for et område af relevans for humanistisk informationsvidenskab og herigennem dokumentere sin evne til at anvende videnskabelig metode. c. Indhold Afhandlingens emne vælges af den studerende i samråd med en af fagets faste undervisere, der fungerer som vejleder. Det tilrådes, at den studerende allerede i starten af 3. semester overvejer specialeemne og tager kontakt til en vejleder. Som optakt til specialeskrivningen kan der tilbydes en række specialeworkshops på 3. semester. 23

Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner d. Bedømmelseskriterier: Jf. karakterbekendtgørelsen og under hensyntagen til eksamensformen og niveauet på kandidatuddannelsens 4. semester lægges der vægt på, i hvilken grad den studerendes præstation lever op til ovennævnte målbeskrivelse. Endvidere lægges der i bedømmelsen vægt på, i hvilken grad den studerende behersker de generelle kompetencer, der er beskrevet i 2, særligt pkt 1-6, 8-10, 13 og 15. e. Eksamensbestemmelser: Specialeafhandlingen er en skriftlig opgave hvis emne falder inden for humanistisk informationsvidenskab og er aftalt med en af fagets faste undervisere, der fungerer som vejleder. For yderligere bestemmelser vedr. specialet henvises til fællesbestemmelserne. Prøveform: Kandidatspeciale. Flere studerende kan bidrage til specialet: Ja, max. 2 studerende. Det skal nøje fremgå af besvarelsen, hvem der er ansvarlig for hvilke dele af opgaven. Der gives individuelle karakterer. Sideomfang afhandling, pr. studerende: 60-100 normalsider eksklusive bilag Sideomfang resumé, pr. studerende: 1-2 normalsider. Fremmedsprog resumé: Engelsk. Censur: Ekstern. Bedømmelse: 7-trinsskala. Vurderingen af specialeresuméet kan påvirke den samlede karakter i opadgående eller nedadgående retning. Vægtning: 30 ECTS 24

Ikrafttræden og overgangsbestemmelser III. Ikrafttræden og overgangsbestemmelser Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse nr. 338 af 6. maj 2004 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne og har virkning for studerende immatrikuleret 1. september 2006 eller senere. Indstillet til godkendelse af Studienævn for Sproglig Informatik og Informationsvidenskab den 8. marts 2005. Rettelser godkendt af Studienævn for Sproglig Informatik og Informationsvidenskab den 24. maj 2006 og den 30. april 2007. Godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 10. juni 2005. Rettelser godkendt af dekanen for Det Humanistiske Fakultet den 16. maj 2006, 30. maj 2006 og den 18. december 2007. 25

Fællesbestemmelser Almen del IV. Fællesbestemmelser for de humanistiske uddannelser ved Syddansk Universitet (gældende for studieordninger, der træder i kraft 1. september 2005) Findes på Fakultetssekretariatets hjemmeside, Hovedmenu/ Dokumenter/Regler på følgende web-adresse: http://www.sdu.dk/om_sdu/fakulteterne/humaniora/ledelse_administration/intern% 20information/Materialesamling.aspx En trykt version kan fås ved henvendelse til sekretær for Undervisningsog Uddannelsesudvalget: Else Jensen, tlf.nr.: 6550 2079, e-mail: else@humsek.sdu.dk Revideret af Undervisnings og Uddannelsesudvalget den 8. marts 2005 26