TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA. Et slags Indre Marked omfattende 800 millioner borgere. Som navnet viser, er det ikke bare en aftale om frihandel, men et egentligt partnerskab, hvor EU og USA skal blive enige om en masse ting i forbindelse med handel og investeringer. Frihandelsaftaler er ikke det mest sexede emne, og det være kan kompliceret og tungt stof at sætte sig ind. Men de internationale aftaler har kæmpe indflydelse på vores arbejdsmarkeder, præcis som EU har haft det. I denne folder har vi søgt at samle de vigtigste elementer på en let og overskuelig måde, så det er nemt at blive klogere på, hvad man skal være opmærksom på, og hvilken betydning et handels- og investeringspartnerskab kan få for 3F erne. Med ønsket om en god debat! Udgivet af en kreds af 3F-fagforeninger. Ansvarshavende: 3F Kastrup. Oplag: 2000 stk. Tryk: Eks-Skolens Trykkeri ApS.

ØKONOMI OG VÆKST Argumentet for at lave et handelspartnerskab har fra begyndelsen været økonomisk vækst. Alligevel er der ikke meget, der tyder på, at TTIP vil give nogen mærkbar vækst i hverken EU eller USA. For danske ufaglærte arbejdere kan aftalen tværtimod betyde løntilbagegang. I 2013 offentliggjorde EU-kommissionen en analyse, der pegede på, at man kunne forvente en vækst på 0,5 procent af bruttonationalproduktet (BNP) i EU i 2027. Altså over en 10-årig periode, men med store udsving i forskellige sektorer, hvor fx landbrug og fødevarer må forvente en negativ udvikling. Undersøgelsen har siden mødt stor kritik, og en universitetsundersøgelse fra USA si- ger, at TTIP vil have negative konsekvenser og betyde en nedgang på op mod 600.000 job i EU. Særligt hårdt vil det gå ud over landene med høj løn, som i Norden. En rapport fra universitetet i München fra 2016 peger på, at aftalen vil betyde lønnedgang for ufaglærte i Danmark, mens højtuddannede vil få lønfremgang. Når selv de mest optimistiske rapporter peger på, at der sandsynligvis vil være en meget beskeden økonomisk vækst, og endda jobtilbagegang i flere brancher, så rejser det selvfølgelig spørgsmålene: Hvorfor skal vi have et handelspartnerskab? På hvilke præmisser skal det ske, hvis vi skal? Og hvem vil det være til gavn for? Meget tyder på, at en TTIP-aftale vil betyde løntilbagegang for danske ufaglærte arbejdere.

ARBEJDSTAGERRETTIGHEDER Der er stor forskel på lønmodtagernes rettigheder i EU og USA. Vi har desværre set, at det er 3F erne, der taber størst, når der bliver konkurreret på dårlige vilkår og lav løn. Derfor vil niveauet af arbejdstagerrettigheder i en aftale mellem EU og USA have en kæmpe betydning for 3F ernes dagligdag. Fra EU har vi set, hvor mange besværligheder det kan give, når forskellige arbejdsmarkedsmodeller skal spille sammen og det er sjældent højeste fællesnævner, der bliver gældende standarder. Den netop færdigforhandlede CETA-aftale mellem Canada og EU har vist sig at være svag, hvad angår arbejdstagerrettigheder. Og der er også tvivl om rækkevidden af udstationeringsmulighederne. Der indføres ikke fælles standarder, og mulighederne for at håndhæve regler på arbejdsmarkedet er mangelfulde. Med EU/Canada-aftalen i baghovedet er der derfor al mulig grund til at være skeptisk for niveauet af beskyttelse i TTIP. Det vil derfor være helt afgørende at ILO-konventionerne bliver grundlag for aftalen. Ligeledes er det afgørende, at der findes en måde til effektivt, at håndhæve reglerne på arbejdsmarkedet.

REGULERING De fleste told- og afgiftsmure mellem EU og USA er allerede væk. En af hjørnestenene i TTIP-aftalen handler derfor om nuværende og fremtidige reguleringer af alle forhold, der har økonomisk betydning. I TTIP arbejdes der med et system, hvor relevante parter på begge sider af Atlanten skal have indflydelse på al fremtidig regulering. Parterne skal også have mulighed for at stille forslag om ændringer af eksisterende regulering. De parter, der har flest ressourcer, får gode muligheder for at øve indflydelse, når reglerne skal fastsættes. I EU har vi forbudt over 1.000 kemikalier. I USA er der ni slags kemikalier, der er forbudt. At der ikke er flere forbud i USA skyldes, at nye kemikalier og stoffer er tilladte, indtil det er bevist, at de er skadelige. I EU er det modsat. Her skal man bevise, at nye stoffer og kemikalier ikke er skadelige, før de må bringes ind på markedet. Det er helt afgørende, at grundlaget for et handelspartnerskab med USA giver EU mulighed for at opretholde de høje standarder. Der er god grund til bekymring for, at store multinationale selskaber vil bruge argumentet om harmonisering til at få lavet kompromisser. For eksempel til at få genmanipulerede (GMO) fødevarer ind i EU. Kan vi i Danmark fremover bevare de høje standarder for fødevarer eller vil multinationale selskaber med TTIP-aftalen i hånden få genmanipulerede (GMO) fødevarer ind i landet?

UDBUD, VELFÆRD OG SERVICE En vigtig del af handelspartnerskabet mellem USA og EU, går ud på at skabe nye markeder på tværs af Atlanten. Det gælder ikke mindst et nyt marked for offentlig service og tjenesteydelser. Der er derfor stor sandsynlighed for, at der kommer et pres for øget udlicitering og liberalisering af offentlig service Hvilke services der er på private og offentlige hænder i EU og USA er forskelligt. Vandforsyning er fx ofte på private hænder i USA. Her vil der være et pres for, at flere offentlige services udbydes, og det kan ende med, at det vil være et krav i TTIP, at specifikke dele af den offentlige service udbydes. Når noget er udbudt, bliver det svært eller umuligt at hjemtage det til offentlig regi igen, hvis det viser sig at privatiseringen var en dårlig idé. Sammen med risikoen ved at der kan anlægges sag ved særdomstolen for tab af fortjeneste, kan konsekvenserne blive uoverskuelige for stater og kommuner. Når der laves udbud af offentlige services, oplever vi oftest forringelser af vilkårene for de ansatte. Et handelspartnerskab må ikke betyde mere udlicitering og liberalisering. Det risikerer at blive 3F erne, der betaler prisen for at skabe et nyt marked. Det er sandsynligt, at der med en TTIP-aftale kommer et pres for øget udlicitering af opgaver. Når opgaverne først er udbudt, er det svært at hjemtage til offentligt regi igen.

INVESTORBESKYTTELSE Idéen om at man er nødt til at beskytte investorer i handelsaftaler stammer fra aftaler mellem vestlige lande og udviklingslande, hvor investorer kan frygte korruption eller ekspropriation. Man kan spørge, om det er nødvendigt at lave en særdomstol i en aftale mellem vestlige retsstater? Investorbeskyttelse, som også kaldes ISDS eller ICS, skal beskytte investeringer mod nationale politiske beslutninger. Der oprettes en særdomstol, hvor virksomheder kan klage, hvis de mener, at en given politisk beslutning fører til et tab af investering eller til mindre fortjeneste end forventet. Det vil så være op til domstole at afgøre, om virksomheden har ret, og hvilken erstatning de evt. skal have. I tidligere sager har vi set, hvordan store virksomheder har lagt sag an mod vestlige lande, efter at de har indført højere miljøkrav og hævet mindstelønnen. I flere sager har nationalstaterne tabt, eller ændret lovgivning af frygt for at tabe de ofte store sager. En særdomstol, som det reelt kun er internationale virksomheder, der kan føre sag ved, gavner ikke 3F erne. Det vil svække retssikkerheden, og skabe nye muligheder for at internationale virksomheder kan lægge pres på regulering og lovgivning, der skal beskytte lønmodtagere, miljøet, klimaet eller andre samfundsinteresser.

LAD OS TAGE DISKUSSIONEN Et indre marked mellem EU og USA for 800 millioner mennesker! Det siger næsten sig selv, at TTIP vil få enorme konsekvenser. Det ved vi fra erfaringerne med EU. Det er vigtigt, at vi forholder os til TTIP og andre frihandelsaftaler. Som faglige 3F ere skal vi gøre op med os selv, hvad der kan være af forbedring og af forringelser - og hvad vi kan acceptere. Samtidig må vi sende et klart signal om, at vi ikke under nogen omstændigheder kan støtte en aftale, som stiller 3F erne dårligere. Europæisk LO siger nej til særdomstol Vores europæiske LO (Europas Faglige Samarbejdsorganisation) har en helt klar holdning til spørgsmålet om en særdomstol:»enhver handelsaftaler, der indeholder en særdomstol, vender EFS sig imod«. Bred europæisk modstand Sidste år gik 250.000 mennesker på gaden i Berlin for at vise deres utilfredshed med forhandlingerne om TTIP, og der har også været store demonstrationer i flere europæiske i lande. På hjemmesiden: www.stop-ttip.org/sign har 3.500.000 EU-borgere skrevet under for det europæiske initiativ mod TTIP.