LYS&LYD giver virksomhederne et værktøj, de kan bruge til deres vurdering af lys- og lydforhold. Samtidig giver vejledningen forslag til eventuelle forbedringer. Branchevejledningen er udgivet af: Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration (BAR Kontor) Ny Vestergade 17, 1471 København K Tlf: 33 36 66 10 e-mail: info@barkontor.dk www.barkontor.dk 1. udgave, 2000 Vejledningen kan købes hos: Arbejdsmiljørådets Service Center - Tlf. 36 14 31 31 Varenummer 172003 www.asc.amr.dk Layout: Søren Sørensen s Tegnestue. Tryk: PrintDivision A/S ISBN nr. 87-988104-0-5 HK: 4404050000
Branchevejledning om LYS&LYD på kontorarbejdspladser Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration
LYS&LYD Med baggrund i den danske arbejdsmiljølovgivning er der oprettet 11 branchearbejdsmiljøråd (BAR) - herunder BAR Kontor. BAR Kontor har til formål at medvirke ved løsning af sikkerheds- og sundhedsspørgsmål og derved understøtte arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne inden for det private kontor- og administrationsområde. F.eks. IT-virksomheder, advokat- og revisionskontorer, vikarbureauer, rådgivende virksomheder, rejsebureauer, arkitekter samt øvrige private kontorarbejdspladser. BAR Kontors indsats sker i form af konkret vejledning om aktuelle arbejdsmiljøproblemstillinger inden for branchen. Vejledningen tilbydes bl.a. i form af branchevejledninger, kampagnemateriale, afholdelse af temadage eller andre aktiviteter. BAR Kontor er sammensat af repræsentanter for arbejdsgivere, ledere og arbejdstagere inden for det private kontor- og administrationsområde. Holdningerne, der udtrykkes i vejledningsmaterialet, viser parternes fælles opfattelse af, hvad der er god arbejdsmiljøstandard inden for branchen. Arbejdstilsynet har haft vejledningen til gennemsyn og finder, at den er i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningen. Indledning...................................1 LYS Lys på kontorarbejdspladser...................1 Dagslys er gratis - men ikke nok...................1 Kunstig belysning...............................2 Almenbelysning.............................2 Punktbelysning..............................3 Blænding.....................................5 Tilstrækkeligt lys...............................5 Energirigtig belysning............................6 Vedligehold og rengøring af lyskilder................6 God belysning i rum uden faste arbejdspladser........7 Møde- eller konferencerum....................7 Rum til printere, kopi- og faxmaskiner............7 Gangarealer og trapper.......................7 LYD Lyd på kontorarbejdspladser...................8 Støjniveau....................................8 Støjkilder og -bekæmpelse........................8 Bilag.......................................10 Anden relevant litteratur.....................13 www.barkontor.dk
Indledning Lys- og lydforhold er en del af virksomhedens samlede arbejdsmiljø. Disse forhold bør være tilpasset arbejdets art, så de har en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet, og ikke resulterer i f.eks. uhensigtsmæssige arbejdsstillinger, træthed og hovedpine. Det er derfor væsentligt, at virksomheden også har fokus på lys- og lydforholdene og foretager en vurdering af og eventuel tilpasning af forholdene. Ofte vil en tilpasning også give økonomiske fordele. Lysforholdene tages ofte for givet, at være i orden Første del af Lys og lyd sætter fokus på belysning, og anden del fokuserer på støj- og akustikforhold på kontorarbejdspladser. Formålet med Lys og lyd er at give virksomhederne et værktøj, de kan bruge til vurdering af deres lys- og lydforhold. Samtidig giver vejledningen forslag til eventuelle forbedringer. Vejledningen er således et værktøj, som med fordel kan bruges, når virksomheden gennemfører arbejdspladsvurdering (APV). Lys og lyd henvender sig til kontor- og administrative virksomheders sikkerhedsorganisation eller de personer, der har ansvar for arbejdsmiljøet i virksomheden.vejledningen henvender sig også til rådgivere og planlæggere, som ifølge arbejdsmiljølovgivningens 33 skal tage hensyn til sikkerhed og sundhed allerede i planlægningsfasen. LYS Lys på kontorarbejdspladser Belysningen på kontorarbejdspladser har følgende formål: at belyse det, der arbejdes med, så det fremstår tydeligt at sikre, at arbejdet og færdslen i og omkring kontoret kan foregå sikkert og forsvarligt Belysningen skal således tilpasses det arbejde, der bliver udført. Dagslys kombineret med kunstig belysning udgør normalt den samlede belysning på kontorarbejdspladser. Dagslys er gratis - men ikke nok Fra arbejdsrum som kontorer skal der være dagslystilgang og udsyn til omgivelserne. Dagslyset er gratis belysning og er samtidig en af de bedste former for arbejdslys. Matte, lyse lofter, vægge og vinduesrammer bidrager til lysets fordeling i rummet, og forbedrer hermed dagslysets anvendelse som arbejdslys. Da dagslyset varierer i løbet af arbejdsdagen og året, skal det suppleres med kunstig belysning. 1
Kunstig belysning Ved kunstig belysning på kontorarbejdspladser skelnes der typisk mellem almenbelysning og punktbelysning (punktbelysning kaldes også særbelysning). En kombination af disse to belysningsformer giver normalt den største fleksibilitet og tilfredshed hos brugerne. Armaturerne er opbygget og kan monteres på flere forskellige måder. Overordnet udsender armaturerne dog lyset efter ét af følgende tre belysningsprincipper: Almenbelysning Den almene belysning udgøres ofte af loftbelysningen, men også standerlamper og vægbelysning kan bidrage til almenbelysningen. Direkte belysning, hvor lyset bliver sendt nedad i rummet. På markedet findes et stort antal af armaturer. Det er derfor næsten altid muligt at finde et armatur, der kan opfylde de stillede ønsker til den almene belysning. Indirekte belysning, hvor lyset bliver sendt opad mod loftet. Begrebet armaturer anvendes som en fælles betegnelse for de dele, der omgiver selve lyskilden. Direkte-indirekte belysning, hvor hovedparten af lyset bliver sendt nedad og en mindre del opad. 2
I armaturerne til almenbelysningen anvendes typisk 2 forskellige typer lyskilder. Det drejer sig om lysstofrør og kompakt-lysstofrør. I bilaget kan ses nogle fordele og ulemper ved disse lyskilder. Den almene belysning skal oplyse kontoret og udjævne væsentlige lysforskelle, så færdslen kan foregå sikkert. Desuden skal det være muligt at udføre småopgaver væk fra de egentlige arbejdspladser. Punktbelysning Ved arbejdsopgaver på kontorarbejdspladser er det ofte nødvendigt at supplere dagslyset og den almene belysning med punktbelysning. Punktbelysningen består ofte af arbejdslamper ved de enkelte arbejdspladser, men kan også bestå af nedhængte armaturer eller spots. De tre tidligere nævnte belysningsprincipper gælder også for punktbelysningen, men ofte vil denne form for belysning være udformet, så den afgiver et direkte lys. Dette opnås bedst ved at lade den almene belysning bestå af loftarmaturer, der ikke er placeret længere væk fra hinanden, end at der ikke opstår for mørke områder på kontoret. På denne måde kan der flyttes rundt på arbejdspladserne, uden at loftbelysningen skal ændres. Med hensyn til arbejdslamper skelnes der yderligere mellem følgende belysningsprincipper: Loftarmaturer med direkte-indirekte lys giver ofte den mest behagelige og jævne belysning. Sådan opnår du en god almenbelysning: Symmetrisk lysfordeling, hvor lyset bliver sendt lige nedad. Sørg for at belysningen er flimmerfri. Armaturer med en højfrekvens (HF) spole giver et flimmerfrit lys. Placér loftarmaturerne sådan, at der ikke opstår for mørke områder på kontoret. Asymmetrisk lysfordeling, hvor lyset bliver sendt skråt ud til siden. Ved nyindkøb kan der evt. anskaffes loftarmaturer med direkte-indirekte belysning. De typiske lyskilder til punktbelysning er henholdsvis glødelampen, halogen-glødelampen og små kompaktlysstofrør (såkaldte sparepærer ). I bilaget er anført fordele og ulemper ved disse lyskilder. 3
Lyset bør centreres der, hvor arbejdet primært bliver udført altså ved skrivebordet og omkring computerskærmen. En arbejdslampe er her en fordel frem for et nedhængt armatur, da arbejdslampen kan tilpasses det arbejde, der udføres ved skrivebordet. En arbejdslampe kan også nemt flyttes, hvis indretningen af kontoret bliver ændret. Indstillelige asymmetriske arbejdslamper er velegnede, da de fordeler lyset i en skrå vinkel hen over hele arbejdsfladen. Sådan opnår du god punktbelysning ved skrivebord og computerskærm: Sørg for, at lyset fra arbejdslampen er flimmerfrit. Placér arbejdslampen, så lyset kommer ind fra siden under øjenhøjde, så der ikke opstår spejlinger i computerskærmen eller andre blanke overflader. Brug en arbejdslampe med en arm, der er let at indstille i forskellige positioner. Ved nyindkøb kan der eventuelt anskaffes en arbejdslampe med asymmetrisk lysfordeling. 4
Blænding Både dagslys og kunstig belysning kan give anledning til blænding, som kan gøre det svært at se arbejdsemnet tydeligt. Blænding kan også føles ubehagelig og give anledning til f.eks. træthed og hovedpine. Blænding kan forårsages direkte af solen, men også af reflekser og spejling fra vinduer, belysningsarmaturer eller lyse skinnende flader i lokalet. Sådan reducerer du blænding: Placér computerskærmen, så synsretningen er parallel med vinduesfladen. Hvis solens stråler generer, flyt lidt længere ind i lokalet. Hvis dette ikke er fysisk muligt, bør solens stråler reduceres med en form for afskærmning, f.eks. persienner. En lys, mat og regulérbar afskærmning er bedst. Undgå at placere arbejdspladsen, så loftbelysningen er lige over eller lige foran arbejdspladsen. Placér computerskærmen, så der ikke opstår spejlinger pga. loftbelysningen i skærmen eller andre blanke overflader. Vælg lyse, matte overflader på vægge, lofter og vinduesrammer. Placér arbejdslampen, så lyset kommer ind fra siden under øjenhøjde, så der ikke opstår spejlinger i computerskærmen eller andre blanke overflader. Tilstrækkeligt lys Der skal være tilstrækkeligt lys under arbejdet, så det, der arbejdes med, fremstår tydeligt. Det indebærer, at øjnene ikke bliver belastet af for lidt lys eller af blænding. Det er nemt for den enkelte at vurdere, om der er tilstrækkeligt lys, da den enkeltes egen oplevelse af lysforholdene er en god målestok. Det er nemt at vurdere, om lyset er i orden Der er normalt ikke behov for måling af belysningsstyrken, men ønskes en mere detaljeret viden herom, indeholder Dansk Standard 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler en liste, som angiver retningslinjer for bl.a. belysningsstyrker og blændingsgrænser på kontorarbejdspladser. Lux er måleenheden for belysningsstyrke. Ikke alle opgaver kræver lige meget lys Brug en arbejdslampe, der er afskærmet, så lyskilden ikke ses direkte. 5
Energirigtig belysning Der er store energibesparelser at hente, hvis den kunstige belysning bruges med omtanke. F.eks. ved at slukke lyset eller dele af det, når solen skinner udenfor, og når kontoret forlades. Virksomheden kan også reducere elforbruget ved at vælge tekniske løsninger som f.eks.: Energibesparende lyskilder og armaturer. Vedligehold og rengøring af lyskilder Lyskilder afgiver mindre lys med tiden på grund af slitage og tilsmudsning. Desuden har nedslidte lysstofrør ofte en tendens til at flimre, hvilket kan være til gene for de personer, der arbejder i lokalet. Hensigtsmæssig udskiftning og jævnlig rengøring af lyskilder og armatuer er derfor en god idé. Ved nyindkøb er det en god idé at anskaffe armaturer, der er udformet, så de samler mindst mulig støv. Zoneopdeling af belysningen, så der kun tændes det lys, der er nødvendigt - se illustration (zoneopdeling er et krav for nye belysningsanlæg i henhold til bygningsreglementet). Automatisk styring af lyset, hvor det f.eks. afbrydes efter arbejdstid. Automatisk styring efter dagslyset, specielt på gange og trapper. Bevægelsesmelder, der tænder lyset ved bevægelse og slukker igen, når der har været stilstand i et vist tidsrum. I lokaler med dagslystilgang kan bevægelsesmelderen være kombineret med automatisk styring af det kunstige lys efter mængden af dagslys. Ved udskiftning af armaturer bør der indkøbes armaturer med HF-spoler, da de giver bedre driftsøkonomi og længere levetid for lyskilden. Husk at slukke lyset 6
God belysning i rum uden faste arbejdspladser Behovet for belysning varierer efter arbejdets art. Belysningen bør derfor tilpasses de arbejdsfunktioner, der foregår i de enkelte lokaler. Møde- eller konferencerum Belysningen bør centreres der, hvor opmærksomheden er rettet imod.typisk er det imod mødebord, tavle eller skærm/lærred. Eksempel på zoneopdeling Over mødebordet kan der være loftarmaturer eller pendler. Ved brug af pendler, skal disse hænge, så de ikke blænder eller er i vejen for mødedeltagernes udsyn over bordet. Der bør være særskilt tavlebelysning, som kan bestå af armaturer, der er afskærmede, så de ikke blænder personen ved tavlen. Ved brug af f.eks. video og dias bør belysningen kunne dæmpes, og gardinerne eller anden afskærmning skal kunne trækkes for og evt. kunne mørklægge lokalet. Loftbelysningen kan bestå af flere loftarmaturer, som er placeret, så der opstår en jævn belysning uden for mørke områder. Loftbelysningen bør desuden kunne dæmpes og tændes enkelt- eller gruppevis (zoneopdeling). Rum til printere, kopi- og faxmaskiner Da disse rum som regel er uden faste arbejdspladser og kun bruges lejlighedsvist, er de ofte indrettet i lokaler, hvor der ikke er meget dagslys. Den kunstige belysning er derfor den primære lyskilde. Belysningen skal være tilstrækkelig til sikker betjening af maskiner, søgning efter materialer samt til mindre læse- og skriveopgaver. Armaturerne kan fordeles på loftet eller tæt ved maskinerne. Armaturer, som udsender et direkte-indirekte lys, er velegnede. Gangarealer og trapper Lyset på gange og trapper skal have styrke og jævnhed, så trin og skilte kan ses tydeligt. Armaturer med direkte-indirekte belysning giver ofte den mest behagelige og jævne belysning. 7
LYD Lyd på kontorarbejdspladser Støjniveau På kontorarbejdspladsen er støjniveauet sjældent så højt, at det er skadeligt for hørelsen. Der kan dog være lyde af generende karakter, som evt. kan medføre gener som træthed og koncentrationsvanskeligheder. Det kan f.eks. være lyde, der er konstante eller i et ubehageligt toneleje. Støjniveauet måles i decibel, db(a), og er et udtryk for støjens styrke. Det er individuelt, hvornår lyde opfattes som støj, men ifølge arbejdsmiljøloven må ingen udsættes for en støjbelastning over 85 db(a) under arbejdet. Dog forekommer der sjældent en støjbelastning på 85 db(a) på kontorer. Støjkilder og bekæmpelse Støjkilder kan ved stor aktivitet blive generende for det arbejde, der skal udføres. Ved nyindretning og vurdering af eksisterende kontorarbejdspladser bør der derfor tages hensyn til støjafgivelserne. Støjkilder på kontorarbejdspladser kan f.eks. være: Generende støj fra kontormaskiner. Færdsel på og uden for arbejdspladsen. Samtaler mellem kolleger og telefonsamtaler. Rumventilation. Støjreduktioner kan ske ved hjælp af organisatoriske og/eller tekniske løsninger. Sluk kontormaskinerne, når de ikke bruges i længere perioder 8
Sådan reducerer du støj: Eksempler på organisatoriske løsninger Placér støjende kontormaskiner i lokaler uden faste arbejdspladser. Adskil støjende og ikke-støjende arbejde. Placér f.eks. medarbejdere, der har mange telefonsamtaler og småmøder, i særskilte lokaler. Luk døren til rum med støjende aktiviteter. Opstil evt. flytbare lydabsorberende skillevægge i kontorlandskaber. Undgå ved planlægning af nybyggeri at placere rum med faste arbejdspladser ved trappeopgange. Eksempler på tekniske løsninger Skru ned for telefonens ringetone. Sluk kontormaskinerne, når de ikke bruges i længere tid. Vedligehold og rengør kontormaskinerne hensigtsmæssigt, så slides de mindre. Ved nyindkøb kan der evt. anskaffes støjsvage computere, printere, fax m.m. Vælg eventuelt en blød gulvbelægning som f.eks. gulvtæpper på selve kontoret, da det er med til at forbedre rummets akustik. Det vil sige, at generende lyde hurtigere bliver fjernet. Gulvbelægningen skal dog kunne rengøres hensigtsmæssigt, da støv forringer indeklimaet. Det er virksomheden og den enkelte medarbejder, der er bedst til at vurdere om lys- og lydforholdene er i orden, men ønskes mere detaljeret viden om lys og lyd, kan der indhentes sagkyndig bistand fra f.eks. arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, bedriftssundhedstjenester (BST) eller andre konsulentvirksomheder. Virksomheden kan også søge råd og vejledning hos BAR Kontor og Arbejdstilsynet. 9
Bilag I dette bilag søges nogle fordele og ulemper ved lyskilder til almen- og punktbelysning gengivet. Det er dog ikke altid muligt at skelne så entydigt mellem lyskildernes fordele og ulemper. Da der foregår en hurtig udvikling af lyskilderne, er det en god idé at følge udviklingen. Lyskilder til den almene belysning I armaturer til almenbelysningen på kontorer anvendes typisk 2 forskellige typer lyskilder. Det drejer sig om lysstofrør og kompakt-lysstofrør. Lysstofrør: Lang levetid. Økonomisk i drift. For alle former for lyskilder gælder det, at det er effektforbruget (watt), der er afgørende for varmeafgivelsen Den aflange stavform sætter en vis begrænsning for armaturernes udformning. Fås med mange lysfarver og farvegengivende egenskaber. Kompakt-lysstofrør: Lang levetid. Økonomisk i drift. Fås i mange forskellige udformninger og dimensioner, hvorfor armaturernes udformninger også fås i mange varianter. Laves med mange forskellige typer sokler, hvilket gør, at der til hvert enkelt armatur ofte kun kan anvendes én bestemt type kompakt-lysstofrør. 10
Lyskilder til punktbelysningen I armaturer til punktbelysning er de typiske lyskilder henholdsvis glødelampen, halogen-glødelampen og små kompaktlystofrør. Halogenglødelampe: Relativ billig at anskaffe. Længere levetid. Meget god farvegengivelse. Afgiver en del varme til omgivelserne. Knap så økonomisk i drift. Kompaktlysstofrør (sparepærer): Glødelampe: Billig at anskaffe. Kort levetid. Meget god farvegengivelse. Afgiver en del varme til omgivelserne. Dyr i anskaffelse. Lang levetid. God farvegengivelse. Fylder og vejer mere end glødepærerne. Økonomisk i drift. Ikke så økonomisk i drift. 11
LYS&LYD Relevant litteratur Arbejdstilsynet Landskronagade 33, 2100 København Ø - Tlf. 39 15 20 00 - www. arbejdstilsynet.dk Bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning nr. 1163 af 16. december 1992 samt ændringen hertil nr. 847 af 20. september 1996. Bekendtgørelse om arbejdets udførelse nr. 867 af 13. oktober 1994 samt ændringen hertil nr. 1017 af 17. december 1997. AT-anvisning nr. 1.1.0.1 Akustik i arbejdsrum. AT-anvisning nr. 4.01.1 Arbejde ved skærmterminaler. AT-meddelelse nr. 1.01.12 Arbejdsrum på faste arbejdssteder. AT-meddelelse nr. 1.01.16 Kunstig belysning på faste arbejdssteder. AT-meddelelse nr. 4.06.1 Bekæmpelse af støj på arbejdspladsen. Branchesikkerhedsrådet for Kontor og Administration (BSR 6) * Termisk indeklima, 1997. Arbejde ved skærme, 1996. Arbejde i edb-driftsafdelinger, 1997. Indeklima og rengøring i kontor- og administrationslokaler, 1990. Arbejde med laserprintere og fotokopimaskiner, 1991. Kontorindretning, 1993. Arbejdspladsvurdering på kontorarbejdspladser, 1998. Andet Dansk Standard 700 Kunstig belysning i arbejdslokaler, 5. udgave, Dansk Standardiseringsråd, 1997. Indeklimahåndbogen, SBI-anvisning 196, 2. udgave Statens Byggeforskningsinstitut, 2000. God og energirigtig kontorbelysning, DELTA Lys & Optik og Lysteknisk Selskab, 1993. 12 * Branchesikkerhedsrådene (BSR) blev pr. 1. januar 1999 erstattet af branchearbejdsmiljørådene (BAR).
Branchearbejdsmiljørådet for Privat Kontor og Administration www. barkontor.dk