Dansk Standard DS 2451-10 1. udgave 2002-01-31 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring Infection control in the health care sector Part 10: Requirements for cleaning
DS 2451-10 København DS projekt: 42169 ICS: 11.020 Deskriptorer: styring af infektionshygiejne,forebyggelse af sygehuserhvervet infektion,nosokomiel infektion,principper,rengøring, kvalitetskontrol Første del af denne publikations betegnelse er: DS, hvilket betyder, at det er en standard udarbejdet på nationalt niveau. DS-publikationstyper DANSK STANDARD udgiver forskellige publikationstyper. Typen på denne publikation fremgår af forsiden. Der kan være tale om: Dansk standard standard, der er udarbejdet på nationalt niveau eller er baseret på et andet lands nationale standard, eller standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau og har fået status som dansk standard DS-information publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau og ikke har opnået status som standard, eller publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau og ikke har fået status som standard, fx en teknisk rapport, eller europæisk præstandard DS-håndbog samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materiale DS-hæfte publikation med informativt materiale Til disse publikationstyper kan endvidere udgives tillæg og rettelsesblade DS-publikationsform Publikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed) godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag) elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie) DS-betegnelse Alle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr. fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr. er angivet at A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført i hovedstandarden. DS-betegnelse angives på forsiden. Overensstemmelse med anden publikation: Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation. EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, men præsentationen er ændret. NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med en given standard, men udarbejdet på baggrund af denne. MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.
Indholdsfortegnelse Forord.................................................................................................. 4 Introduktion............................................................................................. 5 1 Emne og anvendelsesområde......................................................................... 6 2 Normative referencer................................................................................. 6 3 Definitioner.......................................................................................... 6 4 Krav................................................................................................. 9 4.1 Infektionshygiejnesystem......................................................................... 9 4.2 Relevante risikofaktorer........................................................................... 10 4.3 Kritiske styringspunkter........................................................................... 10 4.4 Kritiske grænser................................................................................. 10 4.4.1 Planlægning.............................................................................. 10 4.4.2 Rengøringsproces......................................................................... 12 4.4.3 Visuel inspektion af renhed efter endt rengøring............................................. 12 4.4.4 Arbejdsgange i forbindelse med rengøringsprocesser........................................ 13 4.4.5 Personlig hygiejne......................................................................... 13 4.4.6 Rengøringsudstyr......................................................................... 13 4.4.7 Opbevaring af rengøringsudstyr og -artikler................................................. 13 5 Krav til måle- og observationsmetoder................................................................. 14 6 Krav til personaleansvar og -uddannelse................................................................ 14 Anneks A (normativt) Hygiejneniveauer................................................................ 15 Anneks B (normativt) Optørring af spild og forureninger med menneskelige udskillelser................... 20 Anneks C (informativt) Vurderingsskema for rengøringsområder.......................................... 22 Anneks D (informativt) Oversigt over risikofaktorer, kritiske styringspunkter og kritiske grænser.............. 23 Anneks E (informativt) Kategorisering af kritiske grænser................................................. 25 Anneks F (informativt) Referencer og baggrundslitteratur................................................. 27 3
Forord Denne standard: er udarbejdet af standardiseringsudvalget S-354 Hygiejne i sundhedssektoren er udarbejdet som et samarbejdsprojekt mellem Statens Serum Institut (SSI) og Dansk Standard (DS), idet Sundhedsministeriet har ydet et væsentligt tilskud til finansiering af udviklingsarbejdet har været offentliggjort til høring i perioden 2000-11-01 til 2000-12-31 er en del af DS 2451, som for tiden består af følgende dele: DS 2451-1 DS 2451-2 DS 2451-3 DS 2451-4 DS 2451-5 DS 2451-6 DS 2451-7 DS 2451-8 DS 2451-9 DS 2451-10 DS 2451-11 DS 2451-12 Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 1: Krav til procedurer i almen lægepraksis Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 3: Krav til brug af intravaskulære katetre Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 4: Krav til overvågning og udredning af udbrud, foretaget af en klinisk mikrobiologisk afdeling Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 5: Krav til perioperativ infektionsprofylakse Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 6: Krav til infektionsprofylakse ved brug af urininkontinenshjælpemidler til engangsbrug Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 7: Krav til brug af katetre, der efterlades som urinvejsdrænage Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 9: Krav til indkøb og vedligehold af teknisk og medicinsk-teknisk udstyr Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 10: Krav til rengøring Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 11: Krav til behandling af fødevarer herunder transport og servering Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 12: Krav til procedurer på tandklinikker DS 2451-10 er blevet til og er tilpasset under sagkyndig bistand af arbejdsgruppe S-354/DS-A2 bestående af: Rengøringschef Henning Skotte, Rengøringsafdelingen, KAS Gentofte, ordførende for arbejdsgruppen Farmaceut Vickie Backer, DiverseyLever Økonoma Susanne Christensen, Bystævneparken Amtshygiejnesygeplejerske Conni Ehlert, Sønderborg Sygehus Planlægningschef Henrik Hviid, DiverseyLever Servicekonsulent Annette Johansen, Dansk Service Rådgivning Overlæge Nikolaj Mortensen, Hillerød Sygehus Udviklingschef Anne-Lise Schjønning, ISS Danmark Konsulent Jan Stiigskær, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service. Annekserne A og B i standarden er normative, mens annekserne C, D, E og F er informative. 4
Introduktion Denne standard beskriver krav til forebyggelse af infektioner gennem rengøring. Kravene i standarden er baseret på videnskabelig dokumentation eller bred enighed baseret på erfaring blandt specialister på områderne rengøring og infektionsforebyggelse i sundhedssektoren. Standarden omfatter principper for rengøring og kvalitetskontrol og henvender sig til institutioner i sundhedssektoren, fx sygehuse/hospitaler, plejehjem, patienthoteller, lægepraksis og tandlægepraksis, leverandører af rengøringsydelser, leverandører af rengøringsudstyr og -midler samt fabrikanter af medicinsk udstyr og inventar. Rengøring i sundhedssektoren tjener flere formål: at rengøringen opfylder krav til den visuelle kvalitet af det udførte arbejde i henhold til DS/INSTA 800, Rengøringskvalitet at fjerne smitstof fra overflader og derved forebygge spredning af mikroorganismer, der frembyder risiko for at fremkalde infektioner at vedligeholde inventar, vægge og gulve og at medvirke til at overvåge og melde om fejl i installationer eller skader, som skal udbedres. For at opfylde ovennævnte forhold skal lokaler og inventar rengøres. Rengøringens omfang afhænger af, hvad lokaler og inventar bruges til, og omfanget gradueres derfor efter en fastsat plan. Denne plan skal opfylde tre hensyn: Rengøringen skal opfylde krav til kvalitet af det udførte arbejde. Her henvises til DS/INSTA 800. Rengøringen skal udføres tilstrækkeligt hyppigt til, at lokaler og inventar fremtræder rene. Til vurdering heraf kan DS/INSTA 800 også anvendes. Planen skal tage højde for uforudset forurening af lokaler og inventar, hvad enten forureningen kan rumme risiko for smitte eller af andre grunde er uønsket. Risikoen for smitte knytter sig langt overvejende til uheld med spild og forurening med menneskelige udskillelser (fx blod, sekret, ekskret), som kan indeholde store mængder af mikroorganismer. Denne risiko for smitte skal derfor fjernes straks. Med denne standard er det muligt at fastlægge niveauer for renhed af overflader samt få anvist arbejdsprocesser, der fører til opnåelse af de fastlagte hygiejneniveauer. Niveauer og arbejdsprocesser for rengøring og kvalitetskontrol medvirker til at fjerne smitstof og bidrager derved til forebyggelse af infektioner. Denne standard kan også anvendes på en række beslægtede områder som fx laboratorier, børneinstitutioner og skoler. 5
1 Emne og anvendelsesområde Denne standard beskriver krav til rengøring af belysning nær patienten, lejer, vaske, armaturer, anden sanitet, greb, borde, stativer, tekniske installationer nær patienten og øvrige tekniske installationer. Optørring og eventuel desinfektion efter spild og forurening med menneskelige udskillelser (fx blod, sekret og ekskret) er behandlet i anneks B. Denne standard omfatter ikke rengøring af kirurgiske instrumenter og børnelegetøj. Denne standard dækker ikke centralkøkken og centralvaskeri. Emner som arbejdsmiljø og affaldshåndtering er dækket af eksisterende lovgivning og omfattes ikke af denne standard. 2 Normative referencer Normative referencer er henvisninger til andre standarder og publikationer, hvis bestemmelser i form af daterede eller udaterede referencer gælder for denne standard. Disse normative referencer er anført de relevante steder i teksten, og publikationerne er nævnt nedenfor. Når daterede referencer ændres eller revideres, vil ændringen eller revisionen ikke gælde for denne standard, medmindre der udgives et tillæg eller en revideret udgave. For udaterede referencer gælder den nyeste udgave af den pågældende publikation. DS/INSTA 800 DS 2450 DS 2451-2 DS 2451-8 Rengøringskvalitet Målesystem til bedømmelse af rengøringskvalitet Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Krav til ledelsessystemet Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 8: Krav til vask og håndtering af tekstiler til flergangsbrug. Råd og anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren. Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Serum Institut. 3 Definitioner I denne standard gælder følgende definitioner: 3.1 affald Urenheder, der kan samles op. NOTE Eksempler på affald er papirstumper, blade og cigaretskod. 3.2 aftalegrundlag Aftale i såvel privat som offentligt regi, der indgås mellem udbyder (kunde) og leverandør om rengøring og eventuelle rengøringsrelaterede serviceopgaver. 3.3 anden sanitet Område, hvor menneskelige udskillelser (fx sekret, ekskret og blod) bortskaffes. NOTE Eksempler på typer af anden sanitet: Toilet, bidet, udslagskumme inkl. betjeningsarmatur. 3.4 armatur Enhed for blanding af vand. NOTE Eksempler på typer af armaturer: Blandingsbatteri, brusehoved, doseringsanlæg. 6
3.5 belysning nær patienten Belysning, som er placeret indtil en meter fra patientområdet. NOTE Eksempler på belysning nær patient: Operationslampe, undersøgelseslampe. 3.6 bord Opbevaringssted (for ting) med eller uden hjul. NOTE Eksempler på typer af borde: rullebord, sengebord, skrivebord, spisebord, laboratoriebord. 3.7 desinfektion Proces, der dræber patogene mikroorganismer i et sådant omfang, at det desinficerede kan benyttes uden risiko for infektion. 3.8 ekskret Afføring, urin og opkast. 3.9 fladesnavs (tørt eller vådt) Fastsiddende urenheder, som ikke skyldes skade eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse på ikke afgrænsede områder af en overflade (det vil sige sammenhængende urenheder på et større areal). NOTE Eksempler på fladesnavs: ophobede eller nedtrådte urenheder, kalk- og rustbelægninger, fedtfilm, pleje- eller rengøringsmidler, nikotin samt skridmærker i større omfang samt ujævnheder i overfladebehandlinger. 3.10 greb Gribepunkt, som berøres med hænderne. NOTE Eksempler på typer af greb: dørgreb, gelænder, vægmonteret greb, håndgreb på skabe, skuffer o.l., sengegalge. 3.11 hygiejnisk hånddesinfektion Indgnidning af et egnet hånddesinfektionsmiddel på tørre hænder. 3.12 kritisk grænse Værdi/kriterium, der adskiller det acceptable fra det uacceptable. 3.13 kritisk styringspunkt Sted, udstyr, proces, aktivitet eller andet, for hvilket en etableret tilfredsstillende styrende foranstaltning kan forebygge eller fjerne risikofaktorer eller mindske deres tilstedeværelse til et acceptabelt niveau. 3.14 leje Vandret flade, hvor patienten/klienten opholder sig. NOTE Eksempler på typer af lejer: seng inkl. afvaskbar madras, sengegalge og sengehest, båre, briks, vugge, kuvøse, stol, taburet, kørestol, transportstol, bækkenstol, badestol/badeskammel, kravlegård, operations- og undersøgelsesleje. 7
3.15 løst snavs Mindre partikler, som ikke let kan hvirvles op. NOTE Eksempler på løst snavs: grus, sand, jord, aske, fibre, hudskæl, hår, spindelvæv, døde insekter og rester af fødevarer. 3.16 pletter (tørre eller våde) Fastsiddende urenheder, som ikke skyldes skade eller manglende bygningsmæssig vedligeholdelse på afgrænsede områder af en overflade. NOTE Eksempler på pletter: spild af fødevarer, skjolde, rande, nedtrådt tyggegummi, streger, skridmærker og fingermærker. 3.17 rengøring Metode, der fjerner smuds, støv og andre urenheder, så overflader fremstår synligt rene og æstetiske, vedligeholdelse af overflader sikres, og mikroorganismernes antal reduceres, så ophobning, ophvirvling og opformering undgås. 3.18 rengøringsproces 1 Fugtig overtørring med rent vand tilsat rengøringsmiddel og mekanisk bearbejdning af overfladen med ren klud. 3.19 rengøringsproces 2 Våd rengøring med rent vand tilsat rengøringsmiddel, mekanisk bearbejdning af overfladen og eftertørring med ren klud. 3.20 risikofaktor Forhold, som disponerer til infektioner, og for hvilket der gennem risikoanalyse og/eller erfaringer kan påvises et behov for styring eller risiko for infektion ved mangel på styring. 3.21 risikograd I hvor høj grad smitstof kan overføres til modtagelig vært. 3.22 sanitet Vask, armatur og anden sanitet. 3.23 sekret Væske fra sår, dræn, næse, mund, svælg, nedre luftveje, mave-tarm-system og genitalia samt sæd. 3.24 smitstof Mikroorganismer, som kan give anledning til infektion. 3.25 smitte Overførsel af smitstof fra en smittekilde til en modtagelig vært. 8
3.26 smittekilde Smitstoffets opholdssted, hvorfra det overføres til en modtagelig vært. 3.27 smittevej Den aktuelle rute fra smittekilden til patienten. 3.28 stativ Fast eller mobilt udstyr til ophængning af væsker, operationsservietter, bækkener samt til ophæng af poser til affald eller snavs. NOTE Eksempler på typer af stativer: Sengemonteret dropstativ, væg/kulisseskinnemonteret dropstativ, mobilt dropstativ, stativ til operationsservietter, bækkenstativ, affaldsstativ, linnedstativ. 3.29 støv Fine, mindre partikler, der kan danne et lag på objektoverfladen, og som kan ophvirvles. 3.30 tekniske installationer nær patient Apparatur placeret indtil en meter fra patientområdet, herunder apparatur til undersøgelse, behandling eller pleje af patient. NOTE Eksempler på typer af tekniske installationer nær patient: røntgenapparatur og lignende, betragterskærm, iltaggregat, sugeaggregat, anæstesisøjle, kulissestang, telefon, mobiltelefon, fjernbetjening, PC og andet IT-udstyr. 3.31 urenheder Affald, løst snavs, støv, pletter, fladesnavs, blod, sekret og ekskret. NOTE De enkelte typer af urenheder er defineret særskilt. 3.32 vask Inventar, som anvendes til en våd proces. NOTE Eksempler på typer af vaske: Håndvask, lægevask, køkkenvask, udslagsvask, laboratorievask, instrumentvask, badekar inkl. betjeningsarmatur, fødebadekar. 3.33 øvrige tekniske installationer Apparatur til undersøgelse, behandling eller pleje af patient, placeret mere end en meter fra patientområdet. NOTE Eksempler på typer af øvrige tekniske installationer: stikkontakter, afbrydere, belysning i øvrigt. 4 Krav 4.1 Infektionshygiejnesystem Organisationen skal indføre et infektionshygiejnesystem med henblik på at forebygge infektioner forårsaget af smitteoverførsel på grund af mangelfuld rengøring. Infektionshygiejnesystemet skal opfylde kravene i DS 2450. 9
4.2 Relevante risikofaktorer Følgende relevante risikofaktorer er fastlagt: spild og forurening med blod, sekret og ekskret ophobning af støv, affald og løst snavs. 4.3 Kritiske styringspunkter For risikofaktorerne spild og forurening med blod, sekret og ekskret er kritiske styringspunkter beskrevet i anneks B. For risikofaktorerne ophobning af støv, affald og løst snavs er følgende kritiske styringspunkter fastlagt: planlægning rengøringsproces visuel inspektion af renhed arbejdsgange i forbindelse med rengøringsprocesser personlig hygiejne rengøringsudstyr opbevaring af rengøringsudstyr og -artikler. 4.4 Kritiske grænser Dette afsnit beskriver krav og anbefalinger. Ved beskrivelse af krav anvendes ordene skal eller må i formuleringen. Ved beskrivelse af anbefalinger anvendes ordet bør. En oversigt over risikofaktorer, kritiske styringspunkter og kritiske grænser findes i anneks D. I anneks E findes en oversigt over de kritiske grænser, deres kategorisering og litteraturreferencer. For risikofaktorerne spild og forurening med blod, sekret og ekskret er kritiske grænser beskrevet i anneks B. For risikofaktorerne ophobning af støv, affald og løst snavs er kritiske grænser beskrevet i indeværende afsnit. 4.4.1 Planlægning 4.4.1.1 Hygiejneniveauer a) Hvert lokale i institutionen (fx sygehuset) skal indplaceres i et af de fem hygiejneniveauer: Hygiejneniveau 5: Specielt renhedskrævende undersøgelses-, behandlings-, pleje- og produktionsområder. Hygiejneniveau 4 og 3: Primært patientrelaterede områder. Hygiejneniveau 2 og 1: Primært ikke-patientrelaterede områder. NOTE 1 Hygiejneniveau 5 vedrører lokaler, hvor rengøringen primært har til formål at fjerne/minimere risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. NOTE 2 Hygiejneniveau 4 og 3 vedrører lokaler, hvor rengøringen har til formål at efterlade et pænt og acceptabelt helhedsindtryk og nedsætte risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. NOTE 3 Hygiejneniveau 2 og 1 vedrører lokaler, hvor rengøringen har et æstetisk formål. Niveauet gælder for lokaler, hvor pleje eller behandling af patienter ikke finder sted. b) Indplacering i hygiejneniveau skal være i overensstemmelse med anneks A. NOTE 4 I hvert af lokalerne er der en vis sandsynlighed for forekomst af blod, sekret, ekskret, støv, affald og/eller løst snavs. Dette betegnes som en risikofaktor og er markeret med et X i anneks A. NOTE 5 Der er i lokalerne udvalgt 10 rengøringsområder, hvor det er sandsynligt, at smitstof kan forekomme. Hvis der er en risiko for, at smitstof kan videreføres fra pågældende område til en modtagelig vært, er dette angivet med en risikograd, tallet 3, 2 eller 1, således at smitterisikoen til en modtagelig vært er størst ved 3 og mindst ved 1. 10
4.4.1.2 Rengøringsniveauer a) Kvaliteten af rengøringsniveauet for hygiejneniveau 5 skal være i overensstemmelse med niveau 5 som beskrevet i DS/INSTA 800:2000, 4.1. b) Kvaliteten af rengøringsniveauet for hygiejneniveau 4 og 3 skal som minimum være i overensstemmelse med niveau 4 som beskrevet DS/INSTA 800:2000, 4.1. c) Kvaliteten af rengøringsniveauet for hygiejneniveau 2 og 1 bør være i overensstemmelse med niveau 3 som beskrevet i DS/INSTA 800:2000, 4.1. 4.4.1.3 Rengøringens omfang Rengøringens omfang skal afhænge af, hvad lokaler og inventar bruges til under hensyn til følgende: a) Rengøringen skal opfylde krav til den visuelle kvalitet af det udførte arbejde i henhold til DS/INSTA 800:2000, 4.1. b) Rengøringen skal udføres tilstrækkeligt hyppigt til, at lokaler og inventar opfylder de angivne krav i DS/INSTA 800:2000, 4.1. c) Rengøringen skal endvidere tage højde for uforudset forurening af lokaler og inventar. 4.4.1.4 Vurdering af rengøringskvalitet a) Der skal udarbejdes et program for visuel bedømmelse af rengøringskvaliteten på de enkelte rengøringsområder under hensyntagen til status og vigtighed af rengøringsprocesser og de rengjorte områder. b) Programmet skal fastlægge hyppigheden af visuelle bedømmelser. NOTE 1 Visuel bedømmelse af rengøringskvaliteten bør foretages mindst fire gange årligt. c) Visuel bedømmelse skal foretages umiddelbart efter afsluttet rengøring og være i overensstemmelse med DS/INSTA 800:2000, 4.2. d) Til registrering af rengøringskvaliteten kan skemaet i DS/INSTA 800:2000 s anneks C anvendes. NOTE 2 DS/INSTA 800 beskriver to hovedprincipper visuel kontrol og objektive målinger. Standarden kan anvendes til fastlæggelse af en ønsket kvalitet samt til kontrol af den opnåede rengøringskvalitet. Standarden skitserer fem kvalitetsniveauer, der er udtryk for den rengøringskvalitet, man ønsker at opleve visuelt. De fem kvalitetsniveauer i DS/INSTA 800 er indarbejdet i denne standard som hygiejneniveauer, hvor de enkelte lokaletyper indgår alt efter de krav, der er til rengøringskvaliteten. NOTE 3 DS/INSTA 800 indeholder følgende objektive målinger: måling af støv på overflader, måling af hygiejniske forhold, måling af friktion, måling af glans, måling af statisk elektricitet, måling af overflademodstand. e) Der skal udarbejdes et program for vurdering af, om rengøringshyppigheden er tilstrækkelig. f) Den visuelle bedømmelse af genbesmudsningen skal foretages, før rengøringen påbegyndes. NOTE 4 Vurdering af rengøringskvaliteten kan foretages på et hvilket som helst tidspunkt af døgnet til bedømmelse af genbesmudsningen. Dette kan gøres for at tage stilling til, om rengøringshyppigheden er tilstrækkelig. g) Til vurdering af hygiejneniveauerne for de enkelte rengøringsområder kan skemaet i anneks C anvendes. 4.4.1.5 Aftalegrundlag a) Rengøringsprocessen skal fastlægges i et aftalegrundlag, der skal være i overensstemmelse med DS 2450:2001, 7.4. b) Følgende skal fastlægges i aftalegrundlaget: fastlæggelse af rengøringsprocesser for de enkelte rengøringsområder antal rengøringsdage hygiejneniveauer omfanget af rengøringsobjekter inden for de enkelte hygiejneniveauer 11
tidspunkt(er) for opnåelse af det aftalte hygiejneniveau visuelle og objektive målemetoder hyppighed af målinger omfang af målinger måletidspunkter hvem, der deltager i kvalitetskontrollen måleparametre for rengøringsrelaterede serviceopgaver. c) De i b) nævnte punkter i aftalegrundlaget skal godkendes af infektionshygiejneorganisationen, der er beskrevet i DS 2450:2001, 5.5.2. 4.4.2 Rengøringsproces a) Som rengøringsproces skal vælges: rengøringsproces 2 eller rengøringsproces 1 eller støvsugning. b) Rengøringsproces for det enkelte rengøringsområde skal vælges under hensyntagen til: hygiejneniveau og risikograd, jf. anneks A genbesmudsning bedømt visuelt før rengøring, jf. 4.4.1.4,f). c) For rengøringsområder med risikograd 3 eller 2 skal rengøringsproces 1 eller 2 anvendes. d) Støvsugning må ikke anvendes i hygiejneniveau 5, 4 og 3. e) Ved støvsugning skal anvendes støvsuger med Hepa/mikrofilter. f) For de enkelte rengøringsområder med risikograd 1 bør rengøringsproces 1 eller 2 anvendes. g) Ved høj besmudsning i hygiejneniveau 5, 4 og 3 bør rengøringsproces 2 anvendes frem for rengøringsproces 1. NOTE Kravene betyder, at der i rengøringsområder med risikograd 1 i hygiejneniveau 2 og 1 bør anvendes rengøringsproces 1 eller 2, mens støvsugning kan anvendes. For alle andre kombinationer af risikograder og hygiejneniveauer foreskriver kravene, at rengøringsproces 1 eller 2 anvendes, mens støvsugning ikke må anvendes. 4.4.3 Visuel inspektion af renhed efter endt rengøring a) Ved risikograd 3 må støv ikke kunne ses efter endt rengøring. b) Ved risikograd 2 må støv kunne anes efter endt rengøring. c) Ved risikograd 1 må støv kunne ses efter endt rengøring. d) Ved risikograd 3 må der efter endt rengøring ikke forefindes affald og løst snavs. e) Risikovurderingen i forbindelse med ovenstående skal være i overensstemmelse med anneks A. NOTE 1 Til støtte for vurdering og fastsættelse af forekomst af støv findes der speciel tape til formålet. Vejledende grænser er følgende: For at støv ikke kan ses efter endt rengøring (risikograd 3), må der højst findes 1 % støv. For at støv kan anes efter endt rengøring (risikograd 2), må der højst findes 2 % støv. Den mængde støv, som må kunne ses efter endt rengøring (risikograd 1), må højst være 5 %. NOTE 2 En metode til måling af støvmængder på overflader er beskrevet i DS/INSTA 800:2000, anneks D.1. NOTE 3 Aftørring med et hvidt klæde efter afsluttet rengøring kan være en hjælp til at give en indikation af, om støv er til stede eller ej, men metoden er ikke en kvantitativ måling af støvmængden. 12
4.4.4 Arbejdsgange i forbindelse med rengøringsprocesser Uanset hygiejneniveau skal følgende arbejdsgange følges: a) Ved arbejdsdagens start skal anvendes rene klude, mopper, vand m.v. b) Vand til brug for rengøring skal have drikkevandskvalitet. c) Klude og mopper, der er gjort fugtige, samt vand brugt til rengøring skal anvendes inden 8 timer. d) Ved risikograd 3 og 2 skal der anvendes en ny ren klud for hver patient. Der skal foreligge en procedure, så rengøringsprocessen starter nær patienten, og der arbejdes væk fra patienten i faldende risikograder. e) Ved risikograd 1 kan samme klud anvendes i hele rummet. NOTE 1 Klude og mopper kan være af forskelligt materiale. Ingen af materialerne erstatter brug af rengøringsmiddel. NOTE 2 Der bør foreligge en instruktion for personalets håndtering af afbrydelse af smitteveje i forbindelse med rengøring og korrekt håndhygiejne. 4.4.5 Personlig hygiejne 4.4.5.1 Håndhygiejne a) Almindelig håndvask skal være i overensstemmelse med DS 2451-2. b) Fingerringe, armbånd, armbåndsur og andre smykker må ikke bæres på hænder og underarme. c) Der skal anvendes egnede handsker. d) Krav til handsker skal fastsættes af organisationen. 4.4.5.2 Arbejdsdragt (Uniformering) a) Der skal tages en ren arbejdsdragt på ved arbejdsdagens begyndelse. b) Der skal skiftes til ren arbejdsdragt ved synlig forurening med blod, sekret og ekskret. c) Der skal skiftes til en ren arbejdsdragt umiddelbart før rengøring på afdelinger, hvor der er krav om dette (fx på operationsafdeling og brandsårsafdeling). 4.4.6 Rengøringsudstyr a) Rengøringsudstyr (maskiner, vogne, spande, fremførere o.l.) skal have glatte overflader med et minimum af samlinger, skruer, knæk, fordybninger m.m., så rengøringsudstyret kan holdes fri for urenheder. b) Rengøringsudstyr skal kunne tåle daglig aftørring med sæbevand, evt. spuling med vand. c) Ved anvendelse af flergangstekstiler (mopper, klude m.m.) skal vask og håndtering af disse være i overensstemmelse med DS 2451-8. d) Der bør foreligge en instruktion for rengøring og vedligehold af rengøringsmaskiner. 4.4.7 Opbevaring af rengøringsudstyr og -artikler a) Rengøringsudstyr og -artikler skal opbevares, så forurening til og fra omgivelser undgås. b) Der skal forefindes rum til opbevaring af rengøringsudstyr og -artikler. c) Der bør være adgang til følgende: vand udslagsvask og/eller gulvafløb 13
hylder til rengøringsmidler og rekvisitter skab til rene klude og mopper fornøden plads til opbevaring af det nødvendige rengøringsudstyr. NOTE 1 DS/INF 485:2000 giver på side 27-28 vejledning om, hvordan rengøringsrum kan indrettes (1). NOTE 2 Af infektionshygiejniske og arbejdsmiljømæssige grunde bør rummet være forsynet med udluftning og/eller ventilation. 5 Krav til måle- og observationsmetoder Se 8.2 i DS 2450:2001. 6 Krav til personaleansvar og -uddannelse Se 6.2 i DS 2450:2001. 14
Anneks A (normativt) Hygiejneniveauer Vertikalt nævnes lokaletyper. Horisontalt nævnes risikofaktorer og rengøringsområder. For hver lokaletype er angivet med X, hvorvidt risikofaktorerne kan forekomme. For hver lokaletype er angivet risikograd med et tal mellem 1 og 3. Risikograd 3: Smitstof kan i høj grad overføres til modtagelig vært. Risikograd 2: Smitstof kan i middelsvær grad overføres til modtagelig vært. Risikograd 1: Smitstof kan i lav grad overføres til modtagelig vært. A.1 Hygiejneniveau 5 Specielt renhedskrævende pleje/behandlingsområder eller -arealer og produktionsområder. Hygiejneniveau 5 vedrører rum, hvor rengøringen primært skal fjerne/minimere risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. Lokaletyper i hygiejneniveau 5 Blod Risikofaktorer Sekret Ekskret Rengøringsområder Autoklaverum X X 2 2 Brandsårsstue X X X X X 3 3 2 2 2 3 3 3 1 Fraktioneringsrum X X X 2 2 2 2 3 1 Fødestue X X X X X 3 3 2 2 3 2 3 3 3 1 Intensivstue X X X X X 3 3 2 2 2 3 3 3 1 Knoglemarvstranspl. stue X X X X X 3 3 2 2 2 3 3 3 1 Laboratorier, speciel X X 2 2 2 2 2 3 2 1 Lokale for steril produktion/pakning X X 2 2 2 2 2 2 Lægevask X X 3 3 2 Støv Mælkekøkken på afsnit X X X 3 3 3 2 2 2 2 Operationsstue X X X X X 3 3 2 2 2 3 3 3 1 Præmaturstue, kuvøsestue X X X X X 3 3 2 2 3 2 3 3 3 1 Rum for genteknologi X X 2 2 2 2 3 1 Affald og løst snavs Sterildepot, lokale for steril opbevaring X X 2 2 2 Stue for beskyttet isolation X X X X X 3 3 2 2 2 3 3 3 1 Belysning nær patient Leje Vask Armatur Anden sanitet Greb Bord Stativer Tekniske installationer nær patient Øvrige tekniske installationer 15
A.2 Hygiejneniveau 4 Primært patientrelaterede områder/arealer. Hygiejneniveau 4 vedrører rum, hvor rengøringen skal efterlade et pænt og acceptabelt helhedsindtryk og nedsætte risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. Lokaletyper i hygiejneniveau 4 Blod Risikofaktorer Sekret Ekskret Støv Affald og løst snavs Belysning nær patient Leje Vask Rengøringsområder Afsnitskøkken X X 2 2 3 2 3 2 3 Bad X X X X X 2 2 2 2 2 1) 2 2 1 2 Dialyserum X X X X X 2 3 2 2 2 3 3 3 1 Gang, operation X X Laboratorium X X X X X 2 2 2 2 2 3 2 2 Medicinstue/-rum X X 2 2 2 3 2 1 Omklædning, operation X X 2 2 2 2 2 Opvågningsstue X X X X X 2 3 2 2 2 2 3 3 3 1 Prøvetagning X X X X X 2 2 2 2 2 2 3 2 2 1 Puslerum X X X X X 2 3 2 2 3 2 3 3 3 1 Rent depot X X 1 1 1 Sektionsstue X X X X X 3 3 3 3 3 3 3 3 3 1 Skadestue X X X X X 3 3 2 2 2 2 3 3 3 1 Skyllerum/urent depot X X X X X 2 2 3 2 2 2 2 Spisestue X X 2 2 2 Svømmebassin med birum X X X X X 2 2 2 3 2 2 1 Terapirum, fys./ergo. X X 1 2 2 2 2 2 2 2 Toilet X X X X X 2 3 3 3 2 2 2 2 3 Vagtrum, operation X X 2 2 2 2 1 1 1 Armatur Anden sanitet Greb Bord Stativer Tekniske installationer nær patient Øvrige tekniske installationer 1) Bruser/bad til brandsårspatienter har risikograd 3. 16
A.3 Hygiejneniveau 3 Primært patientrelaterede områder/arealer. Hygiejneniveau 3 vedrører rum, hvor rengøringen skal efterlade et pænt og acceptabelt helhedsindtryk og nedsætte risikoen for spredning af smitstof ved direkte eller indirekte kontakt. Lokaletyper i hygiejneniveau 3 Blod Risikofaktorer Sekret Ekskret Støv Affald og løst snavs Belysning nær patient Leje Vask Rengøringsområder Behandlingsrum X X X X X 2 3 2 2 2 2 2 2 2 1 Gang, patient X X 2 Isolationsstue X X X X X 2 3 2 2 2 2 2 2 2 Kabine X X 1 1 2 2 2 2 1 Legestue X X 2 2 2 2 2 1 Omklædning, patienter X X 1 1 2 2 2 2 1 Personalerum X X 2 2 1 Rengøringsrum X X 2 2 3 2 1 Røntgenrum X X X X X 2 2 2 2 2 2 2 2 2 1 Seks-timersstue/Morsrum X X X X X 3 2 2 1 1 1 Sengeredningscentral, rent område X X 2 2 2 2 2 2 (inkl. vugger) Sengestue X X X X X 2 3 2 2 2 2 2 2 1 Spisestue/Kantine X X 2 2 2 2 Undersøgelsesrum X X X X X 2 3 2 2 2 2 2 2 2 1 Vagtrum/Vagtværelser X X 2 2 2 2 1 2 Armatur Anden sanitet Greb Bord Stativer Tekniske installationer nær patient Øvrige tekniske installationer 17
A.4 Hygiejneniveau 2 Primært ikke-patientrelaterede områder/arealer. Hygiejneniveau 2 vedrører rum, hvor rengøringen har et æstetisk formål. Niveauet gælder for lokaler, hvor pleje eller behandling af patienter ikke finder sted. Lokaletyper i hygiejneniveau 2 Blod Risikofaktorer Sekret Ekskret Støv Affald og løst snavs Belysning nær patient Leje Vask Rengøringsområder Auditorium X X 1 1 Automatcafé X X 1 2 2 2 2 Bibliotek X X 1 1 1 1 Depot X X 2 2 1 1 1 Elevator, gangareal v. elevator X X 1 1 Forhal X X 2 Gang X X 2 Garderobe X X 2 2 1 1 1 Indgangsparti X X Kapel X X Kontor X X 2 2 1 1 Mødelokale, konferencerum X X Mørkekammer X X 2 2 Omklædning, personale X X 2 2 2 1 1 2 Opholdsstue, dagligstue X X 1 1 2 Rygerum X X 1 Trappe, primær X X 1 Undervisningslokale X X 2 2 1 1 Venteværelse X X 1 1 Armatur Anden sanitet Greb Bord Stativer Tekniske installationer nær patient Øvrige tekniske installationer 18
A.5 Hygiejneniveau 1 Primært ikke-patientrelaterede områder/arealer. Hygiejneniveau 1 vedrører rum, hvor rengøringen har et æstetisk formål. Niveauet gælder for lokaler, hvor pleje eller behandling af patienter ikke finder sted. Lokaletyper i hygiejneniveau 1 Blod Risikofaktorer Sekret Ekskret Støv Affald og løst snavs Belysning nær patient Leje Vask Rengøringsområder Armatur Anden sanitet Greb Bord Stativer Tekniske installationer nær patient Øvrige tekniske installationer Altan X X Arkiv X X Fjerndepot, lager X X 2 2 1 1 Gang, kælder X X Kølerum X X 1 Loftrum X X Skaktrum X X 1 1 Tagterrasse X X Teknikrum X X 1 Trappe, sekundær X X Værksted X X 2 2 19
Anneks B (normativt) Optørring af spild og forureninger med menneskelige udskillelser B.1 Relevante risikofaktorer Den relevante risikofaktor er: Spild og forureninger med blod, sekret og ekskret. B.2 Kritiske styringspunkter For ovenstående risikofaktor er følgende kritiske styringspunkter fastlagt: planlægning rengørings- og desinfektionsproces visuel inspektion af renhed efter endt rengøring arbejdsgange i forbindelse med rengøringsprocesser personlig hygiejne rengørings- og desinfektionsudstyr opbevaring af rengøringsudstyr og -artikler. B.3 Kritiske grænser B.3.1 Planlægning a) Organisationen skal tage stilling til, hvilken personalegruppe der skal foretage optørring af spild og forurening med menneskelige udskillelser. b) Organisationen skal tage stilling til, hvilke områder der skal omfattes af kravene i dette anneks. Områderne skal mindst omfatte belysning nær patienten, lejer, vaske, armaturer, anden sanitet, greb, borde, stativer, tekniske installationer nær patienten og øvrige tekniske installationer. B.3.2 Rengørings- og desinfektionsprocesser a) Spild og forurening med menneskelige udskillelser (blod, sekret og ekskret) skal optørres/fjernes straks eller snarest muligt. b) Ved større mængder spild dvs. spild, der ikke kan fjernes i en arbejdsgang skal der foretages efteraftørring med et egnet desinfektionsmiddel. c) Der skal foretages rengøring enten som rengøringsproces 1 eller 2 i overensstemmelse med 4.4.2. d) Processerne a), b) og c) skal udføres i den nævnte rækkefølge. B.3.3 Visuel inspektion af renhed efter endt rengøring Blod, sekret og ekskret må ikke forefindes efter endt rengøring. B.3.4 Se 4.4.4. B.3.5 Arbejdsgange i forbindelse med rengøringsprocesser Personlig hygiejne 20
B.3.5.1 Håndhygiejne a) Der skal anvendes medicinske engangshandsker i overensstemmelse med DS 2451-2. b) Handskerne skal aftages straks efter endt procedure. c) Der skal foretages almindelig håndvask eller hygiejnisk hånddesinfektion efter brug af medicinske engangshandsker. d) Hvis hænderne er synligt forurenede, efter handskerne er taget af, skal der foretages almindelig håndvask med efterfølgende hygiejnisk hånddesinfektion. e) Almindelig håndvask og hygiejnisk hånddesinfektion skal være i overensstemmelse med DS 2451-2. B.3.5.2 Arbejdsdragt (Uniformering) Der skal skiftes til ren arbejdsdragt ved synlig forurening med blod, sekret og ekskret. B.3.6 B.3.6.1 Se 4.4.6. Rengørings- og desinfektionsudstyr Rengøringsudstyr B.3.6.2 Desinfektionsudstyr a) Anvendte optørringsmaterialer skal være til engangsbrug. b) Anvendte desinfektionsmidler skal være optaget i afsnit C, Overfladedesinfektion i Råd og Anvisninger om desinfektion i sundhedssektoren. B.3.7 Se 4.4.7. Opbevaring af rengøringsudstyr og -artikler B.3.8 Krav til måle- og observationsmetoder Se 8.2 i DS 2450:2001. B.3.9 Krav til personaleansvar og -uddannelse Se 6.2 i DS 2450:2001. Personale, der skal foretage optørring af spild og forurening med menneskelige udskillelser, skal have modtaget særlig oplæring. 21
Anneks C (informativt) Vurderingsskema for rengøringsområder Hygiejneniveau: 1 2 3 4 5 Lokalenr.: Type af lokale: Dato: Signatur: Risikofaktorer Hygiejneniveau Rengøringsområder Blod Sekret Ekskret Støv Affald og løst snavs godkendt Belysning nær patient Leje Vask Armatur Anden sanitet Greb Bord Stativer Ses Anes Ses Anes Ja Nej Kritiske grænser Risikofaktorer Risikograd Kritiske grænser Blod 3, 2 og 1 Intet Sekret 3, 2 og 1 Intet Ekskret 3, 2 og 1 Intet Intet Støv Affald og løst snavs Bemærkninger: 3 < 1 % Anes < 2 % Ses < 5 % 3 Intet 2 Anes 1 Ses 2 1 Tekniske installationer nær patient Øvrige tekniske installationer X = Markerer forekomst. NOTE Risikograderne i anneks A skal ligge til grund for, hvorvidt et lokale er godkendt eller ej. 22
Anneks D (informativt) Oversigt over risikofaktorer, kritiske styringspunkter og kritiske grænser Tabel D.1 - Skematisk oversigt over standardens risikofaktorer, kritiske styringspunkter og kritiske grænser for rengøring ANVENDELSESOMRÅDE RISIKOFAKTORER KRITISKE STYRINGSPUNKTER Rengøring KRITISKE GRÆNSER Støv Planlægning 4.4.1 Affald og løst snavs 4.4.1.1 4.4.1.2 4.4.1.3 4.4.1.4 4.4.1.5 Rengøringsproces 4.4.2 Visuel inspektion af renhed 4.4.3 Arbejdsgange i forbindelse med 4.4.4 rengøringsprocesser Personlig hygiejne 4.4.5 4.4.5.1 4.4.5.2 Rengøringsudstyr 4.4.6 Opbevaring af rengøringsudstyr 4.4.7 og -artikler 23
Tabel D.2 Skematisk oversigt over standardens risikofaktorer, kritiske styringspunkter og kritiske grænser for optørring og forurening med menneskelige udskillelser ANVENDELSESOMRÅDE RISIKOFAKTORER KRITISKE STYRINGSPUNKTER Optørring af spild og forurening med menneskelige udskillelser KRITISKE GRÆNSER Blod Planlægning B.3.1 Sekret Rengørings- og desinfektionsproces B.3.2 Ekskret Visuel inspektion af renhed efter B.3.3 endt rengøring Arbejdsgange i forbindelse med B.3.4 rengøringsprocesser Personlig hygiejne B.3.5 B.3.5.1 B.3.5.2 Rengørings- og desinfektionsudstyr B.3.6 B.3.6.1 B.3.6.2 Opbevaring af rengøringsudstyr B.3.7 og -artikler 24
Anneks E (informativt) Kategorisering af kritiske grænser Hver enkelt kritisk grænse er kategoriseret i en af følgende kategorier og er modificeret efter (2): Kategori (I): Stærkt anbefalede foranstaltninger, som ved gode, kontrollerede kliniske studier har vist effektivt at kunne reducere risikoen for nosokomielle infektioner. Kategori (II): Anbefalede foranstaltninger, som af logiske eller teoretiske grunde betragtes som effektive og sandsynligvis reducerer risikoen for nosokomielle infektioner. Kategori (III): Foranstaltninger anerkendt som god klinisk praksis. Der findes ikke videnskabelig dokumentation for, at risikoen for nosokomielle infektioner reduceres. I denne standard er foranstaltninger af kategori II medtaget som krav, mens en række foranstaltninger af kategori III er medtaget som anbefalinger. Standarden indeholder ikke foranstaltninger af kategori I. RISIKO- STYRINGSPUNKTER KRITISKE KATEGORI I KATEGORI II KATEGORI III FAKTORER GRÆNSER Rengøring Støv Planlægning 4.4.1 Affald og løst snavs 4.4.1.1 4.4.1.2 a b c 4.4.1.3 4.4.1.4 a b c d e f g 4.4.1.5 Rengøringsproces 4.4.2 a b c d e f g 25
RISIKO- STYRINGSPUNKTER KRITISKE KATEGORI I KATEGORI II KATEGORI III FAKTORER GRÆNSER Visuel inspektion af renhed 4.4.3 Arbejdsgange i forbindelse 4.4.4 med rengøringsprocesser Personlig hygiejne 4.4.5 Rengøringsudstyr 4.4.6 a b c d Opbevaring af rengørings- 4.4.7 udstyr og -artikler a b c Optørring af spild af og forurening med menneskelige udskillelser Blod Planlægning B.3.1 Sekret Rengørings- og desinfek- B.3.2 tionsproces Ekskret Visuel inspektion af renhed B.3.3 efter endt rengøring Arbejdsgange i forbindelse B.3.4 med rengøringsprocesser Personlig hygiejne B.3.5 Rengørings- og desinfek- B.3.6.1 se tionsudstyr 4.4.6 ovenfor B.3.6.2 Opbevaring af rengørings- B.3.7 se udstyr og -artikler 4.4.7 ovenfor 26
Anneks F (informativt) Referencer og baggrundslitteratur Referencer 1. DS/INF 485:2000. Anvisning for indvendig rengøring og vedligehold 2. Pearson ML, Hospital Infection Control Practices Advisory Committee. Guideline for prevention of intravascular device-related infections. Infect Control Hosp Epidemiol 1996; 17 (7): 438-473. Baggrundslitteratur 3. Allen KD, Anson JJ, Parsons LA, Frost NG. Staff carriage of methicillin-resistant Staphylococcus aureus (EMR- SA 15) and home environment: A case report, J Hosp Infect 1997; 35: 307-11 4. Blythe D, Keenlyside D, Dawson SJ, Galloway A. Environmental contamination due to methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA), J Hosp Infect 1998; 38: 67-9 5. Dancer SJ. Mopping up hospital infection, J Hosp Infect 1999; 43: 85-100 6. Danforth D, Nicolle LE, Hume K, Alfieri N, Sims H. Nosocomial infections on nursing units with floors cleaned with a disinfectant compared with detergent, J Hosp Infect 1987; 10: 229-35 7. Griffith CJ, Cooper RA, Gilmore J, Davies C, Lewis M. An evaluation of hospital cleaning regimes and standards, J Hosp Infect 2000; 45: 19-28 8. Hall CB, Douglas RG Jr. Modes of transmission of respiratory syncytial virus, J Pediatr 1981; 99: 100-3 9. Kumari DN, Haji TC, Keer V, Hawkey PM, Duncanson V, Flower E. Ventilation grilles as a potential source of methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA) causing an outbreak in an orthopedic ward at a district hospital, J Hosp Infect 1998; 39: 127-33 10. Loudon KW, Coke AP, Burnie JP, Shaw AJ, Oppenheim BA, Morris CQ. Kitchens as a source of Aspergillus niger infection, J Hosp Infect 1996; 32: 191-8 11. Musa EK, Desai N, Casewell MW. The survival of Acinetobacter calcoaceticus inoculated on fingertips and on formica, J Hosp Infect 1990; 15: 219-27 12. Noble MA, Isaac JL, Bryce EA, Roscoe DL, Roberts FJ, Walker M et al. The toilet as a transmission vector of vancomycin-resistant enterococci, J Hosp Infect 1998; 40: 237-41 13. Oie S, Kamiya A. Survival of methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA) on naturally contaminated dry mops, J Hosp Infect 1996; 34: 145-9 14. Råd og anvisninger om forholdsregler ved isolation og pleje af patienter med smitsomme sygdomme. Den centrale afdeling for sygehushygiejne, Statens Serum Institut, 3. udgave. 1996 15. Sanderson PJ, Rawal P. Contamination of the environment of spinal cord injured patients by organisms causing urinary-tract infection, J Hosp Infect 1987; 10: 173-8 16. Sanderson PJ, Weissler S. Recovery of coliforms from hands of nurses and patients: activities leading to contamination, J Hosp Infect 1992; 21: 85-93 17. Stacey A, Burden P, Croton C, Jones E. Contamination of television sets by methicillin-resistant Staphylococcus aureus (MRSA), J Hosp Infect 1998; 39: 243-4 18. Wilcox MH, Cunniffe JG, Trundle C, Redpath C. Financial burden of hospital-acquired Clostridium difficile infection, J Hosp Infect 1996; 34: 23-30 19. Teare EL, Corless D, Peacock A. Clostridium difficile in district general hospitals, J Hosp Infect 1998; 39: 241-2 20. Werry C, Lawrence JM, Sanderson PJ. Contamination of detergent cleaning solutions during hospital cleaning, J Hosp Infect 1988; 11: 44-9 21. Bekendtgørelse nr. 619 af 27. juni 2000 om affald, Miljø- og Energiministeriet. 27