RENOVERING OG UDVIDELSE AF KLUBHUS GINNERUPARKITEKTER
FORORD Af Horsens Borgmester Jan Trøjborg Længst mod øst - hvor Horsens Havn og Horsens Fjord mødes - ønsker Horsens Sejlklub at opføre et nyt klubhus. Med en så fremtrædende beliggenhed er der naturligvis store forventninger og krav til en fremtidig bygnings arkitektur. Ikke kun beliggenheden, med den bedst tænkelige udsigt til fjorden, havnen og lystbådehavnen, men også naboskabet til det gamle bevaringsværdige klubhus stiller meget store krav til en fremtidig bygnings udformning og funktion. Med offentliggørelsen af Masterplanen for Horsens Havn er der kommet endnu et aspekt som stiller krav. Masterplanen udlægger området nord for klubhuset til et meget aktivt torv - et byrum der vil være præget af de mange aktiviteter og rekreative funktioner i området. Med en placering mellem dette torv og fjorden og havnen er det meget vigtigt, at det kommende klubhus åbner sig mod torvet og dermed skaber den optimale sammenhæng mellem aktiviteterne på land og aktiviteterne på vandet. Med det udarbejdede forslag til klubhus mener jeg, at Horsens Sejlklub har skabt en løsning, der lever op til forventningerne om, at også det nye klubhus i mange år fremover vil være en bygning, vi kan være stolte af i Horsens. Horsens Borgmester Jan Trøjborg 2
FORORD Af formand Horsens Sejlklub Bjarne Hansen Horsens Sejlklub blev stiftet i 1879, og er dermed en af landets ældste sejlklubber. Det var den første idrætsklub i byen, og som den første sejlklub i landet etablerede man en ungdomsafdeling. I 2014 er det 100 år siden. I dag har klubben ca. 900 medlemmer heraf er ca. 150 unge. Det er en meget aktiv klub på de kerneområder, der kendetegnere en moderne sejlklub. Selv om meget foregår på vandet er der brug for klubhusfaciliteter. Her er kontoret, hvor kapsejladser planlægges, tilmeldinger registreres, resultater udregnes. Præsentable lokaler til spisning, receptioner, præmieoverrækkelser, modtagelse af udenbys gæster m.v. Lokaler til afholdelse af bankospil, foredrag og undervisning uden for sæsonen. Et klubhus, hvor medlemmerne kan mødes både i og udenfor sæsonen. I Horsens Sejlklub har man mange års god erfaring med at kombinere restaurant med klub liv, og med den unikke placering på hjørnet, hvor byen møder fjorden, og hvor havnen begynder, har klubben altid haft den tradition, at huset var åbent for byens borgere. Klubben har ventet nogle år på kommunens planlægning. Den er nu faldet på plads og NU skal der handles! Det er sikret, at klubben kan få det ekstra jord, der kræves for udvidelsen, og at klubben kan blive på grunden fremover. Klubben har af en af sejlklubbens mest aktive sejlere, nu afdøde Niels Hede Nielsen fået doneret 2 millioner kroner til projektet og A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har velvilligt doneret 1 million kroner. Klubbens støtteforening Horsens Sejlklubs Venner har samlet 0,3 millioner kroner, som også skydes i projektet. Det er klubbens håb, at de resterende midler kan rejses, så man kan gå i gang med byggeriet ultimo 2011. 3
DET NYE KLUBHUS 4
ILLUSTRATION AF ANKOMSTEN SET VEST ILLUSTRATION SET NORDVEST 5
SITUATIONSPLAN AF OMRÅDET VED HORSENS SEJLKLUB / LYSTBÅDEHAVNEN MÅL 1: 1000 6
PLAN AF NYT KLUBHUS EFTER UDVIDELSE OG RENOVERING MÅL 1: 200 BRUTTOETAGEAREALER OPRINDELIGT KLUBHUS 240 M² MODELLEN 70 M² NY FORBINDELSESGANG 90 M² NY UDVIDELSE 290 M² TOTALT ETAGEAREAL 690 M² AFFALDSRUM MV. 50 M² 7
FACADE AF UDVIDELSE / LÆNGDESNIT MÅL 1: 200 INSPIRATIONSFOTOS AF STEMNINGEN I UDVIDELSEN. FRA SLETTEN / FDF 8
ILLUSTRATION SET FRA ØST, FRA YDERMOLEN ILLUSTRATION SET ØST 9
ARKITEKTUREN. Dette skitseforslag tager delvist udgangspunkt i Horsens Kommunes nye masterplan og er således baseret på en nytækning af hele det maritime miljø i Horsens. Masterplanen opererer bla. med inddelinger af yderhavnen i kanaler og rekreative arealer, som skal generere et dynamisk liv og øge den offentlige interesse for/aktivitet på havnen. En renovering og udvidelse af eksist. sejlklub, vil yderligere bidrage hertil. Et nyt/hævet opholdsplateau omgiver sejlklubben og danner solterrasser mod alle verdenshjørner. Trapper giver endvidere den besøgende mulighed for at komme ned på promenaden langs havnen, og helt tæt på vandspejlet. Eksisterende sejlklub er sammensat og egen i sin geometri/arkitektur. Den nye tilbygning der er mere enkel i sit formsprog kobler sig på eksist. bygning via en transparent mellembygning der indeholder ankomst og barfunktion. Nybygningen indbyder ved sit formsprog til ophold på tagfladen, og indgår derved som en del af det offentligt tilgængelige areal på havnen. En stor vestvendt trætrappe fører op til opholdsfladens trædæk på taget. Fra tagfladens opholdsareal er der udsigt over Horsens Fjord og havn til glæde for både klubbens medlemmer og havnens øvrige brugere. Denne attraktion vil kunne bruges både kulturelt og rekreativt i forskellige sammenhænge. Under opholdsfladen åbner bygningen sig via store glaspartier mod øst med udsigt til fjorden og havnen. Der skabes god visuel kontakt mellem inde og ude hvorved bygningen fremstår åben og inviterende. 10
MASTERPLANEN HAVNEØEN Horsens havn har udviklet sig kolossalt fra en lille å-havn i slutningen af 1800-tallet, til en aktiv trafikhavn i 1950`erne, for så da godset flyttede til lastbiler i det sidste årti, at miste lidt af sin godsmængde. Som i mange andre danske havnebyer, har man i Horsens ivrigt debatteret hvad vi skal med havnen. Det er nu endt med en masterplan, vedtaget i byrådet i marts 2010. En plan der fortsat rummer en industihavn, men som også rummer visioner om fornyelse. På havnen er der 4 bevaringsværdige bygninger, heriblandt Horsens Sejlklub klubhus, og de skal naturligvis bevares. Lystbådhavnen bevare sin nuværende placering, og området omkring udvikles til et varieret område der både indeholder boliger, liberalt erhverv, reatuarant, hotel samt søsportcenter og lokaler til søsportsklubberne. Området tænkes indrammet af en gravet kanal, heraf navnet havneøen. Der bliver plads til vinteropbevaring af både, parkering om sommeren og plads til camping når søsportaklubberne arrangere stævner. Den ramme for søsporten som var bydende nødvendig at få på plads, er nu blevet en realitet og Horsen Sejlklub kan efter nogle års afventen endelig komme i gang med at få renoveret det gamle klubhus med respekt for husets historie og arkitektur. Samtidig skal et moderne og tidssvarrende hus opføres, der matcher den nye masterplan. 11
OM KLUBHUSET OG DETS HISTORIE. Dette udaterede postkort blev fundet i Horsens Byarkiv. I 1930 blev klubhuset flyttet til den nuværende plads. Horsens Sejlklub har et enestående klubhus, der ligger lige der, hvor byen møder fjorden - den fjord det hele drejer sig om. Man kan spadsere dertil ad en smuk promenade, hvor man passerer byens grønne festplads, kommer forbi lystbåde, luksusboliger og bådeklubber - Horsens Riviera. Man kan køre til klubhuset, og når man har sluppet byens travleste trafikårer slipper byen langsomt op, området skifter udseende og bygningerne får karakter af fritid og frisk luft. Til fods eller kørende, pludselig er klubhuset der. Det er et unikt hus, som alle holder af og måske misunder Horsens Sejlklub en lille smule. Men først lidt om ktubhusets historie, der begrunder, at klubhuset skal behandles med respekt. Fra 1910 og frem til 2003 lå der midt i Horsens Havnen ø, der dog kun har været beboet af måger siden 1931. Oprindeligt var øen landfast, men blev løsrevet ved en havneudvidelse i 1910, for i 1915 at blive overdraget til Horsens Sejlklub. Bag øens vest-side var der en lun plads, hvor klubbens både lå for anker. Klubbens medlemmer befandt sig så godt på øen, at man besluttede sig for at slå sig ned og bygge hus. Byens store arkitekt, Kgl. Bygningsinspektør Viggo Norn, tegnede huset for klubben. Byggeprisen var 2.700 kr. inkl inventar, og tegningen var en gave fra arkitekten. Det stod færdigt i 1916. Tegningen er gengivet fra Den Norns bygning var tydeligt inspireret af de pavilloner, der var en del af land- Danske Havne-lods 1920. Besudstillingen i Århus i 1909, hvor arkitekten hed Anton Rosen (født Horsens mærk øen med klubhuset. 1859). 12
OM TIDLIGERE OMBYGNINGER Den første tilbygning til klubhuset kom allerede i 1923. Der blev bygget en kahyt på huset, prydet med Kongens og Dronningens Billeder, - det stod at læse i Dansk Sejlerblad nr. 4 fra 1923. KLUBHUSETS HISTORIE SET I PLANTEGNINGER Sejlklubben trivedes godt pa øen og havde ansat Karl Faergemand Nielsen til at færge medlemmerne (10øre pro enkelttur). Efter 14 år på øen blev det dog besluttet at flytte klubhuset til fastlandet. Det skete Grundlovsdag 1930, hvor medlemmerne flådede og slidskede huset til Langelinie. Her står det stadig på de pæle man på forhånd havde rammet. Af materialet kan man på tegningerne/diagrammerne se, at der efterhånden blev bygget yderligere tre kahytter på klubhuset i fuld respekt for den oprindelige arkitektur. Mørkt træværk, hvide træsøjler og vinduer med skrå sprosser, - klubhuset har vist aldrig været smukkere. Efterhånden blev også dette klubhus for småt. Fra 1953 foreligger der en del skitseforslag til ombygninger, der dog først bliver realiseret i 1964. Indgangspartiet bliver ombygget med forbedrede køkken- og toiletforhold. Endvidere bliver det store lokale mod øst bygget på. Det er det klubhus, som sejlklubbens ældste medlemmer kan huske. 1964-ombygningen viste sig hurtigt utilstraekkelig til klubbens behov. Allerede i 1974 besluttede man sig for den nuværende udformning. Køkkenet blev opgraderet til restaurationsniveau og toiletforholdene forbedret ved en udvidelse af indgangspartiet mod nord. Samtidig blev aile kahytter forlænget til dobbelt størrelse. 13