Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan?

Relaterede dokumenter
Mere drøn på børnene. Skolen som arena? Jens Troelsen, lektor Forskningsleder for enheden Active Living. 4. september 2013

Bevægelse i skolen. hvordan kan vi bidrage til at fremme fysisk aktivitet hos børn og unge? Konference om Børn og unges sundhed

Trivsel og aktivitet i skolegården hvordan kan vi fysisk og organisatorisk få det til at ske?

Det aktiverende byrum

Kickstarter v/ Lene Bruun Cand. Scient. San. Børnefysioterapeut Leder af Sundhedsplejen, Esbjerg Kommune

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

Omgivelsernes betydning for fysisk aktivitet og sundhed

Når Byen Bevæger Børn

Program. Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning. Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter

Hotspots til fysisk aktivitet i byen et studie af multi etniske unge på Nørrebro, København de første resultater fra Når Byen Bevæger Børn

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

SPACE - skolens rammer for fysisk aktivitet

Et sundt og aktivt børneliv

SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER

FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Evaluering af Sund i Naturen

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Skabe rum til fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet

Få gang i skolegården

Bevægende rammer viden om hvordan byer fremmer og hæmmer fysisk aktivitet i dagligdagen

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Sociale relationer og fællesskab blandt skolebørn

Hvorfor er skolen som arena så vigtig

De nære omgivelser: Lokalsamfund, skole, familie og venner

SAMMEN OM SUNDHED. Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet

Forebyggelseskommissionen. Mere fysisk aktivitet

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Bjørn Friis Neerfeldt, Generalsekretær Dansk Skoleidræt

Bevægelse i alle planer

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Projekt ASFALT: Aktiviteter og gadeidræt der fremmer Sundhed, Fysisk Aktivitet, Livskvalitet og Trivsel

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Tjekliste for forebyggelsespakke på Fysisk aktivitet

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Skolegårdes betydning for børns fysiske aktivitet. Af Glen Nielsen Institut for Idræt, KU

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark Lektor Peter Lund Kristensen

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

Børn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby,

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Betydningen af skærmtid for børns fysiske aktivitet og overvægt

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN

SUNDHEDSPOLITIK

Hvor bevægelsesvenlig er din by?

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Hvordan kan sundhed fylde i hverdagen?

Juni. Afrapportering fra: Lundehus, Kildevældsskolen & Rådmandsgade skole. Spørgeskema, gps og bevægelsesmåler

Koncept for. idrætsskoler. i klasse. Svendborg projektet

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Importance of implementation level when evaluating the effect of the Hi Five Intervention on infectious illness and illnessrelated

Om evaluering af projekter og programteori

De bolignære områders betydning for sundhed

Godkendelse af høringsudkast til ny sundhedspolitik og handleplaner der omsætter sundhedspolitikken

Af Lars Hjorth Bærentzen, kommunikationskonsulent

Nye mødesteder i naturen NatureMoves Idan konference den april 2018 i Vejen Idrætscenter

Sundhedspolitik Omsorgs- og Forebyggelsesudvalg

Viden om effekt: Der er god effekt af rygestopkurser. Rygestopkurser har en positiv effekt på middellevetiden.

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 96% Antal besvarelser: 156 Elev Skole

Unges sundhedsvaner. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling & Institut for Psykologi, Syddansk Universitet

Udvalgte resultater fra dataindsamling i foråret 2010 blandt elever i klasse fordelt på 14 skoler

Udviklingen i nervøse/stressrelaterede tilstande

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Konference Sprogpædagogik i hverdagen 2015

Michael Bjørn ha erfaringer med innovation gennem udvikling af gymnastikredskaberne Skumfiduser, der er et sæt skumbyggeklodser, der kan sammensættes

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

Nyt fra forskningen om skolebørns bevægelse

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

Altingets netværk for Børn og Unge

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Profilskoler. Koncept

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

Odder Kommunes sundhedspolitik

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Udarbejdelse af forskningsbaseret forslag til aktivitetsoaser i Rudersdal Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

Figur Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Nye anbefalinger fra SST

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

INVITATION TIL FOLKESUNDHEDSMØDE 28. JANUAR KL PIXI-DEBATOPLÆG TIL SUNDHEDSPOLITIK

Formål Bredagerskolen har fokus på elevernes sundhed og trivsel og arbejder ud fra et bredt og positivt sundhedsbegreb.

Cykling, sundhed og økonomi

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 96% Antal besvarelser: 22 Kaløvigskolen

Unges alkoholkultur Alkohol & Samfund Alkoholkonference 2012 Pernille Bendtsen, Ph.d.-studerende

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 44% Antal besvarelser: 265 Beder Skole

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 66% Antal besvarelser: 168 Tovshøjskolen

Politik for mad, måltider og bevægelse

Trivsel og Bevægelse i Skolen Projektoversigt

Understøttende undervisning

SKOLERAPPORT DEN KOMMUNALE SUNDHEDSMÅLING Svarprocent: 78% Antal besvarelser: 579 Højvangskolen

En undersøgelse af de inaktive danskere ( )

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

At sætte trivsel på tal: om sundhed og trivsel i grundskolen Præsentation ved KL s Sundhedsspot om de 7-13-årige børn, Kolding 22.

Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.

Transkript:

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan? KICK-OFF Konference 27. Marts 2014 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Forskningsleder for enheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Hvorfor mere bevægelse? Fysisk sundhed: Hjerte-karsygdomme Diabetes Muskel-skeletære sygdomme Visse kræftformer Mental sundhed Stress Depression Motorik Social trivsel Kropbeherskelse Kropsbevidsthed Socialt netværk Medborgerskab Og så behøver det ikke engang at være hårdt! Kognitive processer Indlæringsevne Læringsparathed

Hvorfor mere bevægelse? Procent, som er fysisk aktive mindst 7 timer om ugen i fritiden (2010) Procent, som er fysisk aktive mindst 4 timer om ugen i fritiden (2010) Kilde: Rasmussen M, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2010. Skolebørnsundersøgelsen 2010 er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og finansieret af Nordeafonden. Den omfatter 4.922 elever på femte, syvende og niende klassetrin (11-, 13- og 15-årige) på et tilfældigt udsnit af landets skoler.

Hvorfor mere bevægelse? Procent, som er fysisk inaktive (2010) Fysisk inaktivitet er defineret som at man aldrig i sin fritid - nul timer om ugen udfører fysisk aktivitet, som gør én svedig eller forpustet. Kilde: Rasmussen M, Due P, red. Skolebørnsundersøgelsen 2010. Skolebørnsundersøgelsen 2010 er gennemført af Statens Institut for Folkesundhed og finansieret af Nordeafonden. Den omfatter 4.922 elever på femte, syvende og niende klassetrin (11-, 13- og 15-årige) på et tilfældigt udsnit af landets skoler.

Hvor kan der skabes mere bevægelse? Domæner i børnenes hverdag S leep L eisure O ccupation T ransportation H ome S øvn H jemmeaktiviteter U ddannelse F ritid T ransport

S H U F T modellen Ø V N Faste procedure for sengetider

S H U F T modellen J N E M Restriktioner på skærm-tid

S H U F T modellen N D D A N N E L S E Muliggør og inspirer til fysisk aktivitet i skoletiden

S H U F T modellen R N I T I D Muliggør også selv-organiseret fysisk aktivitet

S H U F T modellen R N A N S P O R T Vidtforgrenet stinetværk med destinationer tæt på boligområder

S H U F T modellen De bolignære områders betydning for sundhed Søvn Hjem Uddannelse Fritid Transport Helhedsorienteret indsats i forhold til børn og unge

Daily minutes of week day MVPA by domain and gender Median: Girls 53 minutes, Boys 73 minutes*** 0 20 40 60 80 100 120 Girls *** *** Boys Home Transport Leisure School * p<0.05, *** p<0.001, adjusted for bmi, day.no, no. of valid days, time in domain/sub-domain, and school Source: The WCMC baseline study, 2010-11 Kilde: Klinker, Schipperijn, Kerr, Ersbøll, Troelsen (2014)

Hvorfor mere bevægelse netop i skolen? Skolen er det sted, hvor børnene opholder sig mest i deres vågne timer. Skolen er obligatorisk og dermed er alle børn inden for rækkevidde også børn med få ressourcer og begrænset opbakning fra hjemmet.

Hvordan mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af Breaks i Bevægelse uafhængig af Frikvarterer Idrætsundervisning

Hvordan mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af - Kroppen som lommeregner - Numsestavning - Gramma Games - Danmark rundt Breaks i Bevægelse uafhængig af Frikvarterer Idrætsundervisning

Hvordan mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af Breaks i Frikvarterer Bevægelse uafhængig af - Brain breaks - Stoleleg - Associationsleg - Gæt og grimasser Idrætsundervisning

Hvordan mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af Breaks i Bevægelse uafhængig af - Aktiv transport - Feltundervisning - Ekskursioner Frikvarterer Idrætsundervisning

Hvordan mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af Breaks i Bevægelse uafhængig af - Kickstartere - Legepatuljer - Gameboosters Frikvarterer Idrætsundervisning

Hvordan mere bevægelse i skolen? Bevægelse som integreret del af - Differentieret undervisning - Individuelle og sociale målsætninger - Kompetencegivende undervisning - Teoretisk og praktisk viden om kroppen Breaks i Bevægelse uafhængig af Frikvarterer Idrætsundervisning

Hvordan mere bevægelse i skolen? www.sætskolenibevægelse.dk

Hvad skaber mere bevægelse? Hvad fremmer aktivitet i skoledagen? Reel elevinddragelse Voksne som rollemodeller Kickstartere Hensyntagen til elevernes territorier Adgang til rekvisitter Musik Bevægelsespolitik

Hvad skaber mere bevægelse?

Anbefalinger til kickstartere Engagement Gå forrest, men kun i starten Vær tålmodig ændringer ta r tid Målret aktiviteterne p/d sv/st Vær dialogbaseret Sæt hurtigt i gang gerne flere aktiviteter samtidig

Otterup Skole, Nordfyns Kommune

Otterup Skole, Nordfyns Kommune

Gørding Skole, Esbjerg Kommune

Gørding Skole, Esbjerg Kommune

Sct. Jacobi Skole, Varde Kommune

Sct. Jacobi Skole, Varde Kommune

Dans til musik via smartboard

Halordning

Afsluttede bemærkninger Øget bevægelse i skoledagen Men hvordan? Tag afsæt i elevernes aldersbetingede livsverden Inddrag eleverne i udviklingen og planlægningen Tænk helhedsorienteret med samtidige sociale, organisatoriske og fysiske forandringer Følg op og juster på igangsatte initiativer Undgå at gøre bevægelse til kun et middel, - men også et mål i sig selv. Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan? KICK-OFF Konference 27. Marts 2014 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Forskningsleder for enheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet