Om evaluering af projekter og programteori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om evaluering af projekter og programteori"

Transkript

1 Om evaluering af projekter og programteori Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet

2 Hvorfor evaluere? Evaluering (forskning) viser det, vi i forvejen godt ved! Vi skal bevise, at det virker! Undersøge og påvise hvad der virker, hvordan, hvor og for hvem? Bruge viden og erfaringer andre steder sprede viden! Effekt vs betydning? Det lokale kontekstbundne? Projekternes forskellighed? Nyhedsværdi og effekt af interesse/forsker? Langtidseffekt vs korttidseffekt? Brug af evaluering og viden?

3 Hvad vil vi gerne blive klogere på? Hvordan kan 7 samskabende kommunale indsatser med naturen som ramme bidrage til at fremme udvalgte borgergruppers trivsel? Hvordan kan man udvikle aktionslæringsforløb som har til formål at afprøve/udnytte naturens sundhedsfremmende potentiale til at fremme borgernes trivsel og mentale og kropslige sundhed? Hvilken betydning har indsatserne for borgerne (deltagerne), og hvad opleves især som betydningsfuldt (ift. trivsel)? Hvilke erfaringer fra projektet kan med fordel bringes videre og udvikles/anvendes i andre sammenhænge/kontekster/kommuner?

4 Hvordan gør vi? Proces projektansvarlige og projektgrupper (programteori, gruppeinterview) Betydning deltagerne (observation, SnapLog, fokusgruppeinterview) Anbefalinger forskerne (analyse, teori, viden)

5 Kvalitativ evaluering Projekterne evalueres kvalitativt på baggrund af interviews med projektansvarlige og deltagere og ses ift. projekternes respektive målsætninger/evt. programteori). Blive klogere på projekterne (cases) - kunne se sammenhænge og nuancer Hvad sker i processen? Hvilke dele virker bedst for hvem hvordan? Forstå omstændighederne (konteksten) for projekt og processen

6 Hvad gør vi konkret og hvordan berører det jer? Gruppeinterview med projektansvarlige og projektgrupper Projektgrupper i de enkelte kommuner samles, så flest muligt kan deltage Der skal afsættes ca. 2 timer Fokus på proces ud fra programteori Fokusgruppeinterview med deltagende borgere i projekterne Aftales nærmere, hvordan det passer bedst i forhold til det enkelte projekt Observation af/deltagelse i forløb umiddelbart før interview Deltagelse i interview aftales med 5-8 borgere, der deltager i projekterne Fokus på betydning for borgernes fysiske, sociale og mentale sundhed med udgangspunkt i SnapLogs og den enkelte praksis

7 Anbefalinger! Analyse af samlet empiri - del 1+2 Teoretisk baggrund - andre studier Forskernes viden og vurderinger Forslag og anbefalinger

8 Hvad kommer der ud af det? SYDDANSK UNIVERSITET INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK BØRN OG UNGES HVERDAGSFRILUFTSLIV Søren Andkjær, Jens Høyer-Kruse og Jan Arvidsen 2016:2 Movements-rapport med de centrale resultater fra evalueringen Oplæg på afslutningskonferencen Evt.: nationale og internationale artikler Forhåbentligt: spredning af viden flere projekter = mere Krop og Bevægelse i Naturens Rige og dermed mere trivsel for borgerne.

9 Programteori - mange koncepter Forandringsteori Logiske modeller Interventionslogik Indsatsteori Theoryof change Logical framework approach (LFA) Virkningsevaluering Teori-baseret evaluering Contribution analysis Logic framework approach Alle forholder sig på en eller anden måde til effekt- eller virkningsspørgsmålet Fx Danmarks Evalueringsinstitut 2009; Dahler-Larsen & Krogstrup 2003; Nutbeam & Bauman 2006

10 Programteori Virkninger og betydning (kort/lang sigt) Trin på vejen Specifikt formål og borgergruppe Aktioner og interventioner (aktiviteter) Viden,antagelser, værdier og ressourcer

11 Hvad er PROGRAMTEORI? Politiske forhold Et lokalt sæt af kausale antagelser der leverer et rationale og et mål for ens intervention Organisatoriske og institutionelle forhold Fysiske omgivelser Sociale forhold Individuelle forhold (Socialøkologisk model, Sallis et al 2006)

12 PROGRAMTEORI hvorfor nu det? Øger chancerne for at interventionen lykkes Ekspliciterer rationalet og målet for interventionen samt vejen dertil. Styrker evaluering af interventionen Hvordan og i hvilken grad er interventionen gennemført? På hvilke præmisser skal interventionen vurderes? Hvad kan forklare udfaldet af interventionen? NB! Programteorien er et arbejdsredskab som udvikles gennem processen!

13 Hvad indeholder en PROGRAMTEORI? En beskrivelse af de RESULTATER og VIRKNINGER/BETYDNINGER man gerne vil opnå på kortere og længere sigt En beskrivelse af TRIN PÅ VEJEN fra INTERVENTION til RESULTATER En beskrivelse af selve AKTIVITETERNE (intervention) En oversigt over ANTAGELSER, VIDEN, RESSOURCER og VÆRDIER der er afgørende for interventionen En specificering af FORMÅL og MÅLGRUPPE Trin på vejen Aktioner og interventioner (aktiviteter) Virkninger og betydning (kort/lang sigt) Specifikt formål og borgergruppe Viden,antagelser, værdier og ressourcer

14 Hvordan gør man? Start med målgruppen og problemet/udfordringen à Langsigtede virkninger Formulér evaluérbare resultater Find trin på vejen Fastlæg Intervention/aktiviteter Brug forskellige kilder til viden Bliv ved med at stille spørgsmål!

15 Arbejdsspørgsmål til udarbejdelse af PROGRAMTEORI Hvad er det egentlig vi gør? Hvordan tror vi det virker? Hvad fører til det næste led? Hvorfor tror vi det sker? Hvad er betingelserne for at det sker? Hvordan er indsats og resultat forbundne? Er de forbundne? Er der sammenhæng mellem forventede mål og formelle mål for indsatsen? Hvilke utilsigtede (bi)virkninger forudser vi?

16 Opgave Problem: Børn og unge kommer mindre i naturen. Vision: Fremme børn og unges aktive udeliv Mål: Skabe sociale mødesteder for unge i naturen Aktivitet: Anlægge mødesteder (fysisk) der er forbeholdt unge (politisk) Lave APP der gør de unge synlig for hinanden Afvikle Events på mødesteder Pop-up koncerter eller konkurrencer Gør-det-selv-dage..

17 Et ex på programteori Viden, rationaler og antagelser Intervention Trin på vejen Trin på vejen Resultater af intervention Virkninger på længere sigt At flere unge kommer mere i naturen, og at naturen bliver en vigtig kilde til samvær, Trivsel og sundhed.

18 Fleksible mødesteder i naturen - et lille eksempel Viden, rationaler og antagelser om børn, unge, friluftsliv, natur, sociale medier, børns steder, motiver, holdning og værdier Intervention Børn søger sociale oplevelser i naturen Sociale medier er afgørende for unges sociale liv Børn og unge værdsætter steder som er deres egne Motiver, holdninger og værdier er afgørende for børn og unges adfærd Nye steder skal aktiveres Steder tilegnes gennem oplevelser, fortællinger, navne og materielle relationer De unges interesse for naturen i sig selv er begrænset Unge ønsker at der skal ske noget omkring dem Unge ønsker at der skal ske noget Det at se og blive set er en vigtig dynamik i unges sociale liv. Unge forventer at have indflydelse på deres eget liv. Unge er afhængige af at deres frihed organiseres Muligheder for rum i rummet bidrager til organisering af samvær? Brugerinddragelse Anlæggelse af fleksible mødesteder i naturen Præsentation af APP via viral markedsføring Gennemførelse af Events?

19 Fleksible mødesteder i naturen - et lille eksempel Intervention Trin på vejen Trin på vejen Resultater af intervention Virkninger på længere sigt Brugerinddragelse Anlæggelse af fleksible mødesteder i naturen Præsentation af APP via viral markedsføring Gennemførels e af Events Viden om de unges adfærd, motiver og ønsker kvalificerer mødesteder De unge laver nye aftaler via APP en, og arrangere selv nye events De unge får konkrete positive oplevelser på mødestederne De unge får følelse af medejerskab, samt et øget kendsskab til mødestederne De unge opdager at mødestederne kan indfri deres behov for samvær og aktiviteter. Alle unge kender til mødestederne og ½-delen har brugt dem De unge kan fortælle om positive oplevelser fra mødestederne De unge oplever at mødestedet i naturen som deres sted At flere unge kommer mere i naturen, og at naturen bliver en vigtig kilde til samvær, Trivsel og sundhed.

20 Programteori NatureMoves Nordfyn

21 Programteori matrix Specifikt formål og borgergruppe Hvad er formålet med projektet og hvilken borgergruppe er projektet tiltænkt? Virkninger og betydning (kort/lang sigt) Viden, antagelser, værdier og ressourcer Hvilke specifikke mål og virkninger er det tiltænkt, at projektet skal medføre på kort og lang sigt? Målene og virkningerne må gerne være så specifikke som muligt. Hvilken viden og hvilke antagelser, værdier og ressourcer har I i relation til projektet? Fx naturens og bevægelsens betydning for sundhed, lokale vaner, mønstre og muligheder. Trin på vejen (proces) Aktioner og interventioner Hvilke ting (trin på vejen) skal falde på plads for at aktiviteterne får den ønskede virkning? Fx økonomi, organisering, kommunikation eller aktivering af et særligt sted. Hvilke konkrete aktiviteter (fx events, netværk og aktiviteter) skal planlægges og udvikles gennem samskabelse, brugerinddragelse m.m. (inklusiv organisering, steder o.lign.)?

22 Arbejde i grupper med programteori! Arbejd (videre) med jeres programteori Fyld ind alt det I ved, har besluttet/planlagt og gør! Diskuter hvordan den hænger sammen og hvad I mangler at gøre Lav plan og aftaler! Programteori matrix Specifikt formål og borgergruppe Hvad er formålet med projektet og hvilken borgergruppe er projektet tiltænkt? Virkninger og betydning (kort/lang sigt) Viden, antagelser, værdier og ressourcer Hvilken viden og hvilke antagelser, værdier og Hvilke specifikke mål og virkninger er det tiltænkt, at ressourcer har I i relation til projektet? Fx naturens og projektet skal medføre på kort og lang sigt? Målene og bevægelsens betydning for sundhed, lokale vaner, virkningerne må gerne være så specifikke som muligt. mønstre og muligheder. Trin på vejen (proces) Aktioner og interventioner Hvilke konkrete aktiviteter (fx events, netværk og Hvilke ting (trin på vejen) skal falde på plads for at aktiviteter) skal planlægges og udvikles gennem aktiviteterne får den ønskede virkning? Fx økonomi, samskabelse, brugerinddragelse m.m. (inklusiv organisering, kommunikation eller aktivering af et organisering, steder o.lign.)? særligt sted.

Evaluering af Sund i Naturen

Evaluering af Sund i Naturen Søren Andkjær, Lektor Ph.d. Trine Top Thagaard Wengel, Videnskabelig Ass. Forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Evaluering af Sund i Naturen Idræt og Biomekanik,

Læs mere

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering?

Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? Hvordan kan arbejdet med forandringsteori bidrage til effektivisering? 13.09.2014 Af Maria Rye Dahl, Chefkonsulent i DAMVAD Sessionens program 1) Værktøjet og dets brugbarhed 2) Gruppesummen med udg.pkt.

Læs mere

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d.

Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse. Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Virkningsevaluering en metode til monitorering og evaluering af patientuddannelse Michaela Schiøtz Cand.scient.san.publ., Ph.d. Agenda 1 Hvordan forstås forandringer? Hvad er virkningsevaluering? Køreplan

Læs mere

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser

BibDok. Guide til BibDok. En metode til at dokumentere effekt af bibliotekets indsatser BibDok En til at dokumentere effekt af bibliotekets er Guide til BibDok BibDok understøtter en systematisk refleksiv praksis. Det er derfor væsentligt, at I følger guiden trin for trin. 1. Sammenhæng mellem

Læs mere

Krop og bevægelse i Naturens Rige

Krop og bevægelse i Naturens Rige Sund By sekretariatet c/o KL-huset Weidekampsgade 10 2300 København S [email protected] 42 45 09 90 Projektforløbet Krop og bevægelse i Naturens Rige Med projekt Krop og bevægelse i Naturens Rige

Læs mere

Programteori: Fra indsats til virkning

Programteori: Fra indsats til virkning Programteori: Fra indsats til virkning Rikke Krølner [email protected] Adjunkt, centerkoordinator Ph.d., cand.scient.san.publ. Center for Interventionsforskning Forskningsprogrammet for Børn og Unges Sundhed

Læs mere

PROJEKT SUND I NATUREN Referat/opsamling på midtvejsseminar 17. januar 2019 på Vends Motorik- og Naturskole

PROJEKT SUND I NATUREN Referat/opsamling på midtvejsseminar 17. januar 2019 på Vends Motorik- og Naturskole PROJEKT SUND I NATUREN Referat/opsamling på midtvejsseminar 17. januar 2019 på Vends Motorik- og Naturskole Mødets formål: At samle viden og erfaringer ind fra projektets første faser. Hvor langt vi er

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING

GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING GØR FORANDRINGSTEORIEN KLAR TIL EVALUERING Er vi klar til evaluering? MÅLGRUPPE INDSATSEN PRÆSTATIO-NER (output) - kort sigt mellemlang sigt - lang sigt Den målgruppe som projektets aktiviteter direkte

Læs mere

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi

Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Forskning og udvikling af palliation i hospitalsregi Projekt lindrende indsats Hæmatologisk Afdeling Aalborg Sygehus Et aktionsforskningsprojekt Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Postdoc.

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi

Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi Om at sætte mål for og måle resultater af en kommunal naturfagstrategi Olga Trolle, cand.pæd. i pædagogisk sociologi, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU & NEUC 12-06-2018 2 Formål: At øve

Læs mere

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense

Evaluering. Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evaluering Kolding 9. juni 2011 Professor Peter Dahler-Larsen, PhD Institut for Statskundskab Syddansk Universitet, Odense Evalueringens Bermuda-trekant: Evaluering Systematisk, metodisk Vurdering af Ide,

Læs mere

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI

VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI VÆRKTØJ 2 UDVIKLING AF FÆLLES FORANDRINGSTEORI 1. Formål og anvendelse Forandringsteorien er et dynamisk arbejdsredskab, der kan hjælpe jer til at afstemme fælles mål og tilgang for jeres indsats. Gennem

Læs mere

Forandringsteori og virkningsevaluering. Nete K. Niss, Chefanalytiker, Oxford Research 21/

Forandringsteori og virkningsevaluering. Nete K. Niss, Chefanalytiker, Oxford Research 21/ Forandringsteori og virkningsevaluering Nete K. Niss, Chefanalytiker, Oxford Research 21/11-2018 Plan Forandringsteori Virkningsevaluering Gruppearbejde med case Lidt om: Moderatorer Indikatorer og deres

Læs mere

Nyt projekt om natur og sundhed

Nyt projekt om natur og sundhed Nyt projekt om natur og sundhed Hør mere på informationsmøderne d. 19. og d. 24. januar 2017 Naturen er god for vores helbred og livskvalitet. Derfor undersøger en gruppe forskere nu, hvordan mennesker

Læs mere

INKLUSION OG EKSKLUSION

INKLUSION OG EKSKLUSION INKLUSION OG EKSKLUSION INTRODUKTION Inklusion i relation til bogens perspektiv Eksklusion i relation til bogens perspektiv PRÆSENTATION Lektor i specialpædagogik og inklusion på Dansk institut for Pædagogik

Læs mere

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d.

Active Living. Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid. Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Active Living Fysisk aktivitet integreret i dagligdagen i relation til arbejde, hjem, transport og fritid Jasper Schipperijn, Lektor, Ph.d. Forskningsenheden for Active Living Institut for Idræt og Biomekanik

Læs mere

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejde om elevernes læring og trivsel En guide til at styrke samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Indhold 3 Hvorfor denne guide? 4 Data bedre data frem for mere data 7 SKOLE 2 12 4 10 6 Sparring

Læs mere

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering

Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Detailplan skema Trin 3 med undersøgelse, dokumentation og evaluering Eventuelt overordnet ramme for hele året: Aldersgruppe og antal børn: Deltagende voksne: Tidsramme: Tema: naturen og naturfænomener,

Læs mere

Ung & Sund Midtvejsevaluering

Ung & Sund Midtvejsevaluering Ung og Sund Midtvejsevalueringen SUNDHEDSSTYRELSEN En ikke-disposition for oplægget Programteorien Om evalueringen Ung og Sund-indsatsens formål: Det overordnede formål med projektet er at styrke sundhedsmæssigt

Læs mere

Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje

Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje Praksisfælleskaber og beboerinddragelse i Nye veje - kontekst, mekanismer og outcomes Charlotte Demant Klinker, Forsker, Ph.d. Nordisk Folkesundhedskonference, august 2017 Charlotte Demant Klinker 1 Disposition

Læs mere

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN

Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Evaluering af studievejledningen 2011 TRIN FOR TRIN Denne trin-for-trin-guide er tænkt som en hjælp til medarbejderne i University College Lillebælts studievejledninger til at komme i gang med at evaluere

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012

Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv. Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 Naturen som arena for friluftsliv og aktivt udeliv Søren Andkjær Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Maj 2012 PLAN Natur, friluftsliv og sundhed LOA-projektet rum og rammer for aktivt udeliv Fysiske

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI

EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI EVALUERINGS- MODELLER OG METODER NETE KROGSGAARD NISS, SENIORKONSULENT, SFI PLAN 1. Intro til evaluering 2. Formål/anvendelse 3. Konkrete evalueringsmodeller og metoder i en klinisk undervisningskontekst

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTER

EVALUERING AF PROJEKTER EVALUERING AF PROJEKTER TIL EVALUERINGEN SKAL I LAVE EN FORANDRINGSTEORI En forandringsteori er et projektstyringsredskab, som skal vise hvilke resultater, man ønsker at skabe for en given målgruppe og

Læs mere

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv

Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv Temperaturen på dagens og fremtidens frilufts- og spejderliv SØREN ANDKJÆR, LEKTOR, PH.D. INSTITUT FOR IDRÆT OG BIOMEKANIK RUM, FYSISK AKTIVITET OG SUNDHED SYDDANSK UNIVERSITET Temperatur??? Historisk

Læs mere

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A

VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A VELKOMMEN INNOVATIONSAGENTUDDANNELSEN 2014 DAG 2 WORKSHOP A HVAD SKAL VI IGENNEM DAG 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6 1. AFKLARE OG DEFINERE EN UDFORDRING 2. FORVENTNINGSAFSTEMME SUCCES OG MÅL 3. FORSTÅ

Læs mere

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte

Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Evalueringsmetoder og forventninger til udbytte Anna Lund Jepsen Lektor, ph.d. Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi SDU i Esbjerg Evalueringsmetoder Anna Lund Jepsen maj 2008 1 Formålet med at evaluere

Læs mere

Projekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter

Projekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter Projekter omkring alkohol fra Trygfondens Forebyggelsescenter - Præsentation og samarbejde med kommunerne Niels Peter Mortensen, projektleder, videnskabelig assistent Tlf.: 35 32 64 33, e-mail: [email protected]

Læs mere

Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer

Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer Virkningsevaluering i praksis Erfaringer og udfordringer Specialkonsulent Eva Pallesen Metodekonsulent Niels M. Søndergaard Danmarks Evalueringsinstitut Parallelsession 2,3. DES-konference 11. september

Læs mere

IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning. Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter

IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning. Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter Bedre infrastruktur til sport og fritid IDAN konference Idrættens største udfordringer - faciliteter, forening og forretning Spor 1 Planlægning af idrætsfaciliteter Vejen Idrætscenter Onsdag d. 25. maj

Læs mere

VELKOMMEN. Fra viden til handling

VELKOMMEN. Fra viden til handling VELKOMMEN Fra viden til handling 1 PROGRAM Præsentation af oplægsholdere - værdisæt og visioner bag samarbejdet Præsentation af videntilhandling.dk Øvelsessession meningsfuld og anvendt dokumentation hjemme

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål

Læs mere

Gør noget få det godt til mennesker med kræft

Gør noget få det godt til mennesker med kræft Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi

Læs mere

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder.

Model i fire trin Overordnet kan arbejdspladsen arbejde med en model i fire trin, som er afbilledet herunder. PROCESVÆRKTØJ Hvordan kan arbejdspladsen arbejde med at lave retningslinjer? - Forslag til et forløb i fire trin Retningslinjer giver ikke i sig selv bedre forflytninger. Men de rummer fælles aftaler som

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet

KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING. på Syddansk Universitet KANDIDATUDDANNELSE I FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB MED SPECIALISERING I INTERVENTION OG EVALUERING på Syddansk Universitet GRAFISK DESIGN: PRINT & SIGN, SDU 1 Kandidatuddannelse i Folkesundhedsvidenskab med specialisering

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse

Etibaprojektet. Design,problemstillinger og analyse Etibaprojektet Kjeld Høgsbro, AKF Betty Nørgaard Nielsen, MC ETIBA: En forskningsbaseret evaluering af rehabiliterings- og træningsindsatsen for børn med autisme, herunder evaluering af behandlingsmetoden

Læs mere

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015

Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk. Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Midtvejsevaluering af Røde Kors familienetværk Læringsseminar & julefrokost 28. november 2015 Disposition Kort om Oxford Research Formål, metode og datagrundlag Hovedresultater Anbefalinger Oxford Research

Læs mere

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres?

Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Gør tanke til handling VIA University College Hvad skal der til for at 45 min bevægelse i skoledagen forankres? Anders Halling Innovationslaboratoriet for Pædagogik og Bevægelse, VIA Hvad skal der til...

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Tæt kobling - mellem skole og praktik. CPHWEST EUD Laila Justesen Johnny Plambæk

Tæt kobling - mellem skole og praktik. CPHWEST EUD Laila Justesen Johnny Plambæk Tæt kobling - mellem skole og praktik CPHWEST EUD Laila Justesen Johnny Plambæk Baggrund - frisør Behov for tydeligere forventningsafstemning mellem praktiksted og frisøruddannelsen Sikre at der er et

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse

Læs mere

Svendborg Mentaliteten

Svendborg Mentaliteten Svendborg Mentaliteten Sportspsykologien har i dette årti gået igennem et paradigmeskift i tilgangen til talentudvikling. Med Kristoffer Henriksen, Lektor ved Syddansk Universitet og sportspsykolog ved

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt

Webudgave CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS. Pædagogisk udviklingsprojekt Kulturel indvielse af forældrene Pædagogisk udviklingsprojekt Følgeforskningsprojekt CHANCEULIGHED NEJ TAK. FLERE MULIGHEDER FOR UDDANNELSE HOS BØRN OG UNGE I HOR SENS 1 Kontaktpersoner: Karin Løvenskjold

Læs mere