Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse

Relaterede dokumenter
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune

Fremtidens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune. - udviklingsproces! 24. August 2015 Brugerworkshop om ønsker til fremtidens idrætsfaciliteter

Udviklingsprojekt Nye fællesskaber. - oplysning, dannelse og tværgående samarbejde mellem højskole, foreninger og lokalsamfund. Projektbeskrivelse

Forening i Sport2Go - Om projektet og foreningens og instruktørens rolle

Idrætsstrategi for Bornholms Regionskommune

Visionskommune. Introduktion til arbejdet med visionskommuner.

STRATEGIPLAN. Dalum IF

Viborg Kommune i bevægelse

SLAGELSE KOMMUNE SLAGELSE IDRÆTS RÅD

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

STRATEGI VARDE KOMMUNE STRATEGI BEVÆGELSE NATURLIGT FOR ALLE BORGERE BEVÆGE SIG HVER DAG

Undervisning i danske naturparker

Inspiration til inddragelse af foreningslivet i skolen. Inspirationskatalog til skoler og foreninger i Aalborg Kommune

Partnerskabsaftale omkring Projekt Kongelundsfortet i bevægelse DGI Storkøbenhavn og Dragør Kommune

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Målgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.

Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet

Dagens program 1. Inspirationsoplæg v/ Louise Fredbo Nielsen. Mail Fremtidsscenarie

Foreningsudvikling. Foreningstesten. Et værktøj til dialog og afklaring.

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

Sundhedsvision og målsætninger WEBUDGAVE

Landsbyklynger. Pilotprojektet

Folkeoplysningspolitik

Husk, at der er fodbold i 12-frikvarteret træneruddannelse som valgfag

IDRÆTSLEDER- AKADEMI

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Kommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015

Kære Lone, ./. Ansøgningsskema er vedhæftet. Med venlig hilsen. Peter Kjøller Stevnsgade Basketball

Skabelon til beskrivelse af udvalgte indsatsområder

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Grib Chancen til et lettere liv

FREDERICIAKOMMUNE. Tosset med sundhed. Sundhedsprojekt for voksne med Oligofreni i Fredericia Kommune

Medlems- og effektanalyse pixiudgave. Bevæg dig for livet - Fitness

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

Transkript:

Roadshow skoler og foreninger Projektbeskrivelse Denne projektbeskrivelse dækker udelukkende de aktiviteter, der foregår på skolerne i hverdagene i uge 35 til uge 40. Arrangementer i weekender er ikke dækket af beskrivelsen. Baggrund: Viborg Kommune sætter i 2008 fokus på sundhed under overskriften Det Fede Liv.. Her er overordnet tale om aktiviteter, som: - inspirerer borgerne til at leve det sunde liv via kampagner og events - synliggør de forskellige sundhedsfremmende aktiviteter, som allerede er til stede lokalt. - inspirerer til opstart af nye sundhedsfremmende aktiviteter lokalt En del af indsatsen går på at skabe decentrale sundhedsaktiviteter i kommunen Et af midlerne til at nå målene er et samarbejde mellem Viborg Kommune og DGI Midtjylland omkring i alt 30 aktivitetsdage for børn i alderen 5-14 år på kommunens folkeskoler og specialskoler. Samarbejdet går under navnet Roadshow Mission og strategi: Missionen for Roadshow er at inspirere børn og voksne til at mere fysisk bevægelse i børnelivet med udgangspunkt i lokalsamfundets børneinstitutioner og idrætsforeninger. Roadshow tager sit strategiske udgangspunkt i, at mere fysisk bevægelse i børnelivet bedst opnås via stærke samarbejder mellem de børneinstitutioner (skoler, skolefritidsordninger, fritids- og ungdomsklubber) og de idrætsforeninger, som virker i det lokale. Hvor både det offentlige og det private sætter fokus på fysisk bevægelse, og i respekt for hinandens forskellighed inspirerer på tværs i det arbejde, skaber det de bedste forudsætninger for, at flest mulig børn er fysisk aktive. Side 1 af 6

Mål: De overordnede mål med Roadshow er: 1. at skabe glæde ved fysisk bevægelse for alle elever i 0.-7. klasse i kommunens skoler 2. at skabe lokale fælles erfaringer for lærere, pædagoger og foreningsfrivillige og inspirere til fremadrettet at arbejde mere sammen omkring lokale idrætstilbud for børn i offentligt regi og foreningsregi. De specifikke mål er: Mål 1: Alle 9.000 elever i 0.-7. klasse i kommunens folkeskoler og specialskoler deltager i 2 idrætsaktiviteter på en aktivitetsdag arrangeret på deres lokale skole. Mål 2: Min. 100 lærere, pædagoger og foreningsfrivillige deltager aktivt i en min. 1 lokal aktivitetsdags afholdelse og i et fælles forløb bestående af 2 inspirationsdage, henholdsvis 1 før og 1 efter de lokale aktivitetsdage. Målgrupper: For mål 1 er målgruppen alle elever i 0.-7. klasse i kommunens folkeskoler og specialskoler. For mål 2 er målgruppen lærere, pædagoger og foreningsfrivillige, som aktivt tager eller ønsker at tage et ansvar for mere fysisk bevægelse i børnelivet i Viborg Kommune. Geografi: Roadshow organiseres geografisk i 6 områder, henholdsvis sydvest, nordvest, nordøst, øst, sydøst og midt. Aktivitetsdagene på folkeskolerne i et område foregår så vidt muligt i samme uge. Arrangementerne på specialskolerne fordeles efter deres ønske på et valgfrit tidspunkt i de 6 uger, Roadshow foregår. Se arrangementsplanen i vedlagte bilag 1. Side 2 af 6

Aktiviteter og tidsplan: Aktivitetsdage på skoler (Mål 1): Aktiviteterne foregår decentralt i kommunen med udgangspunkt i den lokale skole og de tilstedeværende lokale idrætsfaciliteter (gymnastiksal, idrætshal, boldbaner, grønne områder og lign.). Faciliteterne stilles omkostningsfrit til rådighed på dagen. En aktivitetsdag er af min. 3 timers varighed tilsvarende 4 skolelektioner. Aktiviteterne foregår i moduler á 2 skolelektioner, således at hver elev deltager i 2 forskellige aktiviteter. Aktivitetsdagene foregår i skolernes almindelige undervisningstid og den nærmere tid fastsættes i dialog med den enkelte skole. Aktiviteterne skaber bevægelse hos børnene og arbejder samtidig med inspiration af de tilstedeværende voksne ressourcepersoner (lærere, pædagoger, foreningsfrivillige) Der er altså tale om inspiration af ressourcepersonerne via praksis. Forældre med lejlighed til at deltage er yderst velkomne til at deltage i aktivitetsdagen. Aktiviteterne på dagene er: - Gymnastikkaravanen (indendørs) - Fest, fart og fodbold (udendørs) - Løb (udendørs) - Boldspil på tværs (udendørs) - Badminton/tennis (indendørs) - Skolegårdslege (udendørs) Folkeskoler på min. 250 elever i 0.-7. klasse får tilbudt alle 6 mulige aktiviteter på idrætsdagen Skoler med færre elever får tilbudt færre aktiviteter, hvor de 2 førstnævnte aktiviteter er obligatoriske. Hvad angår specialskoler, afhænger valget af aktiviteter og omfanget af aktivitetsdagen af en nærmere dialog med den enkelte specialskole, således at aktivitetsdagen tilpasset de lokale forhold på specialskolen. Side 3 af 6

Der kan arrangeres andre specifikke tilbud målrettet f.eks. pædagoger, lærere, forældre, foreningsinstruktører, foreningsledere og/eller lokale ildsjæle i forbindelse med aktivitetsdagene. Dette aftales særskilt mellem DGI Midtjylland og interesserede børneinstitutioner og/eller foreninger. Aktivitetsdagene foregår i hverdagene i uge 35 til og med uge 40. Inspirationsdage (Mål 2): Både før og efter de lokale aktivitetsdagen arrangeres en inspirationsdag for lærere, pædagoger og foreningsfrivillige. Inspirationsdagen har omfang af en almindelig arbejdsdag og afholdes centralt i kommunen i kommunens anviste lokaler. Hver inspirationsdag arrangeres ad 2 omgange, således at deltagerantallet bliver ca. 50 deltagere. Inspirationsdagene foregår henholdsvis i uge 34 og uge 41. For detaljeret tidsplan, se bilag 1 og 2. Weekendarrangementer: I hvert af de 6 udvalgte områder laver Viborg Kommune en event med fokus på sundhed henvendt til borgerne generelt, men specielt henvendt til børnefamilier. Denne aktivitet er ikke nærmere beskrevet i denne beskrivelse, men er kun medtaget, da det er oplagt at informere familierne om eventene via arrangementerne på folkeskolerne og specialskolerne, således at børnene tager deres forældre med til eventen. Der kan desuden skabes endnu større sammenhæng mellem skolearrangementerne og eventene, hvis nogle af aktiviteterne til eventen også er f.eks. Gymnastikkaravanen og Fest, fart og fodbold. Sammenhængen kan også skabes, hvis f.eks. en konkurrence mellem forskellige skoler i et givent geografisk område kulminerer i forbindelse med eventen. DGI Midtjyllands indgår i dialogen omkring, hvordan denne sammenhæng skabes. Side 4 af 6

Instruktører: Det påhviler DGI Midtjylland at rekruttere og uddanne de instruktører, som skal stå for aktiviteterne på aktivitetsdagene på skolerne. Den opgave løser DGI Midtjylland via et samarbejde med Gymnastik- og Idrætshøjskolen omkring et 8 ugers højskoleophold for 12 personer. Opholdet har til formål at give deltagerne redskaber til inspiration af børn til mere fælles bevægelse i samarbejder mellem det offentlige og den frivillige foreningsverden. De 12 instruktører får opholdet gratis og løser til gengæld opgaven med aktivitetsdagene på skolerne. Hvad angår instruktører/underviser på inspirationsdagene, stiller DGI Midtjylland dem til rådighed for Roadshow omkostningsfrit. Samarbejdspartnere og følgeskab: De centrale samarbejdspartnere i forhold til sundhedskaravanen er - Viborg Kommune, særligt forvaltninger/afdelinger for Kultur, Børn og Unge samt Kommunikation - DGI Midtjylland - Skoler, skolefritidsordninger og fritids- og ungdomsklubber - Lokale idrætsforeninger Som samarbejdspartnere med koordinerende ansvar nedsætter Viborg Kommune og DGI Midtjylland en følgegruppe for Roadshow. I følgegruppen er Viborg Kommune og DGI Midtjylland hver repræsenteret med hver 2 repræsentanter. Følgegruppen er sparringspartner for projektlederen for Roadshow. Følgegruppen mødes efter behov. Projektlederen sidder hos DGI Midtjylland. Side 5 af 6

Evaluering: Det påhviler følgegruppen at evaluere indsatsen under Roadshow med henblik på et mere varigt samarbejde på området efter 2008. Vedlagt er følgende bilag: Bilag 1: Arrangementsplan Bilag 2: Detaljeret handlingsplan Bilag 3: Detaljeret budget Aftale Viborg Kommune DGI Midtjylland Bilag: Side 6 af 6