M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g Å r h u s k o m m u n e jul m a g a s i n 0 6 -. 2 0 0 9 Portræt Inger Pedersen side 4 Julehistorie: Julemand på afveje side 10 Vores sunde sider side 24 Tema Vores jul
Tekst Peter Faber foto Allan Witte Sikken voldsom trængsel og alarm, det er koldt, og man må gå sig varm. Lygten tændes klokken fire alt, det skal være aften med gevalt. Midt på gaden sælges træ'r og frugt, se butikken, hvor den stråler smukt! Varer kan man få i tusindvis, tænk dem bare: under indkøbspris.
indhold 4 9 Portræt af Inger Pedersen Halloween-frokost og tøjbytte side 4 Kolofon Oplag: 6000 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen Ansvarshavende: 8940 6517 Kommunikationschef iot@aarhus.dk Thune Korsager 8940 6513 Helle Erenbjerg tko@aarhus.dk 8940 9757 heer@aarhus.dk Adresse: Rådhuset 8100 Århus C. 10 Julemand på afveje side 10 VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. 15 Gudskelov det snart er mandag Målsætning: 16 18 Sveta - med svesker og det hele... Grønne fingre, irsk stuvning og VORES skal: være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling 20 22 24 28 drømmeuddannelsen Uddannelser og kurser: Sundhedsakademiet går i drift Julefrokosten ryster os sammen Vores sunde sider: Sundhedsråd og stress Vores kravlenisser side 16 Redaktionsudvalg: Kommikationschef Thune Korsager Kommunikationsstaben, 8940 6513 tko@aarhus.dk Hjemmehjælper Tove Nielsen, Lokalcenter Marselis, 8931 4000 ton@aarhus.dk Sygeplejerske Susanne Lindberg, Lokalcenter Møllestien, 8932 8200 suli@aarhus.dk Områdechef Peter Kaas Lokalcenter Søholm, 8733 3100 pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personale & Organisation, 8940 4045 vis@aarhus.dk Næste nr. udkommer ca. 22. februar 2009. Deadline 18. januar 2010. I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. side 28 Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen 8940 6517, e-mail: iot@aarhus.dk
Portræt Inger Pedersen i Sundhedsklinikken på Lokalcenter Møllestien. I baggrunden den blå stol, hvor patienterne bliver behandlet. Det er lettere at bevare sin værdighed når man sidder i en stol, end når man ligger på en briks. går nemt i flow. Når jeg er optaget af et eller andet, glemmer jeg fuldstændig tid og Jeg sted. Og så er det lige meget om vi er ved at planlægge et større arrangement, eller det bare er en helt almindelig arbejdsdag. Det må vel være det man kalder arbejdsglæde. I hvert fald er det meget berigende. Inger Pedersen bedre kendt som Inger P - er en kvinde med mange bolde i luften. Hun er daglig leder af Sundhedsklinikken på Lokalcenter Møllestien. Hun kører et velvære- og livsstilsprojekt for ansatte på Midtbyens Lokalcentre. Hun er med til at stable større borger-arrangementer på benene flere gange om året. Hun er med i udviklingen af to nye sundhedsklinikker i området. Og så bliver der også lige tid til at tage en diplomuddannelse i Videnskabsteori og teorier i sociale forhold på Den Sociale Højskole. I 4 vores magasin 06 jul 2009
Vi skal finde glimtet i øjet Tekst Ingrid Terkelsen Foto Niels Åge Skovbo At mægtiggøre mennesker i stedet for at holde dem fast i afmægtigheden. At møde mennesker med anerkendelse og ligeværdighed. At se mennesker løfte blikket fra gulvet. Det er drivkraften i sygeplejerske Inger Pedersens arbejdsliv. fritiden fylder kernefamilielivet med ægtemanden Torben og tre vakse unger på 16, 26 og 28 rigtig meget i hendes liv. Men nu tager vi Ingers mange gøremål ét ad gangen: Sundhedsklinikken Inger P var med til at etablere Sundhedsklinikken på Møllestien, som åbnede den 10. december 2007. Hun blev hentet ind fra Lokalcenter Carl Blochs Gade i forbindelse med samdriften og det tog lidt tid, som hun udtrykker det. Jeg kom til et hus med stolte traditioner, og det synes jeg man er forpligtet til at respektere. Så huset kan være én bekendt. Der har været mange udfordringer i opstarten af sundhedsklinikken, men i dag må jeg sige, at jeg er stolt af at være ansat ved Midtbyens lokalcenter her oplever jeg at vi har et rigtigt godt samarbejde på tværs af faggrupperne og bruger hinanden rigtig godt i det daglige arbejde. Inger P ser Sundhedsklinikken som et godt og velfungerende tilbud til borgerne: Vi er tilgængelige, borgerne kan henvende sig hver formiddag uden videre og behøver ikke aftale tid i forvejen. Vi bruger et nummersystem, og det fungerer fint. Folk kommer i snak i venterummet, og der bliver udvekslet strikkeopskrifter og livshistorier. vores magasin 06 jul 2009 5
Portræt På det første hold var der ni deltagere, og de tabte til sammen over 20 kg, og det endda hen over julen! Sundhedsklinikken trækker folk til, som aldrig har været her før, og nye borgere begynder nu at komme i caféen og til svømning og træning. Flere af brugerne har fået deres kunst op at hænge på væggene i lokalcentret. En anden supplerede forleden de friske blomster i venterummet med smukke efterårsblade, som hun havde brugt lang tid på at finde og overrakte os med stor glæde. Så er missionen altså ved at lykkes! Sundhedsklinikken er også åben dagligt for personalet, på lige fod med borgerne. Og de bruger den. I snit kommer der én om dagen. Det kan være for at få indsprøjtninger, få fjernet sting, blive vejet, få målt Inger Pedersen Blå Bog blodtryk eller bare få råd og vejledning. Men det sparer tid for både medarbejderne og arbejdspladsen, så der er mange fordele ved det, siger Inger Pedersen. Livsstilsprojektet Det seneste års tid har Inger stået for et velvære- og livsstilsprojekt for ansatte på Midtbyens Lokalcentre. Formålet med projektet er at gøre deltagerne mere bevidste om gode og fornuftige kost- og motionsvaner. Lige nu er det tredje hold i gang. Dynamikken på holdene er helt fantastisk. Folk støtter og inspirerer hinanden, og de føler sig meget forpligtet hvis de er forhindret i at møde op til det ugentlige træf i Sundhedsklinikken, så melder de afbud! Ved denne sammenkomst bliver deltagerne vejet og får målt talje, overarme, lår og fedtprocent, og de gennemgår forskellige emner om kost, livsstil, motion, velvære og vægttab. Medarbejderne tager også samlet med til forskellige motions-arrangementer, såsom DHL-stafetten og Nytårscup. 53 år Bor i Egå med ægtemanden Torben Har 3 vakse unger på 16, 26 og 28 Vendelbo - født og opvokset på en gård ved Sæby Uddannet sygeplejerske på Hjørring Sygehus 30 års jubilæum i år Flyttede til Århus for små 25 år siden blev efter et par år på Caritas ansat i hjemmesygeplejen, kørte som hjemmesygeplejerske i 10 år, herefter ansvarlig for sundhedsbesøgene i Carl Blochs Gade og Vestervang, sundhedskoordinator i Region Midt. September 2007 ansat som daglig leder af Sundhedsklinikken på Møllestien. Fritidsinteresser: Familien, dans, håndarbejde,madlavning og motion fra 13 kilometers travetur i Mols Bjerge til toppen af Kilimanjaro i Tanzania (forhåbentlig!) til foråret. Derimod er der ikke tid til fælles motion i dagligdagen, men deltagerne er meget motiveret for selv at dyrke motion, og de fører en personlig motionsdagbog. Desuden er der en konstant udveksling af tips og ideer og sunde madopskrifter og i denne uge er der tilbud på dybfrostfrugt i Netto det er noget så godt til smoothies!, tilføjer Inger som en lille forbrugeroplysning. Hovedformålet med livsstilsprojektet er ikke at deltagerne skal tabe sig; men det gør de. På det første hold var der ni deltagere, og de tabte til sammen over 20 kg, og det endda hen over julen! Når livet er værd at leve Inger Pedersen får også tid til at arrangere temadage om forskellige relevante emner. Den seneste foregik 26. november på Lokalcenter Carl Blochs Gade og havde overskriften Når livet er værd at leve. Der bor mange yngre brugere af psykatrien i plejeboligerne i Carl Blochs Gade, og temadagen var specielt rettet mod dem. Vi havde spændende oplæg udefra, lækker mad, informationsboder, leg og spil og optræden af Chock Rock Duo og De Splittergale. Sådan noget er SÅ sjovt at arrangere det gi r en masse energi og her kommer mine mange år som spejderleder virkelig til deres ret! Og det er det hele værd når man ser beboerne løfte blikket fra gulvet og oplever den kontakt der opstår. Nye sundhedsklinikker på vej Midtbyens Lokalcentre har to nye sundhedsklinikker på tegnebrættet en i forbindelse med det nye plejeboligbyggeriet på Ceres-grunden 6 vores magasin 06 jul 2009
Hvis folk ikke ved at vi er her og hvad vi er for nogen, så er der jo ikke noget at sige til at de ikke bruger os. og en i Vestervang. Og her er Inger Pedersen selvfølgelig også med: Det er rigtig spændende at være med til at bygge sådan noget op fra grunden og få lov til at præge det. Vi skal jo hele tiden forny os og finde bedre måder at gøre tingene på. Noget som vi i det hele taget skal øve os meget i, er at markedsføre sundhedsklinikkerne. Det er utrolig vigtigt at folk lærer os at kende og ved hvad vi står for og hvad vi kan tilbyde. Vi har lavet en pjece om Sundhedsklinikken her på Møllestien, og jeg har smagt på hvert eneste ord! Jeg gør også meget ud af at skrive om Sundhedsklinikken i vores lokalcenter-blade, både det til medarbejderne og det til borgerne, og jeg har også været i Århus Seniorradio og fortælle om klinikken. Hvis folk ikke ved at vi er her og hvad vi er for nogen, så er der jo ikke noget at sige til at de ikke bruger os. Hvis vi skal udnytte sundhedsklinikkerne fuldt ud, har vi en stor udfordring i at få etableret transportordning til og fra klinikkerne for de borgere som ikke er i stand til at fragte sig selv. Jeg ser gerne en ordning i lighed med den fribefordring der allerede er for netop den gruppe borgere når de skal til praktiserende læger og speciallæger. Dette vil helt sikkert kunne betale sig og så skal i bare se at det rykker! Sundheden skal frem Inger Pedersen ser det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde som sin vigtigste opgave. Det kan måske skyldes at hun arbejdede med de forebyggende hjemmebesøg nu kaldet sundhedsbesøg - i ni år og var sundhedskoordinator i den daværende Region Midt, før hun kom til Sundhedsklinikken. Den næste! Sundhedsklinikkens venterum er udstyret med både nummersystem og kunst på væggene. vores magasin 06 jul 2009 7
Portræt De forebyggende hjemmebesøg kørte virkelig godt, indtil de blev flyttet over i Økonomi og Myndighed. I de seneste to år er det mit indtryk at ordningen ikke har fungeret så godt, så vi er mange der glæder os til at besøgene nu bliver lagt ud til lokalcentrene igen! Når det handler om forebyggelse, har Inger nogle kæpheste : Jeg interesserer mig meget for kost, og lige i øjeblikket er jeg meget optaget af D-vitaminer. Dem får vi ikke nok af i Danmark, fordi vi får for lidt sol og spiser for lidt fisk og det er et kæmpeproblem. Dels kan D-vitaminmangel give forskellige mangelsymptomer, såsom afkalkning af knoglerne, dels får vi nordboere langt hyppigere brystkræft end folk der bor tæt på ækvator, og eksperterne mener at det kan skyldes mangel på D-vitamin. Så jeg opfordrer alle til at tage et ekstra tilskud. Det kan i hvert fald ikke skade. Når det derimod handler om sundhedsfremme, er det borgernes følelse af livsmod, livsglæde, handleevne og fornemmelse af overskud i hverdagen, som er afgørende for om de har lyst til livet. Når mange kommer ind på nye spor i livet, kræver det nogle gange en bevidst holdning og handling af én, samt også ofte en hjælpende hånd fra mennesker som på værdig vis kan give gode puf. Ekstra værdier I det daglige arbejde bruger Inger et par ekstra værdier, ud over de tre vedtagne: troværdighed, respekt og engagement. De er gode og brugbare, men for mig er det også vigtigt at møde borgerne med anerkendelse og værdighed. Og vel at mærke alle borgere. Uanset hvad vi måtte synes om folk, så skal vi være så professionelle at vi kan møde dem på deres præmisser. Vores fornemste opgave er at hjælpe folk med at vokse, med at finde det gode liv, det liv der fungerer for dem. Vi skal gøre folk i stand til at vælge. Hvis vi kan mægtiggøre folk i stedet for at fastholde dem i afmægtighed hvis vi kan finde glimtet i øjet - så har vi gjort et godt stykke arbejde. n Ligger du godt sådan her? Goddag og velkommen! Jul uden sul på sidebenene Inger Pedersen har nogle gode råd til hvordan man kommer igennem julens mange fristelser uden at lide varig skade: Tænk dig om undgå de fedeste ting. Marinerede sild er godt men pas på med karrysalaten. Nøjes med små portioner. Der skal være plads til et stykke chokolade men vælg en mørk med høj kakaoprocent. Den kan faktisk sænke blodtrykket! Gå nogle raske ture. Og husk så: Problemet er ikke det man spiser mellem jul og nytår, men det man spiser mellem nytår og jul. "Uanset hvad vi måtte synes om folk, så skal vi være så professionelle at vi kan møde dem på deres præmisser." 8 vores magasin 06 jul 2009
Halloween-frokost og tøjbytte Tekst Ingrid Terkelsen foto Claus Haagensen/Chili Månedens roser går denne gang til en hel medarbejdergruppe, nemlig Team F2 i hjemmeplejen under Lokalcentrene Nordvest på Fuglebakkevej. Det er teamleder Ann Toustrup Eriksen som har indstillet sit team til roserne, og kommer en del af hendes begrundelse: En masse roser til en fantastisk medarbejdergruppe! For et år siden begyndte vi for alvor at arbejde med at sænke sygefraværet. Kodeordet og omdrejningspunktet har været dialog. Hver måned får vi opgørelser over fraværet, og alle har derfor mulighed for at følge med i dette. Personalet taler åbent om hvad de fejler, hvis sygdom opstår, og murren i krogene eksisterer ikke. Stemningen blandt medarbejderne er intet mindre end fantastisk, og de er i den grad i stand til at hjælpe og tage sig af hinanden. Jeg har hørt flere medarbejdere sige at det er et frirum for dem at komme på arbejde. Alt fravær følges tæt af både mig og opfølgningsteamet. Vi blev i foråret 2009 udtaget til screening omkring sygefravær, hvilket har været en god proces, da det tvinger en til at fastholde opmærksomheden på konstant at arbejde på at nå målet om "fravær af fravær". Hvordan det går med at nedbringe sygefraværet? I 2008 var fraværet på 39,6 dage i Ren Rengøring og 20,47 i Plejen F2. Tallene er nu nede på hhv. 9,16 og 9,71. Det er f godt gået. Jeg er pavestolt af mine fantastiske medarbejdere. Dette kæmpe arbejde med at nedbringe fraværet kunne ikke lade sig gøre uden disse pragtfulde mennesker, som alle møder glade og engagerede på arbejde hver dag. Tusind tak til dem alle for deres store engagement i alt hvad vi arbejder med. Den dag Vores tog ud for at overrække roserne, var der fælles frokost i teamet på Fuglebakkevej. Maden var hjemmelavet hjemmebagte boller med pålæg og lokalet var pyntet op til Halloween med græskar-guirlander og -servietter og sort dug. I et rum ved siden af var der linet op til tøjbytte bagefter. Teamleder Ann Toustrup Eriksen overrakte en rose til hver af sine medarbejdere. På billedet er hun nået til Helle Sørensen, mens Liselotte Rasmussen ser til, og Camilla Kornum Jensen er ved at forsyne sig fra frokostbollefadet. n Hvem skal have roser? Har du en kollega eller chef, som du synes fortjener en rose-buket? Så send en mail til redaktionen - iot@aarhus. dk og giv os navn og arbejdssted på vedkommende, samt en kort begrundelse for, hvorfor du synes det skal være hende eller ham. Blandt de forhåbentlig mange forslag vælger vi det vi synes er den bedste historie. Og så kan historien selvfølgelig efterfølgende læses i Vores sammen med et billede af den glade rose-vinder. vores magasin 06 jul 2009 9
julehistorie Julemand på afveje Tekst Ingrid Terkelsen illustrationer Nikolaj Lauridsen/GaleStreger.dk 10 vores magasin 06 jul 2009
Julemanden var faret vild. Det var pinligt, men sådan var det. Og så endda på årets allertravleste dag. Hele dagen havde han været på farten med gaver til alverdens børn. Nu var det blevet juleaften, og han manglede kun nogle få steder før han kunne sætte kursen mod Nordpolen og sin kones lækre julemiddag. Hvis han altså kunne finde hjem. GPS en på kanen havde det sidste kvarter fortalt ham at han befandt sig over det sydlige Sahara, men det blev modsagt af kulden og de snefnug der hvirvlede omkring ham. Og Rudolfs røde tud var løbet tør for batteri, så han var helt på herrens mark. Samme Rudolf, som var rensdyrspandets tillidsmand, havde i øvrigt netop meddelt ham at hvis de ikke fik en hvilepause NU, så ville de nedlægge arbejdet. Med et arrigt vris kiggede julemanden ned på landskabet under sig. Han befandt sig over en pænt stor by, og lige under ham lå der en langstrakt bygning, omgivet af en stor have, begge dele smukt snepudret. Et godt sted at gå ned. Han slog landingsmederne ud, og et øjeblik senere ramte kanen jorden, eller rettere græsplænen bag ved huset. Julemanden spændte rensdyrene fra, så de kunne græsse frit, og satte Rudolf til opladning, hvorefter han vendte sig mod den store bygning. Nu han alligevel var her, kunne han jo lige så godt undersøge om der skulle være nogle artige børn derinde, som havde fortjent en julegave. Han gik hen imod en glasdør, hvorfra lyset strømmede ud gennem muntert spraglede gardiner. Døren var låst, men det var ikke noget problem for en julemand, og et sekund senere stod han inde i en enorm forhal. Midt på gulvet stod der et højt juletræ med mindst 100 lys på. Elektriske, men det var da bedre end ingenting. Børn var der derimod ingen af faktisk var der overhovedet ingen mennesker at se nogen steder. Underligt. Hvorfor havde man et stort juletræ stående, hvis der ikke var nogen der dansede omkring det på selveste juleaften? Nysgerrigt bevægede julemanden sig længere ind i forhallen. Hallo? råbte han. Er her nogen? Ingen reaktion. Han nåede hen til en dør i den modsatte side af hallen og stak hovedet ind. En rødhåret kvinde sad ved et skrivebord og kiggede på en computerskærm. Godaften sag- vores magasin 06 jul 2009 11
julehistorie de julemanden forsigtigt, lidt ked af at forstyrre hende. Kvinden så op. Hvem er du? spurgte hun. Julemanden blev så paf at han ikke kunne svare. Det måtte da være indlysende for enhver hvem han var håret og skægget og tøjet men kvinden her troede åbenbart ikke på julemanden. Et lille skilt på hendes bluse oplyste at hun hed Juliane og var sosu-assistent. Hvad dét så end var. Men Juliane var et kønt navn, syntes han. Hvad hedder du? spurgte Juliane. Ja, se det kommer an på hvor vi er henne, svarede julemanden. I Holland hedder jeg Sinter Claes, i Italien Babbo Natale, og ovre vestpå kalder de mig Santa Claus Ja, nu er du hverken i Holland eller Italien, Claus Sander afbrød Juliane ham. Du er i Århus, på Lokalcenter Østvest ja, jeg ved godt at vi mere ligger mod syd, tilføjede hun da hun så hans forbavsede ansigt, men alle de andre verdenshjørner var allerede taget da vi skulle vælge nyt navn efter samdriften. Samdrift vidste julemanden ikke hvad var. Ganske vist kendte han en mand i Amerika der hed Sam Drift, men så vidt han vidste, havde Sam ikke noget med århusianske lokalcentre at gøre. Men han kendte den gamle talemåde: Østvest hjemme bedst! sagde han. Næh nej, ikke noget med hjemme bedst her. Lokalcentret er bedst! fastslog hun. Men hvor kommer du fra? Er du en af de nye beboere? Øhh neeej, ikke sådan begyndte julemanden, men blev igen afbrudt. Åh, nej, sukkede Juliane. Har sygehuset nu igen udskrevet en patient til det forkerte lokalcenter? Det er så fjerde gang i denne måned. Og de har oven i købet sendt dig hjem i den der rædsomme slåbrok Hun så med væmmelse på julemandens lange, røde kåbe, kantet med hvid polarræv. Ved du hvor du bor? Øhh jooeh - noget sagde julemanden at svaret på Nordpolen nok ikke ville falde i god jord. Oppe nordpå, sagde han prøvende. Ja, det er jo et vidt begreb vi har både lokalcenter Nord og Nordvest og Nordøst sagde Juliane med et nyt suk. Julemanden syntes hun så træt ud. Men så sendte hun ham et stort smil. Men ved du hvad, Claus det finder vi ud af i morgen. I aften og i nat kan du blive her. Heldigvis har vi en tom aflastningsplads, og der kan du fint sove. Det er godt nok ikke lige efter regulativet men det er jo jul, og så skal vi være gode ved hinanden! Nu skal du se hvis du sætter dig her, så finder vi ud af tingene. Hun rejste sig energisk, og inden julemanden fik set sig om, havde hun fået ham anbragt i en stol ved siden af sit skrivebord. Nu skal vi lige have fundet ud af hvilke ydelser du er visiteret til. Hun tastede lidt på computeren. Claus Sander dem kan der ikke være mange af i Vitae. 12 vores magasin 06 jul 2009
Øhh jeg er vist ikke rigtig med begyndte julemanden. Ydelser visiteret vitae hvad fablede kvindemennesket om? Juliane trykkede på endnu et par taster. Så slog hun opgivende ud med hænderne. Systemet er nede. Hmm godt, så - jeg visiterer dig hermed til bad, barbering, klipning og rent tøj! En time senere var julemanden slet ikke til at kende igen. Han havde været i bad. To søde, unge piger havde vasket og skrubbet ham over det hele og det var ikke noget han oplevede hver dag, hverken skrubningen eller pigerne. Han havde kæmpet en brav kamp for at få lov til at beholde sit hår og skæg, og kun ved at bruge lidt tryllestøv var det lykkedes ham at få pigerne til at glemme den del af Julianes visitation. Nu bølgede de nyvaskede, hvide krøller om hovedet på ham og duftede af noget der fik ham til at nyse. Og så var der tøjet. Den røde kåbe, de røde bukser og de sorte støvler var udskiftet med en brun striktrøje, en blåternet skjorte, et par posede, grå bukser og et par kameluldssutter. Nå, Claus nu ser du jo ganske net og nydelig ud! sagde Juliane da han kom tilbage til hendes kontor. Og nu er du vel godt sulten? Det var han, men han vidste at han ikke skulle bryde sig om at komme hjem til sin kone uden appetit. Det er pænt af dig, men jeg må hellere komme ud til kanen begyndte han. Vil du i kanen? Det er da alt for tidligt på aftenen! Kom du hellere med mig op i caféen, så ser vi hvad der sker der! Hun tog ham under armen og førte ham hen ad en lang gang og ind i caféen, som var pyntet julefestligt op - endnu et stort juletræ, papirklip og kravlenisser alle vegne, røde julestjerner i vindueskarmene og buketter med grangrene og juleroser på bordene. Der var mange mennesker i caféen. Mest gamle, men også yngre, og sågar nogle børn sad og spiste og snakkede. Julemandens øjne lyste op. Nu kunne han komme af med nogle gaver. "Samdrift vidste julemanden ikke hvad var. Ganske vist kendte han en mand i Amerika der hed Sam Drift, men så vidt han vidste, havde Sam ikke noget med århusianske lokalcentre at gøre." vores magasin 06 jul 2009 13
julehistorie Juliane førte ham hen til et bord hvor der var et par tomme pladser. Du kan sidde her ved siden af Kamma, sagde hun og hjalp ham ned på stolen, så henter jeg lige noget mad til dig! Julemanden forsøgte at protestere, men opdagede at han talte ud i den tomme luft. Juliane var allerede på vej hen mod disken. Så mærkede han en hånd på sin arm. Goddag, sagde den gamle kvinde ved siden af ham. Det er mig der er Kamma. Øh godaften. Jeg er jule øhm Claus. Kamma lo. Godaften, Juleclaus! Hun havde kønne, blå øjne. Bor du her? spurgte julemanden. Ih, nej, jeg bor skam i min egen lejlighed, men jeg kommer meget her på lokalcentret, og jeg synes det er så storartet at de stiller an med julemiddag for os! Det er jo så trist at sidde alene juleaften. Det kunne julemanden kun give hende ret i. Nu kom Juliane tilbage og stillede en fyldt tallerken og et glas rødvin foran ham. Maden lignede ikke den han var vant til at få juleaften, men han vidste at sådan foretrak danskerne det: flæskesteg med hvide og brune kartofler, rødkål, brun sovs og syltede asier. Han tog en bid kød, tyggede forsigtigt og tog en større bid. Nå, det bekommer dig vist godt! sagde Juliane glad. Julemanden havde munden fuld af mad og undlod klogelig at svare. Efter flæskestegen var der risalamande. Så var der dans om juletræet, og der blev sunget julesalmer og sange og pakket gaver ud. Dernæst fik de kaffe med småkager og konfekt. Julemanden var med i det hele, og til sidst sad han, mæt og lidt træt, og betragtede de mange glade ansigter omkring sig. Det er den bedste juleaften jeg har oplevet i mange år! sagde hans nye veninde, Kamma, med eftertryk, og sosu-juliane, som sad på hans anden side, gav hende helt ret. Den har været fantastisk! sagde hun. Det er som om alle er lidt friskere og gladere end til hverdag. Julemanden smilede. Han syntes også det havde været en dejlig aften. Men nu måtte han hellere se at komme af sted. Rudolfs næse måtte være fuldt opladet nu, og hans kone var sikkert begyndt at blive utålmodig. Han rejste sig og begyndte at gå hen mod udgangen. Går du, Claus? udbrød Juliane. Vent lidt, så skal jeg følge dig over til Nej, det behøver du ikke. Jeg finder selv ud. Mange tak for i aften, det har været en fornøjelse! For en gangs skyld var han hurtigere end Juliane. Julemanden slog ud med armene og det gråbrune bedstefartøj blev erstattet af det velkendte røde og hvide. Endnu et trylleslag næsten som om han vinkede til dem og han forsvandt for øjnene af den måbende forsamling. Øh godaften. Jeg er jule øhm Claus. Kamma lo. Godaften, Juleclaus! Et øjeblik senere lettede kanen fra græsplænen og svingede ud over bugten med kurs nordpå, efter Rudolfs lysende røde kompas. Julemanden lænede sig veltilpas tilbage i sædet. Han havde brugt næsten alt sit tryllestøv, men det havde været det værd. Lysene havde strålet lidt mere, maden havde smagt lidt bedre, der havde været lidt flere og større gaver under træet, lidt mere klang i sangstemmerne og lidt mere juleglans i øjnene. Og når Juliane kom tilbage til sit kontor, ville hun finde en ekstra julegave på skrivebordet. Jo, det kunne godt betale sig at være god ved julemanden. Også selv om man ikke troede på ham. n 14 vores magasin 06 jul 2009
Gudskelov det snart er mandag Det meningsfulde liv, det gode arbejdsliv og en tilværelse, der også er præget af nydelse sådan! Tekst Arne Christiansen Foto Søren Holm/Chili Foto Ambassadører har en vigtig funktion. De skaber fred, samarbejde og fremskridt. Det gælder for ambassadører der er ansat under Udenrigsministeriet. Og det gælder for ambassadører der arbejder i det frivillige netværk Natteravnene. Nu har også Lokalcenter Viby og Rosenvang fået sine ambassadører. Under overskriften Gudskelov det snart er mandag har flere hundrede medarbejdere og ledere på lokalcentret i to runder ladet sig inspirere til at blive ambassadører for en bedre måde at arbejde på, at samarbejde på og for at få et bedre liv. Samarbejdsudvalget i Viby har valgt, at de 35.000 kroner, der er stillet til rådighed til en ekstraordinær samarbejdsfremmende aktivitet efter eget valg, skulle bruges til to eftermiddage med coach og fortæller Martin Erichsen. To eftermiddage, så flest mulige fik mulighed for at deltage. Og det vil gøre en forskel. n Sygeplejerske Susanne Borup med syv års ansættelse på Lokalcenter Viby og Rosenvang: Man husker bedst de pointer man føler på egen krop. Derfor er Martin Erichsens underholdende og fysisk aktiverende foredrag en god måde at formidle sandheder på. Det kan skabe grundlaget for holdnings- og adfærdsændringer der kan være med til at gøre en forskel i hverdagen. SOSU-hjælper Steffan Tom Lodahl med fem måneders ansættelse på Lokalcenter Viby og Rosenvang. Steffan er tidligere professionel soldat der har skiftet karriere efter en alvorlig trafikulykke: Jeg er faldet rigtig godt til her i Viby. Jeg oplever en meningsfuld hverdag hvor det handler om mennesker. Og det giver både indhold, glæde og mening. Martin Erichsens humoristiske morsomme og samtidig alvorlige foredrag bidrager på en god måde til at skabe endnu bedre sammenhænge. vores magasin 06 jul 2009 15
Sønderskovhus fastholder de klassiske juletraditioner Sveta Langsomt optøet og langtidsstegt and med det hele. uhmmmmm. -med svesker og det hele... Tekst Arne Christiansen Foto Claus Haagensen/Chili Sveta er til klassisk dansk juleand med svesker, æbler, rødkål og det hele Og naturligvis er sovsen lavet af egen fond. Beboere og gæster på Lokalcenter Sønderskovhus i Lystrup har mulighed for at få en herlig og traditionsrig kulinarisk oplevelse to gange med kort mellemrum: Mortensaften-middagen og Juleaftens-middagen. Ernæringsassistent Sveta Silvester, der stammer fra Rusland, har om nogen taget de danske juletraditioner til sig. Og hun mestrer om nogen kunsten at frembringe de gode smagsoplevelser. Ikke noget med at gå på akkord med kvaliteten eller med halve løsninger. Menuen bygges op fra grunden. Ja, selv den eftertragtede mandelgave marcipangrisen med julesløjfe om halsen er født i køkkenet på Sønderskovhus. Juleaften her på Sønderskovhus foregår på den måde at vi kl. 12 serverer risengrød og godter. Om eftermiddagen er der kaffe og mindst fem slags julesmåkager. Kl. 18 har vi Juleaftens-middagen med langtidsstegt and med alt tilbehør, inklusive hjemmelavet rødkål. Risalamanden er naturligvis med stangvanilje og hjemmelavet kirsebærsovs, fortæller Sveta i en pause under forberedelserne af Mortensaften-menuen. Det er ikke tilfældigt, at der er god søgning til de regelmæssigt tilbagevendende festmiddagsarrangementer på Sønderskovhus uanset om der er and eller ål på menukortet. De mange daglige gæster i caféen vidner også om at køkkenet mestrer både hverdag og fest. Hertil kommer at køkkenet med frivillige som chauffører leverer mad til de øvrige lokalcentre i området. Husk det nu, siger Sveta: Ta udgangspunkt i en god opskrift. Sørg for langsom optøning af den frosne and, brug gode råvarer hele vejen igennem, langtidstegning. Brug hals, indmad, gode urter og rodfrugter til fonden til saucen hvor svært kan det være. n 16 vores magasin 06 jul 2009
Lise var særlig heldig: Herlig risalamande - og mandelgaven i form af en hjemmelavet marcipangris. - Husk det nu: Gode råvarer, langtidsstegning, rigtig sauce og klassisk tilbehør, siger Sveta Silvester, der har taget den klassiske julemenu til sig. Lav rigtig sauce på fond på hals, indmad, urter og rodfrugter. En tanke over julens mange sider Af teamleder Inga Klode, Lokalcenter Koltgården I plejeboligerne Koltgården er julen en højtid med mange blandede følelser. De fleste af beboerne i plejeboligerne må med vemod erkende at de vante juletraditioner, der ligger i hver familie, må brydes op, idet beboerne ikke mere har overskud til det store juletamtam i familiens skød. Det glædelige er til gengæld at opleve hvordan beboerne kan flytte glæden til deres hjem i plejeboligerne og nyde samværet med hinanden, med pårørende der kommer på besøg, og sidst, men ikke mindst, sammen med personalet. Julemåneden starter den sidste lørdag i november, hvor pårørende, beboere, personale og frivillige møder op og hjælper med at lave dekorationer og pynte huset. I julemåneden har vi gudstjeneste i plejeboligerne, børnehaven kommer og synger og går luciaoptog. kirkekoret fra Kolt Kirke kommer og synger julen ind. Og en formiddag i december har vi inviteret alle frivillige til huset, hvor vi ønsker hinanden glædelig jul. Sidste år skete en overraskelse juleaften, hvor en pårørende uanmeldt - kom sammen med sine tre voksne børn og sang julen ind i plejeboligerne midt under middagen. Vi har aldrig glemt den stemning som julesangen fyldte sindet med hos alle. Juleaften i plejeboligerne bliver fejret på traditionel vis med and, rødkål og risalamande med mandelgave. Der er pyntet op i hele huset, både i beboernes boliger og i fællesarealerne. Personalet gør en prisværdig indsat for at skabe juleroen og julestemningen, hvilket beboerne og pårørende tilkendegiver deres glæde over. Julen er en dejlig tid, men også en tid hvor der skal lægges energi i at løfte stemningen op, samtidig med at der er plads til de vemodige tanker der kan røre sig i højtiden. Savnet efter det der var! For personalet og ledelsen er det en tid hvor der tænkes dobbelt husførelse, for samtidig med at juleræset kører på hjemmefronten, skal vi også have huset plejeboligerne - til at fungere som det hyggelige hjem hvor beboere og gæster kan opleve julehyggens særlige stemning. Julen er glædens tid, men også en tid hvor personalet er i højeste gear og trækker på alle ressourcer i sig selv og hinanden det er teamsamarbejde af karat. Glædelig jul til alle fra en stolt teamleder. vores magasin 06 jul 2009 17
Eva Juul Jensen: Jeg har for længst vænnet mig til de store portioner f.eks. frikadeller af 40 kilo fars. Ernæringsassistenter uddannes i at lave mad til mange styre indkøbene og udnytte ressourcerne tilrettelægge arbejdsgangen planlægge menuer f.eks. efter sæsonens udbud af råvarer sikre hygiejne og egenkontrol beregne madens næringsindhold lave mad, der passer til den enkelte borgers behov være en aktiv del af det gode hverdagsliv. Tekst Arne Christiansen Foto Claus Haagensen/Chili Grønne fingre, irsk stuvning og drømmeuddannelsen Det er aldrig for sent at lære noget nyt. Især ikke når hjertet er med. Det har 51-årige Eva Juul Jensen altid haft. Først som uddannet gartner. Derefter 18 år aktive år i Irland med mand og tre børn dels hjemmearbejdende og dels eget importfirma. Og nu på fjerde måned i lære som ernæringsassistent på Lokalcenter Viby-Rosenvang. Jeg har altid holdt af at lave mad - både herhjemme og i Irland. Derfor vil jeg også gerne professionelt arbejde med kost og ernæring. Og netop på lokalcentret har vi mulighed for tæt dialog og samarbejde mellem borgerne, pleje- og omsorgsmedarbejderne og køkkenet, siger Eva Juul Jensen. Eva er meget tilpas i køkkenet på Rosenvang: Kollegerne er fantastiske. Vi tager afsæt i de gode råvarer. Jeg får lov til at lave al slags mad, og jeg har for længst vænnet mig til de store portioner. Når menuen eksempelvis står på frikadeller, bruger vi 40 kilo fars. For Eva - og hele køkkenet i øvrigt - er det til stor glæde og inspiration at man siden 1. august på hverdage har leveret 96 portioner mad til den aldersintegrerede daginstitution Børnehuset Moltkesvej i Viby. Lam og cheddar Irland lærte Eva at holde af lækkert lammekød og herlige cheddaroste. Men ellers er hun mest til det alsidige danske køkken, der tager udgangspunkt i et varieret udbud af råvarer, herunder grønsager og rodfrugter. For mange ældre er måltiderne højdepunkter i hverdagen. Indbydende, velsmagende og velduftende mad serveret i rare omgivelser er vigtig. Maden og dermed lokalcentrets køkken er et vigtigt led i den samlede pleje og omsorg der er til rådighed for borgere med særlige behov. Derfor er det er god og naturlig praksis at også ernæringsassistenter i lighed med pleje- og omsorgsmedarbejdere en gang imellem har mulighed for at spise sammen med de borgere de laver mad til, siger serviceleder Birthe Mikkelsen, Viby-Rosenvang: 18 vores magasin 06 jul 2009
Birthe Mikkelsen (tv) og Eva Juul Jensen har en fælles ambition: Hvert eneste måltid skal både være en oplevelse og dække den enkelte borgers ernæringsmæssige behov. Fakta For at styrke kost- og ernæringsområdet ansætter og uddanner Sundhed & Omsorg 10 ernæringsassistentelever i perioden fra 2009-2010. De skal medvirke til at sikre en fortsat tilgang af fagligt uddannede medarbejdere til lokalcentrenes køkkener og caféer. På sigt er det målet at øge antallet af ernæringsassistenter samt også at ansætte kliniske diætister der kan medvirke til at sikre at borgerne får de måltider der bedst matcher den enkeltes ønsker, behov og muligheder. De der planlægger og laver maden, skal naturligvis have et tæt kendskab til borgernes ønsker, behov og muligheder. På den måde kommer der sammenhæng i tingene. Servicelederen glæder sig over de aktuelle omlægninger på lokalcentrene, der betyder bedre muligheder for et tværfagligt samarbejde bl.a. via sundhedsklinkkerne - om maden til den enkelte borger. Eva Juul Jensen og Birthe Mikkelsen håber at Århus Kommune også i de kommende år vil oprette nye stillinger for ernæringsassistentelever, så der vil være mulighed for fortsat at kunne rekruttere fagligt velfunderede medarbejdere til køkkenerne på lokalcentrene. n vores magasin 06 jul 2009 19
uddannelser & kurser Sundhedsakademiet går i drift tekst Ditte Garval Foto Allan Witte Sundhed og Omsorg oprettede i marts 2008 sit eget uddannelsescenter Sundhedsakademiet. Projektet er forløbet så godt at det nu er besluttet at Sundhedsakademiet går i drift ved indgangen til det nye år. Ideen med oprettelsen af Sundhedsakademiet har været at skabe én indgang til efter - og videreuddannelse for Sundhed og Omsorgs ca. 7000 medarbejdere. Målsætningen har været at kunne tilbyde en systematisk, målrettet og praksisnær uddannelse med henblik på at fastholde, tiltrække og dygtiggøre personalet. For at kunne målrette uddannelsesforløbet bedst muligt er inspirationsgrupper løbende kommet med input. Evalueringer på Sundhedsakademiets arbejde har vist rigtig gode resultater. Med etableringen af Sundhedsakademiet har flere medarbejdere end hidtil fået kompetenceudvikling, og uddannelsesinstitutionerne, som er tilknyttet Sundhedsakademiet, har oplevet en markant aktivitetsvækst på op til 25-35 pct. Lige så vigtigt er det at brugerne i evalueringen af projektet har udvist en høj grad af tilfredshed det gælder både det faglige niveau og relevans i forhold til det daglige arbejde. Netop kompetenceudvikling er på dagsordenen i Sundhed og Omsorg. En løbende udvikling af kommunale medarbejderes, herunder lederes, kompetencer er en forudsætning for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og fortsat udvikling af arbejdspladsen og større arbejdsglæde. I tråd hermed vægtes kompetenceudvikling også højt i Sundhed og Omsorgs nye Strategi Ledetråde til at bedre liv, hvor et af indsatsområderne går på at skabe en kultur hvor det er attraktivt at tage en efter- og videreuddannelse. Chefteamet og HMU har besluttet at afsætte 2,25 mio. kr. til køb af fælles tværgående uddannelsesaktiviteter i år 2010, og det er besluttet at hver medarbejder skal have ret til tre dages formel kompetenceudvikling i løbet af et år. Endelig er det muligt at ansøge om midler til kompetenceudvikling i de tre lokale puljer - LO, FTF og AC. I Århus Kommune er der således afsat ca. 22 mio. kr. af trepartsmidlerne til kompetenceudvikling af medarbejdere fra 2008-2011. Fra 2010 anvendes MUS-konceptet til at kortlægge kompetenceudviklingsbehovene i Sundhed og Omsorg. Her opstilles udviklingsmål for den enkelte medarbejder, og der samles op på behovene på den enkelte arbejdsplads, hvorefter MEDudvalgene fastlægger en lokal kompetenceudviklingsplan. Skabelonen til det fremsendes i november måned. HMU laver en overordnet plan der skal bidrage til at sikre det rette udbud af kompetenceudvikling i Sundhed og Omsorg. MUS-konceptet giver nemlig et pejlemærke for hvor der skal sættes ind og hvad der er vigtigt for den enkelte medarbejder og er på den måde med til at danne grundlag for Sundhedsakademiets uddannelsesudbud. Fremover vil input til planlægningen af kompetenceudvikling i Sundhedsakademiet blive justeret så der tages udgangspunkt i MUS-konceptet (se figur). Inspirationsgrupperne og kvalitetssikringsgrupperne erstattes af en tværfaglig gruppe der skal kvalificere det faglige indhold. Inspirationsgrupperne kan dog indkaldes ad hoc, hvis det bliver nødvendigt. n F 20 vores magasin 06 jul 2009
itifoto Rollefordeling i forbindelse med planlægning af kompetenceudvikling i Sundhedsakademiet Kurser Diplom i ledelse I foråret Diplom sygepleje psykiatri I foråret Pædagogik med psykologi for hjælpere 4., 11., 18. og 25. januar 1., 8. og 22. februar 1. og 15. marts, Prøve: 22. og 23. marts Sansestormerne Praktikvejledningskursus - ernæringsassistentelever 3-dage: 5. 6. og 7. januar 2010 MED-kurser hos PUF Løbende Nytårskur 22. januar Tilmelding foregår via Sundhedsakademiets elektroniske tilmelding, som du finder på portalen. Enkelte af forløbene findes dog ikke her. Kontakt da Sundhedsakademiets medarbejdere. Sådan finder du Sundhedsakademiet: 1. Gå ind på Portalen 2. Klik på Sundhedsakademiet i venstre kolonne 3. I kolonnen til venstre kan du herefter læse om Sundhedsakademiet, aktuelle kurser og tilmelde dig efter aftale med nærmeste leder. Sensorik, kvalitet, smag og behag: torsdag i uge 8, 9, 10, 11 og 12 i 2010 vores magasin 06 jul 2009 21
Tekst Kirsten Lykke Hansen Foto Colourbox Da kvinderne kom på arbejdsmarkedet i 1960erne, var der grobund for en god fest, og chefen inviterede de ansatte til et veldækket julebord. Traditionen med julefrokoster på jobbet har bidt sig fast, men tiden har ført nye variationer med sig. Julefro ryster os er kvinderne vi skal takke. Der skal jo kvinder til en Det god fest! Derfor blev julefrokoster på jobbet først indført da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet. Det gjorde de herhjemme op gennem 1950 erne, og det er også i den periode at chefen griber til pungen og inviterer hele staben til fælles julegilde. Traditionen var ellers at medarbejderne op til jul blev kaldt ind til chefen, fik et håndtryk og et glas portvin med ønsket om en glædelig jul. På den måde viste chefen sin påskønnelse, at han værdsatte sine medarbejdere. Det fortæller Benno Blæsild, der fra 1995 til 2005 var museumsinspektør i Den Gamle By. Siden 2005 har han været direktør for Fregatten Jylland i Ebeltoft. Julen er hjerternes fest. Julen handler om følelser, om at være tæt på dem man holder af. Det er en fest der bestyrker de stærke bånd til ens nærmeste. Derfor var julen oprindelig en fest der kun hørte familien til. Men gennem de seneste årtier oplever vi at jobbet fylder mere og mere i vores liv. Arbejdslivet er i dag lige så identitetsskabende som familielivet. Kollegerne og fællesskabet betyder meget, og derfor er det i dag naturligt at samles og feste op til jul. En god fest er med til at ryste folk sammen, og vi giver på den måde håndslag på hvor meget vi betyder for hinanden, forklarer Benno Blæsild. Til en fest er alle ligeværdige, og titler får mindre betydning. Vi kan benytte lejligheden til at prøve grænser af og finde ud af om der er en gensidig sympati for hinanden. Man kunne jo prøve at tilnærme sig hende den søde i receptionen Chefens påskønnelse Det var i 1960 erne at julefrokosterne for alvor tog fart. Det var gode tider, virksomhederne blomstrede, og der var gang i produktionen. Fra ren mandehørm blev der flere og flere arbejdspladser med et miks af mænd og kvinder, og det var grobund for en god fest. Som en ekstra anerkendelse af medarbejdernes indsats inviterede chefen på fælles julebord. På den måde fik de ansatte deres del af overskuddet. Der blev pyntet op med masser af julenisser og gran, og man morede sig med forskellige lege. Julefrokosten bestod af alt det gode som også hørte familiefrokosten til. De traditionelle retter, skyllet ned med masser af øl og snaps. Chefen var værten og sad ved bordenden og festede med. Der har været traditi- 22 vores magasin 06 jul 2009
kosten sammen Benno Blæsild on for at man slog sig løs til julefrokosten og at der kunne komme nogle sandheder på bordet. Men en del af den usagte aftale har været at chefen ikke kunne tillade sig at huske noget af det næste dag, forsikrer Benno Blæsild. Ny variation under oliekrisen Da oliekrisen indtog landet i 1970 erne, satte den også et aftryk på julefrokosterne. Der skulle spares, og dermed var julefrokosten i fare. Men så opstod en ny variation der kunne holde den gamle tradition i hævd: Det fælles julebord hvor alle bidrog til festlighederne. Man fordelte opgaver, og hver især bidrog med retter. Det gav et nyt sammenhold. Man fandt ud af hvem der var god til at lave sylte eller leverpostej. Andre bidrog med forskellige lege, sange og andre påfund der kunne holde gang i festen. På den måde blev julefrokosten endnu mere en medarbejderfest, hvor chefen dog blev inviteret med til bords. Da krisen var overstået i 80erne, vendte mange arbejdspladser tilbage til den gamle model. I dag inviterer og betaler virksomhederne for den fælles julefrokost, eller man lader medarbejderne holde tidligere fri for at feste og bidrager på den måde til at holde liv i traditionerne. Temafester og store shows Den klassiske julefrokost lever stadig på mange arbejdspladser, men i de seneste årtier er nye fænomener dukket op på især de større arbejdspladser. En moderne version er en julefrokost med indbygget bl.a. team-building, hvor man mødes om madlavningen og andre fælles aktiviteter. Festen er blevet en slags strategisk redskab inden for virksomheden. Andre steder deler personalet sig op i grupper og holder egne julefrokoster for at bevare det intime og det oprindelige ved julefesten, at være tæt på dem der betyder noget for én. Temajulefrokoster og arrangerede ud-afhuset julefrokoster er også blevet et hit. Ikke mindst på arbejdspladser med et ungt personale, hvor julen måske ikke har samme betydning som for den ældre generation. Silden og de lune deller er udskiftet med eksotiske retter, nisserne er gemt væk, og de søde julelege mellem kollegerne er erstattet af adgangsbilletter til store juleshows sammen med mennesker fra mange andre arbejdspladser. n vores magasin 06 jul 2009 23
Vores sunde sider Sund jul Levende lys og hygge med konfekt, gløgg, risengrød og klejner. Det hører med til julemåneden. Og med lidt omtanke kan det lade sig gøre at komme gennem julen uden overflødige kilo ja, måske kan du ligefrem lade juletiden sætte sig varige spor i form af et bedre helbred. På med skøjterne Så det er nu du skal finde skøjterne frem og tage ungerne, mormor eller din gamle far med en tur i skøjtehallen - eller på skøjtebanen ved Musikhuset. Det tager nemlig 13 timers dans omkring juletræet hvis du skal forbrænde kalorierne fra en typisk dansk julemiddag med det hele. Men du kan komme kiloene i forkøbet ved at sørge for at få rigeligt med motion inden julens store måltider. Så husk at give den en tand i december. Pulsen skal op mindst en halv time om dagen og gerne mere et par gange om ugen. Send et gammeldags julekort I løbet af de sidste 14 dage op til jul sender danskerne i gennemsnit 2 millioner flere breve og postkort pr. dag end normalt. Og vil du være med i statistikken, så skriv og send et gammeldags julekort til nogen du ellers ikke ser ret meget til. Du glæder modtageren med en uventet hilsen, du får god motion når du springer hen til postkassen og tilbage igen. Og sætter du oven i købet et julemærke på kortet, så har du også støttet et godt formål. Idéen med at sende julekort stammer fra England, hvor dronning Victoria sendte de første kort i 1840erne. Skikken kom til Danmark omkring 1870erne og bredte sig eksplosivt i løbet af de næste 100 år. 24 vores magasin 06 jul 2009
Spis mindre og få en gladere jul For meget mad og drikke er det der bekymrer danskerne allermest ved julemåneden. Det viser en undersøgelse som det amerikanske markedsanalysefirma Global Market Insite Inc. (GMI) har gennemført. Men du behøver ikke at leve som afholdsmand/kvinde i december. Her får du fem enkle huskeregler, som du kan tage med ind i julemåneden: 1. Små portioner. Tag fx en mindre tallerken og nøjes med at tage en gang. 2. Spis fed mad med måde. Skær det synlige fedt fra og stop når du er mæt. 3. Spis salat. Gør hverdagen grønnere i december, så er der bedre råd til at spise ekstra til julefrokosten og i juledagene. 4. Sund slik og spar på konfekten. Sørg for at få flest af de sunde julegodter fx appelsiner, tørret frugt og nødder. Der er højsæson for søde appelsiner - og skal du have chokolade, så spis den mørke. 5. Stop efter fem genstande - det er mere skadeligt at drikke store mængder alkohol på én gang end at fordele forbruget over flere dage. Husk at vand også hører til på julebordet. Det hjælper at gøre det sammen Du kender det måske fra dig selv? Vi har set det i By på Skrump, og deltagerne i Giv cheferne baghjul oplevede det helt sikkert en mørk onsdag eftermiddag i november, hvor de trodsede slud og blæsevejr, der var ved at slå over i kuling. De kom af sted. For det går nemlig lettest når man gør det sammen. Hvis du trænger til at få både frisk luft og motion i denne mørke tid, hvor sofaen lokker indbydende, så prøv at gå ind på www.motionspartner.dk Her kan du oprette en profil og søge en eller flere partnere til at dyrke den type motion du har lyst til. Lige nu kan du finde partnere inden for: Løb, svømning, gåture, stavgang, cykling, fitness, dans, styrketræning, holdsport. Sådan forbrænder du julelækkerierne Her kan du se hvor meget motion der skal til før du har forbrændt julemaden Flæskesteg, 1 skive: 1 times gang, 23 minutters løb, 28 minutters sneskovling. And, 2 stk: 2 timer og 24 minutters gang, 51 minutters løb, 1 times sneskovling. Rødkål, 2 dl.: 12 minutters gang, 3 minutters løb, 5 minutters sneskovling. Brunede kartofler, 6 stk.: 1 time og 11 minutters gang, 25 minutters løb, 30 minutters sneskovling. Brun sovs, 1 dl.: 1 times gang, 22 minutters løb, 26 minutters sneskovling. Rødvin, 3 glas: 1 time og 23 minutters gang, 29 minutters løb, 35 minutters sneskovling. Risalamande, 2½ dl: 1 times gang, 22 minutters løb, 24 minutters sneskovling. Småkager, 5 stk.: 51 minutters gang, 18 minutters løb, 22 minutters sneskovling. Chokolade, 7 stk.: 1 time og 20 minutters gang, 28 minutters løb, 34 minutters sneskovling. Clementiner, 3 stk.: 37 minutters gang, 13 minutters løb, 16 minutters sneskovling. Æble, 1 stk.: 12 minutters gang, 4 minutters løb, 5 minutters sneskovling. Kilde: Samvirke, december 08. vores magasin 06 jul 2009 25
Vores sunde sider Er det vigtigt? Kan jeg lave det om? Luk øjnene og gentag disse to spørgsmål for dig selv. De er helt centrale hvis du vil blive bedre til at takle de belastninger i dit arbejdsliv som kan udvikle sig til en tilstand af stress. Ifølge konsulent Stig Erichsen fra Videnscenter for Arbejdsmiljø skal du bruge de to spørgsmål hvis du oplever at opgaverne er ved at vokse dig over hovedet. Og er svaret på dine spørgsmål: Ja, det er vigtigt - og du har en reel mulighed for at ændre situationen, så gør det! Og modsat: hvis tingene ikke er vigtige, og der egentlig heller ikke kan gøres noget ved dem, så drop det! Lad det ligge som du alligevel ikke kan ændre og fokuser på det du kan gøre noget ved. Det var rådet fra Stig Erichsen da han kickstartede en temadag om stress og trivsel med et oplæg om emnet. Efter oplæget gik de 200 deltagere fra Sundhed og Omsorg i workshops, hvor de satte fokus på 26 konkrete redskaber til forebyggelse, ideer og handlemuligheder når det drejer sig om at skabe mere trivsel og mindre stress på arbejdspladsen. Arbejdsmiljøkonsulent Marian Popp havde arrangeret temadagen, og ifølge hende er det vigtigt at sætte stress på dagsordenen. Vi kan se at en større og større andel af sygefraværet skyldes arbejdsbevores magasin 06 jul 2009