Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010

Relaterede dokumenter
GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsprogram for GeoFysikSamarbejdet 2011

Geofysik og geologisk kortlægning.

GEOFYSIKSAMARBEJDET Årsrapport for GeoFysikSamarbejdet 2010

Årsrapport for GeoFysikSamarbejdet 2009

Geofysik og geologisk kortlægning.

GERDA, Faglig følgegruppe, møde 28. aug 2008

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

ARBEJDSGRUPPEN. Referat af møde i Gerda-arbejdgruppen d. 14. september Tid og sted: Mødet blev afholdt hos Århus Amt, d. 14.

Referat af GERDA brugermøde 6/

Hydrostratigrafisk model for Lindved Indsatsområde

REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA

Elementer i udviklingen af måleinstrumentel, dataprocesserings- og tolknings værktøjer Og fremtiden

Referat af GERDA brugermøde 5/

R E F E R A T af WORKBENCH følgegruppemøde. Tid: Den 3. november 2008 GEOLOGISK INSTITUT Sted: Geologisk Institut, Høegh Guldbergs Gade 2, Århus

SSV ANVENDT TIL MODELLERING OG KVALITETSSIKRING AF HYDROSTRATIGRAFISKE MODELLER, SAMT VED ZONERING AF GRUNDVANDSMODELLER GEUS

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda. Odense d. 5.

Indholdsfortegnelse. 2 Kortlægningsmetode

REFERAT AF BRUGERMØDE D. 3. NOVEMBER 2008 Tid:

LOLLANDS-MODELLEN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER I BL.A. ANVENDELSEN AF SSV 2011/05/03 GERDA-MØDE

Appendiks A - Udstyr og datakvalitet af de indsamlede TEM-, DC- og MEP-data

Geofysikken i Naturstyrelsens grundvandskortlægning

GERDA databasen. Ingelise Møller Balling og Mikael Pedersen. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

GERDA. Systematisk gennemgang og projektoversigtsskema flere modeller i samme projekt

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Svogerslev, Roskilde Kommune

Fra grundvandskortlægning til drikkevandsproduktion i en kompleks geologi er supplerende kortlægning nødvendig Anders Edsen, Orbicon A/S

BRUGERGRUPPEN. Tid og Sted: Deltagere: Dagsorden: ad 1. Velkomst: ad 2. Status for udviklingen af Gerda: Odense d. 3.

Dagsorden. De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- og Energiministeriet

Geologisk model ved Ølgod og Skovlund eksempel på effektiviseret modellering i et heterogent geologisk miljø

PROJEKTSEKRETARIATET blev etableret medio marts på Miljøcenter Odense og er indtil videre bemandet med 3 medarbejdere:

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Tutorial 2: Indlæsning af nye rapporter

REFERAT AF BRUGERMØDE D. 30 AUGUST 2007 Tid og sted:

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

GEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

GERDA datakvalitet og modelarbejde Tirsdag d. 3/ Ingelise Møller Balling

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI

GEOFYSISK KORTLÆGNING I DANMARK NOGLE HOVEDTRÆK, METODER, DATAKVALITET OG DATAMÆNGDER.

OPTIMERING AF GEOLOGISK TOLKNING AF SKYTEM MED SEISMIK OG SSV - CASE LOLLAND

3. møde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 13. juni 2008 fra 9-13 hos GEUS, Århus

REFERAT AF MØDE I FAGLIG FØLGEGRUPPE FOR GERDA Tid:

Status og perspektivering over 15 års grundvandskortlægning. Tom Hagensen, funktionsleder Naturstyrelsen

Referat af møde i Styregruppen for Gerda-systemet.

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Vindinge, Roskilde Kommune

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

ad 1. Opfølgning på omlægningen af databasen tidligere i år. Har vi fået det hele med?

Eksempler på praktisk anvendelse af geofysiske undersøgelsesmetoder på forureningssager

Detaljeret kortlægning af den overfladenære geologi ved brug af den nyeste udvikling indenfor luftbårne geofysiske metoder Mini-SkyTEM systemet

Autogenerering af hydrostratigrafiske modeller fra boringer og SkyTEM

Handlingsplan for iværksættelse af indsatser ved University College Nordjylland

Grundvandskortlægningen i DK -baggrund, metoder og Indsatsplaner

Råstofkortlægning ved Stjær, Århus Amtskommune, Amtsarkitektkontoret, maj 1981.

GERDA Brugermøde. Mandag d. 3/

Partneraftale. Formålet med partnerskabsaftalen vil derfor være at skabe en it-governancemodel der kan:

Den nationale grundvandskortlægning

Status på retentionskortlægningen - inddragelse af målinger og vurdering af usikkerhed Baggrund Metodik Resultater Konklusion

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

Beretning Nr Projektets titel Udvikling og implementering af rådgivningskoncepter: 2. Projektperiode 2 år

Fase 1 Opstilling af geologisk model. Landovervågningsopland 6. Rapport, april 2010 ALECTIA A/S

Opstart, udarbejdelse af første plan og iværksættelse af 10 planer

Den nationale grundvandskortlægning

ERFARINGER MED GEOFYSIK FRA SJÆLLAND OG ØERNE

Ny detaljeret fladekortlægning af øvre jordlag i forbindelse med projektering af klimatilpasningstiltag

Optimeret udnyttelse af geofysikdata i geologiske modeller

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Glim, Lejre Kommune

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Sammentolkning af data i grundvandskortlægningen i forhold til en kortlægningsstrategi. Susie Mielby, Lærke Thorling og Birgitte Hansen, GEUS

RÅSTOFKORTLÆGNING RAPPORT NR SAND, GRUS, STEN. Snoldelev, Roskilde Kommune

REFERATARK. JOURNALPERIODE Aalborg J.nr. NST Ref. masli Den 22. oktober 2015

HR-Løn Fremtidens indrapportering af løn. ved Maja Møller Sousa og Espen Jürgensen, Økonomistyrelsen

Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling

Rammer og status for den nationale kortlægning og igangsatte udviklingsopgaver v. Kontorchef Jan Reisz, By- og Landskabsstyrelsen

Proces for realisering af mål ved IT-understøttelse

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD

NOTAT Dato

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

Projektbeskrivelse 12. juni 2008

Kontrakt om Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af IMK2- systemet. Bilag 12 - Ændringshåndtering

Mini-SkyTEM -et nyt instrument

Mødet blev afholdt den 28. juni 2007 kl i GEUS s afdeling for grundvandskortlægning, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg.

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

INDDRAGELSE AF MRS I DET HYDROSTRATIGRAFISKE MODELARBEJDE PÅ SYDSAMSØ 4. NOVEMBER 2011 GERDA-DATA OG GEOLOGISKE MODELLER

Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?

Det er derfor vigtigt, at kommunerne og øvrige interessenter har fuld viden om kortlægningen.

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca hos GEUS, Århus

Handleplan for styring af økonomien i Sundhed og Omsorg

Projektbeskrivelse Digital understøttelse af hverdagsrehabilitering

Digital dannelse: Fra begreb til praksis

Projekt: Kravspecifikationer og anbefalinger til sikring af fremtidig opdatering af modeller

Automatisering og optimering af manuelle processer på it-sikkerhedsområdet

Det ønskes at konceptet for +way udbredes til andre byer og det ønskes at starte nye samarbejder om +way i løbet af 2012.

Procedure for dimittendundersøgelser

Region Sjælland. Fase 1 kortlægning efter sand, grus og sten i Sorø Kommune FREDERIKSBERG INTERESSEOMRÅDERNE I-324, I-292 OG I-297

1. Status arealer ultimo 2006

Kliniske retningslinjer på det kommunale sundhedsområde

Dokumentation Søoplande

GERDA faglig følgegruppe møde

Transkript:

Arbejdsprogram for GeoFysikSamarbejdet, 2010 Udarbejdet af Esben Auken, Geologisk Institut, Aarhus Universitet.

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 1 2. Aktiviteter i GFS... 2 2.1 Oversigt over aktiviteter...2 2.2 Detaljeret gennemgang af emneområder...4

1. INDLEDNING Nærværende dokument beskriver overordnet emneområder for Geo- FysikSamarbejdet (GFS) i 2010 Arbejdsprogrammet er vedtaget i styregruppen for GFS og er resultatet af en længere proces hvor bla. Kompetencenetværket for Geofysik samt Workbench Følgegruppen har været inddraget. Emnerne er alle beskrevet i Samarbejdsaftale om samfinansieret forskning: GeoFysikSamarbejdet, bilag 1 og 3. Et par projekter (2.3 og 4.4) udvikles i høj grad udenfor regi af GFS og belaster således budgettet i mindre grad. Aarhus Universitet stiller disse udviklinger tilgængelige for GFS, dog kan GFS ikke stille krav til udviklingerne. Århus d. 30.11.2009 Esben Auken 1

2. AKTIVITETER I GFS 2.1 Oversigt over akti- viteter Alle emner i GFS er opsummeret i Tabel 1. Tabellen viser syv hovedemneområder hver med en række delemner. For hver af disse emner er der tre hovedkolonner: budgetteret tidsforbrug, faktisk tidsforbrug og % af faktisk tidsforbrug i forhold til budgetteret tidsforbrug. Disse tre kolonner er igen underinddelt i aktiviteter i de to halvår (1.1-30.6 samt 1.7-31.12) hvor tidsforbruget i måneder er angivet. %-kolonnen giver overblik over hvor der er afvigelser i det budgetterede tidsforbrug i forhold til det faktiske tidsforbrug. Nederst er der to rækker som opgør det samlede tidsforbrug i forhold til måltallene i samarbejdsaftalen for GFS. Endelig er der yderst til højre en kolonne med kommentarer. For overblikkets skyld er der indføjet et punkt der hedder "Brugerdefinerede Workbench-aktiviteter". Disse aktiviteter er ikke en del af samarbejdsaftalen for GFS, men relaterer sig til de separate samarbejdsaftaler der er indgået mellem Geologisk Institut og miljøcentre, GEUS og rådgivere. For disse er tidsforbruget beregnet ved brug af samme årsværkssats som anvendes i GFS (se årsregnskabet for GFS, 2009). Det overordnede tidsforbrug på de enkelte delområder er vist grafisk i Figur 1. I Figur 1 er program udviklinger inddelt i egentlige udviklinger samt i drift (4a). Figur 2 viser hvor de enkelte delprojekter forventes færdiggjort. 7. Ledelse, admininistration og træning, 13% Budgeteret tidsforbrug i 2010 1. Formidling, 21% 6. Vidensindsamling, 3% 5. Måleinstrumenter, 0% 2. Integreret tolkning, 16% 4a. Drift af em1dinv of Workbench, 22% 3. Dokumentation, 3% 4. Programmer, 22% Figur 1. Overordnet tidsforbrug fordelt på projekter. Tabel 1. Se næste side. Tabellen viser en oversigt over timeforbruget i måneder for emneområder for GFS i 2010. 2

Figure sættes her - in front of text - brede 18cm 3

2.2 Detaljeret genne g ennemga gang af emneområder 1 - Formidling af geofysisk/geologisk/hydrogeofysisk/hy drogelogisk viden til miljøcentre og rådgivere i Danmark Denne aktivitet indeholder kurser, og anden formidling til medarbejdere i miljøcentre, GEUS og hos rådgiverne. Endvidere indeholder den mødeaktiviteter, f.eks. ERFA, GER- DA og diverse styregruppe- og følgegruppemøder. Der planlægges afholdt et antal gamle og et antal nye kurser: Brugen af SSV SkyTEM-processering og inversion PACES- og MEP-processering og inversion Workbench (intro og update), Grundlæggende metodik for grundvandskortlægning med geofysiske metoder kort kursus om kvalitetssikring af SkyTEM og PACES Disse er kurser relateret til Workbenchen generelt, SCI og SSV. Kurserne oprettes efter behov. 2 - Integreret tolkning af geologiske og geofysiske data Aktiviteterne omhandler udvikling, implementering og afprøvning af koncepter til integreret tolkning af geologiske og geofysiske data. Aktiviteten har fire underpunkter - 2.1-2.4 2.1 Kortlægning af overfladenære lerlag - generalisering af resultaterne fra Himmerlandsprojektet Geologisk Institut arbejder i øjeblikket med et udviklingsprojekt med Miljøcenter Aalborg, der søger at belyse i hvor høj grad SkyTEM data kan anvendes til kortlægning af overfladenære lerlag. GFS er ikke inddraget i selve udviklingsprojektet. I dette projekt vil GFS søge at generalisere resultaterne af projektet. 2.2 SkyTEM (VTEM) verificering på Aarhus teststed. I dette emne vil GFS behandle de data der er indsamlet med SkyTEM metoden på testestedet ved Århus. Dette er en del af et større projekt initieret af Miljøcentrene hvor de ønsker belyst hvorvidt VTEM metoden kan anvendes som alternativ til SkyTEM metoden. GFS udfører dataprocessering samt indsamling og processering af et større antal jordbaserede målinger. GFS afrapporterer til projektets følgegruppe. 2.3 SSV Videreudvikling af SSV (implementering af beregninger i grids og koter) vil blive foretaget i et eksternt projekt, men GFS vil følge op på udviklingen og eventuelt foretage rettelser i programmet hvis dette viser sig nødvendigt. 2.4 Statistisk baseret estimering af geologiske modeller Århus Universitet undersøger i et andet projekt muligheden for anvendelse af statistiske metoder til estimering af geologiske strukturer. Resultaterne af disse indledende undersøgelser drøftes til styregruppemødet i juni, hvor det afklares, om metoden synes at have potentiale i grundvandskortlægningen og om hvorvidt GFS skal bruge yderligere tid på metoden. 3 - Dokumentation og kvalitetssikring af geofysiske data Aktiviteterne omfatter procedurer for indsamling, processering og tolkning af data. Dette foregår i nært samarbejde med miljøcentre og rådgivere for at opnå og sikre den optimale data-, processerings- og tolkningskvalitet. Aktiviteten har underaktiviteterne 3.1 og 3.2 3.1 Up-to date erfaringer og retningslinjer Denne aktivitet har til formål at videregive og dokumentere de erfaringer vedrørende behandling af SkyTEM 4

data der oparbejdes på Geologisk Institut og i GFS. Der udkommer en rapport med en gennemgang af de kalibreringsprocedurer der bør følges for beregning af SkyTEM sender-bølgeforme og endelig kalibrering af data. Yderligere kommer er rapport indeholdende en mere generel gennemgang af de procedurer og arbejdsgange der bør følges ved processering og tolkning af SkyTEM-data. 3.2 Teststed Århus. Dette emne er lille og omhandler vedligeholdelse og leje af teststedet for jordbaseret TEM, SkyTEM og MEP ved Lyngby ved Århus. 4 - Udvikling og vedligeholdelse af geofysiske tolkningsprogrammer Aktiviteten er den største enkeltstående aktivitet i GFS. Den omfatter udvikling og videreudvikling af processerings-, tolknings- og præsentationsprogrammer på både forsknings- og produktionsmæssigt niveau. Aktiviteten har hele 9 underemner 4.1-4.9. Emnet er i høj grad præget af de ønsker og forslag der fremføres på Workbench-følgegruppemøderne. 4.1 Inversionkoden em1dinv - drift og opdateringer Emnet dækker over udvikling og vedligeholdelse af tolkningskoden em1dinv. Denne kode er grundlaget for al tolkning af TEM, SKYTEM, PACES og MEP data i Danmark. Der er afsat tid til almindelig opdateringer og vedligeholdelse. 4.2 Workbench - drift Dette emne omhandler den almindelige drift af Aarhus Workbench projektet. Dette er support, GERDA, porteringer til nye platforme, opdatering af eksisterende softwarekomponenter, optimeringer osv 4.3 Workbench - KS af TEM-, Sky- TEM- og PACES - rådataniveau Dette emne omhandler færdiggørelsen af modulet til fremstilling af KS kort for PACES og SkyTEM data. Dette udvides til også at indbefatte rådata. 4.4 Workbench - SCI Primært koncentrerer udviklingen sig om inddragelse af geologisk og geofysiske a priori viden. Det egentlige indhold vil blive fastlagt til sommer, idet der udføres en række andre udviklinger i et eksternt projekt på Aarhus Universitet. 4.5 Workbench - Revidering af GIS Dette emne omhandler udskiftning af hele GIS komponenten i Workbenchen. Den forventes at fortsætte med endnu fire måneder i 2011. 4.6 Workbench - Revidering af profilfunktionalitet Dette emne omfatter færdiggørelsen af profilfunktionaliteten. Der er implementeret optimeringer og bedre udskrivningsfunktioner, men der mangler mulighed for at lægge seismiske profiler ind 4.7 Workbenchen - Fase 2 printready - profiltegning Dette emne skal færdiggøre profilintegration med print-ready kortfunktionaliteten. 4.8 Workbenchen - PACESprocessering Emnet dækker over implementeringen af et nyt modul til processering og tolkning af PACES data. 4.9 Workbenchen - Indtrængningsdybde Emnet dækker over den sidste færdiggørelse af modulet til beregning af indtrængningsdybde. 5 - Udvikling af geofysiske måleinstrumenter og teknikker Aktiviteterne omfatter udvikling og videreudvikling på eksperimentelt plan af geofysiske metoder, felt- 5

teknikker og instrumenter tilpasset danske forhold. Resultaterne herfra skal danne grundlag for optimal anvendelse af geofysiske metoder i kortlægning, så det bedste kortlægningsresultat opnås. Der er ikke afsat ressourcer til aktiviteten. oplæring af nye medarbejdere er ressourcekrævende. Aktiviteten har én delaktivitet, 7.1 7.1 Ledelse og administration Aktiviteten dækker den daglige ledelse og administration af GFS. 6 - Indsamling af viden om geofysiske metoder og tolkning internationalt Aktiviteten indeholder det løbende arbejde som GFS' medarbejdere gør for at være àjour med den forskning der foregår internationalt inden for området. Der fokuseres specielt på TEM- og DC-metoder samt nye tolkningsalgoritmer. 7 - Ledelse Ud over det direkte tidsforbrug i forbindelse med ovenstående aktiviteter anvendes der tid på ledelse og administration. Dertil kommer at Figur 2. Figuren viser estimater på færdiggørelse af projekterne vist i Tabel 1. 6