Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca hos GEUS, Århus

Transkript

1 Referat Opstartsmøde i projektgruppe om geovejledning i kemisk kortlægning d. 17. april 2008 fra ca hos GEUS, Århus 14. maj 2008 J.nr. GEUS Ref. BGH Deltagere: Afbud: Vibeke Erntsen (VE), GEUS Claus Kjøller (CK), GEUS/Rambøll Loren Ramsay (LR), Alectia Lone Mossin (LM), Århus Kommune Lærke Thorling (LTS), GEUS Birgitte Hansen (BGH), GEUS (referant) Margrethe Kristensen, GEUS Jeppe Jørgensen, MC Ålborg Dagsorden: 1. Introduktion og baggrund for projektet 2. Overordnet arbejdsgang og sammenhæng til Geovejledning i Geologisk modellering 3. Diskussion af projektets mål 4. Følgegruppen 5. Tidsplan for projektet 6. Diskussion af disposition til Vejledningen. Oplæg/brainstormning/idésortering. 7. Fordeling af opgaver til projektdeltagere. 8. Budget 9. Fastlæggelse af datoer for projektmøder. 10. Eventuelt. Ad. 1: Projektet er igangsat på grund af et stort ønske fra miljøcentrene om en vejledning i kemisk kortlægning. Styregruppen for Grundvandskortlægning har godkendt projektoplæg d. 27/ Der arbejdes med at få indholdsfortegnelsen til vejledningen færdig til godkendelse i ERFA-gruppen for kemisk kortlægning pr. mail inden sommerferien. GEUS Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Øster Voldgade København K Tlf Fax CVR-nr EAN-nr geus@geus.dk GEUS er en forsknings- og rådgivningsinstitution i Miljøministeriet

2 Desuden arbejdes der mod en endelig projektbeskrivelse og indgåelse af kontrakter til godkendelse i Styregruppen for Grundvandskortlægning. Projektgruppen (i forhold til den foreløbige projektbeskrivelse fra 26. februar 2008) er udvidet med Vibeke Erntsen (GEUS), Jeppe Jørgensen (MC Ålborg) og Margrethe Kristensen (GEUS). Margrethe deltager primært for at sikre sammenhæng til Geovejledningen i opstilling af geologiske modeller. Ad. 2. En første skitse af arbejdsgangen for kemisk grundvandskortlægning blev diskuteret (se bilag 1). Skitseringen af arbejdsgangen er central for gruppens arbejde og den vil løbende blive justeret både hvad angår termer og indholdsbeskrivelse. I trin 1 og trin 2 skal det afgøres hvor meget VV (vandværker) og kommuner skal inddrages mhb. på fremskaffelse af nyeste data. Trin 1 og trin 2 skal både indeholde skal og bør kemiske tolkningsog analysemuligheder. CK sender link til Ståbi i grundvandsmodellering. Det blev besluttet at ændre Kemisk kortlægning til kemisk grundvandskortlægning. Det er vigtigt, at projektgruppen beskriver krav til rapportering af den kemiske grundvandskortlægning f.eks.: - web-baseret slutprodukt af vejledningen (VE) - resumé rapport/læse-let version af vejledningen Det er vigtigt at vejledningen bliver meget operationel i forhold til kommuner og miljøcentre. Vejledningen skal både have fokus på oplandet/hele området og kildepladsen/vv. Vejledningen skal så vidt muligt indeholde rene retningslinier og ikke lærebogsstof. Vejledningen kan indeholde kapitel med relevant litteraturhenvisning til lærebogsstof. 2

3 Vejledningen kan indeholde faktablade om dataanalyse muligheder á la DANVA s sådan læses en vandanalyse. Vejledningen kan linke til Encyclopedia Geochimica Aquatica fra Grundkursus i grundvandskemi eller også kan værket udgøre et bilag. VE finder link til lyseblå nordisk encyclopedia. Det blev diskuteret hvordan vi tester den kommende vejledning i praksis. Det blev besluttet at LTS/BGH undersøger om evt. 2 miljøcentre vil indgå med testkortlægninger i afslutningsdelen af projektet i områder med forskellige relevante kemiske problemstillinger. Det vil betyde ca. 3 måneders forlængelse af projektet (ekstra leverance). Ad. 3. Et vigtigt formål med vejledningen er at sikre en ensartet tilgang til den kemiske kortlægning i miljøcentrene og fagligt velfunderede kemiske resultater, som kan kvalificere de efterfølgende sårbarhedsvurderinger. Et andet vigtigt formål er at sikre, at der kommer mere fokus på den kemiske grundvandskortlægning, da fokus hidtil meget har været på geologiske, geofysiske og hydrologiske undersøgelser. En leverance fra projektet kan yderligere være et notat, som beskriver behovet for generering af mere kemisk viden i grundvandkortlægningen og udvikling af nye værktøjer. Det var enighed om, at det er vigtigt at vejledningen holder sig under 100 sider. Ad. 4. Det er planlagt at et 1. udkast af vejledningen vil blive diskuteret med følgegruppen på en workshop, hvor der inviteres til åben dialog. Det blev besluttet at udvide følgegruppen for at tilgodese alle interessenter og sikre at vejledningen får størst mulig udbredelse. På nuværende tidspunkt er det kun miljøcentre medarbejdere fra ERFAgruppen for kemisk kortlægning, der deltagerer. Det blev besluttet, at gøre deltagelse i følgegruppen åben for alle interesserede og fremsende en invitation til relevante institutioner og chefer. 3

4 Ad. 5. Det blev diskuteret om tidsplanen skulle skydes 2-3 måneder. Det blev besluttet at holde fast i den oprindelige tidsplan i den foreløbige projektbeskrivelse fra 26. februar CK vil tale med Rambøll om evt. GEUS timer efter 1. november, hvor hans tidsbegrænsede ansættelse i GEUS ophører. I tidsplanen under fase 2 (projektplanlægning) vil der blive tilføjet et modningsmøde (2. møde i projektgruppen) og et startsmøde (3. møde i projektgruppen). Ad. 6. Der var en brainstorming om indholdsfortegnelsen til vejledningen, som resulterede i mange gode idéer og vinkler (se stikord i bilag 2). Det blev besluttet at LTS og BGH inden næste møde vil forsøge at strukturere idéerne til indholdsfortegnelsen og komme med et forslag til indholdsfortegnelse. Ad. 7. Punktet udgik. Ad. 8. Sammen med den endelige projektbeskrivelse vil der hurtigst muligt blive indgået kontrakter som skal foreligges Styregruppen for Grundvandskortlægning. Inden da skal det afklares om CK skal deltage gennem Rambøll eller GEUS i projektet. Ligeledes skal de enkeltes arbejdsindsats i projektet først afklares. Ad møde i projektgruppen (modningsmøde) holdes tirsdag d. 13. maj fra hos GEUS i Århus. Ad. 10. Intet. 4

5 Bilag 1: Overordnet arbejdsgang i kemisk kortlægning - og sammenhæng til geologisk modellering Trin 1 Trin 2 Trin 2 Kemisk forståelses- Rumlig kemisk Hydrogeokemisk Sårbarhedsvurde- model model model ring 5

6 Bilag 2: Efter Brainstorm under punkt 6 var der på gule sedler med følgende input til vejledningens indhold: Trin 1.1: Indsamling af data Trin 1.2: Systematisering af data Trin 1.3: Tolkning af data Temakort Tidsserier Trin 1.4: Hvad hvornår er der et problem Trin 1.5: Videre undersøgelser, fokusområder Trin 2.1: Målretning af dataindsamling Trin 2.2: Undersøgelsestyper, værktøjer. Litteratur: hvor findes der viden om forskellige emner, hvad har vi selv brugt Definition faserne, hvad skal de indeholde, afgrænsning Kvalitetssikring af vandanalyser Kemiske processer, identifikation og implikationer Tidsserier på vandværker Statistisk præsentation og fortolkning af vandanalyser 3D- konceptuel model Kilder til forurening (nedsivning, indvindingsbetingede, naturlig..) Indsamling af nye data, strategi vand/sediment, valg af boremetode Samtolkning m hydrologi og geologi Kort version af fremgangsmåde for dummies Stofferne, kriterier og toksikologi Datakvalitetskontrol-opdateret database- konsistens-datatæthed Præsentation af data: grafer, GIS, Tabeller Værktøjskasse: Sedimentdata og vandanalyser Tolkning m. statistik / phreeqc / vandtyper Processer og konceptuel forståelse Forbindelse til andre fagområder 6

7 Interaktion vand og jord Sedimentets egenskaber - vandtyper Processer - hvor og hvorfor - implikationer for sårbarhed Fra punkt til storskala Tidslige analyser Kortlægningsskala, kildepladszone (300 m) opland, OSD Stoffernes følsomhed over for vandbehandling, konservative stoffer over VV alm behandling Drikkevandskriterierne og råvand Analysefejl og udtagningsfejl, hvilke stoffer påvirkes hvordan Forventelige niveauer for gængse stoffer Kvalitetssikring af eksisterende datagrundlag Typiske kilder inddeling af stoffer Indledende projektbeskrivelse Arbejdsgangen Kemiske forståelsesmodel Rumlig kemiske model Hydrogeokemiske model Datatyper Udbud trin 1 og 2 Værktøjer dataanalysemulighder Kemiske forståelsesmodel, data, indhold Rumlige kemiske model- data- indhold Hydro-geokemiske model- data indhold Output til sårbarhedskortlægning Eksempler Rapportering fra fase 1 og 2. Krav til form og indhold 7