2015 Rent miljø Nudging mod skrald Denne rapport vil beskæftige sig med nudging i forhold til at få folk til at smide deres affald i skraldespanden i stedet for at smide det på jorden. Der vil være en definition af nudging, noget teoretisk viden om hvordan man kan benytte forskellige virkemidler til at fremme sin sag samt nogle praktiske ideer til hvad man kan gøre, for at folk ikke bare dumper deres affald i naturen. Lotte Falk Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium - klasse 1.4 - Kommunikation/It 15-05-2015
Indhold Problemformulering... 3 Hvad er nudging?... 3 Farver... 3 Typografi... 4 Kompostering... 4 Slogan... 5 Flere skraldespande... 5 Skråt stillede skraldespande... 5 Fodspor til skraldespand... 5 Stickers til skraldespand... 7 Pant på pizzabakker... 8 Hundeluftere... 8 Værktøjer... 8 Kilder til viden eller inspiration... 8 Side 2 af 9
Problemformulering Det er et problem, at folk smider affald i naturen og på jorden. Hvad er nudging? Nudging går ud på at påvirke nogen til at gøre (eller ikke gøre) noget, uden personen/personerne opdager, at udefrakommende faktorer har indvirket på deres handlinger. Farver Farver i forbindelse med nudging, reklame eller anden form for manipulation er meget komplekse, hvilket gør dem svære at bruge. Dette skyldes, at farver udsender signaler og disse signaler ikke altid er de samme. De forskellige signaler fra den samme farve kan betyde det stik modsatte af hinanden. Hvilke signaler en farve udsender, kommer an på den sammenhæng de ses i. Som om det ikke var nok, kommer signalerne også an på hvem, der ser dem. Hvordan den enkelte person opfatter en farve, kommer an på hvilken påvirkning, denne har været udsat for - kulturel, fysisk eller andet. F.eks. betyder grøn utroskab i Kina, mens den her hjemme ofte forbindes med miljøbevidsthed, eksempelvis når man energimærker huse og hvidevarer. Her i Danmark kan hver farve også have modsatrettede betydninger. Grøn kan i nogle sammenhænge betyde held og lykke og i andre betyde ulykke. Grøn kan også betyde blidhed, samtidig med at man bruger udtryk som grøn i hovedet af misundelse og misundelse og jalousi er på ingen måde blide følelser. Man deler farver op i forskellige kategorier. En meget brugt måde at kategorisere farver er at dele dem op i subtraktive farver og additive farver. De subtraktive farver er farvestoffer f.eks. maling og trykfarve. De additive farver er lysets farver. Der er tre primærfarver i hver af de to grupper. I de additive farver er det rød grøn og blå og i de subtraktive farver er det gul, magenta og cyan. Man kan ikke blande sig frem til en primærfarve, men man kan af primærfarverne blande sig frem til alle andre farver. Sekundære farver er farver, der er blandet af to primærfarver, mens de tertiære farver består af alle primærfarverne. Som det ses ovenfor til højre, er den neutrale farve for de additive farver hvid og for de subtraktive farver sort. Den neutrale additive farve ses i sollyset, der består af alle farver. Energimærkningsskala Øverst ses de subtraktive farver Nederst de additive farver Farvecirklen Side 3 af 9
Farverne placeres også i farvecirklen. Farverne direkte overfor hinanden er kontrastfarver. Det er godt at bruge kontrastfarver, hvis man grafisk skal skille to komponenter tydeligt ad. Typografi Typografi er det grafiske billede af en tekst, dvs. hvilken font der er blevet brugt, hvilken justering der er brugt (løs forkant, løs bagkant, begge dele eller ingen af dem), hvilken skriftstørrelse der er brugt, hvilken figur teksten er skrevet i - er den bare ud i et, eller skal den tilpasse sig noget - og hvordan helhedsindtrykket er. Der findes to hovedgrupper af fonte, de antikvarer fonte og de groteske fonte. De antivarer fonte har fødder og kontraster. Kontraster vil sige, at der både er tykke og tynde steger i fontens bogstaver. Antikvarer fonte er baseret på og udledt af håndskrift. Groteske bogstaver har hverken fødder eller kontraster. De groteske fonte er ofte dannet af forskellige geometriske grundfigurer. Hvis en tekst står med en antikvarisk font, er den lettere at læse, end hvis den samme tekst havde stået med en grotesk font. Dette skyldes, at de antikvariske bogstavers fødder danner en slags linje, der leder læseren gennem teksten. De groteske fonters bogstaver ser mere hoppende ud, da de ikke har fødder til at danne en ledende linje. Derudover deles typografi op i tre kategorier. Der er displaytypografi, læsetypografi og konsultativ typografi. Displaytypografi bruges til ting, der skal have mere opmærksomhed end det omgivende, eller hvor man skal være mere årvågen f.eks. overskrifter og skilte. Det er ofte skrevet i en stor skriftstørrelse og med blokbogstaver. Læsetypografi bruges, som navnet antyder, til længere læsetekster. Det kan f.eks. være brødteksten i bøger. Læsetypografi må hverken skrives i en for stor eller for lille skriftstørrelse. Konsultativ typografi er tekst, som læseren kan konsultere - kigge på - hvis denne vil vide mere. Kompostering Kompostering er når noget nedbrydes til muldjord - kompostere. Mange har en kompostbeholder i baghaven, hvor de smider deres køkkenaffald i. Man kan komme alt køkkenaffald - køkkenrulle, frugt og grønt og mad rester, dog ikke kød eller olieprodukter da det tiltrækker rotter - i en kompostbeholder/-bunke. Komposteringen i en kompostbeholder går af flere årsager hurtigere, end hvis det bare lå i en bunke på jorden, men er til gengæld sværere. For det første bliver der varmere i et indelukke end i en fritliggende bunke. Der bliver også varmt i midten af en fritliggende bunke, men i en lukket beholder vil også bunkens overflade varmes op, hvor den i en fritliggende bunke hele tiden vil blive afkølet af den omkringværende luft. Der skal helst være 60 i midten af én kompostbeholder eller -bunke. Denne temperatur er den ideelle for forrådnelse og samtidig bliver alle frø og spirer slået ihjel, så man ikke får skvalderkål eller andre uønskede planter i kompostmulden. For at forrådnelsen kan foregå, er fugt nødvendig. For at der skal være nok fugt i en lukket kompostbeholder, skal man huske at vande den - specielt om vinteren når beholderen bliver ekstra afkølet. En kompostbunke behøver man ikke nødvendigvis at vande, hvis det har regnet nok, men er Side 4 af 9
der en lang tørkeperiode, kan det være en god ide at give den lidt vand en gang imellem. For at holde på fugt og varme i en fritliggende kompostbunke kan man lægge en presenning eller et andet stort stykke plastik henover. For at få komposteringen til at gå hurtigere kan benytte sig af kompostorme. Ligesom regnorme lever de af at spise blade og andre organiske materialer og lave det om til frodig muldjord, men kompostorme spiser mere end regnorme og er derfor bedre til kompostering. Man kan både bruge ormekompstering i en kompost bunke og en kompostbeholder, men i en kompostbunke kan man ikke være sikker på, at ormene ikke forsvinder. Det kan man være sikker på de ikke gør i en lukket beholder. Slogan Rent miljø er mit slogan/titel. Dette har jeg valgt, da den grønne bevægelse er in. Med den grønne bevægelse mener jeg at passe på miljøet på alle tænkelige måder. Det at efterlade affald giver også et dårligt miljø. Det ændrer ikke nødvendigvis på den globale opvarmning, men det er ubehageligt, at befinde sig i et miljø hvor der ligger skrald over det hele. Flere skraldespande Den første ting man må gøre, er at sætte flere skraldespande op. Dette skal gøres, da de fleste mennesker gerne går hen og smider skraldet i skraldespanden, hvis de kan se en tæt på, hvor de står. Mange af dem, der smider affald i naturen, gør det, fordi der ikke er en skraldespand i nærheden. Skråt stillede skraldespande I København har man lavet et succesfuldt forsøg med at skråtstille nogle skraldespande langs cykelstierne i byen, så cykellisterne kan smide affald ud i skraldespandene, mens de er i fart. Dette er med til at forhindre, at cykellisterne smider deres skrald på jorden. Dette burde Grønsted lade sig inspirere af. Grønsted burde også opstille skrå skraldespande ikke blot i byerne men også i naturen og andre grønne arealer. I første omgang vil de skrå skraldespande både tiltrække en del opmærksomhed, da det ser anderledes ud, end det folk er vant til at se, og de vil inspirere cykellisterne til at smide deres affald i skraldespanden. Efterhånden vil nyhedsinteressen falde, men den cykellistrettede nudging vil fortsætte. Fodspor til skraldespand Det er ikke alle der går hen til en skraldespand for at smide deres affald ud, selvom de kan se en i nærheden. For at trække folk endnu mere over mod skraldespandene kan man hvor skraldespandene står på hårdt underlag klistre fodspor på jorden hen mod skraldespanden. Dette vil lede folk mod skraldespandene, fordi man kan se, at andre også smider deres skrald ud. Jeg har lavet et udkast til et designe af fodsporene. Side 5 af 9
Den sorte baggrund er Fotor s måde at vis at det ingen baggrund er Det er lavet ved, at jeg fandt et billede af nogle fodaftryk på nettet og satte dem ind i Gimp, hvor jeg farvede et af aftrykkene over til en silhuet af et skoaftryk. Derefter kopierede jeg silhuetten ind i Fotor for Windows, hvor jeg satte tekst på. Til sidst satte jeg den ind i Paint, hvor jeg gjorde linjerne lidt mere flydende. Fodsporene skal være omkring 30 cm lange, da det er omkring den længde, en voksen persons fod er. Er de for små ser det forkert ud. Jeg har valgt farven grøn, fordi den associeres med natur og miljø, når den ses i forbindelse med teksten Rent miljø. Det får én til at tænke på græs, træer og anden grøn bevoksning. Den blå farve er valgt, fordi denne i forbindelse med den grønne farve og teksten Rent miljø vil symbolisere himlen og vandet (have, søer m.m.). Når både himmel, vand og grøn bevoksning er symboliseret, samt at der ikke er andre farver til at forstyrre, har vi et billede af den fuldende, harmoniske og rene natur. Teksten er skrevet med Blackadder ITC. Denne skrifttype er valgt af flere årsager. For det første er det en antikvarisk font med tydelige spor efter håndskriften, hvilket associerer til gamle Side 6 af 9
dage, da miljøet var rent. Desuden laves der en krusedulle under det store R, hvilket er med til at understrege, at det går ud på at få et RENT miljø. Stickers til skraldespand For at få folk til at dumpe deres affald i en skraldespand i stedet for på jorden, kan man sætte nogle stickers på skraldespandene. Disse stickers skulle være billeder eller silhuetter af det, der skal smides i skraldespanden. Jeg har lavet et udkast til et designe til nogle af stickerne. Jeg startede med at tegne grundformerne i hånden. Håndtegningerne skannede jeg ind på computeren. Tegningerne satte jeg ind i Gimp og farvelagde. De farvelagde tegninger kopierede jeg derefter ind i Paint, hvor jeg slettede ternene fra tegningen. Side 7 af 9
Pant på pizzabakker Mange elever på ungdomsuddannelser eller i de høje klasser i folkeskolen går i frokostpausen ned til det nærmeste pizzeria for at købe noget at spise. I sagens natur ender mange med at købe pizza. Pizzaerne spiser eleverne så på vej tilbage til skolen. Når de har spist pizzaerne, smider de bare pizzabakkerne fra sig på jorden. En pizzabakke er meget lang tid om at forgå i naturen. De er endda længere om at formulde end normalt pap, da der er sivet madolie fra pizzaen ind i pappet. For at få færre til bare at smide deres pizzabakker på jorden kunne man tage en snak med pizzeriaerne. Man kunne prøve at få dem til at ligge fem kroners pant på pizzabakker. I Tivoli ligger de 5 kroners pant på deres plastikkrus. Pant på pizzabakker ville med størst sandsynlighed ikke blive indført, hvis pizzeriaerne skal betale for at komme af med disse igen, så pizzeriaernes afgift for at komme på genbrugspladsen bør sænkes eller helt fjernes. Pant på pizzabakker ville forhåbentlig få folk til at indlevere dem på pizzeriaerne i stedet for at smide dem i naturen, hvor forurener og genere folk. Hundeluftere Der ligger rigtig mange hundeprutter rundt om i parker og andre grønne områder. For at få hundelufterne til at samle deres hundes efterladenskaber op kunne man sætte gratis hundeprutteposer op på grønne arealer. Disse skal stå ved siden af en skraldespand, så det er let at smide de fyldte poser ud efter brug. Hundeprutteposerne, der sættes op, bør være af den slags, hvorpå der er trykt en vejledning til brug. Værktøjer Paint Fotor for Windows Gimp Kilder til viden eller inspiration DR s tv-serie Vanens magt fra 2014 Grafisk kompendium af Jens Andersen og Bill Linnane på Roskilde Tekniske Skole i 2001 farvesymbolik.dk af Jacob Olesen Politikkens artikel København svømmer i penge af Hans Davidsen-Nielsen bragt online den 13. juni 2014 Havenyt.dk s artikel Kompostering i beholder eller bunke af Karna Maj set online den 10. maj 2015 Tivolis webside om CSR http://www.tivoli.dk/da/om/virksomheden/csr/ set den 11-05-2015 Side 8 af 9
Dennis Svingholm Drejers anmeldelse af Tivoli på truspilot.com fra den 24-09-2014 set den 11-05- 2015 Side 9 af 9