Tvorup Klitplantage - (Areal nr. 22 og 32) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Tvorup Plantage grænser mod nord op til Nystrup Klitplantage og Vangså Klithede, mod vest mod Vesterhavet og mod syd mod Ålvand Klithede. Mod øst ligger landbrugsarealer og landsbyerne Vang og Tvorup. Tvorup Klitplantage er den ældste af plantagerne i Thy. Starten er gjort så tidligt som i 16, mens langt størstedelen af arealet er tilplantet i sidste halvdel af 1800-tallet. Plantagens arealanvendelse pr. 1/1 2006 fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha 12 89 1 17 280 80 4 674 987 2622 Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Langt hovedparten af Tvorup Klitplantage ligger på hævet stenalderhavbund. Kun den allerøstligste del er moræne fra sidste istid. Stenalderhavets kystlinie følger i hovedtræk Boligvej i den nordlige del af plantagen. Ud for landsbyen Tvorup slår den en bue ind til Tvorup Hul. Såvel morænen som den hævede havbund er overføget af meget store mængder flyvesand. 1
1.3 Landskab Landskabet er præget af udstrakte afblæsningsflader, som brydes af de ofte meget store klitformationer. Især i området ved Færgegård Sig nær plantagens sydgrænse er der store vandlidende områder, som i dag er delvist dækket af skov. Der er i de senere år foretaget rydninger af bevoksninger vest for Kystvejen. Det gælder blandt andet ved Grubesig, hvorved der fra vejen er skabt indblik til afblæsningsfladen og den bagved liggende parabelklit Grubebakke. Udsigt fra Vildandstag Bakker mod sydvest 1.4 Plantagen Tvorup Klitplantage er den ældste af plantagerne i Thy. Plantningshistorien begynder i Thagårds Plantage lige vest for Kystvejen. Her anlagde sandflugtskommissær Laurits Thagård i 16 et af i alt syv forsøg med etablering af skov. Forsøget var inspireret af de begyndende tilplantninger på den midtjyske hede, og det var derfor først og fremmest træarterne rødgran og birk, der blev forsøgt udsået som frø. Rødgran tåler imidlertid ikke saltluften, og birk må have læ for vestenvinden, så Thagårds såning blev opgivet efter få år. Først da de omkringliggende plantageområder voksede op og skabte læ, fulgte de overlevende træer i Thagårds Plantage med. Thagårds Plantage er i dag et urskovsagtigt krat af forkrøblede birk, rødgraner og skovfyr, der ofte er lige så brede, som de er høje. Plantningssagen langs vestkysten lå stille i nogle årtier, men i 1853 til 1861 blev den taget op igen af kammerherre Riegels, som anlagde tre forsøgsplantninger i klitterne, hvoraf plantningen i Gryden i den østlige del af Tvorup Plantage er den ene. De anvendte træarter var bjergfyr, skovfyr, østrigsk fyr, sitkagran, ædelgran og bøg, eg og bævreasp. Forsøgene viste, at især bjergfyrren kunne vokse i de magre klitter med det fygende sand. Derfor begyndte man i 1870 erne at rulle et bjergfyrtæppe ud over landskabet. Og da først bjerfyrren var etableret, og der var dannet værn mod vind og frost, kunne man indplante andre træarter. Gryden har gennem årene udviklet sig til et smukt eksempel på naturnær skovdrift i den magre og meget sandpåvirkede del af klitskovbruget. Her ses endnu efterkommere af de første plantninger, og de fleste træarter trives godt. 2
Birk i Thagårds Plantage, anlagt i 16. Skovdyrkningsmæssigt findes de bedste områder på morænen i den nordøstlige del af plantagen, samt i området mellem Tvorup By og Gryden. Her er der gode bevoksninger af såvel løvtræ, som sitkagran og ædelgran.den vestlige og sydlige del af plantagen bærer præg af den fattige jordbund. Der er stadig store områder med den oprindeligt plantede bjergfyr, selvom mange arealer gennem de seneste tyve år er forynget med især sitkagran, skovfyr og contortafyr 1.5 Naturen De store, åbne klitheder syd og vest for plantagen er omfattet af en særlig plejeplan for Ålvand og Førby Sø. Tvorup Hul er en meget værdifuld lobeliesø, som rummer usædvanlig mange af de for søtypen karakteristiske plantearter. Det drejer sig især om de såkaldte grundskudsplanter, som er en gruppe af små planter med bladroset, der vokser rodfæstet på bunden af næringsfattige hede- og klitsøer. På søbunden vokser således både gulgrøn og sortgrøn brasenføde, tvepibet lobelie, sylblad, strandbo og liden siv, hvoraf hele 5 er på de nationale rød- og gullister over sjældne og truede arter. Søen er dog blevet mindre artsrig end tidligere, formentlig fordi den i en periode fik tilledning af okkerholdigt vand fra en grøft. Grøften blev i 1992 ført uden om søen. Tvorup Hul er 3.7 ha stor og har en maksimal dybde på 5.1 m og en middeldybde på 2.4 m. Søen er omgivet af kvæggræsset eng og hede, som er etableret over en årrække efter rydning af nåletræsplantage; kvæget har ikke adgang til søen. Nogle mindre klitheder i den nordlige del af plantagen er genoprettet efter rydning af bjergfyr i løbet af 1990 erne, og en naturlig klithedevegetation med dominans af dværgbuske, især hedelyng og revling, har etableret sig. Grubevande er en naturlig, lavvandet sø omgivet af fugtig-vådt kær med blåtop-, klokkelyng-, porssamfund og spredte, lave tagrør. Søen er brunvandet med mosser, og angives tidligere at have været en lobeliesø. Søen har tilløb fra plantagen og afløb mod vest. Området omkring Færgegårds Sig er fra omkring 1992 til 2005 blevet ryddet til et sammenhængende, åbent område med enkelte, solitære skovfyr. Hele arealet er hegnet og sommer- 3
græsses af kvæg. Området er en mosaik af lavvandede søer, hedemose, tør hede og lave klitter, hvor naturlig vegetation er under genetablering. Søerne er brunvandede med dyndede bredder, og angives tidligere at have været lobeliesøer. De to større lavninger i vest har tidligere rummet søer, som bør kunne genskabes ved lukning af deres grøfteudløb. Færgegårds Sig er en del af Fuglebeskyttelsesområdet Ålvand, og der er adgangsforbud fra 1. april til 15. juli. Udover ovennævnte findes en række mindre arealer med hede, mose og eng i plantagen. Tvorup Klitplantage har en god fast bestand af kronvildt. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha 68 614 55 37 120 35 1 930 1.6 Friluftsliv Det område i plantagen, som benyttes mest til friluftsliv, er Bøgsted Rende, som ligger i vestkanten af plantagen, helt ud til havklitten. Bøgsted Rende er detaljeret omtalt i driftsplanens generelle afsnit om friluftsliv. Der er desuden to ret benyttede P-pladser på Kystvejen samt en ved Tvorup Hul og en ved Riegels sten på Egebaksandevej. Plantagen gennemskæres helt mod vest af Vestkyststiens vandrerute, mens cykelruten følger skovvejene Egebaksandevej og Boligvej. Der findes en primitiv overnatningsplads med shelter i nær forbindelse med vandreruten, mens cykelruten på Boligvej passerer en primitiv lejrplads med 2 shelters. Der er udgivet en vandretursfolder med titlen Tvorup Klitplantage. Heri findes 8 afmærkede vandreruter, hvoraf én er handicapvenlig. 1.7 Kulturmiljø Tvorup Kirkeruin 4
De gamle bevoksninger i Thagårds Plantage og Gryden er i sig selv kulturhistorisk værdifulde. Der henvises til beskrivelsen under afsnit 1.4 Plantagen. Ved Gryden står en mindesten over kammerherre H.C.Riegels. I sydkanten af Thagårds Plantage har ligget en gammel klitløberbolig. Hustomten er frilagt og registreret af Museet for Thy og Vester Hanherred som et mindre delprojekt under Undersøgelsesprojekt Nationalpark Thy. Ved Bøgstedrende står et fredet sømærke, en såkaldt båke. Båkerne er i 1884 opført for at tjene som landkendingsmærker for søfarten. Af de oprindelige 25 båker er de 11 tilbageværende fredet. Der er yderligere 2 i Thy, nemlig ved Stenbjerg og i Vigsø Bugt. Tvorup Kirkeruin ligger lige bag den tidligere plantørbolig. Tvorup kirke har fungeret indtil år 1794. Da blev kirken nedlagt som følge af ødelæggende sandflugt. Kun få steder har sandflugten hærget så voldsomt som i Tvorup sogn. De ældste beretninger herom er fra 1596, og i de følgende 200 år berettes om mange gårde som er flyttet, fordi de og deres marker blev ødelagt af sandflugten. Tvorup Kirke skulle - som andre kirker - vedligeholdes af sognets indbyggere. Da der efterhånden kun var få beboere i sognet, var deres kirkeskat ikke tilstrækkelig til vedligeholdelsen, og i 1794 blev kirken nedlagt og en del af materialerne anvendt til reparation af nabokirken i Vang. I dag fremtræder Tvorup Kirkeruin som en idyllisk og fredfyldt plet. Rester af kirkemuren markerer kirkens omrids, og i græsset syd for kirken er det stadig muligt at erkende enkelte gravsteder. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Tvoruphus 302 a 1992 / (1992) Skovløberbolig Bøgstedrendehus 315 a 1910 Lejebolig (jagtlejere) Maskinhus 331 b Driftsbygning Tal i parentes angiver opførelse af udhuse og stalde. 1.9 Andet På et tidligere landbrugsareal ved Egebaksandevej er der anlagt en demonstrationstilplantning som led i formidling af erfaringer med skovrejsning. Tilsvarende anlæg findes jævnt fordelt i landet. 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning I Viborg Amts regionplan 2005 er der følgende udpegninger: Kystbeskyttelseszone, undersøgelsesområde for drikkevand, særligt beskyttelsesområde, SFL område, 3 område, vandmålsætning (Tvorup Hul ) 5
2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Fuglebeskyttelsesområde og habitatområde nr 26: Ålvand Klithede og Førby Sø grænser op til plantagen. Der henvises til afsnit 022 Hedeområder i Tvorup Klitplantage syd og 032 Vangså Klithede. 2.3 Fredninger og vildtreservater Med hensyn til de fredede klitheder henvises til afsnit 022 Hedeområder i Tvorup Klitplantage syd og 032 Vangså Klithede. 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området. 6
2.5 Forsøg I afd. 310 findes en frøavlsplantage i contortafyr af typen latifolia, anlagt 1990 I afd. 333 findes et produktionsforsøg i ædelgran, anlagt 1953. 2.6 Pyntegrønt Der er ikke pyntegrøntbevoksninger i intensiv produktion. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten er udlejet i det meste af plantagen (1285 ha), dog er området vest for Kystvejen samt delarealer i den sydlige og østlige del af plantagen friholdt for jagtudleje. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Det åbne område omkring Færgegårds Sig udvides. Vest for kystvejen skabes indre åbne rum i plantagen til gavn for faunaen og friluftslivet. I planperioden gennemføres tynding / lysstilling af eksisterende blandingsbevoksninger med et stort indhold af skovfyr i afd. 343 a og 352 a Rydning af ældre contortafyr i kanten af Færgegårds Sig afd. 351 bd, ca. 2 ha. Delvis lukning af grøfter i afd. 351 og 352 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Den lysåbne og løvtræprægede skovudviklingstype 23 (Eg med skovfyr og Lærk) er valgt på den forholdsvis gode jord vest for Boligvej ind mod skellet til Vang By, i området omkring Gryden samt i det stærkt publikumsbenyttede Bøgsted Rende. På den gode produktionsjord lige nord for Gryden er valgt udviklingstype 71 (Ædelgran og Bøg). Den mellemgode jordbund i den nordlige del af plantagen er udlagt til den produktionsorienterede type 52 (Sitkagran med skovfyr og løvtræ). Meget store arealer omkring en tredjedel af plantagen udlægges til de lyse skovudviklingstyper (Skovfyr med birk og gran) og 41 (Birk med skovfyr og gran). Mange tilbageværende bjergfyrområder drives fortsat som type (Bjergfyr), mens omkring 200 hektar udlægges som type 94 (Urørt skov). Det ene område, der udlægges som urørt skov består topografisk af 3 indre klitpartier (Flegkær Sande, Buskkær Rimme og Bjerg Rimme i alt ca. 158 ha) og her imellem flade grundvandsnære afblæsningsflader. Den eksisterende bevoksning er bjergfyr, sitkagran, omorika og contortafyr. Både sitkagranen, contortafyren og skovfyrren findes i flere aldersgrupper. Eg og birk findes i enkelte små bevoksninger og desuden spredte enkelttræer. På de flade partier er grøftesystemet veludbygget. Lukning af udvalgte grøfter vil ændre de hydrologiske forhold så større og mindre fugtige partier vil opstå. Overgangen til urørt skov kan ske pr. 1/1-2007. 7
Det vestlige område, der udlægges til urørt skov er på ca. 49 ha. Den eksisterende bevoksning består af bjergfyr, fransk fyr og skovfyr. Eg og birk findes som spredte enkelttræer. På de mest fugtige områder er der i dag små lysninger med pil og porse. Grøftesystemet veludbygget, og lukning af udvalgte grøfter vil ændre de hydrologiske forhold markant så større og mindre fugtige partier vil opstå. Inden overgang til urørt skov skal partier med ældre contortafyr, som står i kanten til Færgegaards Sig fjernes. Status som urørt skov kan iværksættes fra 1/1-2014. Skovudviklingstyper i Tvorup Klitplantage 23 23 52 23 71 41 52 41 23 71 94 94 41 23 23 Skovudviklingstype 23 EG, SKF og LÆR 41 BIR, SKF og gran 52 SGR og fyr med løvtræ 71 ÆGR og BØG Skovfyr, birk og rødgran Bjergfyr 94 Urørt skov I alt ha Hektar 175,8 45,7 346,8 29,7 414,2 180,7 206,9 1399,8 % 12,6 3,3 24,8 2,1 29,5 12,9 14,8 100 % 8
Skovbillede fra Gryden 3.3 Natur Tvorup Hul bevares som en artsrig lobeliesø ved genetablering af lysåben bredzone med kun sparsom bevoksning af tagrør og buske. Det er aftalt med Københavns Universitets Ferskvandsbiologiske Laboratorium, at der udføres videnskabeligt dokumenterede forsøg hermed. Det vil bl.a. foregå ved nedskæring af bredvegetation og etablering af græsning på søbredden. Af hensyn til dokumentationen lades dele af bredzonen foreløbig urørt. Der udarbejdes forsøgsbeskrivelse ved Københavns Universitet. Grubevande bevares som sø og åben mose. Der har været ryddet bjergfyr, og der er kun et ringe plejebehov. I Færgegårds Sig bevares de åbne naturtyper ved fortsat græsning, eventuelt suppleret med rydning og pletafbrænding. To tidligere søer genskabes. Endvidere foreslås området i landskabsplanen udvidet med græsningsskov mod vest, hvor der ligeledes er mulighed for at genskabe tidligere søer. Mindre indre klitheder og moser bevares i nuværende, overvejende åbne tilstand. Der forventes at ske en yderligere etablering af klithedens arter ved naturlig indvandring over tid. 3.4 Friluftsliv Vest for Kystvejen har den friluftsmæssige værdi højeste prioritet. Her tilstræbes et varieret skov- og landskabsbillede med flere åbne arealer, men med læ omkring Bøgsted Rende og den primitive overnatningsplads. Vestkyststiens vandrerute omlægges, således at den fra Bøgsted Rende går op til sømærket og derfra til Thagårds Plantage. Eksisterende anlæg for publikum vedligeholdes løbende. Eventuelle nye anlæg planlægges i nært samarbejde med brugerne. 9
3.5 Kulturmiljø Tvorup Klitplantage rummer flere kulturhistoriske perler. Nogle, som bevoksningerne i Thagårds Plantage og Gryden, kræver kun ekstensiv vedligeholdelse, mens for eksempel Tvorup Kirkeruin plejes intensivt ved jævnlige slåninger. Det aftales med Museet for Thy og Vester Hanherred, hvordan den blotlagte hustomt fra klitløberhuset i Thagårds Plantage bevares. Formidlingen af kulturminderne forbedres ved opsætning af små informationstavler, hvis indhold udarbejdes i samarbejde med museet. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 10