Social- og Integrationsministeriet 15.75.30.94 Det gode hverdagsliv for ældre i plejeboliger Ansøgning sendes til: Social- og Integrationsministeriet, Puljestyring, Holmens Kanal 22, 1060 København K. E-mail: Pulje@sm.dk Ansøgningsfrist 13. maj 2013 GENERELLE OPLYSNINGER A Projektets/aktivitetens titel: Foden under eget køkkenbord B I hvilken kommune har projektet postadresse i? Svendborg Kommune, 5700 C Ansøger: Sæt kryds: X Kommunal Anden Selvejende institution Frivillig organisation Ansøgers identifikation: Udfyld kun dette felt, hvis I ikke har et CVR-nummer: CVR-nummer: eller Tilskudsansvarliges CPR-nummer: 2 9 1 8 9 7 3 0 - Ansøgers* navn Social og Sundhed, Plejecenter Øst og Vest Gadenavn, nr. Svinget 14 Postnr. & By 5700 Svendborg Telefonnummer 62233981 e-mail: Louise.fejerskov@svendborg.dk *En ansøger defineres her som kommunalt plejecenter, selvejende institution, frivillig forening eller anden. D Tilskudsansvarliges* underskrift: Undertegnede forpligter sig til at ville overholde betingelserne for et eventuelt tilskud. 8. maj 2013 Janeke Espensen Dato Underskrift Tilskudsansvarliges navn - maskinskrevet eller blokbogstaver *En tilskudsansvarlig defineres her som den person, der har det fulde økonomiske og retlige ansvar for projektet, der gives tilskud til. Side 1 af 7
E Hvilket beløb søges der om fra puljen? Udfyldes kun for perioder i overensstemmelse med projektperioden. Se afsnit om projektperiode i vejledningen. Projektår* Fra Til Beløb i kr. Dag Md. År Dag Md. År 1 01 09 2013 31 08 2014 252.550 2 01 09 2014 31 08 2015 202.275 3 01 09 2015 31 08 2016 204.350 I alt 659.175 1. projekt år: Konsulent (68 timer á kr. 1.200 pr. time) = kr. 81.600 Trykt informationsmateriale: kr. 25.000 Projektledelse (5 timer om ugen á kr. 285 pr. time = 255 timer á kr. 285 pr. time) = kr. 72.675 Midler til at understøtte projektaktiviteter på de enkelte bo-enheder**: kr. 3.000 til ca. 24 bo-enheder = kr. 72.000 2. projekt år: Konsulent (48 timer á kr. 1.200 pr. time) = kr. 57.600 Projektledelse (5 timer om ugen á kr. 285 pr. time = 255 timer á kr. 285 pr. time) = kr. 72.675 Midler til at understøtte projektaktiviteter på de enkelte bo-enheder: kr. 3.000 til ca. 24 bo-enheder = kr. 72.000 3. projekt år: Konsulent (52 timer á kr. 1.200 pr. time) = kr. 62.400 Endelig tryk af ide-katalog: kr. 50.000 Projektledelse (5 timer om ugen á kr. 285 pr. time = 255 timer á kr. 285 pr. time) = kr. kr. 72.675 Midler til at understøtte projektaktiviteter på de enkelte bo-enheder: kr. 3.000 til ca. 6 bo-enheder = kr. 18.000 *Et projektår defineres her som 12 måneders periode. ** Der er 49 bo-enheder fordelt på de 18 plejecentre i kommunen. Men ovenfor er der opgjort i fht. 54 bo-enheder (3 stk pr. plejecenter og 2 plejecentre pr. rul = 6 bo-enheder pr. rul x 9 rul = 54 bo-enheder). Dette er gjort for at få en ligelig fordeling af midler ift. projektplanens 9 rul. Nogle plejecentre har flere end 3 bo-enheder enkelte har slet ikke denne opdeling i bo-enheder. Da det endnu ikke er fastlagt hvilke plejecentre, der skal indgå i de enkelte rul, er budgettet derfor opgjort på denne måde. Specificeret budget er udfyldt ved hjælp af regnearket. Se vedlagte budget. F Er der til samme projekt søgt om tilskud fra andre af Social- og Integrationsministeriets puljer eller fra andre tilskudsgivere? Hvis ja, angiv nedenstående: Social- og Integrationsministeriets puljenavn: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. J.nr.: Andre tilskudsgivere: År: Ansøgt beløb i kr. Evt. modtaget tilskud i kr. G Har organisationen, foreningen eller gruppen modtaget støtte fra kommune i. h. t. 18 i lov om social service? Er der ydet økonomisk støtte i.h.t. 18 i de foregående 3 år? Hvis ja, udfyld nedenstående tabel. H Nr. År Beløb i kr. 1 Er der indgået driftsoverenskomst eller aftale med kommune eller region eller anden form for støtte f.eks. fri afbenyttelse af lokale? x Ja Nej Side 2 af 7
PROJEKTOPLYSNINGER 1 Ansøgningens tema: Vælg mellem temaerne som er beskrevet i vejledningens punkt 6 Sæt kun ét kryds. 1. Ud i naturen x 2. Aktiviteter, der skaber indhold og livsglæde 3. Øget livskvalitet for demente 4. Formidling af gode erfaringer med brug af frivillige på plejehjem 2 Projektets formål: Beskriv kort projektets formål. Hvilket problem skal projektet løse for målgruppen, og hvilken forandring, skal det medføre for målgruppen. Se afsnit om projektets formål i vejledningen. Mange ældre oplever, at de ved overgangen til at bo på plejecenter fralægger sig/fratages ansvaret for de praktiske gøremål i hverdagen herunder inddragelse i og ejerskab for dagens måltider. I Svendborg Kommune ser vi det som vores vigtigste rolle at støtte og hjælpe den enkelte til at være længst muligt i eget liv også når livet leves på et plejecenter. Selvbestemmelse og medinddragelse øger livskvalitet også, og måske i særdeleshed, når det drejer sig om dagens måltider. Det at sætte fokus på måltidet og oplevelser i forbindelse med måltidet kan bidrage positivt til ældre beboeres lyst til at spise og nyde det sociale ved og omkring måltiderne. Projektet Foden under eget køkkenbord har til hensigt at støtte og inspirere personalet på kommunens 18 plejecentre (organiseret i 49 bo-enheder) til at invitere beboerne til sanseoplevelser og samværsstunder i forbindelse med madlavning og måltider for derved at styrke beboernes ejerskabsfølelse over måltiderne og generelle nydelse ved måltiderne. Ved at understøtte beboernes muligheder og lyst til at deltage i tilberedningen af måltiderne understøttes også det sociale fællesskab i bo-enhederne - samvær omkring en aktivitet gør det nemlig lettere at deltage i et fællesskab. Derved bidrager projektet også til forebyggelse af ensomhed hos den enkelte beboer. At inddrage beboerne handler ikke nødvendigvis om, at beboerne selv skræller kartoflerne eller rører i gryderne. Man kan invitere til deltagelse på mange måder. Det kan handle om at kigge på, blive spurgt til råds, fortælle historier eller blot at få lov til selv at vælge, hvad man vil spise. Overordnet sigter projektet gennem inddragelse af beboerne i tilberedning af måltiderne til at give dem ejerskab over måltiderne og samtidig styrke det sociale fællesskab i bo-enhederne for derved at øge den enkelte beboers livsglæde. Se tabel 1. Tabel 1 - Projektteori Inddragelse Ejerskab Socialt samvær Livsglæde I Svendborg Kommune arbejdes der efter Procesmodel for bruger- og medarbejderdreven innovation, hvor der lægges vægt på en høj grad af brugerinddragelse i udviklingen af løsninger. Se tabel 2 som overordnet skitserer modellen. Denne model tænkes benyttet i projektet. Projektet Foden under eget køkkenbord sigter på inddragelse af beboerne men et vigtigt led i den udvikling er personalet. Derfor er en stor del af projektet lagt an på inddragelse af både personale og beboere i de enkelte bo-enheder. Det forventes, at kommunens 18 plejecentre med 49 bo-enheder opdeles i 9 rul af 6 måneders varighed. Hvert rul vil bestå af en periode, hvor en ekstern konsulent observere hverdagen i de enkelte bo-enheder omkring måltidssituationen (Opdagelse). Derefter præsenteres observationerne for personalet på bo-enhederne. Denne gruppe reflekterer over oberservationerne og tematiserer dem (Tematisering). Derefter inddrages beboere og pårørende i en proces, hvor der sammen besluttes handlinger, der vil resultere i inddragelse af beboerne i tilberedning af måltiderne (Ide-udvikling). Disse handlinger indføres i dagligdagen i bo-enhederne og justeres løbende herefter (Test og Implementering). Efter hvert rul evalueres på handlingerne (Evaluering) Side 3 af 7
og erfaringerne videreføres til de øvrige plejecentre i et ide-katalog (Spredning). Tabel 2 - Procesmodel for bruger- og medarbejderdreven innovation: Spredning Tematisering Opdagelse Evaluering Ideudvikling Fokusering Implementering Test 3 Projektets målgruppe: Beskriv kort og præcist de personer, der er omfattet af projektet. Se afsnit om målgruppen i vejledningen. Målgruppen for projektet er beboerne på kommunens 18 plejecentre i alt 370 plejeboliger og 150 demensboliger - fordelt i 49 bo-enheder. Langt de fleste ældre har kompetencer, der kan anvendes i hverdagen. For personalet er det vigtigt at afdække de ressourcer, den enkelte er i besiddelse af for hver enkelt beboer kan involveres, men ikke på samme måde. Projektet sigter på inddragelse af beboerne men et vigtigt led i den udvikling er personalet. Derfor er en stor del af projektet lagt an på inddragelse af både personale og beboere i de enkelte bo-enheder. I Svendborg Kommune har vi ca. 700 ansatte på plejecentrene, som alle i en vis grad over en 3 årig periode vil blive introduceret til og inddraget i projektet. I projektet vil også indgå demensboligerne i kommunen. Der vil skulle tages særlige hensyn til inddragelse af de svært demente beboere, men da der i kommunen allerede i demensboligerne er personale med ekspertise på demensområdet, vil det overordnede forløb for disse boliger ikke umiddelbart være anderledes end for de øvrige boliger i projektet. Personalet på demensboligerne vil selv kunne tilpasse aktiviteterne til beboerne i det lokale miljø. Der skelnes ikke mellem kønnene i målgruppen se mere herom senere i skemaet. Der forventes ikke at være behov for at tage særlige hensyn til eventuelle forskellige etniske baggrunde i målgruppen dette vil i stedet blive set som en styrke for projektet, da det kan byde på nye veje til at inspirere beboergruppen som helhed. I Svendborg Kommune er der 12 borgere med anden etnisk baggrund, der bor i ældreboliger/plejeboliger. 4 Antal forskellige brugere*: Angiv hvor mange forskellige brugere, der forventes at være omfattet af projektet. Projektår** Fra Til Antal forskellige brugere Dag Md. År Dag Md. År Pr. uge Pr. måned I perioden 1 2 01 01 09 09 2013 2014 31 31 08 08 2014 2015 Fordelingen af brugere i de enkelte rul henover projektårene vil afhænge af, hvilke plejecentre og bo-enheder, der indgår i de forskellige rul af projektet. Dette er endnu ikke afgjort. 3 01 09 2015 31 08 2016 Brugergrupperne vil dog fordele sig indenfor nedenstående grupperinger: Beboere i almindelig plejebolig Beboere i demensbolig Sygeplejersker Sosu-assistenter Sosu-medhjælper Side 4 af 7
Køkkenpersonale Ledere *En bruger defineres her som en person, som projektet har til formål at hjælpe, og som deltager i projektet. **Et projektår defineres her som 12 måneders periode, som tælles fra projektets starttidspunkt. 5 Beskriv på hvilken måde antal brugere vil blive opgjort? I skal beskrive, hvordan I systematisk vil opgøre antallet af brugere. F. eks. ved registrering. Beboere på plejecentrene (i de enkelte bo-enheder): Projektet har som fokus, at alle beboere på plejecentrene i de enkelte bo-enheder skal have mulighed for at blive inddraget, og skal føle at de har mulighed for at blive inddraget i tilberedning af dagens måltider, derfor vil antallet af beboere i projektet blive opgjort i forhold til antal beboere på de bo-enheder, der er i fokus i de enkelte faser. Inddragelse i projektet skal dog ske efter ønske og evne hos beboerne (alt fra planlægning, indkøb, tilberedning, borddækning, ideer, kigge på ), så det kan være vanskeligt at opgøre helt konkret, hvor mange beboere, der i løbet af projektet deltager. Det vil dog blive forsøgt opgjort gennem spørgeskemaundersøgelser blandt personalet og interviews blandt beboerne. Personale: Projektet sigter på at inspirere alle personalegrupper i forbindelse med beboernes måltider (ledere, sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-medhjælper, køkkenpersonale) til at inddrage beboerne i oplevelsen. Derfor er det sigtet for projektet at oplyse og inspirere alle ansatte i disse personalegrupper. Antallet af personale der inddrages i projektet bliver opgjort ud fra det registrerede antal personale i de boenheder, der er i fokus i løbet af projektet. 6 Køn: Er projektet målrettet? Se afsnit køn skal tænkes ind i projekterne i vejledningen Sæt kryds: Kvinder Mænd X Både kvinder og mænd Der skelnes ikke mellem kønnene i målgruppen, da det er erfaringen fra andre lignende projekter ( Liv i Køkkenet, Region Midtjylland, og Veje til bedre måltidsoplevelser, Hillerød Kommune, at både mænd og kvinder kan have glæde af at blive inddraget i tilberedningen af måltidet. Dette projekts fokus er netop, at tilpasse inddragelsen i tilberedning af måltidet til den enkelte beboers evne og ønske. Der kan dog være behov for at være særligt opmærksom på at sikre inddragelse af mændene, da de traditionelt set ikke i lige så høj grad som kvinder, har været en del af livet i køkkenet og tilberedelse af måltiderne. Projektet sikrer ligestilling af kønnene ved at behandle alle individuelt. 7 Projektets mål på brugerniveau. Målene er de forventede resultater og en konkretisering af projektets formål, og skal bruges til at styre projektet. Se vejledningen bagerst i skemaet. Det er sigtet for projektet at inspirere personalet til i højere grad at inddrage beboerne i oplevelserne omkring måltiderne og give dem redskaberne til at kunne sikre inddragelse. Dette skal som sagt ske efter beboernes ønske og evne og kan derfor være svært at måle. Der opstilles dog følgende konkrete og tidsafgrænsede mål for projektet: Plejecentrene : I løbet af den 3 årige projektperiode skal alle kommunens plejecentre (18 stk opdelt i 49 bo-enheder) have været en del af projektet. Efter hvert rul: Der skal være udarbejdet et idekatalog til inspiration til plejecentrene i de kommende rul Der skal være en stigning (i forhold til før-målingen) i antallet af beboere i de enkelte bo-enheder i det afsluttede rul, der angiver en følelse af inddragelse i tilberedning af måltiderne. Gerne en stigning på 25%. 60% af beboerne skal have deltaget 1 gang i en vis udstrækning i tilberedning af måltiderne i projektperioden. 50% af beboerne skal have deltaget 2 eller flere gange i en vis udstrækning i tilberedning af måltiderne i projektperioden Side 5 af 7
50% af personalet (ledere, sygeplejersker, sosu-assistenter, sosu-medhjælpere, køkkenpersonale) skal angive, at de syntes, at de har fået inspiration, og at de kan bruge dette i dagligdagen. 8 Dokumentation af opnåelse af målene/resultaterne: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, hvilke resultater I opnår. Projektlederen vi have ansvaret for at tilrettelægge, hvorledes forløbet omkring dokumentation af målopnåelse skal være og projektgruppen vil bistå i at indhent og bearbejde den relevante dokumentation. Dokumentationen forventes at omfatte spørgeskemaundersøgelse blandt personalet samt spørgeskemaundersøgelse og enkelte dybdegående interviews blandt beboerne på plejecentrene inden og efter hvert rul (jf bilag a Tidsplan). Der eksisterer allerede en etableret spørgeskemaundersøgelse, der foretages årligt vedr. brugertilfredshed på kost området. Denne vil kunne benyttes i en lettere revideret form til måling af beboernes tilfredshed før og efter projektet i de enkelte rul. Der skal tages højde for, at målgruppen i form af personale og beboerne på plejecentrene ikke er en statisk gruppe henover hele projektperioden. Derfor skal måling af målopfyldelse ses i dette lys i evalueringsrapporterne. 9 Aktiviteter og tidsplan: For at opnå målene/resultaterne, skal I iværksætte forskellige aktiviteter. Beskriv kort de centrale aktiviteter, som projektet vil gennemføre. Beskriv sammenhængen mellem aktiviteterne, og hvordan aktiviteterne bidrager til opnåelsen af målene/resultaterne. Tidsplanen for aktiviteter skal udarbejdes. Se afsnit Kriterier for fordeling af støtte i vejledningen. Nedenfor skitseres projektets centrale aktiviteter. I bilag a ses tidsplanen for de enkelte aktiviteter. Aktiviteterne udspringer af den valgte metode til gennemførelse af projekter jf besvarelse af punkt 2. Etablering af projekt-organisationen: Projektleder udpeges, og Styregruppe og Projektgruppe etableres. Samtidig besluttes det, hvilke plejecentre og bo-enheder der skal indgå i de enkelte rul. Ansættelse af konsulent: En konsulent med speciale i socialpædagogik ansættes til at observere dagligdagen i de enkelte bo-enheder i de enkelte rul, udforme formattet til ide-kataloget, samt løbende understøtte arbejdet i bo-enhederne. Konsulenten skal også i samarbejde med Projektlederen evaluere arbejdet i de enkelte rul og bidrage til den afsluttende evaluering og udarbejdelse af afslutningsrapporten. Information om projektet: Der skal informeres bredt ud om projektet dets mål og forløb. Til dette udarbejdes der skriftligt materiale til uddeling også til pårørende, da det er vigtigt, at også de opnår ejerskab over projektet. Projektlederen vil i denne indledende periode personligt tage rundt og informere om projektet til de allerede etablerede mødefora for beboere, personale, pårørende og de frivillige organisationer. Evaluering: Hvert rul afsluttes med en evaluering og opgørelse af målopfyldelse. Dette forelægges Styregruppen, Ældrecheferne, Socialdirektøren og Socialudvalget. Efter 9. rul afsluttes projektet med en overordnet evaluering og slutrapport. Ide-katalog: Konsulenten udarbejder på baggrund af observationer på 1. ruls bo-enheder et ide-katalog over måder at arbejde med inddragelse af beboerne på. Dette ide-katalog skal revideres efter hvert rul, ifht. de erfaringer der opsamles i løbet af rullene. Efter 9. rul udarbejdes det endelige ide-katalog til forankring af projektets læring i den videre dagligdag på plejecentrene. 10 Dokumentation af aktiviteter: Beskriv kort og præcist, hvordan projektet vil dokumentere, at aktiviteterne blev gennemført. Der vil efter hvert rul blive udarbejdet en evalueringsrapport med afsnit om målopfyldelse, der vil blive forelagt Styregruppen samt forelagt Ældrecheferne og Socialdirektøren. Èn gang årligt afrapporteres til Socialudvalget i Svendborg Kommune. Ved projektets afslutning vil der blive udarbejdet en samlet evalueringsrapport med afsnit om målopfyldelse samt anbefalinger til den videre drift af tiltagene. 11 Projektets organisation og ledelse: Beskriv kort projektets organisationsstruktur og opgavefordeling. F.eks. hvor mange ansatte er der i projektet, projektlederens rolle, hvem har det overordnede ansvar for projektet, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med. Side 6 af 7
Projektet forankres i Social og Sundhed i Svendborg Kommune, der er vant til at arbejde projektorienteret og allerede nu driver flere større og mindre projekter. Styregruppe: Der nedsættes en styregruppe med afdelingscheferne for kommunens to plejecenterområder. Det er styregruppens ansvar bla. at godkende den endelige projektbeskrivelse og sikre, at projektet følger retningen i denne gennem hele projektet; at tidsplanen overholdes; at projektlederen får den sparring og støtte der er nødvendig; at de økonomiske rammer overholdes; at projektets interesser varetages i relation til andre tiltag i kommunen. Projektlederen: Projektledelse forventes at hentes internt i Social og Sundhed, hvor der er flere uddannede og kompetente projektledere. Det er projektlederens opgave bla. at sikre kvalitet gennem struktureret projektstyring; koordinere projektets aktiviteter og samarbejdsparters indsatser; planlægge indsamling af data; udfærdige projektbeskrivelser og evalueringer; sikre fremdrift gennem hele projektperioden. Projektgruppen: Projektgruppen vil variere gennem de forskellige faser af projektet, for netop at sikre ejerskab hos de involverede plejecentre. Projektgruppen vil under hver fase bestå af 2 sektionsledere fra de involverede plejecentre, den faglige konsulent, samt 2 projektterapeuter fra kommunens rehabiliteringsprojekt Nye Veje der netop nu arbejder med aktivering af beboerne på plejecentrene. Projektgruppen har bla. ansvaret for at sparre med projektlederen; bistå med faglige og organisatorisk viden om området; bistå med viden om personale og beboere og de udfordringer der opleves i deres hverdag; samt sikre koordinering til relaterede projekter (herunder Nye Veje ). Projektets samarbejdsparter: I løbet af projektet vil pårørende og evt. frivillige tilknyttet plejecentrene blive orienteret og inddraget både som idé-magere, men også som hjælpere til evt. særlige arrangementer o.lign. 12 Videreførelse af projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb: Beskriv kort, hvordan I vil videreføre projektets aktiviteter efter tilskudsperiodens udløb. Da Svendborg Kommune allerede arbejder ud fra en rehabiliterende tilgang til beboerne på plejecentrene bla. gennem projektet Nye Veje (både ved fysiske tiltag og ved kulturelle tiltag), er der god grobund for de tanker og handlinger, der vil blive affødt af nærværende projekt og rammerne for at føre det videre. I løbet af projektperioden skal projektlederen udarbejde en endelig plan for implementering og forankring, der kan hjælpe projektet i overgangen fra projekt til daglig drift i forbindelse med projektets ophør i 2016. Da projektet består af flere rul hen over den skitserede 3 årig periode, skal der allerede efter første rul af projektet tænkes i den videre forankring af projektets tanker og tiltag hos de plejecentre, der har indgået i det første afsluttede rul af projektet, og som derfor ikke længere vil være i fokus. Til dette udarbejdes der et idekatalog på baggrund af erfaringer fra det første rul både til inspiration for plejecentrene i de kommende rulmen også til fastholdelse af viden i plejecentrene i første rul. Det forventes også, at de lokale sektionsledere på de enkelte plejecentre bliver nøglepersoner for sikring af forankringen af projektets læring i kraft af deres daglige ledelse af personalet og tilrettelæggelse af arbejdet. For at bistå personalegrupperne i at fastholde deres fokus, arrangeres erfaringsmøder mellem personalet på de bo-enheder, der er i gang med projektet og personalet fra de bo-enheder, der skal i gang med et rul, for at udveksle de nuværende erfaringer fra det igangværende rul. Side 7 af 7