Referat af 23. møde i naturforvaltningsudvalget d. 28. februar 2003

REFERAT SKOV- OG NATURSTYRELSEN Økonomikontoret J.nr. SN 2001-402-0062 Ref. mik Referat af 23. møde i naturforvaltningsudvalget d. 28. februar 2003 Den 13. marts 2003 I mødet deltog: Bodil Ekner, Direktoratet for FødevareErhverv Thomas Færgeman, Danmarks Naturfredningsforening Lars Møller Nielsen, Dansk Skovforening Ole Bjørn Johansen, Dansk Familielandbrug Arne Holten, Danmarks Jægerforbund Michael Brockenhuus-Schack, Dansk Landbrug Mogens Nielsen, Friluftsrådet Begitta Blahaut, Amtsrådsforeningen Karen Post, Dansk Landbrug Jens K. Thygesen, Danmarks Sportsfiskerforbund Egon Østergård, Dansk Ornitologisk Forening Ole Skou Rasmussen, Kommunernes Landsforening Bent Aaby, Nationalmuseet, naturvidenskabelig og kulturhistorisk ekspertise Fra Skov- og Naturstyrelsen: Hans Henrik Christensen (formand) Peter Brostrøm Mikael Kirkebæk (referent) Afbud fra: Anni Hornum, Turismens Fællesråd Bente Villumsen, Miljøstyrelsen Maria Feldfos, Finansministeriet

Formanden bød velkommen og konstaterede, at det var lang tid siden sidste møde, hvilket beror på de omlægninger der er sket i Skov- og Naturstyrelsen og tilhørende budgetter. 2 1. Godkendelse af referat fra 22. møde Referatet blev godkendt uden bemærkninger 2. Meddelelser Følgende nye medlemmer blev budt velkommen: Karen Post (Landboforeningerne/Dansk Landbrug) Michael Brockenhuus-Schack (Tolvmandssektionen/Dansk Landbrug) Lars Møller Nielsen (Dansk Skovforening) Maria Feldfos (Finansministeriet) Arne Holten (Danmarks Jægerforbund) Formanden gjorde opmærksom på, at Dansk Landbrug efter fusionering af de to tidligere landboforeninger nu har 3 repræsentanter i udvalget, hvilket ikke virker hensigtsmæssigt. Antallet skal ned. 3. Naturforvaltningsindsatsen i 2003 Formanden gennemgik sammensætningen af midler til naturforvaltningen 2003, og understregede at mulighederne for at igangsætte nye projekter er relativt begrænsede, idet kræfterne primært anvendes til at videreføre allerede igangsatte projekter. P.t. kan de frie midler således opgøres til omkring 2 mio.kr. Lars Møller Nielsen spurgte til hvilke projekter, der rummes inden for den ordinære del af midlerne../. Mikael Kirkebæk oplyste, at listen netop er ved at blive færdiggjort, og at den vil blive tilsendt udvalgets medlemmer. (Erstattes af udkast til årsberetning) Birgitta Blahaut og Ole Skou Rasmussen spurgte til mulighederne for at gennemføre kulturmiljø-projekter efter ressortændringen mellem Skov- og Naturstyrelsen og Kulturministeriet. Hans Henrik Christensen oplyste, at det stadig vil være tilfældet, men kun hvor kulturmiljøet indgår som en del af et naturforvaltningsprojekt. Rene kulturmiljøprojekter løftes derimod ikke længere.

Bodil Ekner fandt det vigtigt at holde fast i kulturdimensionen, også set i relation til de kommende nationalparker. 3 Udvalget diskuterede herefter nationale naturområderne (se punkt 9 på dagsordenen) 4. Kriterier for jagt- og vildtforvaltningsmidler Peter Brostrøm orienterede om aftale med Danmarks Jægerforbund omkring fordelingen af de jagttegnsmidler (ca. 16,5 mio. kr.), der overføres til naturforvaltningsområdet. Bodil Ekner spurgte til om tilskudsordningen på de 2 mio. kr. var ren national d.v.s. ej EU orienteret. Peter Brostrøm bekræftede dette. Egon Østergård spurgte om der var tale om allerede igangværende projekter eller nye, og spurgte i øvrigt til, hvordan de øvrige brugeres interesser tilgodeses i denne type projekter. Mogens Nielsen fandt det afgørende, at brugerrådene også blev inddraget i jagt-projekterne. Birgitta Blahaut støttede synspunktet. Hans Henrik Christensen og Peter Brostrøm understregede styrelsens generelle forpligtelse til at tilgodese mange forskellige interesser, også i disse sager, hvilket man kan have tillid til vil ske. Arne Holten var tilfredse med udsigten til de kommende jagtprojekter og forudså ikke problemer i forhold til andre interesser. Egon Østergård fandt puljen til vandhuller positiv, da det vil give meget natur for pengene, og fordi det i øvrigt støtter amternes indsats på området. Fandt det også positivt, at der kan lukkes for jagt i de mærkede projekter, hvis der indfinder sig sårbare og prioriterede arter. Bent Aaby syntes det var et flot tiltag med støtte til de små vildtområder bl.a. fordi det stemmer overens med anbefalinger i Wilhelmudvalget.

5. Skovrejsning 4 Hans Henrik Christensen orienterede om skovrejsningsindsatsen, som nu er sammensat af 18 mio. kr. fra den ordinære pulje og i 2003 yderligere 20 mio. kr. fra naturforliget. Indsatsen koncentrerer sig nu om de projekter, hvor der er medfinansiering fra kommuner og vandværker. Fremover indgås kun nye aftaler, hvor der er 100 % medfinansiering af jordkøb eventuelt i form af overdragelse af jord til Skov- og Naturstyrelsen, og i det omfang der er bevillingsmæssig baggrund for dem. Fremhævede skovrejsningsprojekterne som en succeshistorie for efterspurgt brugsnatur. Henviste til aftalen med Københavns Energi, som var tilsendt udvalget. Ole Skou Rasmussen spurgte til, om man troede på udbredelsen af 100 %-modellen. Beregninger i Århus kommune viser, at 50 % medfinansiering af jordkøb netop får investeringen til at hænge sammen. Alternativet er sprøjtefrie og økologiske landbrugsarealer. Peter Brostrøm var overbevist om, at interessen for skovrejsning dels skyldes, at skovrejsning giver en permanent sikring af grundvandsbeskyttelsen i kraft af fredskovspligten, dels at der generelt opleves en stor efterspørgsel efter bynære grønne områder. Bodil Ekner rejste spørgsmål om muligheden for andre end amter og kommuner kunne erhverve jord til grundvandsbeskyttelsesformål jf. drikkevandsbetænkningen. Mikael Kirkebæk oplyste, at aftalen ikke alene tilgodeser grundvandsbeskyttelse, og at aftalen teknisk set er indgået med Københavns Kommune, idet Københavns Energi er en virksomhed under kommunen. Desuden har vandværker hjemmel i Vandbeskyttelsesloven til at opkræve midler til grundvandsbeskyttelse. Der er således ikke nogen juridiske problemer i konstruktionen. Lars Møller Nielsen fandt det glædeligt, at der var kommet gang i den statslige skovrejsning, men fremhævede, at det ofte, når vi er ude på landet, kan løses billigere i privat regi, da jorden ikke først skal erhverves til formålet. Gjorde desuden opmærksom på, at den statslige skovrejsning kan finansieres ved frasalg af allerede etablerede skovarealer mod passende deklarationer der sikrer de offentlige interesser. Lars Møller Nielsen mente, at der nok ville være købere til den slags arealer. Hans Henrik Christensen og Peter Brostrøm bekræftede, at private også kan agere på området, men fandt det tvivlsomt, hvor mange der ville være interesseret i at agere i de meget publikumsanvendte bynære områder.

Michael Brockenhuus Schack fandt udviklingen meget interessant, men opfordrede til, at det offentlige ikke binder for mange penge i løsningerne, idet private dermed kunne blive udelukket fra markedet. 5 Peter Brostrøm oplyste, at man ikke mener der er plads til ret mange nye samarbejdsaftaler indenfor de nuværende kendte økonomiske rammer. Skov- og Naturstyrelsen finder det afgørende kun at igangsætte projekter, der er en rimelig sandsynlighed for at kunne gennemføre. 6. Velfærd Hans Henrik Christensen gennemgik principper for anvendelse af velfærdsmidlerne, som i år er på 6 mio. kr. og henviste til den udsendte velfærdsprofil. Disse midler matches af Friluftsrådet. Ole Skou Rasmussen spurgte til om velfærdsprofilen indgår i en større sundhedssammenhæng, og fandt det i øvrigt meget positivt med initiativet. Karen Post ville vide, om indsatsen også gælder uden for styrelsens arealer. Hans Henrik Christensen oplyste, at det som udgangspunkt handler om initiativer på styrelsens arealer, men at det beror på en konkret vurdering, hvorfor det ikke kan udelukkes, at man kan støtte initiativer uden for. Skal også ses i relation til Friluftsrådets midler til velfærdsindsatsen, som typisk vil dække initiativer uden for styrelsens arealer../. Referatet bilægges aftale med Friluftsrådet om anvendelse af de 13 + 13 mio. kr. til velfærdsindsatsen. Det kan efterfølgende oplyses, at Skovog Naturstyrelsens velfærdsprofil indgår som en del af Regeringens moderniseringsprogram fra maj 2002. Jens K. Thygesen spurgte til de fortsatte restriktioner for offentligheden på styrelsen søarealer som konsekvens af udlejningspraksis. Fandt det mærkeligt i en tid, hvor offentligheden skal have mere adgang jævnfør velfærdsprofilen. Gjorde opmærksom på, at lokale sportsfiskerforeninger gerne varetager administrationen af styrelsens søer og vandløb med henblik på at sikre offentligheden adgang til og brug af disse.

Peter Brostrøm gjorde opmærksom på, at styrelsen også har en opgave rent økonomisk, hvorfor der forsat vil være områder, hvor styrelsen skal tjene penge. f.eks. gennem udleje. Jagt er et andet område, hvor der nødvendigvis må tjenes penge. 6 Hans Henrik Christensen bemærkede, at fiskeri ikke er noget stort indtægtsområde for styrelsen, at synspunktet er noteret, og at styrelsen vil se nærmere på det, hvis der er ressourcer til det. Det kan supplerende oplyses, at styrelsens fiskeripolitik findes på hjemmesiden (www.sns.dk). Det samlede sø- og vandløbsareal på styrelsens arealer i 2002 udgør ca. 11.900 ha. I 2002 er indtjeningen ifm. udleje opgjort til ca. 1.500.000 kr. I dag er fiskeriet opdelt i 3 kategorier, hvoraf en omfatter søer, hvor fiskeriet er frit. Disse fremgår også af hjemmesiden under www.friluftskortet.dk. 7. LIFE og habitatområder Hans Henrik Christensen orienterede om, at såvel midler indenfor den ordinære ramme som de særligt nye afsatte 10 mio.kr. vil blive anvendt i forhold til habitatområderne. Det er styrelsens klare dagsorden at styrke indsatsen ved bl.a. at lægge op til et antal LIFE-ansøgninger. Derfor har styrelsen også valgt at afsætte et nyt årsværk til indsatsen. Dette vil muliggøre en bedre forberedelse af LIFE ansøgningerne i forhold til EU-systemet, hvilket har vist sig nødvendigt. Mikael Kirkebæk orienterede om, at styrelsen for nyligt sammen med statsskovdistrikterne har undersøgt mulighederne for LIFE-ansøgninger i 2003. Der tegner sig et billede af 3 projekter, idet de alle får karakter af temaprojekter, som vil dække et større geografisk områder, og som vil blive udført i samarbejde med andre parter. De 3 projekter vil handle om højmoser (Lindet, Haderslev, Falster, Buderupholm, Hanherred distrikter), overdrev (Fussingø, Silkeborg, Kronborg, Odsherred, Fyns og Falster distrikter) og strandenge (Jægersborg, Falster, Fyn, Haderslev m.fl. distrikter). For sidstnævntes vedkommende forventer styrelsen at indgå som partner, idet Vejle Amt er koordinator og ansøger. Der kan ikke i øjeblikket gives et klart bud på areal og økonomi under de enkelte projekter, men det forventes, at der skabes klarhed over det i den kommende tid. Tilsvarende må det forventes, at der skal igangsættes forundersøgelser i indeværende år, som vil blive finansieret indenfor årets bevillingsramme. Endelig undersøger styrelsen nærmere 2 andre projekter med henblik på ansøgning i de kommende år det drejer sig om Ribe Å / Snæbel indsats og et Gudenådals projekt.

Jens K. Thygesen opfordrede til mere fokus på Ribe Å i forbindelse med en indsats for Snæbelen. 7 Mikael Kirkebæk understregede, at styrelsen er fuldt opmærksom på en indsats for Snæblen, og at emnet også politisk har stor opmærksomhed. Egon Østergård spurgte til, hvorfor strandengsprojektet ikke inkluderede de vestjyske strandengsarealer, som også er plejekrævende. Lars Møller Nielsen nævnte desuden Vejlerne, som et områder der sagtens kunne bære et projekt, og spurgte til hvorfor der ikke snart gøres en indsats her. Det kan efterfølgende oplyses, at strandengsprojektet fokuserer på prioriterede kystlaguner i de indre danske farvande, samt tilsvarende biotoper i Skåne (vestlige østersøkyster). Projektet er således fra starten afgrænset naturmæssigt og geografisk for at sikre en målrettet indsats. Det kan efterfølgende oplyses, at mulighederne for et projekt for Vejlerne er ved at blive undersøgt. Således foreligger der en teknisk forundersøgelse for de østlige Vejler (1,2 mio. kr. betalt af Naturforvaltningsmidler) og der er afsat midler til en forundersøgelse af de vestlige Vejler (847.000 kr. også naturforvaltningsmidler). Det er styrelsens vurdering, at et eventuelt LIFE projekt for vejlerne bør ske samlet, hvorfor hele projektgrundlaget skal være tilstede inden det kan overvejes../. Oversigt over projektarealer, der indgå i det igangværende Klithede-projekt vedlægges referatet. På styrelsens hjemmeside findes flere informationer om projektet. Michael Brocenhuus-Schack udtrykte bekymring for, at lodsejerne blev en brik i spillet omkring habitatområderne. Henviste til, at også fredninger spiller ind, og opfordrede derfor DN og Skov- og Naturstyrelsen til at koordinere eksempelvis fredningsprioriteringen. Thomas Færgemann understregede, at DN forsat ser fredninger som et nødvendigt redskab i forbindelse med en indsats i forhold til habitatområder, og at man tidligere havde ønsket en samlet fredningsplan fra styrelsen, men at dette ikke var muligt.

Hans Henrik Christensen udtrykte, at Danmark ikke som sådan har noget problem pt. i forhold til den tidsplan, der er for en indsats på habitatområdet. Desuden forventes det, at ændringer i lovgivningen vil skabe resten af de nødvendige redskaber til at kunne håndtere habitatinteresserne. 8 Thomas Færgemann fremførte, at Irland dommen viste, at der mangler beskyttelsesværktøjer. 8. Nye projekter m.v. Hans Henrik Kristensen og Mikael Kirkebæk gennemgik de nu forelagte projekter, hvis projektsum er over 3 mio. kr. Det drejer sig om 3 nye skovrejsningsprojekter, samt strandparken ved Springforbi. Der var ingen bemærkninger til de 3 skovrejsningsprojekter (Solbjerg, Korsør og Skælskør), som optages på listen over prioriterede indsatsområder for statslig skovrejsning. Bent Aaby spurgte til om der anvendes særlige tilplantningskriterier ifm. den statslige skovrejsning. Hans Henrik Christensen og Mikael Kirkebæk svarede, at der tages mange særlige hensyn bl.a. i form af etablere åbne arealer i den nye skov, naturlig succession, nedlæggelse af dræn i muligt omfang og frilægning af tidligere rørlagte vandløb. Desuden henvistes der til, at styrelsen har udarbejdet et særligt sæt retningslinier for god statslig skovrejsning. Thomas Færgemann udtrykte, at DN forsat støtter projektet ved Springforbi, men spurgte til, hvorfor der er tale om et reduceret projekt. Hans Henrik Christensen oplyste, at reduktionen bundede i en økonomisk betragtning omkring, hvordan man fik mest for de investerede penge, og at en del af investeringen vedrører almindelig kystsikring, som er påtrængende. Thomas Færgemann spurgte til om ikke kystbeskyttelsesdelen vedrører driften af arealerne. Hans Henrik Christensen svarede, at dette kunne bekræftes.

Lars Møller Nielsen havde svært ved at se det rimelige i at bruge så mange penge på et projekt i tider med ressourceknaphed, selvom han sagtens kunne overbevises om den store friluftsmæssige værdi i projektet. 9 Ole Skou Rasmussen mente, at der var tale om et meget smukt kystsikringsprojekt til gavn for friluftslivet og kunne støtte det. Vedrørende opkøbsplanen for Vandplasken var Lars Møller Nielsen, Bodil Ekner og Bent Aaby enige om, at man i tider med ressourceknaphed og taget i betragtning, at opkøbsplanen ikke har fungeret i 16 år kunne opgive den. Thomas Færgemann var enig, men fandt det principielt forkert. 9. Forsøg med nationale naturområder Flere udvalgsmedlemmer spurgte til hvor mange penge, der nu er tilrådighed for processen med pilotprojekter for nationale naturområder. Hans Henrik Christensen oplyste, at der er 20 + 20 mio. kr. til rådighed, idet de oprindelige 20 mio.kr. afsat i finansloven nu er suppleret af Friluftrådets midler, og at det vil foregå som en koordineret proces. Konsekvensen af, at der er stillet 20 mio. kr. til rådighed fra Friluftsrådet er, at der nu undersøges yderligere 2 områder, nemlig Skjern Å/Borris hede samt området omkring Roskilde Fjord. Tiden vil vise, hvilke af de nu 7 (5 + 2) områder, som undersøges, der udpeges som pilotprojekter. Det forventes, at pilotprojekterne kan besluttes løbende. Områderne kaldes nu for nationalparker. Michael Brockenhuus Schack spurgte om man nu ikke var på vej væk fra Wilhlemudvalgets anbefalinger. Hans Henrik Christensen oplyste, at Miljøministeren naturligvis lytter til de anbefalinger han får. Anni Hornum har telefonisk meddelt, at turisme-organisationerne finder Friluftsrådets initiativ meget glædeligt, fordi det udvider antallet af områder i spil. Hun finder det også fornuftigt at inddrage Skjern Å, når der nu er ofret betydelige offentlige midler på projektet. Thomas Færgemann ønskede at vide, hvordan de afsatte midler agtes anvendt.

Hans Henrik Christensen oplyste, at man skulle se projektet med nationalparker over lang tid, men at de aktuelt afsatte midler forventes at skulle gå til lokale styregrupper, der kan udvikle grundlaget for en efterfølgende beslutning om realisering af dette. Man må forvente forskelligt indhold da områderne er forskellige. Men det forventes også, at midlerne, i et eller andet omfang, skal bruges til synlige spor, som f.eks. stier, formidling o.lign., mens egentlige større beskyttelsestiltag og anlæg næppe kan rummes i øjeblikket. 10 Jens K. Thygesen spurgte til adgangsforholdene i områderne, som han vurderede meget vigtige. Hans Henrik Christensen sagde, at adgangsforholdene som udgangspunkt ikke ændres i forhold til aktuel status, men at det naturligvis beror på det lokale grundlag, man måtte blive enige om. Ole Skou Rasmussen mente der var mange økonomiske forbehold. I kraft af, at der er tale om pilotprojekter kan man ikke forvente store fysiske omlægninger. Fandt det vigtigt, at man meldte de økonomiske præmisser ud i forhold til at få kommunernes engagement i sagen. Bodil Ekner fremhævede, at det i forbindelse med økonomiske virkemidler også var vigtigt at tænke i retning af mulig EU-medfinansiering under landdistriktsprogrammet. Hans Henrik Christensen fandt medfinansiering meget vigtigt i forbindelse med realisering af nationalparker. Her tænkes også på gearing af nationale midler med f.eks. EU-finansiering, og fandt det oplagt, at forskellige støtteordninger målrettes denne indsats. Thomas Færgemann udtrykte, at DN er meget engageret i sagen, og fandt de 40 mio. kr. et godt grundlag for det videre arbejde. DN har bemærket, at der skal nedsættes en national følgegruppe, hvor overordnede spørgsmål kan behandles. Birgitta Blahaut foreslog at naturforvaltningsudvalget kunne være den nationale følgegruppe. Ole Bjørn Johansen ønskede at vide, om man med Friluftsrådets udspil nu også inddrog private arealer/lodsejere og spurgte til hvor langt midlerne i den sammenhæng kunne række. Hans Henrik Christensen henviste til, at det netop er sådanne forhold, som pilotprojekterne skal afklare.

Mogens Nielsen fandt det vigtigt at fastholde pilotkonceptet og dermed få udviklet koncepterne for områderne. Fandt også en national følgegruppe vigtig. 11 Bent Aaby forventer en forskellighed i områdernes fremtidige forvaltning. Mente der ingen storhed og perspektiv var i områderne, og henviste til, at det i Holland var lykkedes at etablere parker op til 100.000 hektar over 20 30 år. Vigtigt ikke at fiksere grænserne. Michael Brockenhuus Schack var bekymret over en sådan udvikling, idet man skal huske på de økonomiske interesser i områderne. Fandt det vanskeligt at få styr på substans og indhold i nationalparkbegrebet, hvilket giver anledning til usikkerhed og bekymring. Betonede, at der ses meget forskelligt på mulighederne. Thomas Færgemann forstår bekymringen og lægger derfor også vægt på at mulighederne udvikles lokalt. Ønsker også størrelsesmæssigt volumen. Ole Skou Rasmussen understregede vigtigheden af at fastholde de positive tilkendegivelser og lade størrelse og indhold udvikle sig lokalt. Lars Møller Nielsen spurgte til, hvornår prioriteringsfasen vil finde sted. Hans Henrik Christensen oplyste, at det formentlig bliver marts, men at man i øvrigt kunne forestille sig en løbende udpegning i takt med at projekterne modnedes. Noterede sig at Naturforvaltningsudvalget ønskede at blive inddraget til dialog omkring det videre arbejde. 10. Bevillingsdisponering Mikael Kirkebæk gennemgik principperne for de udsendte lister og kunne oplyse om, at fordelingen af midlerne til de 4 formål stort set har svaret til den oprindelige fordelingsnøgle. Hans Henrik Christensen oplyste, at listerne på sædvanlig vis vil indgå i årsberetningen, som nu laves for perioden 2000 2002, og i øvrigt alene udgives på internettet, hvilket der er gode erfaringer med. Lars Møller Nielsen spurgte til, hvorfor arealkøb under aftalen med Københavns Energi optrådte på listen, når de nu er fuldt finansieret fra Københavns Energi. Mikael Kirkebæk oplyste, at dette skyldes, at styrelsen formelt set skal tildeles en bevilling, selvom udgiften medfinansieres 100 %. Indtægter optræder generelt ikke i disse bevillingsli-

ster, hvorfor den endelige samlede bevillingstildeling ifølge listerne i det enkelte år vil overstige det beløb, der oprindelig var afsat på finansloven. Skov- og Naturstyrelsen har hjemmel til at genanvende indtægter på området. Der er modtaget beløb fra Københavns Energi svarende til de afholdte udgifter til erhvervelse af arealerne. 12 11. Eventuelt Der blev spurgt til status for Vilholt Mølle sagen. Det kan efterfølgende oplyses, at der for Vejle Amt er gennemført en konsekvensanalyse i forhold til arterne (f.eks. damflagermus, odder mm) der er grundlag for habitatområdeudpegningen. Denne konsekvensanalyse ønsker styrelsen og Vejle Amt udvidet med en konsekvensanalyse for de naturtyper der er indeholdt i det supplerende udpegningsgrundlag ( f.eks. vandløb med vandplanter mm) Den samlede rapport forventes at foreligge i 2003. Der blev spurgt til projektet om trafikskadede dyr. Det kan efterfølgende oplyses, at indsatsen har sin oprindelse i styrket naturforvaltning fra 2001, hvor det specifik indgik i det politiske forlig omkring naturforvaltningsindsatsen, at der skulle gøres en særlig indsats ifm. trafikskadede dyr. Der gennemføres blandt andet en kortlægning af sorte pletter. Arbejdet sker i samarbejde med Schweisshundeførerne, Falck m.fl. og DMU. Resulatet af arbejdet er endnu ikke endeligt afrapporteret../. Der blev spurgt til handlingsplan for Åmosen. Åmosenrapporten vedlægges referatet. Ole Skou Rasmussen nævnte, at Årslev Engsø den 19. marts 2003 efter mange års forberedelse realiseres.