Når hovedet bliver rystet

Relaterede dokumenter
Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet

Når hovedet bliver rystet

Børn med hjernerystelser

Børn med hjernerystelser

At starte i skolen igen efter en hjernerystelse

Hjernerystelse og hvad så?

Hjernetræthed. Information til dig, der har følger efter en senhjerneskade. Skive - det er rent liv

At starte i skolen igen efter en hjernerystelse

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Hjernetræthed. Et skjult handicap efter skade i hjernen. Træningscentrene Februar 2017 Center for Velfærd & Omsorg

Hjernerystelse og hvad så?

ADHD og piger. Lena Svendsen og Josefine Heidner

Baggrund. Mental træthed. Forskellige former for træthed

Forskellige former for træthed. Baggrund. Mental træthed Fysisk træthed - hvile hjælper

Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin

Information til unge om depression

Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges Eksempel på udfyldelse. Skal ikke bruges

NÅR FAR ELLER MOR HAR EPILEPSI

Veje til at mestre langvarige smerter

Svært ved at holde fokus?

Forskellige former for træthed. Mental træthed. Træthed i løbet af dagen Fysisk træthed - hvile hjælper

Hvad er stress? Er du stresset? Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Eller har du travlt?

Information om træthed

Når det gør ondt indeni

PAS PÅ DIT BARNS ØJNE

SOV GODT Inspiration til en bedre nats søvn

STRESS. En guide til stresshåndtering

NÅR LANDMÆND FÅR STRESS

Slip af med hovedpinen

Søvn og. Søvndagbog. Formål med brochuren. Forord. ADHD og. trivsel. Behandling. Søvnproblemer

HVORDAN DU TAKLER TRAUMER

sov godt Inspiration til en bedre nats søvn

Batteriøvelse klasse. Introduktion til underviser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Smerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter

Birgit Irene Puch Jørgensen HVERDAGENS HELTE

Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og

Information om tinnitus - og 10 gode råd der kan lette din dagligdag

Information om træthed efter hjerneskade

Robusthed.dk - almen praksis. Om Tanker

Gode råd om medicin mod smerter, angst eller søvnbesvær. Vanedannende medicin skal tages med omtanke

Pårørende - reaktioner og gode råd

Nu har vi altså jul igen

Om Tanker - Tankebobler

TAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK

Afsluttende spørgeskema

SOV GODT. AFDELING FOR PLEJE OG OMSORG vordingborg.dk

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

Til pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen

Tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Information Tinnitus

Behandling. Symptomer på hjernerystelse kan. En hjernerystelse opstår ved, at

Formål. Forord. ADHD og. Søvnproblemer. med brochuren

Efter indlæggelse på Intensiv afdeling

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Guide: Sådan tackler du stress

Caspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.

Hvad er stress? skal bare lige Oplever du stress, vil jeg først og fremmest give dig et håb

Sorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Når døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 4. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Mellemtrin. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 6. klasse

Sådan spotter du tegn på stress og psykiske sygdomme, når du møder patienter i mistrivsel

Opfølgningsspørgeskema

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

LIVET MED EN USYNLIG SKADE: HVAD ER USYNLIGE SKADER? Temadag om usynlige skader, 26. sep 2018 Fysioterapeut Lise Jarnbye og Karin Thye Jørgensen

Råd til håndteringen af stress.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Opsamling på det afsluttende møde i børnepanelet

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

Epilepsi er imidlertid en sygdom, det. Ikke godt nok rustet 48,2 procent af FOA-medlemmerne. føler sig ikke godt nok rustet

Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

- 2 - Hvad er tinnitus?

10 gode råd. til dig som arbejder sammen med en hjerneskadet kollega. HJERNESKADECENTRET BOMI

Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn

Hvem er jeg Hvordan klarer patienterne sig i efterforløbet startede projekt neuropsykologisk vurdering af neuropsykiatriske sequela efter

Patientinformation. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) En pjece om lavt blodsukker til dig, der har type 1- eller type 2-diabetes.

Endometriose og mave-tarmproblemer

Bogen om vores stress Steen Thomsen, 2015 side 1 af 8

Indholdsfortegnelse. Søvnproblemer er der en naturlig løsning?

Hjælp til bedre vejrtrækning

Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN

Inspiration til en bedre nats søvn Sov bedre

Chris MacDonald: Husk, dit barn skal sove

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

INFORMATION TIL FORÆLDRE

13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn

Sådan forebygger spotter og håndterer du stress

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

Skjulte følger efter hjerneskade

Ud med stress ind med det gode liv Tips og råd til, hvad du selv kan gøre for at nå det gode liv med gode ressourcer.

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

Kræft i hjernen og kognitive forandringer

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

Information til pårørende. Lavt blodsukker (hypoglykæmi) Hvad du bør vide som familiemedlem til en person med type 1-eller type 2-diabetes

Transkript:

Informationsmateriale om hjernerystelse Når hovedet bliver rystet Center for Hjerneskade

Denne folder er udarbejdet af neuropsykologer og fysioterapeuter ved Center for Hjerneskade, København. Illustrationerne er tegnet af David Drachmann. Layout af Gitte Hjordt. Folderen er inspireret af og delvist oversat fra Information about Mild Head Injury or Concussion, Department of Emergency Medicine, Alfred Hospital, Australia Dette materiale må kun kopieres i sin fulde form og med kildeangivelse. Version: 1, januar 2017 Center for Hjerneskade

Indholdsfortegnelse Forord s. 3 Hvad er en hjernerystelse? s. 4 Typiske symptomer efter hjernerystelse s. 4 Hovedpine s. 5 Træthed s. 6 Søvn s. 7 Langsommere tempo s. 8 Koncentrationsproblemer s. 9 Problemer med at huske ting s. 10 Problemer med at bevare overblikket s. 11 Følsomhed over for lyd s. 12 Følsomhed over for lys s. 13 Problemer med synet s. 14 Svimmelhed s. 15 Irritabilitet s. 16 Besvær med at finde ordene s. 17 Hvem er jeg nu? s. 18 Gode råd s. 21 1 Center for Hjerneskade

I denne folder kan du eller dine pårørende - læse lidt om, hvad en hjernerystelse er, hvilke symptomer der er typiske, og hvad du eventuelt kan gøre, mens du kommer dig. De fleste kommer sig over en hjernerystelse inden for et par uger og op til 6 måneder, men for nogle kan symptomerne være længerevarende. Hvis du lige har slået hovedet, er der nogle signaler, du særligt skal være opmærksom på, da de kræver, at du kommer til læge akut (se bagsiden). Det er altid en god idé at kontakte og involvere din læge i forløbet, når du har slået hovedet. 2 Center for Hjerneskade 19 Center for Hjerneskade

Forord Noget af det, som kan være svært ved at have længerevarende følger efter hjernerystelse, er, at generne er usynlige. Det vil sige, at andre ikke kan se, hvordan du har det, og hvad du har behov for. Måske prøver du også at tage dig sammen, når du er sammen med andre, hvilket gør det endnu sværere for dem at opdage, at du har ondt i hovedet, er meget træt eller lignende. Det er derfor en god ide at fortælle din familie, dine venner/ kolleger og evt. arbejdsgiver, hvordan du har det. Måske kan du bruge denne folder til at beskrive, hvad du oplever. På den måde har dine omgivelser bedre mulighed for at hjælpe dig og kan også bedre forstå, hvorfor du måske opfører dig anderledes, end du plejer. 3 Center for Hjerneskade

Hvad er en hjernerystelse? Hjernerystelse kan opstå efter et kraftigt slag mod hovedet, hvor man eventuelt kortvarigt mister bevidstheden eller bliver utilpas, forvirret eller desorienteret. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med trafik- eller sportsulykker, fald eller slag. Symptomerne på en hjernerystelse forsvinder typisk igen, men det kan godt tage lidt tid for din hjerne at komme sig helt. Når hjernen rystes, sker der en fysisk påvirkning af hele hjernen, som bl.a. kan forårsage mikroskopiske skader på blodkar og nervebaner, og skabe ubalance i hjernens kemiske og hormonelle systemer. Den mere diffuse påvirkning af hjernen, der sker ved en hjernerystelse, kan være umulig at se på en hjerneskanning. Typiske symptomer efter hjernerystelse De typiske symptomer umiddelbart efter en hjernerystelse er hovedpine, kvalme og svimmelhed. Mange oplever i tiden efter hjernerystelsen en markant træthed og en hurtig mental udmattelse, langsom tænkning og problemer med at huske og koncentrere sig. Herudover oplever flere en øget irritabilitet, følsomhed overfor lys og lyd samt ændringer i søvnbehov og søvnkvalitet. Man kan ofte blive trist og bekymret over sine symptomer. Du kan læse mere om de enkelte symptomer på de næste sider. 4 Center for Hjerneskade

Hovedpine De fleste oplever hovedpine efter en hjernerystelse. Det er helt almindeligt, hvis du oplever at have forskellige typer af hovedpine. Det kan være svært at finde et mønster i,hvad der forværrer eller lindrer hovedpinen, men overbelastning, stress, træthed og mange input (f.eks. lyd eller lys) er tit noget, der forværrer hovedpinen. Ro, hvile og dæmpet belysning kan virke lindrende. For mange gælder det, at medicin sjældent hjælper. 5 Center for Hjerneskade

Træthed Mange oplever en markant øget træthed i forbindelse med en hjernerystelse. Hjernen bruger energi på at hele, og der er mindre energi til rådighed til hverdagens aktiviteter. Det kan føles som om, dit batteri hurtigere løber tør for strøm, og at du bruger mere energi end før på at lave helt almindelige ting. Mindre aktiviteter som at gå i bad, lave aftensmad eller at være sammen med andre mennesker kan være meget anstrengende. Du har højst sandsynligt brug for betydeligt mere søvn, end du plejer, og du kan godt opleve at føle dig træt, når du vågner om morgenen eller efter et hvil. Du skal respektere trætheden. Hvis du er træt - så hvil dig eller hold en pause. En rigtig pause er én, hvor din hjerne får lov til at holde pause. På sigt skal du være opmærksom på at veksle mellem aktivitet og hvile, da din krop har brug for bevægelse, og din hjerne brug for nogen stimulering for at bedres. Det kan være nødvendigt at finde ud af hvor lidt eller hvor meget, du kan lave ad gangen, uden at trætheden eller symptomerne forværres markant. Det er en balancegang, som godt kan være svær. 6 Center for Hjerneskade

Søvn Efter en hjernerystelse er der mange, der får problemer med søvnen. Det kan både være i form af, at du sover meget, men også at du har svært ved at falde i søvn eller sover meget uroligt. De fleste oplever i starten at være mere trætte og sove meget. Det er helt fint, da hjernen på dette tidspunkt har brug for mere ro. Generelt er det vigtigt med god søvn både for helingsprocessen, men også fordi bl.a. vores koncentrationsevne, hukommelse, overblik og almindelige overskud påvirkes, når vi er trætte. Hvis du har problemer med at få sovet ordentligt om natten, så kontakt din læge og få en snak om gode søvnvaner, der måske kan hjælpe til, at du får bedre nattesøvn. 7 Center for Hjerneskade

Følsomhed overfor lys Rigtig mange oplever, at de er blevet mere følsomme over for lys og generes af sollys eller lyset fra lamper. Det kan derfor hjælpe at skærme sig lidt og til tider dæmpe belysningen eller i en periode bruge solbriller i situationer, hvor der er kraftigt eller skarpt lys. Du skal dog være opmærksom på langsomt og gradvist at begynde at vænne dine øjne til at tolerere mere og normalt lys, så øjnene og hjernen på sigt ikke vænner sig til kun at trives i halvmørke. Langsommere tempo Nogle mennesker oplever efter at have slået hovedet, at deres tænkning er blevet langsommere. Det betyder, at du kan have sværere ved at følge med i en samtale, at træffe hurtige beslutninger, eller at det tager længere tid at gøre ting. Giv dig selv ekstra tid til at færdiggøre opgaver, undgå korte deadlines og begræns situationer, hvor det kræves, at du gør ting hurtigt. Forbered dig og træf eventuelt på forhånd dine beslutninger om, hvordan du vil gøre i en given situation 8 Center for Hjerneskade 13 Center for Hjerneskade

Koncentrationsproblemer Ingen kan koncentrere sig særligt godt, når de er trætte, så det er ikke overraskende, at mange oplever, at de har fået sværere ved at koncentrere sig efter en hjernerystelse. Måske kan du ikke koncentrere dig om, hvad de siger i radioen eller om at læse avisen. Prøv kun at lytte eller læse i kort tid ad gangen, og vend tilbage til det igen efter en pause. Det kan også være, at du har fået sværere ved at koncentrere dig, når der foregår flere ting på én gang - f.eks. hvis du skal tale samtidig med, at du laver mad, eller hvis der foregår en masse omkring dig. Prøv kun at lave én ting ad gangen og bed andre om at vente med det, de vil sige, til du er færdig. Del eventuelt opgaven op i mindre bidder. Hvis du har brug for at koncentrere dig fuldt ud om noget vigtigt, så gør det på det tidspunkt på dagen, hvor du er mest frisk. 9 Center for Hjerneskade

Problemer med at huske ting Efter en hjernerystelse er din hjerne måske ikke så god til at huske ting som sædvanligt. Tag det roligt, hvis ikke du kan huske et navn eller et telefonnummer, som du burde kende, eller hvis du har rejst dig for at hente noget og på vejen glemmer, hvad det var, du skulle hente. Du vil typisk kun opleve problemer med at huske, indtil du er kommet dig efter hjernerystelsen. I mellemtiden kan du få din familie og venner til at minde dig om aftaler og vigtige datoer, eller du kan bruge en kalender, mobilalarmer og huskesedler. 10 Center for Hjerneskade

Problemer med at bevare overblikket Efter en hjernerystelse synes mange, at de har sværere ved at bevare overblikket især i situationer med flere opgaver på samme tid eller flere valgmuligheder. Du mister måske overblikket over, hvad du skal i ugens løb, eller hvis du skal planlægge et arrangement. Det, at få dig selv eller familien ud af døren om morgenen til et bestemt tidspunkt, kan også være blevet mere uoverskueligt. Sørg for at have god tid og gør én ting ad gangen. Brug eventuelt en oversigtskalender til dine og familiens aftaler, og benyt dig af at skrive ned på papir for at danne dig et overblik over hvilke opgaver, der skal løses, og i hvilken rækkefølge det er bedst. 11 Center for Hjerneskade

Følsomhed overfor lyd Når der er noget, du ikke vil se på, kan du typisk bare lukke øjnene. Det er meget sværere at lukke ørerne. Din hjerne bruger en del af sin energi på at dæmpe og ignorere lyde, der forstyrrer. Efter en hjernerystelse har din hjerne måske ikke nok energi i overskud til at gøre dette, og du kan opleve, at lyde og støj går lige ind og generer dig. Måske er det svært for dig med snak eller musik eller at være i rum med mange mennesker. Forklar dette til familie og venner og bed dem eventuelt holde lydniveauet nede. Hvis du har små børn, som ikke vil kunne forstå dette, eller du befinder dig i mere støjende omgivelser, kan du midlertidigt bruge ørepropper eller høreværn, eller gå ind i et mere stille rum for en lyd-pause. Vær opmærksom på ikke at benytte ørepropper eller høreværn hele tiden, da du så vænner hjernen til den dæmpede lyd. 12 Center for Hjerneskade

Følsomhed overfor lys Rigtig mange oplever, at de er blevet mere følsomme over for lys og generes af sollys eller lyset fra lamper. Det kan derfor hjælpe at skærme sig lidt og til tider dæmpe belysningen eller i en periode bruge solbriller i situationer, hvor der er kraftigt eller skarpt lys. Du skal dog være opmærksom på langsomt og gradvist at begynde at vænne dine øjne til at tolerere mere og normalt lys, så øjnene og hjernen på sigt ikke vænner sig til kun at trives i halvmørke. Langsommere tempo Nogle mennesker oplever efter at have slået hovedet, at deres tænkning er blevet langsommere. Det betyder, at du kan have sværere ved at følge med i en samtale, at træffe hurtige beslutninger, eller at det tager længere tid at gøre ting. Giv dig selv ekstra tid til at færdiggøre opgaver, undgå korte deadlines og begræns situationer, hvor det kræves, at du gør ting hurtigt. Forbered dig og træf eventuelt på forhånd dine beslutninger om, hvordan du vil gøre i en given situation 8 Center for Hjerneskade 13 Center for Hjerneskade

Problemer med synet Flere oplever problemer med synet efter en hjernerystelse. Der kan opstå vanskeligheder med at læse, se tv eller bruge mobiltelefon og computer. Det kan være, at du oplever problemer med at finde en bestemt ting på hylden i supermarkedet, eller at det bliver ubehageligt at holde øjenkontakt. Du kan også føle, at det er blevet sværere at opholde sig, hvor der er et mylder af mennesker omkring dig, eller at blive transporteret og se ting der bevæger sig hurtigt. Hvis du er i tvivl, om dit syn er blevet påvirket, så overvej om f.eks. hovedpine, kvalme eller udtrætning forværres særligt ved brug af øjnene. Hvis du har - eller tror du har problemer med synet, så prøv kun at bruge dine øjne på de synskrævende opgaver så længe du kan uden at provokere dine symptomer. 14 Center for Hjerneskade

Svimmelhed Det er almindeligt at være svimmel efter en hjernerystelse. Oftest forsvinder svimmelheden i takt med den generelle bedring. Alligevel er der dog en del, som generes af svimmelhed i længere tid. Svimmelheden kan opleves som forbigående i forbindelse med, at du er træt eller har overbelastet dig, eller den kan udløses, hvis du rejser dig hurtigt op eller laver pludselige bevægelser med hovedet. Den kan også optræde vilkårligt og uden varsel. Bevæg dig lidt mere forsigtigt, hvis du er meget svimmel og vær ekstra opmærksom, når du rejser dig eller laver pludselige bevægelser. Hvis din svimmelhed fortsætter over længere tid, så kontakt din læge, som har mulighed for at undersøge dig nærmere. 15 Center for Hjerneskade

Irritabilitet Efter en hjernerystelse er der mange, som oplever at blive hurtigere irriterede over ting, som ikke tidligere ville have generet dem. Måske bliver du hurtigere irriteret eller vred, hvis andre ikke lige forstår dig, eller hvis noget driller. Dette kan være svært både for dig og din familie. Typisk vil det aftage igen, efterhånden som du får det bedre. Det skyldes, at din hjerne kontrollerer dine følelser, ligesom den kontrollerer resten af din krop. Efter en hjernerystelse er følelserne derfor vanskeligere at kontrollere end normalt, samtidig med at overskuddet til at tackle problemer er mindre. For nogle hjælper det at tælle til ti eller forlade situationen, og for andre hjælper det måske at få noget luft eller gå en tur. De fleste er mere irritable og kortluntede, når de er trætte, og overskuddet er lavt, og det kan derfor hjælpe, hvis du tager et hvil. 16 Center for Hjerneskade

Besvær med at finde ordene Efter en hjernerystelse oplever nogle, at det er blevet sværere at finde de rette ord, når de skal fortælle eller beskrive noget. Det er derfor en god idé at sætte tempoet lidt ned, når du taler, så du får mere tid til at finde det rigtige ord, ligesom du kan prøve at bruge andre ord til at beskrive det samme med. De fleste oplever, at vanskelighederne med at finde de rette ord er tydeligst, når de er trætte. At tage et hvil kan derfor ofte hjælpe. 17 Center for Hjerneskade

Hvem er jeg nu? Man kan godt føle, at ens personlighed eller identitet har ændret sig, efter man har slået hovedet. Nogle har måske tidligere været vant til at være meget effektive, at kunne hjælpe alle andre eller sætte op i et 6. gear, når der var meget, der skulle nås. Nu har man i stedet behov for at hvile sig blot efter at have ført en almindelig samtale. Lydfølsomhed og koncentrationsbesvær kan gøre, at du oftere bliver hjemme og ikke har lyst til at deltage i så mange sociale aktiviteter med familie og venner som før. Den øgede træthed, det lave overskud og problemer med overblikket kan også betyde, at man efter hjernerystelsen sjældnere tager initiativ til aktiviteter eller huslige opgaver derhjemme. Det er, fordi dine behov midlertidigt har ændret sig, og du lige nu må prioritere, hvad du bruger din energi på. Hvis du har måttet sygemelde dig fra dit arbejde eller dit studie, og du ikke kan deltage i de huslige opgaver derhjemme eller i sociale begivenheder på samme måde som før, er du måske usikker på Hvem er jeg nu?. Vær tålmodig med din bedringsproces. Læg din energi i de opgaver, der er vigtigst lige nu, og giv dig god tid til at vende langsomt og gradvist tilbage til dine tidligere aktiviteter i takt med at dit overskud stiger. 18 Center for Hjerneskade

I denne folder kan du eller dine pårørende - læse lidt om, hvad en hjernerystelse er, hvilke symptomer der er typiske, og hvad du eventuelt kan gøre, mens du kommer dig. De fleste kommer sig over en hjernerystelse inden for et par uger og op til 6 måneder, men for nogle kan symptomerne være længerevarende. Hvis du lige har slået hovedet, er der nogle signaler, du særligt skal være opmærksom på, da de kræver, at du kommer til læge akut (se bagsiden). Det er altid en god idé at kontakte og involvere din læge i forløbet, når du har slået hovedet. 2 Center for Hjerneskade 19 Center for Hjerneskade

20 Center for Hjerneskade

Gode råd Lig ikke i sengen hele dagen, men skift løbende mellem hvil og let aktivitet. Hold hyppige pauser og hvil i løbet af dagen, så du undgår at udmatte dig selv. Din hjernes energi holder kortere tid end før. Læg pauser ind i alle aktiviteter arbejde, sport, rengøring, socialt samvær osv. Find den måde du bedst holder pause på f.eks. mindfulness, stille musik eller vejrtrækningsøvelser. Husk det er din hjerne, der skal holde pause. Du må gerne køre bil eller motorcykel, når du er kommet dig lidt efter hjernerystelsen, men vær opmærksom på, at du kan blive hurtigere træt, og at din koncentration, opmærksomhed og dit syn kan være påvirket efter hjernerystelsen. Kør kun hvis du føler dig frisk og helt sikker på, at du kan opfatte og reagere hurtigt på hændelser i trafikken. Vær forsigtig med indtagelse af alkohol, da mange oplever, at de påvirkes anderledes eller kraftigere af alkohol efter en hjernerystelse. En helende hjerne har typisk ikke godt af alkohol i større mængder. Du må gerne være fysisk aktiv eller dyrke sport efter en hjernerystelse, så længe det ikke forværrer dine symptomer. Gå langsomt og gradvist frem. Undgå sportsgrene, hvor der er risiko for fald eller stød mod hovedet. 21 Center for Hjerneskade

Akut hjælp Hvis du lige har slået hovedet, skal du være opmærksom på følgende symptomer, da de kræver, at du akut bliver vurderet af en læge: Bliver usammenhængende i tale eller handlinger Får kramper eller lammelser i ansigtet eller lemmerne Kaster op flere gange Har meget kraftig og konstant hovedpine Er voldsomt svimmel Mister bevidstheden eller ikke kan vækkes Yderligere råd, vejledning og hjælp Hvis dine symptomer fortsætter, og du ikke ved, hvordan du skal håndtere dem, eller du er bange og stresser over din situation, så kontakt din læge. Eventuelt kan en henvisning til et specialiseret rehabiliteringsforløb være nødvendig for at få hjælp til at håndtere dine vanskeligheder, få det bedre og vende tilbage til dine tidligere aktiviteter på en god måde. Center for Hjerneskade kan kontaktes for yderligere information. Ring til vores visitatorer: Tine Rindom Jeppesen på tlf. 35 32 90 97 eller Ann-Dorthe Jensen på tlf. 35 32 90 17. Center for Hjerneskade Amagerfælledvej 56 A, 2300 København S Tlf. nr. 35 32 90 06 - www.cfh.ku.dk