Trivselspolitik Randers Social- og Sundhedsskole. Trivselspolitik

Transkript

1 Trivselspolitik Indledning Randers Social- og Sundhedsskole arbejder målrettet mod at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø for alle medarbejdere. Udgangspunktet herfor er skolens værdier om rummelighed, bevægelighed samt engagement og professionalisme. Målsætning Randers Social- og Sundhedsskole er en ansvarlig organisation, der ønsker at fremme medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde, forebygge stress samt tage den alvorligt, hvis den opstår. Alle ansatte har ansvar for trivslen på arbejdspladsen. Ledelsen har et særligt ansvar for at skabe optimale arbejdsmæssige betingelser, så stress kan forebygges og håndteres konstruktivt hvis / når den er opstået. Trivselspolitikken skal sikre: At trivslen og arbejdsglæden øges på arbejdspladsen En åben dialog om arbejdsmiljøet Viden omkring stress og forebyggelse af stress At stressramte ansatte behandles respektfuldt For at leve op til målsætningen om at være en ansvarlig organisation er der udarbejdet redskaber og metoder til at forebyggelse, identificering og håndtering af stress. Disse redskaber og metoder fremgår af bilag 1. Metoderne kan bruges af alle ansatte. Ansvar Som udgangspunkt er det arbejdspladsens ledelse, arbejdsmiljøgruppen og tillidsrepræsentanterne som har ansvaret for at sikre trivslen på arbejdspladsen. Som ansat på Randers Social- og Sundhedsskole skal alle aktivt bidrage til at skabe en kultur, hvor støtte og afklaring af forventninger til hinanden som kolleger, forskellige roller og ansvar udvikles. Der er et fælles ansvar for at skabe et godt socialt miljø, hvor alle passer på hinanden og tager individuelle hensyn. Trivsel De gode relationer er afgørende for medarbejdernes trivsel og arbejdsglæde i hverdagen. Randers Social-og Sundhedsskole arbejder aktivt for at styrke den sociale kapital i organisationen, for her igennem at styrke den gensidige tillid og respekt på arbejdspladsen. Skolens omgangstone og kultur er præget af anerkendelse, professionalisme og en positiv stemning med plads til alle. Det er afgørende at medarbejdernes trives med deres opgaver og har plads til humor og overskud i hverdagen. Forebyggelse af stress Forebyggelse er det vigtigste redskab mod stress på arbejdspladsen. Forebyggelse kræver fokus både på struktureringen af arbejdet, arbejdstilrettelæggelsen og på kulturen på arbejdspladsen. Struktureringen af arbejdet indbefatter blandt andet opgavernes art og fordeling samt ansvarsområder. Dette forudsætter en indsats fra både ledelse, teamet og den enkelte medarbejder. 1

2 Hvad skal arbejdspladsen gøre? Arbejdspladsen skal formulere vilkår for hvordan arbejdspladsen fungerer bedst. Følgende er vigtige elementer i dialogen om arbejdsvilkår og forebyggelse af stress: God trivsel for alle ansatte Anerkendende tilgang fokus på det mulige Åben dialog omkring stress og arbejdsvilkår Rum for fleksible arbejdsvilkår En god personalepolitik Rammer for god ledelse Arbejdspladsen kan blive opmærksom på stress og håndtere dette via: APV (Arbejdspladsvurdering) MUS (Medarbejderudviklingssamtale) TUS (Teamudviklingssamtale) Trivselsundersøgelser, fx MTU (Medarbejdertrivselsundersøgelse) De forskellige gruppers ansvar og muligheder Individet - hvad kan du selv gøre? Tal med andre om det, der stresser dig både dine kolleger og din leder. Sig fra, hvis du oplever ubalance mellem kravene i dit arbejde og dine egne ressourcer og forventninger. Fortæl din nærmeste leder og dine kolleger, hvis du oplever stresssymptomer igennem længere tid. Vær en god kollega spørg og lyt til andre. Gruppen - hvad kan I gøre sammen? Vær opmærksomme på at holde en god omgangstone også i pressede situationer. Hold øje med om nogle i gruppen mistrives og tag snakken med pågældende. Vær imødekommende over for nye kolleger. Tal sammen om det, der stresser. Afstem opgaver og forventninger til gruppens arbejde med jeres nærmeste leder. Ledelsen - hvordan åbner man dialogen? Tal med dine medarbejdere, så du lærer den enkeltes ressourcer, behov og forventninger at kende. Tilpas opgaver og ressourcer i en dialog med de involverede medarbejdere. Kommuniker klart og tydeligt, så medarbejderne har klare mål. 2

3 Tal om trivsel med både den enkelte medarbejder og med gruppen. Organisationen - hvordan styrker man dialogen? Meld klart ud om organisationens politikker på stress-/trivselsområdet. Sørg for, at de relevante værktøjer er til stede til brug for ledere og medarbejdere i arbejdet med trivslen og i forbindelse med MUS, sygefraværssamtaler og afskedigelsessamtaler. Sørg for åben og hyppig information ved forandringer, så medarbejderne oplever forudsigelighed og kan få positive forventninger til kommende opgaver. Mens en kollega er sygemeldt med stress. Det er teamets ansvar at: give kollegaen ro i sygefraværsperioden, al kontakt skal være positiv kontakt, d.v.s. ingen meldinger fra jobbet med mindre den sygemeldte udtrykkeligt beder om det at være samarbejdsvillig i forhold til ledelsens arbejde med at undersøge stressorer for den sygemeldte og gruppen som helhed tale konstruktivt om stressproblematikker gennem at søge løsninger for den stressramte og for alle i fremtiden Hvordan håndterer vi det når den stressede medarbejder vender tilbage? Når en medarbejder vender gradvist tilbage til arbejdet efter en stressrelateret sygemelding, har arbejdspladsen og især nærmeste leder et stort ansvar for at skabe klare rammer for den stressramte medarbejder. Det er lederens ansvar at: de udløsende stressorer søges fjernet fra medarbejderens arbejde have en tæt dialog med medarbejderen og den øvrige medarbejdergruppe om reaktioner på tilbagekomsten sikre, at arbejdsopgaverne passer til den aftalte arbejdstid, samt at der langsomt i takt med at medarbejderen går op i arbejdstid bliver tilført flere opgaver skabe ro og være buffer i forhold til omverdenen Godkendt i SU d. 25. juni

4 Bilag 1 Hvad er stress? Stress er kroppens naturlige måde at reagere på, når den bliver udsat for stresskilder, kaldet stressorer. Stress er ikke en sygdom, men en tilstand. Stress er en hormonel reaktion, der påvirker kroppen og giver symptomer/signaler, der over tid kan føre til sygdom. Det er meget forskelligt, hvorledes den enkelte oplever stresskilder. Reaktionen afhænger af, hvad den enkelte føler i stress-situationen. Det er ikke kun situationen, som stresser, men hvad man føler og tænker om situationen. Positiv og negativ stress Stress kan både være positivt og negativt. Der er tale om positiv stress når noget, der er vigtigt kræver en ekstraordinær og tidsbegrænset indsats, som kan give handlekraft. Det kan f.eks. være: En krævende arbejdsopgave En eksamen En sportsudøvelse En her og nu krise Den negative stress er stress, som varer udover nogle få timer. Denne form for stress kan være sundhedsskadelig. En længerevarende påvirkning af kroppen med stresshormoner kan i alvorlige tilfælde give hjerte- karsygdomme, mavesår, permanent forhøjet blodtryk, åreforkalkning som man medføre blodpropper samt hjerteflimmer. Signaler på stress For at tage ansvar for egen og kollegers stress, skal du kende til nogle signaler. Det kan være: Irritabel at trække sig Søvnløshed Ulyst Trist Hovepine Rastløshed Hjertebanken Angst Manglende overblik Ukoncentreret Kilder til stress Kilder til stress kaldes stressorer. Det kan eksempelvis være: Fysiske Tidspres, (den form for tidspres, hvor meget skal gøres indenfor et tidsrum, der opleves som urealistisk), varme, kulde og støj Psykologiske konflikter, vrede og skuffelser Frygt For ikke at slå til, at blive syg og at blive til grin 4

5 Biologiske Smerter, feber og sygdom Eksistentielle - Problemer på arbejdspladsen, skilsmisse / separation, sygdom og dødsfald blandt de nærmeste Forskellige stadier af stress Følgende stadier kan en stressramt gennemgå. Der er også en risiko for at springe nogle stadier over. Stadium 1: Meget skal nås på kort tid (timer/dage) Man spiser hurtigere Man holder ikke pauser Man drikker mere kaffe Man spiser mere slik, kage m.v. Typiske symptomer i stadium 1: Øget hjertebanken. Irritabilitet. Utålmodighed. Aggressivitet. Tics. Hyperaktivitet. Indre uro. Hovedpine. Træthed. Søvnforstyrrelser. Øget appetit. Tørhed i hals og mund. Stadium 2: Fritiden inddrages Man går senere hjem fra arbejde Man tager arbejde med hjem Man glemmer vigtige ting og mister vurderingsevnen. Cigaret og alkoholforbrug stiger Typiske symptomer i stadium 2: Brystsmerter. Svedeture. Diffuse smerter. Svimmelhed. Frysen. Åndenød. Lav selvfølelse. Appetitløshed. Udmattelse. Uengageret. Hukommelses- og koncentrationsbesvær. Søvnløshed. Hyppige infektioner. Social tilbagetrækning. Manglende humoristisk sans. Stadium 3 Man har ekstremt svært ved at klare sine sædvanlige arbejdsopgaver. De fysiske og psykiske symptomer har voldsom indflydelse på hverdagen. Fortsætter man på dette niveau uden at genskabe balance mellem krav og ressourcer, kan det få alvorlige følger. 5