Frederikssund Bibliotekerne Benchmarkrapport 2014 26. maj 2014 Moos-Bjerre Analyse Vartov, Farvergade 27A - 1463 København K tel. 2624 6806 moos-bjerre.dk
Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 3 1.1 BIBLIOMETERMÅLINGEN 2014... 3 1.2 BENCHMARKING... 3 2 BENCHMARK PÅ SAMLET BIBLIOMETERSCORE... 5 3 BENCHMARK OG BEST PRACTICE FOR HVER BIBLIOMETERDIMENSION... 6 3.1.1 Samfundsværdi... 7 3.1.2 Service... 7 3.1.3 Professionalisme... 7 3.1.4 Tilfredshed... 7 3.1.5 Personlig værdi... 7 3.1.6 Familierum... 7 3.1.7 Formidling... 7 3.1.8 Tilgængelighed... 8 3.1.9 Kultur... 8 3.1.10 Brugerinvolvering... 8 3.1.11 Borgeroplysning... 8 3.1.12 Viden... 8 3.1.13 Inspiration... 8 3.1.14 Biblioteksrum... 8 4 BEST PRACTICE BIBLIOTEKER... 10 2
1 Indledning Frederikssund Bibliotekerne bruger bibliometeret til at højne sin viden om brugernes værdi af biblioteket og som bidrag til fortsat kvalitetsudvikling. Bibliometeret er en temperaturmåler, der i et enkelt kvantitativt udtryk sammenfatter, hvad bibliotekets værdi og effekt er for brugerne. De opgjorte effekter og værdier er defineret med udgangspunkt i biblioteksloven, der fastsætter, at bibliotekets overordnede formål og tilsigtede effekt er at bidrage til uddannelse, oplysning og kulturel aktivitet. Tilbagevendende bibliometermålinger giver styringsrelevant ledelsesinformation om, hvordan biblioteket klarer sig i forhold til sine målsætninger, hvad der virker, hvilken effekt biblioteket og forskellige indsatser har på brugerne og eventuelt udvalgte målgrupper. Hver enkelt bibliometermåling bidrager med ny og selvstændig viden om tingenes tilstand og brugernes aktuelle oplevelser. Men bibliometeret giver samtidig mulighed for at foretage sammenligninger over tid og sammenligning med andre biblioteksvæsener i form af benchmarking. Biblioteksundersøgelserne gennemføres i en række kommuner på tværs af landet, hvilket giver et solidt grundlag for et nationalt benchmark. På bibliometerskalaen har bibliotekerne i 2014 opnået en bibliometerscore i intervallet 5,7 til 6,9, og den landsdækkende brugermåling har givet et nationalt benchmark på 6,1. Målingerne er i 2014 gennemført i Viborg, Esbjerg, Køge, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Horsens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg, Langeland, Ringsted, Frederikssund, Solrød, Greve og Rødovre. I denne benchmark rapport foretages en række sammenligninger, og kilderne til sammenligning består af resultatet fra de 16 samtidige biblioteksundersøgelser i 2014. 1.1 Bibliometermålingen 2014 Årets bibliometermåling blandt brugerne af Frederikssund Bibliotekerne er gennemført i april 2014 blandt 1.103 brugere på 15 år og derover. Frederikssund Bibliotekerne opnåede en samlet bibliometerscore på 6,1 på bibliometerskalaen, der går fra -10 til 10. Frederikssund Bibliotekerne opnår således en score præcist på niveau med den gennemsnitlige bibliometerscore på 6,1. 1.2 Benchmarking Vi gennemfører benchmarking som systematiske sammenligninger af målte resultater på bibliometeret. Sammenligningerne kan give begreb om det resultatmæssige niveau samt vise forbedringspunkter ved at identificere de områder, hvor andre biblioteker præsterer bedre. Det kan tjene til inspiration og læring i det fortsatte arbejde med at øge brugernes værdi af biblioteket. Der anvendes 2 typer af benchmarking i denne rapport: 1. Den samlede bibliometerscore sammenlignes med: o Den gennemsnitlige bibliometerscore o Best practice resultatet 2. Resultatet på hver bibliometerdimension sammenlignes med: o Den gennemsnitlige score pr. dimension o Best practice resultatet Den såkaldte best practice benchmarking indebærer, at det enkelte bibliotek måles i forhold til det af de øvrige biblioteker, der klarer sig bedst. Best practice benchmarking har den styrke, at den udstikker et ambitiøst sammenligningspunkt, der ikke er abstrakt eller urealistisk, men netop er en sammenligning med andre biblioteker (bibliometerbiblioteker), der eksisterer og fungerer i nogenlunde samme virkelighed. Svagheden ved best practice benchmarking er, at selv det aktuelt bedste bibliotek i teorien kan præstere resultater, der er endnu bedre. Efterhånden som der kommer flere bibliometerbiblioteker til, kan man også forestille sig, at best practice rettesnoren bliver hævet, fordi andre biblioteker lykkes med at præstere endnu bedre resultater samlet set eller i forhold til en eller flere af de enkelte dimensioner. 3
Det er samtidig værd at pointere, at best practice resultatet ikke nødvendigvis er det bedste resultat i en eller anden objektiv kvalitetsmæssig forstand. Det udtrykker den højest opnåede bedømmelse blandt brugerne ud fra brugernes sammenholdning af oplevelser og forventninger. Det skal indledningsvis bemærkes, at i foråret 2014 er det således, at Langeland Bibliotek adskiller sig markant fra alle de andre biblioteksvæsner. Bibliotekets brugere vurderer således helt systematisk og konsekvent biblioteket højere på næsten alle dimensioner. Derfor er Langeland Bibliotek i princippet best practice blandt bibliometerbibliotekerne på 13 ud af 14 dimensioner. Her er det dog vurderet, at bibliotekstilbuddet på Langeland må betragtes som værende ganske unikt som følge af særlige forhold i form af deres demografi, geografi og særlige lokaltilhørsforhold blandt brugerne. Det er derfor valgt at udelade Langelands biblioteksvæsen fra best practice analysen. Det betyder, at data fra Langeland fortsat indgår i beregningen af nationalt benchmark, men best practice benchmarket vil udgøres af det bibliotek, der klarer sig bedst på en given dimension næst efter Langeland. Dette giver en større variation i hvilke biblioteker, der er best practice på de forskellige dimensioner, men det vurderes desuden, at det vil give et mere realistisk billede af forbedringspotentialet, da de resterende biblioteksvæsner er mere direkte sammenlignelige. Dermed er denne måde at bestemme best practice altså mere praktisk anvendelig. 4
2 Benchmark på samlet bibliometerscore I dette afsnit sammenlignes Frederikssund Bibliotekerne samlede bibliometerscore med det nationale benchmark, samt det bedste opnåede resultat nationalt. Al data stammer fra bibliometerundersøgelser gennemført i 2014, på biblioteker i Viborg, Esbjerg, Køge, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Ringkøbing-Skjern, Horsens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Nyborg, Langeland, Ringsted, Frederikssund, Solrød, Greve og Rødovre. Den samlede bibliometerscore har varieret fra 5,7 til 6,6. Figur 1 viser den samlede bibliometerscore for Frederikssund Bibliotekerne i 2014 i sammenligning med gennemsnittet for bibliometerbibliotekerne samt best practice resultatet. Figur 1: Bibliometerresultat for Frederikssund Bibliotekerne i sammenligning. 6,1 6,1 6,6 Frederikssund 2014 Benchmark Best practice Frederikssund Bibliotekerne ligger som nævnt en på linje med gennemsnittet, og dermed også 0,4 point over biblioteket med den dårligste score på 5,7. Det bedste præsterende bibliotek ligger 0,5 point over Frederikssund Bibliotekerne med en score på 6,6. Eftersom de samlede bibliometerresultater for bibliometerbibliotekerne fordeler sig inden for et relativt lille interval, og resultaterne er baseret på en massiv mængde data, kan man dog med rette konstatere, at selv små forskelle i den samlede bibliometerscore er udtryk for reelle forskelle i brugernes oplevede værdi af bibliotekerne. 5
3 Benchmark og best practice for hver bibliometerdimension Den samlede bibliometerscore dækker over væsentlige forskelle, når der ses nærmere på de enkelte dimensioner af bibliometeret. Nedenfor sammenlignes Frederikssund Bibliotekernes resultatet pr. dimension med det nationale benchmark samt et best practice benchmark. Best practice benchmarket indebærer, at Frederikssund Bibliotekernes resultat pr. bibliometerdimension sammenholdes med det tilsvarende resultat, der er opnået hos det højest scorende bibliometerbibliotek på netop den dimension. Det er altså forskellige biblioteksvæsener, der udgør best practice benchmark afhængigt af hvilken dimension, der er tale om. Denne type sammenligning er relevant, fordi den kan give idé om større perspektiver for forbedringspotentiale og tjene til nye mål og indsatser ikke mindst på de områder, hvor forskellen mellem Frederikssund Bibliotekerne resultater og best practice resultatet er størst. Figur 2 viser resultatet pr. dimension for Frederikssund Bibliotekerne i sammenligning med det nationale benchmark og det bedste resultat opnået i gruppen af bibliometerbiblioteker. Figur 2: Frederikssund Bibliotekernes resultater på bibliometerdimensionerne i sammenligning. Samfundsværdi Service Professionalisme Tilfredshed Personlig værdi Familierum Bibliometer i alt Formidling Tilgængelighed Kultur Brugerinvolvering Borgeroplysning Viden Inspiration Biblioteksrum 8,4 8,2 8,4 8,3 8,0 8,5 8,0 7,6 8,0 7,4 7,4 7,8 7,3 7,2 7,7 6,2 6,7 7,3 6,1 Frederikssund 6,1 6,6 2014 Benchmark 6,0 5,8 6,4 Best practice 5,8 5,7 6,4 5,7 6,1 6,6 4,9 5,0 5,6 4,6 4,7 5,0 4,6 4,8 5,2 3,9 4,1 4,5 3,6 4,3 5,1 6
Nedenfor kommenteres hver bibliometerdimension særskilt med hensyn til Frederikssund Bibliotekernes resultat i forhold til det nationale benchmark samt det bedst opnåede resultat. 3.1.1 Samfundsværdi Frederikssund Bibliotekerne vurderes rigtig positivt, når det gælder bibliotekets samfundsmæssige værdi (8,4). Her placeres biblioteket således 0,2 point over benchmarket (8,2). Dette er på niveau med best practice (8,4). Grunden til, Frederikssund Bibliotekerne ikke scorer best practice på denne dimension er således kun et spørgsmål om decimaler. Her kan det i øvrigt bemærkes, at gennemsnittet ligger relativt tæt på best practice. Dette kan skyldes, at vurderingen af bibliotekets samfundsværdi er en generel opfattelse blandt borgerne og dermed ikke som sådan kan kobles til det enkelte bibliotek. 3.1.2 Service Brugerne af Frederikssund Bibliotekerne oplever i høj grad at blive mødt af venlighed og imødekommenhed hos personalet (8,3). Her ligger biblioteket 0,3 point over benchmarket (8,0) og kun 0,2 under det bedste resultat (8,5). Dette er altså en meget positiv vurdering og efterlader derfor kun et meget lille rum for forbedring af denne. 3.1.3 Professionalisme Brugerne oplever endvidere en høj grad af professionalisme hos personalet (8,0) og placerer dermed biblioteket 0,4 point over gennemsnittet (7,6). Dette er igen på niveau med best practice (8,0), hvor det således kun er en marginal forskel, der gør, at Frederikssund Bibliotekerne ikke scorer best practice for denne dimension. 3.1.4 Tilfredshed Når det kommer til brugernes tilfredshed med Frederikssund Bibliotekerne ligger de præcis på niveau med benchmarket (7,4). Der er dermed en afstand på 0,4 point til best practice (7,8) og en smule plads til forbedring. Tilfredshedsdimensionen er opgjort ud fra resultatet af to spørgsmål. Det ene går på den overordnede tilfredshed (...alt i alt tilfreds med biblioteket... ) og det andet går på det, man kan kalde ambassadørvilligheden (...anbefaler gerne biblioteket... ). 3.1.5 Personlig værdi Med hensyn til personlig værdi (7,3) vurderer brugerne af Frederikssund Bibliotekerne relativt positivt, hvilket er 0,1 over benchmarket (7,2). Der er desuden en lidt større afstand til det bedste resultat (7,7) på 0,4 point, hvilket indikerer et vist forbedringspotentiale på denne dimension. 3.1.6 Familierum Frederikssund Bibliotekerne placerer sig en del under gennemsnittet på familierumsdimensionen (6,2), hvilket svarer til 0,5 point under det nationale benchmark (6,7). Afstanden til best practice (7,3) er også stor; hele 1,1 point. Brugerne af Frederikssund Bibliotekerne vurderer altså i lidt mindre grad end brugere af andre biblioteker, at biblioteket er et godt sted for børnefamilier, og der er betydeligt rum for forbedring ift. denne dimension. 3.1.7 Formidling Brugerne af Frederikssund Bibliotekerne er relativt positive i deres vurdering af bibliotekets evne til at formidle tilbud samt personalets evne til at formidle faglig viden. Med sin score på formidlingsdimensionen (6,0) placerer Frederikssund Bibliotekerne sig 0,2 point over benchmarket (5,8). På denne dimension er der dermed et lille forbedringspotentiale med 0,4 points afstand til best practice (6,4). 7
3.1.8 Tilgængelighed Tilgængelighedsdimensionen er afdækket ved hjælp af to spørgsmål. Det ene handler om, hvorvidt biblioteket har de materialer, som brugerne efterspørger, og det andet handler om, hvorvidt bibliotekets ydelser er tilgængelige, når brugeren ønsker at benytte dem. Tilgængeligheden vedrører altså i denne sammenhæng resultatet af den valgte materialepolitik og indkøbsmønster, ventetid på materialer, åbningstiderne og afstanden til biblioteket. Brugerne vurderer også tilgængeligheden relativt positivt (5,8). Dette er 0,1 point over benchmarket (5,7). Dette er dog samtidig 0,6 point under det bedste resultat (6,4), så der kan stadig forbedres en del på denne dimensions score. 3.1.9 Kultur På kulturdimensionen (5,7) ligger Frederikssund Bibliotekerne 0,4 point under det nationale benchmark (6,1), hvilket er en relativt negativ vurdering. Afstanden til best practice (6,6) er 0,9 point, og der er således på denne dimension plads til forbedring. 3.1.10 Brugerinvolvering På dimensionen brugerinvolvering ligger Frederikssund Bibliotekerne (4,9) 0,1 under benchmark (5,0). Dermed ligger biblioteket endvidere 0,8 point under det bedste resultat (5,7). Denne dimension udgøres bl.a. af, om brugerne vurderer, om biblioteket generelt lytter til deres ønsker og behov, og her er der altså et forbedringspotentiale. 3.1.11 Borgeroplysning Også på borgeroplysningsdimensionen (4,6) placerer Frederikssund Bibliotekerne sig næsten på linje med benchmarket på 4,7. Her er Frederikssund Bibliotekerne dog stadig 0,8 point fra, best practice (5,4). Dette indikerer, at der er rum til forbedring, men at det ikke er så langt fra gennemsnittet. 3.1.12 Viden I vurderingen af, om Frederikssund Bibliotekerne tilfører viden, ligger biblioteket også lavt (4,6). Scoren er således 0,2 under gennemsnittet (4,8) og 0,6 point under best practice (5,2). Dette er altså ikke en særligt stor forskel fra hverken det bedste resultat eller gennemsnittet, men scoren kan stadig forbedres. 3.1.13 Inspiration Samme tendens gør sig gældende for inspirationsdimensionen. Her placerer Frederikssund Bibliotekerne sig nogenlunde tilsvarende (3,9), med 0,2 point under det nationale benchmark (4,1). Afstanden til det bedste resultat (4,5) er 0,6, og der er således plads til forbedring. 3.1.14 Biblioteksrum Brugerne af Frederikssund Bibliotekerne vurderer biblioteksrumsdimensionen (3,6) 0,7 point under det nationale benchmark (4,3). Dette er en relativt markant forskel, og Frederikssund Bibliotekerne ligger desuden hele 1,5 point under det bedste resultat (5,1). På denne dimension er der altså et væsentligt forbedringspotentiale. Dette er et udtryk for, at brugerne i mindre grad oplever biblioteket som et godt rum til fordybelse og oplevelser. 8
Best practice analysen kan sammenfattes i alternativ visning, der tydeliggør afstanden mellem Frederikssund Bibliotekernes resultat og det bedst opnåede resultat. Figur 3 nedenfor viser forskellen mellem Frederikssund Bibliotekernes resultat og det bedst opnåede resultat på hver enkelt dimension. Figurens grønne område illustrerer de bedste resultater og det blå område er Frederikssund Bibliotekernes resultater. Jo mere grøn farve der ses på den enkelte dimension, jo større er forbedringspotentialet således. Figur 3: Bibliometerscore for Frederikssund Bibliotekerne i sammenligning med resultatet for det bedst præsterende bibliometerbibliotek. Best practice Frederikssund 2014 Tilgængelighed Tilfredshed Service Viden Bibliometer i alt 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Biblioteksrum Borgeroplysning Brugerinvolvering Familierum Samfundsværdi Formidling Professionalisme Inspiration Personlig værdi Kultur 9
4 Best Practice biblioteker I figur 5 præsenteres de enkelte best practice biblioteker på de enkelte bibliometerdimensioner. Heraf kan det altså aflæses, hvilket bibliotek der gør det bedst på de enkelte dimensioner, og dermed hvilke biblioteker, der er i princippet er mest at lære af. Det er vigtigt at understrege, at best practice resultatet ikke nødvendigvis er det bedste resultat i en eller anden objektiv kvalitetsmæssig forstand. Det udtrykker den højest opnåede bedømmelse blandt brugerne ud fra brugernes sammenholdning af oplevelser og forventninger. I diagrammet ses det, at Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne er best practice bibliotek på 9 bibliometerdimensioner, og derved er det bibliotek med flest best practice dimensioner. Herefter har Svendborg Bibliotek 3 topscorere og KøgeBibliotekerne, Viborg og Ringkøbing- Skjern Bibliotekerne opnår best practice på 1 dimension hver. Figur 5: Best practice bibliotek og resultat på de enkelte biblioteksdimensioner. Service (Faaborg-Midtfyn) 8,5 Samfundsværdi (Svendborg) 8,4 Professionalisme (Svendborg) Tilfredshed (Faaborg-Midtfyn) Personligværdi (Viborg) Familierum (Faaborg-Midtfyn) 8,0 7,8 7,7 7,3 Kultur (Faaborg-Midtfyn) Bibliometer i alt (Faaborg-Midtfyn) Tilgængelighed (Ringkøbing-Skjern) Formidling (Faaborg-Midtfyn) 6,6 6,6 6,4 6,4 Brugerinvolvering (Faaborg-Midtfyn) 5,6 Borgeroplysning (Faaborg-Midtfyn) Viden (Svendborg) Biblioteksrum (Faaborg-Midtfyn) Inspiration (Køge) 5,0 5,2 5,1 4,5 10