Gem denne information! Hvor skal du bo? Praktiske oplysninger om flytning og genhusning 1
Indholdsfortegnelse Hvor skal du bo, når din bolig skal.... 3 Tryghedspakken og spørgeskemaet 3 Boligstøtte og boligsikring... 6 Kan du hjælpe os så betaler vi... 6 Forbrugsaflæsning.... 6 Hvis din bolig skal renoveres og du vil undgå genhusning... 4 Vilkår gælder først ved forkortet opsigelsesvarsel... 4 Vil du blive i dit boligområde?... 4 Venteliste... 4 Tv, internet og telefon... 6 Flytteudgifter... 6 Materialevalg... 6 Boliger i Korskærparken udlejes efter følgende prioritering.... 7 Hvad sker der med dit indskud?... 4 Vil du flytte fra dit boligområde?... 4 Du får betalt din flytning.... 4 Hvis din bolig skal renoveres og du vil flytte tilbage... 5 Genhusningsboligen... 5 Hvor lang tid skal du genhuses?... 5 Hvor skal du flytte hen og hvornår?.... 5 Din lejlighed skal synes... 5 2
Hvor skal du bo, når din lejlighed skal renoveres? Hvis du vil genhuses... I din boligafdeling har du og dine naboer besluttet at renovere boligerne. Renoveringen betyder, at du ikke kan bo i din lejlighed i en periode. Du har naturligvis ret til at vende tilbage til din egen lejlighed, når renoveringsarbejdet er afsluttet. Det betyder, at vi genhuser dig midlertidigt. Hvis du vil flytte fra dit boligområde? Du kan også vælge at opsige din lejlighed og selv finde en ny bolig. I så fald genhuser vi dig ikke, og det er vigtigt, at du er opmærksom på opsigelsesvarsel og reglerne omkring istandsættelse af din lejlighed. Tryghedspakken og spørgeskemaet Hos Boligkontoret tilbyder vi en tryghedspakke til dig i forbindelse med renoveringen af dit boligområde. Vores genhusningskonsulent Bianca står for tryghedspakken. Bianca vil hjælpe og vejlede dig i forbindelse med flytning og genhusning. Når vi kender den detajlerede tidsplan for for renoveringen af din afdeling, vil du modtage et spørgeskema. For at Bianca kan hjælpe dig bedst muligt, er det meget vigtigt, at du besvarer spørgeskemaet. Hvis du efterfølgende gerne vil ændre dine ønsker, kan du kontakte Bianca. Hvis du har spørgsmål, er du også meget velkommen til at kontakte Bianca på tlf. 76 22 12 15 eller mail: bla@boligfa.dk Bianca Lassen genhusningskonsulent Tlf. 76 22 12 15 Det udfyldte spørgeskema skal afleveres i postkassen ved pavillonen i Korskærparken, Ullerupdalvej 129. Du kan også sende det til: Boligkontoret Fredericia Vesterbrogade 4 7000 Fredericia Bianca træffes også personligt i følgende tidsrum: - mandag kl. 12.30-15.30 ullerupdalvej 129, (ved pavillonen) - onsdag kl. 09.00-12.00 ullerupdalvej 129 (ved pavillonen) 3
Hvis din bolig skal renoveres - og du vil undgå genhusning Vilkår gælder først ved forkortet opsigelsesvarsel 6 uger op til din opgang skal renoveres, træder et forkortet opsigelses-varsel på 6 uger i kraft. Nedenstående vilkår gælder først herefter. Vil du blive i dit boligområde? Det kan blive muligt for dig at flytte direkte over i en renoveret lejlighed tilsvarende den du bor i, men i en anden blok. Det vil sige, hvis du bor på 2 etage kan du blive tilbudt en tilsvarende lejlighed i en anden blok på 2. etage. Det er ikke muligt at omgå ventelisten og eksempelvis få en stue-lejlighed. Venteliste Der vil blive udbudt lejligheder fra den almindelige venteliste, når der er renoverede lejligheder til rådighed. Hvad sker der med dit indskud? Hvis du flytter fra en lejlighed, der skal renoveres, bliver den synet på normale vilkår, og du får en flytteopgørelse. Du skal dog ikke betale for skader/slid på bygningsinventar, der skal udskiftes eller ændres helt. Vi vurderer, om skader/slid falder i denne kategori. Vil du flytte fra dit boligområde? Hvis du ikke ønsker genhusning, men i stedet vil opsige din lejlighed og selv finde en ny bolig, foregår det efter de almindeligt gældende regler. Du får betalt din flytning Boligkontoret betaler for din flytning indtil bygrænsen. 4
Hvis din bolig skal renoveres - OG DU VIL FLYTTE TILBAGE Genhusningsboligen Genhusningslejligheden er en genbrugslejlighed. Det betyder, at andre beboere måske skal genhuses i lejligheden før dig, og andre beboere kommer til at bo i den, når du flytter ud af den og tilbage til din egen lejlighed. Genhusningslejligheden bliver gjort ren, men den bliver ikke komplet istandsat. Det betyder, at du må acceptere at lejligheden ikke er nyistandsat, og kan bære præg af dette. De fleste af de lejligheder, der bruges som genhusnings lejligheder, skal også med tiden renoveres. Din genhusningslejlighed har persienner, lamper og badeforhæng som skal blive i lejligheden, når du flytter igen. Du skal selv sørge for resten. Da du skal bo i en genhusningslejlighed i en kortere periode, er det muligvis begrænset, hvilke krav vi kan imødekomme i forhold til boligens art, beliggenhed og indretning. Ifølge loven har du krav på, at genhusningslejligheden har mindst ét værelse for hver to personer i husstanden, og at lejligheden ligger i kommunen. Vi bestræber os på at finde genhusningslejligheder, som er placeret i dit boligområde. Du har ret til én gang at afvise en tilbudt genhusningslejlighed uanset hvad din begrundelse er. Vi tilbyder dig i så fald en anden genhusningslejlighed. Hvor lang tid skal du genhuses? Hvis din bolig skal renoveres, forventer vi, at genhusningsperioden bliver mellem 10 og 12 uger. I særlige tilfælde kan det blive nødvendigt at forlænge en midlertidig genhusning. Hvis det bliver nødvendigt at forlænge din genhusning, informerer vi dig så hurtigt som muligt om dette. Hvor skal du flytte hen og hvornår? Vi genhuser dig kort før, vi går i gang med at renovere din bolig indvendigt. Vi arbejder udvendigt og i kælderen, inden du genhuses. Du skal forvente en længere periode med støj og besværlige adgangsveje, inden din genhusning. 3½ måned før du skal genhuses, modtager du en genhusningskontrakt med den præcise dato for, hvornår du skal flytte ud fra din lejlighed, og tidspunkt for din tilbageflytning. I kontrakten er også angivet hvilken adresse, vi kan tilbyde dig genhusning. Din lejlighed skal synes Der bliver foretaget syn af din lejlighed i forbindelse med genhusningen. Vi syner for, at du ikke skal hæfte for skader udført af håndværkerne i forbindelse med renoveringen, eller hvis du vælger at opsige dit lejemål under genhusningen. 5
Hvis din bolig skal renoveres - OG DU VIL FLYTTE TILBAGE (fortsat) Hvis din bolig skal renoveres - OG DU VIL FLYTTE TILBAGE (fortsat) Boligstøtte og boligsikring Under genhusningen fortsætter du med at betale din normale husleje. Du bevarer hermed din boligstøtte. Huslejen for genhusningslejligheden betales af Boligkontoret (byggesagen). Inden du genhuses modtager du varsel om huslejestigning. Din boligstøtte reguleres automatisk, når du flytter tilbage. Kan du hjælpe os så betaler vi Har du en mulighed for at sørge for din egen genhusning i eksempelvis sommerhus, en campingvogn, hos familie eller lignende, kan Boligkontoret kompensere din udgift med et beløb, der svarer til din nuværende husleje for den berørte periode. Beløbet er skattefrit, og modregnes din husleje hver den 1. i måneden i genhusningsperioden. Forbrugsaflæsning Vi sørger for aflæsning af el i din lejlighed og genhusningslejligheden. Du vil modtage en afregning for el-forbrug i genhusningslejligheden efter fraflytning direkte fra Boligkontoret. Vi opkræver ikke betaling for varme i genhusningslejligheden. Vi aflæser varme, inden du flytter fra din egen lejlighed, og forbruget bliver opgjort med din næste årsopgørelse. 6 Tv, internet og telefon Boligkontoret sørger for, at der er tv grundpakke og bredbåndsforbindelse i genhusningslejligheden. Såfremt du ønsker dit egen tv-pakke under genhusningen skal du selv lave en aftale med din leverandør. Hvis du har en fastnettelefon, skal du selv sørge for at flytte denne til genhusningslejligheden, hvis du har brug for det. Flytteudgifter Når du flytter fra din lejlighed til genhusningslejligheden og tilbage igen, foregår det med hjælp fra Universel Flytteforretning. Du skal selv sørge for at pakke ned i de flyttekasser, som vi leverer til dig 4 uger før din genhusning. Ældre, svagelige eller handicappede beboere, som ikke selv kan pakke ned i samarbejde med familie og venner, kan søge om hjælp til flytning hos Bianca Lassen. Universal Flytteforretning Alle dine møbler, ting og nagelfast inventar som tæpper, lamper, gardiner med videre skal flyttes, så din lejlighed står helt tom ved fraflytning. Boligkontoret (byggesagen) dækker følgende udgifter ved midlertidig genhusning: - flytning til genhusningslejlighed og tilbage til din egen lejlighed igen - tv-signal og standardpakke - internet - opmagasinering - hvis du genhuses i en mindre lejlighed. Materialevalg Inden vi genhuser dig, får du information om dine muligheder for materialevalg i din renoverede bolig. Du kan vælge mellem de farver og overflader, som byggeudvalget i din afdeling har besluttet. På den måde får du indflydelse på din egen lejlighed.
Boliger i korskærparken udlejes efter følgende prioritering: 1. prioritet: Alle, som midlertidigt genhuses, har ret til at komme tilbage til egen lejlighed. 2. prioritet: Beboere hvis lejlighed helt ombygges, har ret til en tilsvarende renoveret lejlighed i samme område, såvidt det er muligt. 3. prioritet: Øvrige beboere fra Boligkontorets interne venteliste. 4. prioritet: Almindeligt gældende udlejningsregler. 7
Vesterbrogade 4 7000 Fredericia Telefon 76 22 12 00 Mail: post@boligfa.dk Hjemmeside: www.boligfa.dk 8