Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Relaterede dokumenter
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Notatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.

KVÆLSTOFUDVASKNING OG GØDNINGSVIRKNING VED ANVENDELSE AF AFGASSET BIOMASSE

Vedrørende notat om udvaskningseffekt af afgasset gylle

Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

G ødningsvirkning og hå ndtering a f mobil grøngødning

AARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel

Miljømæssige, energimæssige og økonomiske konsekvenser

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Biogas på Bornholm kan reducere tab af næringsstoffer til Østersøen.

C12 Klimavenlig planteproduktion

Biogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev

Tommelfingerregler for kontrakter og økonomi. v/ Karen Jørgensen VFL-bioenergi Den 1. marts 2013, Holstebro

Miljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt

Samfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD

Fibre fra gylleseparering hvor stor er forskellen i deres kvalitet, og hvordan anvendes de optimalt?

EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS

Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug

Roerne en fantastisk miljøafgrøde? Kristoffer Piil, SEGES

Hvad betyder kulstofbalancen for landbrugets samlede drivhusgasregnskab

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

Temadag Slagtesvin Bo Rosborg

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab

Bioenergi Konference. 27. april 2010

Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Muligheder for et drivhusgasneutralt

Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg

Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord

Gødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe

AARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU

Kvægbedriftens klimaregnskab

Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?

LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES

Temadag om optimal udnyttelse af gylle Annette V. Vestergaard:

Markforsøg med afgasset gylle

Afgrødernes næringsstofforsyning

Brugermanual til Eco-Plan Biogas

AARHUS UNIVERSITET. 07. November Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.

Jordens salte Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 2 Skole: Navn: Klasse:

Hans Juel Nielsen Holstebrovej Spøttrup. Den 13. februar 2017

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Gødnings- og Husdyrindberetning

Svovl. I jorden. I husdyrgødning

Transkript:

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015

Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning med ny model Anvendelse af energiafgrøde i biogasanlæg Afgasning og gødningsvirkning 2

Bioforgasning ændrer gødningen: Mindre organisk N, mere ammonium Mindre omsætteligt kulstof. Kulstof omdannes til CH4 + CO2 Højere ph, mindre tørstof Ammoniak tab Denitrifikation (N2 and N2O) Organisk N Mineralisering/ Immobilisering Ammonium (NH4) Nitrat (NO3) Udvaskning 3

Faktorer med potentiel effekt på N udvaskning efter afgasning Tilførsel af total N (bestemt af udnyttelseskrav) Forholdet mellem mineralsk N og organisk N og mineraliseringsforløb af det organiske N På lang sigt større udvaskning fra organisk bundet N Ammoniak fordampning og andre lufttab (vi antager uændret tab til atmosfære) 4

Udvaskning målt fra organisk N og mineralsk N på kort sigt Lysimeter forsøg (Askov), gns, 4 års gentagen tilførsel (Fra Thomsen et al., 1993) 5

Forsøgene viser at udvaskningen er omtrent ens for uorganisk og organisk N i 1. år efter tilførsel af gødning Udvaskningen i 1. år beregner vi med N- LES4 model FARM-N (bruges til Miljøgodkendelser) og N-LES modeller er uegnet til afgasset gødning og langtidseffekter af gødning! 6

Ammonium andel i gødning før og efter afgasning Gødningstype Ammonium-N/total N (%) Ubehandlet Afgasset Svinegylle 79 90 Kvæggylle 58 68 Kvægdybstrøelse 20 50 Majsensilage 5 60 Mave-tarm indhold 5 60 Fiskeensilage/fiskeaffald 70 90 Baseret på egne målinger og skøn. Anvendt i modelberegninger. 7

Mineraliseringsforløb for organisk N i gødning. Lang tidshorisont har betydning. Beregnet med husdyrgødningsmodel ModelNeftervirkning. 22 % mineraliseret 1. år (rød kurve-del). Samme forløb brugt for alle typer gødning! 8

Langsigtet udvaskning fra mineraliseret organisk N: Dobbelt så høj som fra uorganisk N i gødning Vurderet ud fra modelberegninger (med FASSET modellen) 9

Effekt af bioforgasning på N udvaskning i forskellige scenarier Efter 10 år: -1,0 til -2,7 kg N/DE Sandjord JB3 1år 0 0 0 0 0 0 Biomasse forhold på tørstof basis Fiskeaffald udnyt. krav: 40% (det antages at fiskeaffald også kommer ubehandlet på jord, f.eks. i gylle) 1. år: 0 effekt 10 år: -1til -2,7 kg N/DE (ler og sand) 100% Svinegylle Udnyt. 75% 100% Kvæggylle Udnyt. 70% 25% dybstrøelse 75% kvæggylle Udnyt. 67% 25% fiskeaffald 75% kvæggylle Udnyt. 57% 25% fiskeaffald 75% svinegylle Udnyt. 65% 25% fiskeaffald 75% svinegylle Udnyt. 72% Udnyt. = udnyttelseskrav 10

Hvis der anvendes majsensilage tilføres også mere N Tilførsel af 12% vådvægt i majsensilage indeholder: 15-20 kg N per 100 kg N i gylle 11

Udvaskning ved afgasning sammen med energiafgrøder (majsensilage) Sandjord JB3 Udnyt. krav majs: 40% Reference: ubehandlet gylle Forhold på vådvægt basis Majs N med i dyreenhed 0 effekt når majs-n udgør 10% af total N 100% Svinegylle Udnyt. 75% 100% Kvæggylle Udnyt. 70% 25% majs 75% kvæggylle Udnyt. 62% 12% majs 88% kvæggylle Udnyt. 66% 25% majs 75% svinegylle Udnyt. 66% 12% majs 88% svinegylle Udnyt. 71% 12

Øget frigivelse af N efter tilførsel til jord Laboratorieforsøg med gødning tilført til jord (Sørensen et al. 2012) 13

Effekt af afgasning på N gødningsvirkning -gødningsvirkning 1. år svarer ca til ammonium-n Gødning Øget gødningsvirk ning (1. år) Reduceret langsigtet N eftervirkning Samlet effekt kg N/DE kg N/DE kg N/DE 100% svinegylle 11-5,5 5,5 100% kvæggylle 10-5 5 25% dybstrøelse 75% kvæggylle 25% fiskeaffald 75% svinegylle 25% slagteriaffald 75% svinegylle 13-6,5 6,5 13-6,5 6,5 15-7,5 7,5 Øget langsigtet N virkning: 5-8 kg N/DE - Mere N fjernes med afgrøder > mindre udvaskes 14

Ved N normer på økonomisk optimalt niveau (i fremtiden?) Hvis landmand med biogasgylle reducerer handelsgødning svarende til 8 kg N/DE (driftøkonomisk optimalt): Yderligere reduktion i N udvaskning på: 1 kg N/DE (lerjord) 1,8 kg N/DE (sandjord) 15

Konklusioner Med de nuværende regler giver bioforgasning af organisk gødning både reduceret udvaskning på længere sigt, samt mulighed for mere tilgængeligt N til landmand. Gødningsvirkning øget med 5-8 kg N/DE Ved anvendelse af majsensilage som energiafgrøde i biogasanlæg (12% vådvægt) forventes øget udvaskning i de første år og ca 0 effekt af afgasning på længere sigt. Tilførsel til biogasanlæg af ny biomasse N, der ellers normalt ikke tilføres landbrugsjord, kan medføre øget N udvaskning. Se mere i DCA rapport nr 65 16

Tak for opmærksomheden