Ikke-teknisk resumé Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Juni 2010
Hvad er VVM Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for anlæg på land fremgår af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1335 af 6. december 2006 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning. Reglerne sikrer, at byggeog anlægsprojekter, der må antages at kunne påvirke miljøet væsentligt, kun kan realiseres på baggrund af en såkaldt VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden VVM-redegørelsen bliver udarbejdet, indkaldes idéer og forslag til det videre arbejde. VVM-redegørelsen påviser, beskriver og vurderer anlæggets direkte og indirekte virkninger på: mennesker, fauna og flora jordbund, vand, luft, klima og landskab materielle goder og kulturarv, og samspillet mellem disse faktorer. Redegørelsen giver en samlet beskrivelse af projektet og dets miljøkonsekvenser, som kan danne baggrund for såvel en offentlig debat som den endelige beslutning om projektets gennemførelse. VVM-redegørelsen offentliggøres sammen med et udkast til tillæg til kommuneplanen. Kommuneplantillægget og VVM-redegørelsen udarbejdes i de fleste tilfælde af kommunalbestyrelsen. I nogle tilfælde varetager Miljøministeriets lokale miljøcentre imidlertid opgaven. Det gælder bl.a. for anlæg, hvor staten er bygherre, infrastrukturanlæg som strækker sig over mere end to kommuner, eller anlæg som kan medføre en påvirkning af miljøet i nabolande. Forsidefoto: Palle Peder Skov Ikke-teknisk resumé Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland. Redaktion og grafisk tilrettelæggelse Miljøcenter Odense Udgivet juni 2010 af Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Telefon 72 54 45 00 e-mail post@ode.mim.dk www.blst.dk Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen ISBE 978-87-92197-72-6 ISBN 978-87-92197-73-3
Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland Indkaldelse af ideer og forslag Forslag til Kommuneplantillæg VVM-redegørelse Ikke-teknisk resumé Sammenfattende redegørelse Kommuneplantillæg Juni 2010
Indholdsfortegnelse Indledning 5 - Baggrund for projektet - Naturgasledningen - Kompressorstation ved Egtved - Ombygning af ventilstationer - Anlægsbeskrivelse Miljøpåvirkninger 8 - Planforhold - Landskab - Arkæologi og kulturarv - Vandløb - Natur - Friluftsliv - Grundvand - Forurenet jord - Råstoffer og affald - Støj og emissioner Andre konsekvensvurderinger 13 - Sikkerhed - Socioøkonomi - befolkning og samfund Tidsplan 14 4 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Indledning Baggrund for projektet Siden 1984 er det danske gasmarked blevet forsynet fra de danske gasfelter i Nordsøen ud for den jyske vestkyst. Disse gasressourcer har endvidere været den eneste kilde til forsyning af det svenske gasmarked, ligesom de har bidraget til forsyning af det tyske og det hollandske gasmarked. Ressourcerne i Nordsøen er aftagende, og i de kommende år vil produktionen fra de danske gasfelter falde, hvorfor der bliver behov for at importere gas. Alternative kilder til gasforsyning skal være i drift inden for en relativt kort tidshorisont for, at forsyningen til det danske og det svenske gasmarked kan opretholdes. Energinet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed under Klima- og Energiministeriet. Virksomheden har på statens vegne ansvaret for forsyningssikkerheden. Det betyder, at Energinet.dk bl.a. skal sikre, at infrastrukturen muliggør nye forsyninger af gas til de danske forbrugere, når Danmark ikke længere er selvforsynende med naturgas Forventede naturgasreserver i den danske Nordsø Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland skal være med til at sikre forsyningen. Projektet består af to elementer, der dels er Energinet.dks hovedtransmissionsledninger for naturgas i Danmark anlæg af en 94 km lang gasledning Naturgasledningen fra grænsepunktet Ellund/Frøslev Linjeføringen for den nye gasledning til Egtved, og dels er anlæg af en er overordnet set fastlagt med en kompressorstation, som har til formål afstand til den eksisterende gasledning at hæve gastrykket til det ønskede på 10 meter. Fordele herved niveau. er, at ledningen delvis kan lægges inden for det allerede etablerede VVM redegørelsen omfatter gasledningen bælte med restriktioner, som er fra grænsepunktet Ellund/ omkring den eksisterende gasled- Frøslev til Egtved og kompressorstationen. ning. Derudover kan eksisterende Gasledningen foreslås ventilstationers arealer på strækninning. anlagt parallelt med Energinet.dks gen deles mellem de to ledninger. eksisterende gasledning, lokalt dog Den detaljerede linjeføring er med varianter for linjeføringen. For fastlagt, således at der opretholdes kompressorstationen peges på en nødvendige sikkerhedsafstande til placering på Energinet.dks arealer i eksisterende bebyggelse. Samtidig Egtved som den mest hensigtsmæssige tages hensyn til beboere og brugere løsning. af arealerne samt lokale forhold Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 5
Indledning som krydsninger af vandløb, veje og øvrige infrastrukturelementer. Under VVM-arbejdet er desuden natur, landskabs- og miljømæssige forhold vurderet inden for undersøgelsesområdet, med henblik på at foretage den mest hensigtsmæssige placering af ledningen samt at indarbejde afværgende foranstaltninger. Det tilstræbes derved, at anlægsarbejdet kan foretages med mindst mulige miljømæssige påvirkninger. Miljøforholdene er som udgangspunkt kortlagt inden for et undersøgelsesområde på 200 meter på hver side af den planlagte gasledning. I forbindelse med VVM-processen fastlægges en 100 meter bred planlægningszone på hver side af gasledningen, indenfor hvilken den endelige linjeføring vil blive fastlagt. Mindre justeringer af gasledningens linjeføring kan komme på tale i forbindelse detailplanlægningen under hensyntagen til lokale forhold, bebyggelse og miljøforhold. Der gennemføres desuden en arkæologisk forundersøgelse, som kan influere på gasledningens endelige placering. I tilknytning til den nødvendige ekspropriation vil der igen være mulighed for justeringer som følge af forhandlinger mellem lodsejere og ledningsejeren. Disse endelige forhandlinger foretages af ekspropriationskommissionen. Den endelige fastlæggelse af linjeføringen sker i forbindelse med linjebesigtigelse med lodsejerne, før anlægsarbejderne påbegyndes. Kompressorstation ved Egtved Forskellige lokaliteter for placering af kompressorstationen har Ventilstation på naturgasledning været undersøgt, og analyserne har vist, at den mest hensigtsmæssige placering er på Energinet.dks område i Egtved. Her har Energinet. dk allerede i dag et drifts- og vedligeholdelsescenter samt kontrolcenter for gastransmissionssystemet i hele Danmark. I planlægningsfasen er udarbejdet et konceptuelt design for kompressorstationen. I detailprojekteringsfasen vil alle detaljer blive fastlagt, men det overordnede koncept for stationens udførelse vil følge retningslinjerne fra det indledende design. Vilkår fra VVM-processen indarbejdes i detailprojekteringsfasen. Det foreløbige design er foretaget ud fra de hovedkomponenter, der på nuværende tidspunkt med sikkerhed indgår, samt viden om tilsvarende anlæg. Energinet.dk har tilknyttet et anerkendt arkitektfirma, der i et samarbejde med de projekterende ingeniører vil sikre, at anlægget bedst muligt indpasses i landskabet. Desuden er der allerede i dag etableret beplantning omkring hele området ved Egtved, der skærmer for indsyn til det samlede anlæg. Der bliver etableret en transformerstation i umiddelbar tilknytning til Energinet.dks arealer ved Egtved. Ombygning af ventilstationer Det er planlagt, at den nye gasledning tilsluttes eksisterende ventilstationer i hver ende af ledningen (Frøslev og Egtved) samt tre steder på strækningen (Vollerup, Rangstrup og Farris). Ved tilkoblingen af den nye gasledning bliver der behov for mindre omog udbygninger af de eksisterende ventilstationer. På enkelte stationer må udvidelse af eksisterende arealer forudses. Hvis der fjernes dele af beplantningen under arbejdet, vil den blive retableret efter færdiggørelse. 6 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
I Egtved foretages en ombygning af de eksisterende ventilstationer på et areal nord for den fremtidige kompressorstation, på Energinet.dks areal ved Egtved. Anlægsbeskrivelse I det åbne land vil størstedelen af gasledningen blive anlagt i en gravet rende. Ved krydsninger af veje, vandløb og andre sårbare eller komplicerede lokaliteter, planlægges og gennemføres arbejdet ud fra de lokale forhold og i et samarbejde med de lokale lodsejere og myndigheder. Inden selve gravearbejdet indledes, forberedes arbejdsbæltet, der har en bredde på ca. 25 meter, ved at fjerne vegetation mv. Derefter afgraves muld- og vækstlaget i arbejdsbæltets fulde bredde og lægges i et depot, så materialet senere kan lægges tilbage. Hvor der er særlige hensyn, som fx bevaringsværdig vegetation, skov, beskyttede diger osv., er det muligt at reducere bredden ned til 10-15 meter. Ledningsrenden udgraves i en dybde, så røret kan dækkes med minimum 1 meter jord. Rørene lægges ned i renden, hvorefter egnet råjord lægges tilbage omkring og over gasledningen. Afslutningsvis udlægges det deponerede muld- og vækstlag på overfladen, og terrænet retableres. Krydsninger af grøfter og midre vandløb foretages i en åben gravet rende. Under gravningen og nedlæggelse af rør ledes vandet via en midlertidig rørforbindelse gennem vandløbet således, at gennemstrømningen opretholdes. Ved en omhyggelig tilrettelæggelse af arbejderne kan udgravning under den midlertidige rørforbindelse af vandløbet ofte gennemføres inden for samme dag. Efter gennemgravningen bliver brinkerne retableret til den oprindelige tilstand. Krydsning af enkelte større vandløb og områder med særlige naturforhold, og hvor der er stor risiko for frigivelse af okker, vil ske ved styret underboring. Ved en styret underboring bores gasledningen under den eksisterende vandløbsbund. Metoden kræver arbejdsarealer på begge sider af vandløbet til oplagring af rør og opstilling af bore- og trækudstyr. Etablering af gasledningen indebærer krydsninger af en lang række veje samt en jernbanestrækning. I langt de fleste tilfælde er der tale om mindre veje, der passeres ved gravning i åben rende, hvor anlægsprincipperne svarer til den teknik, der benyttes i det åbne land. Gennemgravning er en hurtig metode, der ikke er pladskrævende og medfører få gener for vejenes brugere. Større veje og jernbane vil blive underboret, ligesom det er tilfældet for større vandløb. I forbindelse med anlæg af gasledningen samt retablering af jordoverfladen vil der være nogen trafik til og fra det pågældende arbejdsareal samt trafik på selve arbejdsarealet. Ligeledes vil der være oplag af rør forskellige steder langs linjeføringen. Adgangsveje til projektets anlægsmaskiner bliver planlagt, så gener for øvrige trafikanter minimeres. Hensigtsmæssig planlægning af adgangsvejene skal så vidt muligt sikre, at negative påvirkninger af jordbundsforholdene undgås, eksempelvis ved udlægning af køreplader, måtter mv. Indledning Ved anlæg af kompressorstationen foretages afrømning af muld og udgravning til fundamenter. Fundamenter under større maskinkomponenter eller gulve o.l., støbes på stedet og dimensioneres med henblik Anlæg af naturgasledning på at undgå generende vibrationer til omgivelserne. Anlægget af selve kompressorstationen kan betragtes som en montageopgave, der dels omfatter levering og opstilling af præfabrikerede komponenter, dels konstruktionsarbejder på lokaliteten. Syd for Energinet.dks arealer mod Mosevej forventes det, at elforsyningsselskabet TRE-FOR opstiller en transformerstation til levering af strøm til kompressorstationen. I forbindelse med anlægsarbejdet må der påregnes periodevis øget trafik af tunge køretøjer med anlægsmaterialer og elementer. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 7
Miljøpåvirkninger Planforhold Projektområdet er underlagt en række bestemmelser, der er fastlagt i rammerne for den fysiske planlægning. Regionplan 2005-2016 for Sønderjyllands, Ribe og Vejle Amter, nu med status af Landsplandirektiv, indeholder retningslinjer og redegørelse for en del af kommune- og lokalplanlægningen. Kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 har betydet, at kommunerne har overtaget en række af de tidligere amtslige kompetencer. Landsplandirektivet afløses således generelt af kommuneplanerne for de enkelte kommuner, efterhånden som de vedtages. De kommuneplanlagte rammeområder langs gasledningen kan blive påvirket af projektet i form af direkte arealinddragelse til ledningen, der således medfører restriktioner i forhold til den fremtidige arealanvendelse og planlægning for området. Derudover kan der være konsekvenser for kommunens fremtidige planlægning, i form af planmæssige restriktioner, der reguleres af gældende cirkulære af 26. november 1984 (CIR nr. 183 af 26/11/1984) om planlægning inden for observationszonen på 200 meter omkring ledningen, samt i form af servitutbestemmelser for ledningen. Omfanget af påvirkninger på den kommunale planlægning er begrænset, hvilket dels skyldes, at størstedelen af ledningen planlægges etableret i det åbne land, hvor der er få rammeplaner for den fysiske planlægning, og dels fordi den eksisterende ledning bevirker, at der over en længere periode har eksisteret tilsvarende restriktioner, som den fysiske planlægning derved er blevet tilpasset. Dette gælder også området ved Egtved, hvor kompressorstationen skal opføres. Landskab Landskabet, der omgiver undersøgelsesområdet fra den tyske grænse til Egtved, indeholder mange forskellige landskabsformer, idet undersøgelsesområdet løber langs med og krydser den nord-sydgående hovedopholdslinje. Den nordlige del af linjeføringen for gasledningen fra Landsplandirektivet er dog fortsat gældende både for grundvandsforhold og i forhold til målsætninger for vandløb og søer. Nye kommuneplaner er vedtaget for Vejle, Vejen, Kolding, Haderslev og Aabenraa kommuner, hvorimod Tønder Kommune er ved at udarbejde forslag til kommuneplan. I kommuneplanen fastlægges kommunalbestyrelsernes politik for udviklingen af kommunens samlede arealer i byer og i det åbne land. Krydsning af levende hegn. Ledningen friholdes for beplantning af sikkerhedsgrunde 8 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Egtved til Oksenvad ligger øst for linjen, hvor landskabet er kuperet og skåret igennem af ådale. Området veksler mellem dyrkede arealer opdelt af levende hegn og skove med løv- eller nåletræ. Den sydlige del af linjeføringen for gasledningen fra Oksenvad til den dansk/tyske grænse ligger vest for linjen, og det er overvejende et fladt og åbent landskab med højereliggende bakkeøer. Landskabet er i store træk fladt, opdyrket og opdelt af utallige levende hegn, og det indeholder enkelte større skovområder som fx Frøslev Plantage. Linjeføringen går hovedsageligt igennem landbrugsarealer, hvor arealet retableres i henhold til det omgivende terræn, efter at gasledningen er gravet ned. Det vurderes derfor, at gasledningen i sådanne tilfælde ingen betydning har for landskaberne og deres sammenhæng. Den nye gasledning følger den eksisterende gaslednings forløb. Det betyder, at der allerede er skabt spor i landskabet ved de strækninger, der skærer igennem skovområder og levende hegn. Imidlertid vil den nye gasledning betyde en udvidelse af sporet, og der kan forventes et større beplantningsfrit bælte omkring de to rørledninger. Der kan således være mindre lokale, landskabsmæssige effekter på hegn og skovområder i de enkelte kommuner dog uden, at den overordnede landskabsmæssige oplevelse omkring gasledningen vurderes at blive forringet. Bevoksningen omkring området for den planlagte kompressorstation, de levende hegn i nærområdet samt de terrænmæssige forhold betyder, at de bygningsmæssige ændringer kun i begrænset omfang vil være synlige. Kompressorstationen vil derved kun resultere i mindre, lokale landskabsmæssige konsekvenser. Arkæologi og kulturarv Der vil blive gennemført en arkæologisk forundersøgelse langs hele linjeføringen og ved den planlagte kompressorstation ved Egtved, inden anlægsarbejdet påbegyndes. Derudover har de involverede museer peget på 48 lokaliteter af arkæologisk og kulturarvsmæssig Miljøpåvirkninger betydning (f.eks. bopladser, gravhøje og andre kulturhistoriske elementer), hvor det kan forventes, at der skal ske udgravninger. Desuden passerer linjeføringen i alt 72 beskyttede diger på strækningen. Digerne genetableres efter nedgravning af gasledningen, og det vurderes, at den kulturhistoriske værdi af digerne kun i mindre grad vil blive påvirket. Vandløb Linjeføringen passerer 33 vandløb undervejs. Vandløbene varierer meget i størrelse og vandføring og spænder fra små bække til store vandløb på flere meters bredde. Ligeledes adskiller vandløbene sig i biologisk værdi, fra rørlagte vandløb med lempet målsætning, hvor vandkvaliteten er mindre god fx som følge af okker til vandløb med skærpet målsætning (gyde- og opvækstområde for laksefisk eller naturvidenskabeligt referenceområde), hvor vandkvalitet og fysiske forhold skal være god. Etablering af gasledningen kan påvirke vandløbenes fysiske tilstand samt fiskeliv. Fiskene påvirkes ved, at der kortvarigt kan ske spærring af passage, ligesom en gennemgravning af vandløbet enten direkte, ved at opgrave gydebanker, eller indirekte, ved spredning af finkornet materiale på gydebanker, kan forringe forholdene for især laksefisk. En anden problematik er potentiel okkerforurening ved grundvand sænkning i forbindelse med anlægsarbejdet. Dette gør sig især gældende for vandløbene i gasledningens sydlige strækning. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 9
Miljøpåvirkninger For at begrænse påvirkningerne mest muligt vil der i forbindelse med anlægsarbejdet blive taget en række hensyn. Således vil gasledningen bl.a. ved Kongeåen, Nørre Å og Sønderå blive etableret ved underboring. I vandløb, som fungerer som gydeområde for laksefisk, vil der være særligt fokus på at begrænse sedimentspild og okkerforurening. Varigheden af anlægsarbejdet ved krydsninger af vandløb er kort, og derfor forventes alt i alt kun mindre og ikke betydende påvirkninger af de berørte vandløb. natur i henhold til EU s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. Områderne er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede naturtyper samt plante- og dyrearter. I Natura 2000-områder gælder særligt restriktive krav til ny planlægning og anlægsaktiviteter, da de generelle leveforhold for arterne, der er omfattet af direktiverne, ikke må forværres, uanset om det er inden eller uden for et udpeget Natura 2000 område. dyre- og plantearter samt naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for områderne. Derudover forekommer spredt i området for gasledningen en række arter, som er strengt beskyttede i forhold til EU s Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiver. Disse omfatter bl.a. bilag IV-arter (forskellige paddearter, markfirben) som kræver, at der tages særligt hensyn i forbindelse med anlæg af gasledningen og derudover forskellige fuglearter. Ved tilrettelæggelse af anlægsarbejdet vil der så vidt muligt blive taget hensyn til arterne bl.a. i forhold til yngletidspunkt eller ved anvendelse af paddehegn o.l. Det vurderes derfor, at de strengt beskyttede arter kun påvirkes i mindre grad og i kortere perioder, og at der ikke vil være nogen varige konsekvenser for bestandene. VVM-undersøgelserne har medført justeringer af linjeføringen. Eksemplet her viser et område i Aabenraa Kommune ved Sommerland Syd og Terkelsbøl Mose. Lignende vurderinger er foretaget for hele strækningen Natur Gasledningen passerer igennem Gasledningen passerer igennem en et enkelt Natura 2000-område, række områder, som er beskyttet i der er Vidå med tilløb, Rudbøl Sø henhold til international og national og Magisterkogen, hvor Natura lovgivning. 2000-området Sønder Ådal er delvis overlappende. Krydsningen af dette Natura 2000 er et netværk af områder område sker ved underboring for i EU med særligt værdifuld at begrænse påvirkningerne på de Naturbeskyttelseslovens 3 beskytter naturtyper som enge, søer, moser, vandløb, overdrev mv. Linjeføringen passerer igennem en række områder, som er omfattet af denne beskyttelse. Der drejer sig hovedsageligt om enge og vandløb, men også enkelte vandhuller, en mose og et overdrev bliver berørt. I anlægsfasen vil der blive taget hensyn til de enkelte lokaliteter ved at begrænse arbejdsarealer og dermed reducere den midlertidige påvirkning. Ved den planlagte kompressorstation ved Egtved er der en 3 lokalitet, men som ikke bliver berørt. Friluftsliv Linjeføringen for gasledningen krydser en række stiforbindelser og cykelruter samt passerer rekreative områder. Derudover er der forskel- 10 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
lige fritidsaktiviteter bl.a. jagt, fiskeri og vandreture, som potentielt kan blive berørt. Der er foretaget undersøgelser i felten, hvor der bl.a. er registreret beskyttet natur Stiforbindelser vil midlertidigt blive spærret, men der vil være sikret passagemuligheder fx ved hjælp af køreplader eller der vil være anvist alternative ruter. Udendørs fritidsaktiviteter kan blive midlertidigt forstyrret af støj og aktivitet. Effekten af anlægsarbejdet er vurderet at være ubetydelig. Grundvand Grundvandspejlets dybde afhænger af de lokale geologiske forhold. Hvor grundvandspejlet ligger tæt på jordoverfladen, kan det i anlægsperioden være nødvendigt at grundvandssænke lokalt, for at anlægsarbejdet kan tørholdes. Grundvandsænkning kan potentielt påvirke grundvandskemien og drikkevandsinteresserne i et givent område. Da der er tale om kortvarige sænkninger og relativt små mængder, forventes der ingen eller kun beskedne effekter på drikkevandsinteresser og grundvandskemi. Der kan være risiko for udledning af jernholdigt drænvand til vandløbene, der kan resultere i okkerforurening. Ved udspredning af drænvandet på marker, begrænses påvirkning af vandløbene. Det kan ikke udelukkes, at der bliver behov for midlertidige grundvandssænkninger i forbindelse med fundamentarbejdet til kompressorstationen ved Egtved, men der vurderes ikke at blive målelige effekter på drikkevandsinteresser i området. Forurenet jord I undersøgelsesområdet er der kortlagt enkelte forurenede grunde, og ledningen skal krydse ca. 90 veje. Det forventes, at der skal håndteres forurenet jord, hvor gasledningen skal krydse veje, og hvis der skal udføres gravearbejde ved forurenede grunde. I anlægsfasen vil der ved eventuelt gravearbejde i de forurenede arealer blive håndteret forurenet og potentielt forurenet jord omfattet af jordforureningsloven. Håndterigen af forurenet jord vil ske forskriftsmæssigt. Hermed vurderes der kun at være en mindre lokal risiko for miljøpåvirkning fra spredning af støv i forbindelse med gravearbejde i vejarealer og forurenede områder. Der vil i forbindelse med jordarbejdet blive truffet foranstaltninger til at nedbringe eventuelle støvgener. Råstoffer og affald Der vil som udgangspunkt ikke være Miljøpåvirkninger overskydende muld, og ved planering heller ikke overskydende jord i åbent terræn. Det væsentligste forbrug af råstoffer til etablering af gasledningen vil være stål til selve rørledningen, asfalt til retablering af veje samt sand/grus, der lægges omkring ledningen. Der vil i forbindelse med reetablering af veje skulle bortskaffes asfalt til genanvendelse i andre anlægsprojekter. Omfanget af materialer og råstoffer til anlæg af kompressorstationen samt affaldsmængden er ikke vurderet, da den nærmere udformning ikke er endelig besluttet. Alt affald fra projektet skal kildesorteres og opdeles i fraktioner samt håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med de berørte kommuners erhvervsaffaldsregulativ. Støj og emissioner Ledningsarbejder I anlægsfasen vil der primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde med entreprenørmaskiner, som forventes at påvirke lokalt i en periode på ca. 1 2 måneder, ud af den samlede anlægsfase på ca. 6-7 måneder. Støjen forventes at være sammenlignelig med støj fra landbrugsmaskiner i drift. Da områder med bebyggelse er mest støjfølsomme om aftenen, i weekenden og om natten, tilstræbes det, at støjende aktiviteter foregår i dagperioden på hverdage. Kompressorstation I anlægsfasen vil der primært forekomme støj fra transport med dumpere/lastvogne og øvrigt arbejde Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 11
Miljøpåvirkninger med entreprenørmaskiner. Det er vurderet, at der i forhold til nærbeliggende boliger ikke vil være væsentlige støjgener i forbindelse med bygge- og anlægsarbejdet. Støjbelastningen fra kompressorstationen vil i driftsfasen være begrænset som følge af konstruktionsmæssige tiltag, herunder lydisolation af særligt støjende enheder. De udførte beregninger viser, at den nærmeste enkeltbeliggende ejendom i det åbne land får en støjbelastning på ca. 37 db(a), og at landsbyen Vester Torsted får en støjbelastning på ca. 26 db(a). Disse værdier er væsentligt under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på henholdsvis 40 db(a) for boliger i det åbne land og 35 db(a) for boligområder med åben-lav bebyggelse (gældende for natperioden). Ud over støj under normal drift af anlægget vil der være støj i forbindelse med afblæsning af kompressorstationen, hvilket vil forventes at ske få gange om året. Dette bevirker, at der undtagelsesvis kortvarigt vil være et lydtrykniveau på ca. 83 db(a) i 300 meter afstand og ca. 77 db(a) i 600 meter afstand. Den planlagte transformerstation vil udsende lavfrekvent støj (10-160 Hz), som af det menneskelige øre kan opfattes på samme måde som fjern trafikstøj. Med et støjniveau på 11 db(a) udendørs, forventes støjniveauet indendørs hos nærmeste enkeltliggende ejendom at være under grænseværdien, som er 20 db(a). Anlægget etableres desuden med vibrationsdæmpende foranstaltninger, således at vibrationer og lavfrekvent støj nedbringes til et minimum. Emissioner Det er besluttet, at kompressorstationen anlægges med eldrevne kompressorer, og derfor vil der ikke være emissioner herfra til luften i Egtved. Der vil ske en reduktion i emissionerne fra opvarmning af kontrolcentret, idet der fremover vil ske varmegenvinding fra kompressorenhederne til opvarmning af basen. Under driften af det samlede fremtidige anlæg i Egtved foretages kontinuerte målinger af gaskvaliteten, og den samlede emission af naturgas vil ikke overstige 3.500 m 3 pr. år. Derudover påregnes kun udledning af naturgas ved planlagte serviceeftersyn og i den forbindelse forventes udledt størrelsesorden 10.000 m 3 naturgas. Udledning af naturgas og dermed methan medfører som al anden menneskeskabt aktivitet påvirkning med drivhusgasser. 12 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Andre konsekvensvurderinger sikrer varsling af forhold, som kunne føre til alvorlige hændelser. Med regelmæssige mellemrum overvåges gasledningen ved fly- eller bilpatruljering, ligesom ledningen inspiceres indvendigt umiddelbart efter anlæg og også senere under drift. Med henblik på at minimere konsekvenser, hvis en ulykke alligevel skulle indtræffe, er der udarbejdet beredskabsplaner. I disse planer er der inkluderet reparationsmetoder med tilhørende procedurer samt vagtplaner for indsatsmandskabet. ledningsstrækning isoleres via fjernbetjente ventiler. Det indebærer, at selv et alvorligt uheld hurtigt kan begrænses. Socioøkonomi - befolkning og samfund Langs gasledningen vil der være behov for midlertidige arealerhvervelser i et ca. 25 meter bredt arbejdsareal. Anlægsarbejdet forventes trods den lokalt relativt korte aktivitetsperiode at påvirke mindst én vækstsæson. Desuden kan der over en periode være risiko for forringede vækstvilkår som følge af ændringer i jordlagenes Sikkerhed Transport af kulbrinter og herunder naturgas gennem rørledninger er en sikker og miljøvenlig transportform. Anlægskomponenterne produceres, og anlægsarbejdet udføres af kvalitetsgodkendte firmaer, og trykprøvning udføres med velafprøvede teknikker. Tykkelsen af gasledningens væg fastlægges i henhold til Arbejdstilsynets regler. Der oprettes en zone på 5 meter på hver side af gasledningerne, hvori det kun er tilladt at grave mv. efter forudgående tilladelse. Yderligere tinglyses en sikkerhedszone på min. 20 meter på hver side af rørledningerne, hvor der ikke må opføres bygninger til ophold for mennesker. Kompressorstationen vil være indhegnet. I forbindelse med kompressorstationens godkendelse fastlægges en sikkerhedszone omkring anlægget med restriktioner for etablering af bygninger til ophold for mennesker og oplagring af brandfarligt materiale. Kompressorstationen i Egtved vil ikke have oplag af naturgas. Gasledningen og kompressorstationen vil blive drevet, overvåget og vedligeholdt efter samme retningslinjer som Energinet.dks øvrige anlæg. Heri indgår et inspektionsog vedligeholdelsesprogram samt en løbende tilstandsvurdering, der Indøvelse af indsatsforløb og træning i brug af indsatsudstyr foretages med passende intervaller. Energinet.dks kontrolcenter overvåger kompressorstationen og ledningen 24 timer i døgnet. Til detektering af et eventuelt gasudslip monteres trykfølere, gasdetektorer samt brandalarmer på strategiske steder ved ventilstationer og kompressorstationen Skulle der mod forventning opstå en lækage på gasledningen, kan den pågældende Konceptuelt design for kompressorstation ved Egtved struktur, der påvirker den landbrugsmæssige drift. Energinet.dk yder kompensation for de økonomiske tab. Der ydes således erstatninger for såvel permanente rådighedsindskrænkninger som dokumenterede strukturskader. Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 13
Andre konsekvensvurderinger Erstatning herfor fastsættes af Ekspropriationskommissionen. Efter anlægsarbejdet opgøres afgrødetabet af Energinet.dk efter opmåling og med udgangspunkt i foreliggende tariffer. Midlertidige ulemper o.l. i forbindelse med anlægsarbejdet opgøres efter en individuel vurdering. Eventuel opførelse af nye staldbygninger, nye boliger mv. skal planlægges i henhold til den tinglyste sikkerhedsafstand til ledningen. Dette kan være en begrænsning i ejerens eller brugerens planlægning af drift mv. på ejendommen. Ved etablering af de strækninger af gasledningen, som passerer eksisterende skov, kan forekomme økonomiske tab som følge af fældning af træer langs linjeføringen. Dette tab dækkes af Energinet.dk efter opmåling i samråd med skovkyndig ekspertise fra ekspropriationskommissionen. Gasledningen krydser overvejende gennem landbrugsarealer Gasledningen går igennem fire råstofinteresseområder i henholdsvis Vejen og Haderslev kommuner, hvor potentialerne endnu ikke er udnyttede. Den eksisterende gasledning betyder, at der allerede eksisterer en begrænsning i forhold til udnyttelsen af råstofinteresserne, idet der findes en vejledning vedr. råstofindvinding, der bl.a. beskytter den eksisterende ledning mod råstofgravning i en afstand af 20 meter på hver side af ledningen. Den nye gasledning vil blive beskyttet af samme bestemmelser. Eventuelle erstatninger for de yderligere begrænsninger i udnyttelsen af råstofressourcer fastsættes af ekspropriationskommissionen. Alternativ linjeføring På en ca. 500 m lang strækning ved St. Andst, Vejen Kommune, er der et alternativt forslag til linjeføring for gasledningen, hvor den forløber vest for nærliggende bebyggelse. Den alternative linjeføring forløber i åbent land og berører primært landbrugsarealer. Desuden krydser linjeføringen 3 beskyttede diger med beplantning. Der berøres ingen planforhold eller naturområder i øvrigt. De socioøkonomiske konsekvenser svarer til beskrivelsen side 13 om Socioøkonomi - befolkning og samfund. 14 Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland
Tidsplan Anlægget af kompressorstationen er bestemmende for den samlede tidsplan. I 2010 udbydes projektering og udførelse af kompressorstationen. Kontrakt om arbejdets udførelse indgås i slutningen af 2010. Projektering af anlægget kan påbegyndes i 2011 hvor anlægsarbejderne på lokaliteten i Egtved også forventes påbegyndt. I 2011 påregnes udført jordarbejder og øvrige forberedende arbejder. Produktionen af maskinkomponenter og montagearbejder vil forløbe i 2012 til 2013. Kompressorstationen vil stå klar til idriftsættelse efteråret 2013. Ligesom for kompressorstationen indgås i 2010 aftale om projektering af gasledningen. De arkæologiske forundersøgelser for gasledningen forventes påbegyndt i slutningen af 2010. Inden anlæg af gasledningen påbegyndes, skal den endelige linjeføring fastlægges af ekspropriationskommisionen i 2011. De nødvendige ekspropriationer (servitutter langs linjeføringen) foretages i samråd med den enkelte lodsejer og i samarbejde med Energinet. dk. Selve anlægget af gasledningen udføres fra foråret 2012 frem til årets udgang. Gasledningen kan sættes i drift i 2013. Hovedtidsplan for projektets gennemførelse Udbygning af naturgassystemet i Syd- og Sønderjylland 15
Deltag i debatten Indsigelser og bemærkninger til VVM-redegørelsen senest den 25. august 2010 til Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Husk Anfør venligst navn og adresse på brevet samt j.nr. ODE 202-00008 Der er flere oplysninger om projektet på By- og Landskabsstyrelsens hjemmeside By- og Landsskabsstyrelsen Miljøcenter Odense C. F. Tietgens Boulevard 40 5220 Odense SØ Telefon 72 54 45 00 post@ode.mim.dk