KALUNDBORG. Containerhavnen på Kalundborg Havn. nr. 1 februar 2013



Relaterede dokumenter
Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

VÆR MED I EN STÆRK FAGFORENING MELD DIG IND I HK STAT

Referat fra generalforsamling i Træ og Møbelgruppen Torsdag den 7. februar 2013, 3F Midtjylland, Birk Centerpark 4, i Herning.

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

METAL HOVEDSTADEN Ekstraordinær generalforsamling 1. november 2016

Stem om din nye overenskomst

Stem om din nye overenskomst

I fagbevægelsen tror vi ikke på noget for noget. I fagbevægelsen gør vi hver dag noget for nogen. *******

TIL NYE MEDLEMMER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Nye åbningstider i Metal Himmerland.

Referat fra Industrigruppens Generalforsamlingen

REFERAT FRA ORDINÆR GENERALFORSAMLING I FOA LILLEBÆLT AFDELING TORSDAG DEN 27. marts 2014 FOA Lillebælt, Stationsvej 32, 5500 Middelfart

PÆDAGOGMEDHJÆLPERE OG PÆDAGOGISKE ASSISTENTER PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Stem om din nye overenskomst

FOA Mariagerfjord - lille men stor i skrallet

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Bo Henriksen Faglig medarbejder - Roskilde Tlf.: mobil: Fagligt område: Transport, Lager, Vikar, Vaskeri, Industri, Post

DU HAR FÅET NY OVERENSKOMST

Stem om din nye overenskomst

Tips og ideer til dig som tillidsvalgt

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

1/2018. Sydjylland STATUS EFTER LUKNINGEN AF TICAN: Mange er godt videre. Anders blev klogere på sin fagforening men da var det for sent

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Mundtlig beretning på ADV s Generalforsamling den 10. juni 2009

Nordsjælland. Nyt fra afdelingen. Den 11. nov. Medlemsskaber der bør overflyttes... Lene Lindberg Formand i Foa Nordsjælland mail:

FOA Fag og Arbejde Svendborg Når du er medlem af FOA...

Dansk El-Forbunds 31. kongres Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Det er vores store indsatsområde frem til generalforsamlingen 2013.

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som medlem af Teknik- og Servicesektoren

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

Når din arbejdsgiver. sådan får du dine penge fra Lønmodtagernes Garantifond

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

Rekonstruktion og konkurs

Skal du hæve din efterløn eller ej?

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

HK Kommunal skal snart forhandle nye overenskomster til OK18

NYT FRA DET TVÆR- FAGLIGE SAMARBEJDE

Lederne Bornholm. Fyraftensmøde om efterløn. 2. november Ved Brian Kjøller & Ulrik Frese

KOST- OG SERVICESEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Hvad kan jeg få, hvis jeg mister mine dagpenge?

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

HK Kommunal Århus Din medspiller på jobbet

Så er det igen blevet tid til generalforsamling. Det er tid til at stoppe op og se tilbage.

NYHEDSBREV 8. udgave nov. 2018

Skal du hæve din efterløn?

Efterløn - er det noget for dig?

Skattefri udbetaling af efterlønsbidrag 2018

Strategi for faglig service og kvalitet VEDTAGET

FOA din partner på arbejdspladsen

FOA din partner på arbejdspladsen. Fordele og medlemstilbud

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Stem om din nye overenskomst

Velkommen i HK! HK skaber værdi, styrke og muligheder i dit arbejdsliv

Vi har pt. 117 igangværende sager i GO og der er i maj måned afsluttet 12 sager.

PÆDAGOGISK ASSISTENTELEV SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERELEV OG SOCIAL- OG SUNDHEDSASSISTENTELEV

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping! - UgebrevetA4.dk. SOCIAL DUMPING Opråb fra lønmodtagerne: Styrk kampen mod social dumping!

4/2018. Lillebælt-Fyn ARLA KORSVEJENS MEJERI HAR DU FÅET NYT JOB? Succes med klubarbejdet. Opdater dine oplysninger

Hårdt fysisk arbejdsmiljø fordobler risikoen for sygedagpenge

På job i udlandet. Se, hvad du skal være opmærksom på, når du skal arbejde uden for Danmark.

Vejledning om aktivering

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred Svendborg. Tlf

FOA Horsens Når du er medlem af FOA...

Arbejdsfordeling en fordeling af arbejdet for at undgå afskedigelser

OCIAL- OG SUNDHEDSPERSONALE UDEN GRUNDUDDANNELSE PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Hotel, restaurant. og turistområdet. overenskomst mellem Horesta og HK/Privat. Mini-udgave

Fællesskab, fordele og faglig bistand

HK-medlemmer har flere muligheder

SOCIAL- OG SUNDHEDSSEKTOREN PÅ 5 MINUTTER. fællesskab fordele faglig bistand

Mærkbare medlemsfordele

Referat fra General forsamling modelsejlklubben Formanden bød velkommen og spurgte Hr lasse Rand om han ville være mødets

Harald Børsting 1. maj 2014

F O A F A G O G A R B E J D E. Det gør FOA for dig. som pædagogmedhjælper

Jobrotation - sådan. Hvordan kommer man i gang med jobrotation? Hvilke regler gælder? Hvad skal man være opmærksom på?

Referat fra Pædagogisk sektors ordinære generalforsamling den 24. oktober 2011

Dagpengegodtgørelse fra din arbejdsgiver (G-dage)

ansættelse dagpenge jobplan Aktivering aktiveringsforløb jobcenter løntilskud uddannelse virksomhedspraktik vikararbejd ledighed uddannelsestilbud

Kære politikere i Børne- og ungdomsudvalget og i Økonomiudvalget

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Bliv klog på den nye efterløn

Spørgsmål og svar om arbejdsfordeling

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fleks- job

Oplever du besvær med. ADVODAN hjælper dig med juraen i forhold til ansættelser og afskedigelser.

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

Stem om din nye overenskomst

STOP HØJERE PENSIONSALDER

Djøfs seniorarbejdsmarkedspolitik

Jobcenter Nordfyn. Vesterled Søndersø. Tlf Fax jobcenter@nordfynskommune.dk.

Slægtshistorisk Forening Vestsjælland

Fællesskab, fordele og faglig bistand

Transkript:

KALUNDBORG bladet nr. 1 februar 2013 Containerhavnen på Kalundborg Havn I DETTE BLAD KAN DU BLANDT ANDET LÆSE OM: Indkaldelse til generalforsamling Beretning og budget Dette års jubilarer Caféaften i 3F Kalundborg Ny flexjobreform Førtidspension Faglig hjælp i 3F Kontingent

Leder Job til de ledige v. afdelingsformand Flemming Lassen Sad lige og kikkede på lederen fra sidste blad for at se, om der var noget der skulle følges op på, og det var der. Danmark fik en ny socialdemokratisk ledet regering i september 2011. Og det må siges at være op ad bakke for dem og den førte politik. Og ind imellem kommer tanken da også, at nu kan det være nok. Men her skal der så huskes på, at vi fik en socialdemokratisk ledet regering, men vi fik jo ikke flertallet. Det borgerlige flertal gik jo fra 92 til 118 mandater. Og det gør det svært at få sine forslag igennem, da det hele tiden jo er spørgsmålet om, der kan opnås enighed med de Radikale, som jo i bund og grund er et borgerlig-liberalt parti. Jeg skrev også noget om EM i herrehåndbold. VM sølvmedaljer er altså også en præstation, og Danmark har vel altid tabt en enkelt kamp på vejen, og denne gang blev det så finalen. Jeg vil undlade at komme med sammenligninger mellem håndbold og politik, men nogle tanker kan man da gøre sig og trods mange sejre, kommer der også nederlag. Men vi er stadig krigsførende nation, nu også i Mali. Vi fik endelig ændret i reglerne for uddannelse og efteruddannelse, så de ledige kan opkvalificeres og gøres parate til de nye udfordringer. Prisloftet på kurser er afskaffet. Vi skal have lavet nye overenskomster på det offentlige område og er allerede gået i gang med at indhente krav til overenskomstforhandlingerne på det private område i 2014. Men den største udfordring bliver at skaffe job til de mange ledige og udfalds - truede medlemmer, som står til at miste deres dagpenge og dermed også deres forsørgelsesgrundlag. Den politiske/ økonomiske situation Den tidligere regerings ufinansierede skattelettelser har givet et stort hul i statskassen, og det er den nuværendes regerings store problem. Derfor må der sættes gang i den offentlige beskæftigelse og de projekter fremrykkes, som der er besluttet til senere igangsættelse. Når der er nedgangstider på det private arbejdsmarked, må det offentlige tage over og igangsætte projekter, som kan holde gang i beskæftigelsen. 2

er den største udfordring Kun ved at producere kan vi sikre beskæftigelsen. Nedskæringer og besparelser har ikke ført til andet end her og nu resultater, men har ikke ført til noget på lang sigt. Det er kommunerne et godt eksempel på. Kommunerne har afskediget for at få budgetter til at hænge sammen, og dels rammes de kommunale jobs, når der udliciteres. Specielt er det gået ud over rengøring, samt vej og park området. Faktisk så meget, at hver fjerde 3F job i gennemsnit er forsvundet i kommu - nerne. Og så kan man jo undres, når en borgmester i en tilstødende kommune, tæt på os, syntes, at det er katastrofalt, når en lokal virksomhed må lukke og afskedige ca. 40 personer. Selvsamme borgmester syntes ikke, det var nogen katastrofe, da kommunen afskedigede ligeså mange for at få budgettet til at nå sammen, bare fordelt på flere institutioner. For os i 3F er problemet det samme, nemlig at medarbejdere mister deres job og måske forsørgelsesgrundlag. Ledighed Ledigheden er stadig stor i Danmark. Tallene i parentes er 2012 til sammenligning. Vi har i DK nu 164.600 ledige, svarende til 6,3% (ca. 160.000 ledige, svarende til 6,1%). I 3F samlet er der 41.118 ledige, svarende til 15,9% (19.600 ledige, svarende til 11,2%). I 3F Kalundborg er der 374 ledige, svarende til 10,4% (374 ledige, svarende til 10,15%). Akutjob pakke Regeringen har indgået flere aftaler, der giver nye muligheder for de langtidsledige, som risikerer at miste dagpengene i første halvdel af 2013. Aftalen om akutjob er en af dem. Akut-indsatsen skal sikre oprettelse af 12.500 job forbeholdt ledige, som er i de sidste 13 uger af deres dagpengeperiode. Private arbejdsgivere har lovet at oprette 7.500 akutjob og offentlige arbejdsgivere 5.000 akutjob. Der kan være tale om både faste og midlertidige jobs. Det er helt almindelige jobs med almindelige løn- og ansættelsesvilkår. En pakke som må konstateres ikke har helt den virkning som er tilsigtet. Akut-job er jo målrettet mod de ledige, som er tæt på eller har mistet deres dagpengeret. Kalundborg Kommune har udsendt en pressemeddelelse, at kommunen har opfyldt sin kvote for akutjob i 4. kvartal 2012, ja faktisk opslået 2 akutjob mere en nødvendigt. Desværre må 3F i skrivende stund (30. januar 2013 her lige før deadline for bladet) konstatere, at der ikke blev ansættelse til nogen af vore medlemmer i de udmeldte job. Job som ikke engang har levet op til aftalen om akutjob. Det var nemlig enten stillinger med meget højere uddannelsesniveau (akademikere) eller deltidsjob under 30 timer. Kommune Jobcenter har alene set på at få udmeldt et tal, som alene har haft til mål at tilfredsstille i en statistik. Udfaldstruede før 1. januar 2013: 36 medlemmer 1. kvartal 2013: 62 medlemmer 3

Fremtid Selvfølgelig vil opgaven med at hjælpe de udfalds - truede medlemmer komme til at fylde og kræve en stor indsats. Vi skal have møder med tillidsvalgte og virksomheder for at se på muligheder for ansættelse i akutjob. Vi har igangsat en uddannelse (18. marts 2013) i organisering, hvor vi klæder de tilllidsvalgte på til opgaven. Et forløb over 4 gange, hvor også afdelingen får en rolle. Vi laver nogle initiativer i LO kampagnen Er du OK? Vi skal også arbejde videre med 3F i fremtiden, her - under afdelingsstrukturen i region Sjælland. Vi skal have fornyet de offentlige overenskomster, afholde møde om forhandlingsresultat og afvikle ur - afstemning her har afdelingen besluttet, at benytte alle afstemningsmuligheder (elektroniske som skrift - lige). Vi igangsætter en ny aktivitet i afdelingen Café møder med forskellige emner. Udover et oplæg af faglig, politisk, som kulturel karakter vil der også blive serveret et måltid mad til en rimelig pris. Første gang den 15. april i afdelingens lokaler, og der planlægges et café møde mere i maj måned. Hold øje med hjemmesiden og lokalavisen, for der bliver tilmelding på. Se mere på side 6 i bladet. 1. maj på taget, i samarbejde med Dansk Metal, bliver gentaget med talere, fællessang og lidt brød til maven. Det hele er i planlægningsfasen, så også her hold øje med hjemmesiden og opslag i avis og arbejdspladser. Så skal der være 3F kongres i september 2013 i Aalborg, hvor afdelingen har mulighed for at sende 9 delegerede. De delegerede skal vælges på general - forsamlingen den 18. marts 2013. Velkommen til generalforsamling 2013. Vi ses til generalforsamling den 18. marts! 4

KALUNDBORG Ordinær generalforsamling Mandag den 18. marts 2013 kl. 18.00 Sted: Kalundborghallens lokale 4 til spisning kl. 18.00 Generalforsamlingen foregår kl.19.00 samme sted (indgang fra torvet) Dagsorden: 1. Valg af 2 dirigenter. 2. Valg af stemmeudvalg og referent 3. Beretning. a. formand b. a-kasse c. lønudvalg 4. Regnskab. 5. Indkomne forslag og budget 6. Valg ifølge lovene, herunder valg af delegerede til 3F kongressen 2013 Forslag til behandling på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Husk gyldigt medlemsbevis (LO Pluskort) Der er spisning fra kl. 18.00 19.00. Generalforsamlingen begynder kl. 19.00 Tilmelding til spisning senest den 14. marts 2013 på www.3f.dk/kalundborg eller telefon 70 300 900 På afdelingens vegne Flemming Lassen Beretning mv. side 8 20 5

Café aften i 3F Kalundborg Stedet hvor mennesker mødes. Vores første arrangement i vores Café er mandag den 15. april kl. 18 21. Vi har fået Kaj Buch Jensen til at komme og fortælle om Valdemar Henckel og Kalundborg. Kaj vil fortælle historien om Kalundborg Skibsværft og Kalundborg Banks krak med særlig vægt på Valdemar Henckels forhold til Socialdemokratiet, herunder Thorvald Stauning og Kalundborgs senere borgmester Frederik Andersen. Og historien om hans forhold til fagbevægelsen i en turbulent tid, hvor byens indbyggertal voksede med 35-40%, og mange fagligt aktive tog til Kalundborg for at få arbejde i en af Henckels mange aktiviteter. Vores Café aften holdes i afdelingens lokaler og er åben for alle, prisen er 65 kr. incl. mad en øl/vand eller et glas vin betaling forud eller senest ved mødets start. Menu: Stegt flæsk med persillesovs Tilmelding til arrangementet skal ske senest fredag den 5. april kl. 12 på tlf. 70 300 900 eller via vores hjemmeside: www.3f.dk/kalundborg Det kan betale sig at tilmelde sig i god tid, da det foregår efter først til mølle princippet. 6

HUSK 1. maj på taget 2013 Dansk Metal og 3F Kalundborg holder igen 1. maj på taget i 3F s lokaler på Nytorv i Kalundborg. I lighed med sidste år vil der blive talere, fællessang og lidt brød til maven. Se mere på hjemmesiden ca. 1. april eller opslag. Dansk Metal og 3F Kalundborg 7

GENERALFORSAMLING 18. MARTS 2013 Beretning Industri 2012 Af faglig medarbejder Ib Mortensen Vi er i 2012 ikke sluppet for virksomheder, der skulle tilpasse deres medarbejderstab. Her kan nævnes virksomhederne Poul E. Danchell A/S, Gyproc A/S og Dong Energi, som 2012 overtog Inbicon bioethanol forsøgs fabrik. Her blev 19 ud af 30 medarbejdere afskediget i 2012, deriblandt vores medlemmer. En af de afskedigede var arbejdsmiljørepræsentant på virksomheden, hvilket undrede os, for oplyst til os så skal der stadig foregå en produktion af bioethanol på forsøgs - basis på Inbicon. Det skulle vise sig at være anderledes hos Dong, for det virkede, som om de på forhånd havde beslutter sig for, at de ville afskedige arbejdsmiljørepræsentanten. Arbejdsmiljørepræsentanten fik herefter udleveret en opsigelse, der ikke efter - levede overenskomstens regler for afskedigelse af tillidsvalgt medarbejder. Det gjorde vi så Dong opmærksom på, som herefter efterlevede de spilleregler, der er i overenskomsten i sådanne sager. Forbundet overtog derefter sagen for at forhandle en fratrædelsesaftale på plads til stor tilfredshed for arbejdsmiljørepræsentanten. Nyt overenskomst - område Kalundborg Forsyning A/S er pr. 1. maj 2012 over - gået fra den Kommunale overenskomst til Industriens overenskomst, med de følger og udfordringer det har givet tillidsrepræsentanterne. De skulle sætte sig ind i et helt nyt overenskomstområde med mange nye udfordringer i fremtiden. Industriens Overenskomst ligner ikke den kommunale Overenskomst. Vi skal herfra gøre alt for, at I kommer godt i gang. Vi glæder os til samarbejdet med tillids - repræsentanterne på Kalundborg Forsyning, og herfra vil vi gøre vort bedste, så I føler jer som en del af industriområdet. Lønforhandlinger 2012 Ved lønforhandlingerne i 2012 har der i Kalundborg været stor forskel på, hvordan der er forhandlet. Nogle steder har vores tillids - repræsentanter og virksomhed haft rigtige lønforhandlinger, på andre virksom - heder det været et diktat. Her har man først forhandlet med andre faggrupper på virksomheden, og dermed lagt et loft for lønstigningerne, før man har forhandlet med vores tillids - repræsentanter. Derved kunne de ikke give mere til vores medlemmer end de lønstigninger, man havde givet de øvrige ansatte. Ikke engang nogen former for bløde værdier kunne forhandles hjem. Det ville være med til at sprænge de aftaler, man havde indgået andre steder i virksomheden. Telefoniske henvendelser Der har igen i 2012 været mange personlige/telefoniske henvendelser i afdelingen med spørgsmål på alt fra manglende løn, ferie - pege, pension, udbetaling af 5 feriefridage ved ferie - årets udløb, manglende beregning/udbetaling af særlig fratrædelse godt - gørelse ved opsigelser. Ligeledes har der været et stigende antal sager omkring konkurser, og derved flere anmeldelses til Lønmodtagerens Garantifond. 8

Beretning Bygge- og anlæg og Det grønne område 2012 Af faglig medarbejder Steffen Madsen Året 2012 har været i den sociale dumpnings tegn, med medlemsorganisering som ascendant. Når der har været meldinger om udenlandsk arbejdskraft, er andet lagt til side, og vi har besøgt byggepladser og virksomheder så hurtigt som muligt. Vi får mange henvendelser om, at der er udenlandske folk, der arbejder her og der, og det er vi meget glade for, og vi kan love, at der ikke har været en henvendelse, som vi ikke har efterforsket. Udenlandsk arbejdskraft Vi har et glimrende samarbejde, om illegal udenlandsk arbejdskraft, med den task force gruppe, som den nuværende regering bevilgede 60 millioner kroner til, som består af arbejdstilsynet, skat og politiet. Gruppen arbejder hurtigt og præcist, og afslører snyd og underbetaling. Vi oplever heldigvis også, at den udenlandske arbejdskraft er overenskomstansat på lige vilkår med danske kollegaer, hvor tingene er i orden, og hvor der er respekt for den danske model. Alle udenlandske arbejdere og virksomheder, skal registreres i RUT registeret, (Registeret for Udenlandske Tjenesteydere), som har til formål at give myndighederne bedre mulighed for at sikre håndhævelse af de regler, der gælder for udenlandske tjenesteydere og arbejdstagere, som opererer i Danmark. Afdelingen har adgang til RUT, og kan aflægge et besøg på virksomhederne. Den Grønne gruppe Vi har også kontrolbesøg i de grønne overenskomster, hvor vi kan kontrollere, om overenskomsten bliver overholdt, og på bygge - området 48 timers møder, hvor vi kan få lov til at se kontrakter og lønsedler samt at organisere underentreprenører. 48 timers møder varer ikke 48 timer, men mødet skal afholdes inden 48 timer, fra vi har begæret det. Organisering Medlemsorganisering er en bydende nødvendighed, vi kan ikke undvære de kollegaer, der har valgt at stå uden for fællesskabet. De skal igen være en del af det sammenhold, der skal fastholde de goder og rettigheder, vi har forhandlet os til gennem vores overenskomster. Sammenhold gør stærk, siger et slogan, men hvis det sammenhold består af færre og færre på en arbejdsplads, så svækkes styrken og vi står i en dårligere forhandlingssituation. På en virksomhed med overenskomstforholdene i orden er alle omfattet af overenskomsten og dermed af de goder, som den indeholder, men det er dig der betaler for at vedligeholde den, så der er også en økonomi at tage hensyn til. Dine uorganiserede kollegaer får fuld glæde af overenskomstens aftaler, men er ikke med til at betale for varerne! Det ville du vel ikke acceptere hvis det eksempelvis var en personaleforening med en kaffe og brødordning? Jo flere der falder ud af fællesskabet, jo mere forhandlingsstyrke mister vi, og jo dyrere bliver det for dig. Organiseringskampagnen er kun lige begyndt og tillidsfolk får tilbudt et redskab i form af et kursusforløb, til at synliggøre nødvendigheden og værdien af det sammenhold der er så vigtigt. 9

GENERALFORSAMLING 18. MARTS 2013 Bygge- og anlægs branchens elektroniske uddannelseskort er en nem og hurtig løsning, så du til enhver tid kan fremvise dine afsluttede erhvervs uddannelser og arbejds - markedskurser ved hjælp af en smartphone eller en computer. 10

I stilladsklubberne gøres der et rigtigt flot stykke arbejde, og der findes vel dårligt den stilladsarbejder, der ikke er klar over, at det sammenhold, som der er blandt stilladsarbejderne er grunden til de løn og arbejdsforhold de har, og at alle får tilbudt en uddannelse efter 3 måneder i en virksomhed. Faglige sager Indenfor Bygge-anlæg og det grønne område er der afsluttet 62 faglige sager i 2012, det er sager der har været skriftlighed i, og som er registreret i vores sagsbehandlingssystem. Sager, hvor problemet løses med det samme, eller hvor en telefonopringning er nok til at løse sagen, samt sager som medlemmer selv løser efter aftale med afdelingen, er ikke med i de 62 sager. I de 62 sager har medlemmerne fået kr. 1.060.800, Over en million kroner har afdelingen skaffet medlemmer inden for disse områder. Penge som retsmæssigt var deres, men penge som arbejdsgiverne ikke kunne eller ville betale. Det er ikke et år med mange konkurser, så de fleste sager har været om uenighed om betaling og afskedigelser, også af tillidsvalgte, og det kan være en dyr affære for arbejdsgiverne. Elementer i en model for kædeansvar Igennem de seneste 15 år har vi oplevet, at mange lønmodtagere indenfor bygge- og anlægsbranchen snydes for deres løn, pension, feriepenge, SH og overtidsbetaling af den virksomhed, de er ansat i. Typisk er disse virksomheder et enkelt led i en værdikæde af underentrepriser, som udgår fra hovedentreprenøren og i nogle tilfælde helt ned til arme/ben -virksomheder. For at imødekomme, at nogle virksomheder systematisk kan snyde med løn og med betalinger til det offentlige, bør der indføres et kædeansvar, således at det øverste led i en entreprisekæde (hovedentreprenøren), kan holdes ansvarlig for eventuelle underentreprenørers forsømmelser. 8 EU-lande har allerede sådanne bestemmelser. Det samme har Norge. Desuden indeholder EU-Kommissionens forslag til bedre håndhævelse af udstationeringsbestemmelserne også bestemmelser om kæde - ansvar. Et krav om kædeansvar skal kunne gøres gældende fra det tidspunkt, hvor lønnen skulle være udbetalt, eller hvor skat, moms m.v. skulle være indbetalt til de offentlige myndigheder. Det er vigtigt, at en ordning gøres så let og lidt bureaukratisk som mulig, og dybest set handler det jo om, at de virksomheder, der opererer inden for byggeog anlægsbranchen, og som påtager sig opgaverne som hovedentreprenører, også påtager sig ansvaret for, at hele opgaven løses efter de gældende regler, love og aftaler. 11

Beretning fra Transport GENERALFORSAMLING 18. MARTS 2013 Af faglig medarbejder Jesper Nielsen Faglige sager Der har i årets løb været en del faglige sager omkring manglende løn og tillæg, feriepenge og advarsler. Vi har oplevet, at virksomheden, der har overenskomst, ansætter medarbejdere på ansættelseskontrakter, der ikke følger overenskomsten bestemmelser. Det er således, at hvis virksomheden er omfattet af en overenskomst, kan den ikke skrive sig ud af nogle bestemmelser i overenskomsten (det vil altid være overenskomstens bestemmelser, der er gældende for arbejdsforholdet). Modsat er virksomheden ikke omfattet af en overenskomst, er der alene det skrevne i ansættelsesaftalen at holde sig til, samt hvad der måtte følge af eventuel lovgivning bl.a. ferielov arbejdsdirektiv m.m. Advarsler Vi oplever en tendens til, at arbejdsgiveren er blevet hurtigere til at give en advarsel. Heldigvis kommer de fleste rettidigt, så vi kan rejse en eventuel sag over for arbejdsgiveren. I to sager har det dejet sig om en tidligere og en nuværende arbejdsmiljørepræsentant, der fik skriftlige advarsler for at passe sit hverv som tillidsvalget. I begge tilfælde mødtes vi med arbejdsgiveren, og advarslen blev trukket tilbage. Hvis du får en advarsel af din arbejdsgiver, så kontakt altid afdelingen straks. OK 2012 Overenskomstforhandlingerne 2012 gav ikke de store lønstigninger, om lønstigningerne var et tilfredsstillende resultat eller ej, er langt hen ad vejen et temperament spørgsmål, men hvis man husker tilbage, var der som bekendt langt fra lagt op til nogen lønfest ved overenskomstfornyelsen i 2012. Lønstigninger blev som bekendt: 1,65 kr. pr. 1. marts 2012. 1,85 kr. pr. 1. marts 2013. samt 1,4% i stigning på genetillæggene pr år. Et andet væsentligt element i overenskomstfornyelsen var, at arbejdsgiver nu skal betale for erhvervelsen og fornyelsen af EUkvalifikationsbevis og førerkort. Endvidere kom der ret til 2 ugers relevant kursus i opsigelsesperioden. Stemmeprocenten for transportgruppen var 34,0%, heraf stemte 56,5% ja og 43,5% nej. I 3F Kalundborg var stemmeprocenten 25,5%, heraf stemte 78,7% ja og 21,3% nej. Renovationsområdet RenoNorden, som bl.a. har en stor del af renovationskørslen her i kommunen, er blevet en meget stor spiller på det danske renovationsområde. I den forbindelse er afdelingen og tillidsmanden her i Kalundborg kommet med i et landsdækkende netværk, der bl.a. har til formål at få lavet landsdækkende aftaler med selskabet. Færgeruten Kalundborg Århus I maj måned 2012 skulle det tyske rederi FRS sætte hurtigfærgen Dolphin Jet ind på ruten Århus Kalundborg, men der opstod problem med at få sejltilladelse pga. miljøpåvirkninger i Kalundborg fjord og ved bosserne ved Samsø. Efter flere møder fik Dol - phin Jet endelig godkendelse fredag d. 20. juli 2012, så med mere end 2 1 2 måneds forsinkelse anløb Dolphin Jet Kalundborg lørdag d. 21. juli 2012. Torsdag morgen den 16. august 2012 indstillede Kattegat-ruten driften af Dolphin Jet, da rederiet ikke kunne drive ruten lønsomt, 12

pga. de restriktioner miljøstyrelsen havde givet (12 sømil længere sejrute og reduceret fart i Kalundborg fjord) Kalundborg Havn som Containerhavn Rederiet Unifeeder har i samarbejde med Schultz Shipping A/S etableret Kalundborg container terminal. Mandag d. 14. maj var første anløbs dato. Fremover er der anløb hver mandag aften/nat. Dette tiltag har givet flere 3F job til de i forvejen mange job på havnen. Svebølle-Værslev turistfart 1. januar 2013 er Svebølle-Værslev turistfart blevet overtaget af Egons A/S i Slagelse Dette får ikke den store praktiske betydning, da de fleste busser stadig skal Containerhavnen i Kalundborg have udkørsel fra Svebølle, men der har i fasen op til overdragelsen været en del møder og spørgsmål i forbindelse med virksomhedsoverdragelsen, i den forbindelse er der opstået en twist omkring, hvor ansættelsesstedet er. Firmaet har nu 5 udkørselssteder og ønsker i den forbindelse at ansætte alle på alle udkørelsessteder, herunder bl.a. i København. Dette medfører, at den enkelte chauffør selv skal sørge for transport til og fra København, hvis det er der, man skal møde ind. Det er 3Fs opfattelse, at man kun kan have ét an - sæt telsessted, sagen har ikke kunnet løses på et lo - kal mø de, herefter blev der afholdt mæglingsmøde, hvor der kun kunne blive enighed om at forelægge sagen for overenskomstens parter, som skal mødes i februar måned. Nye tiltag omkring uddannelse Overenskomster (OK) OK 2012 fokuserede på tryghed. Ikke i den traditionelle form, med længere opsigelsesvarsler osv. i forhold til det aktuelle job. Men derimod i en udgave, man kunne kalde tryghed i arbejdslivet eller på arbejdsmarkedet. Tryghed i denne forståelse forudsætter, at den enkelte skal have tryghed og tillid til, at hvis det nuværende job forsvinder, så skal det nok lykkes at finde noget andet. Dermed blev der sat en dagsorden, der handlede om uddannelse. Ret til uddannelse rettet mod både det nuværende og de fremtidige job. Ret til at kunne tage fri til uddannelse. Ret til selv at kunne bestemme, hvad den skal indeholde. Og ret til løn under uddannelse. I disse kriseår er det ikke nemt at hente overenskomst-resultater hjem. Så ud over, at vi med lodder og trisser fik sikret reallønnen, måtte der kæmpes hårdt for at hente resultater hjem på uddannelsesområdet. Men lidt fik vi da ved OK 2012. Vi fik sikret, at det altid er arbejdsgiveren, der skal betale for lovpligtig efteruddannelse. Vi fik sikret 13

GENERALFORSAMLING 18. MARTS 2013 automatisk opsparing af uforbrugte uger på den selvvalgte uddannelse, dog stadig med 6 uger som det der maksimalt kan stå på kontoen. Men vigtigst var, at vi fik forbedret retten til uddannelse i opsigelses - perioden, således, at man nu med sædvanlig løn kan gå på uddannelse i op til 4 uger, når man er blevet sagt op. Samt at opsigelsesvarslet kan forlænges med 2 uger, hvis man benytter sig af alle 4 ugers uddannelsesret. I de kommende år skulle det også gerne lykkes at få en egentlig ret til at blive faglært via voksenerhvervsuddannelse, hvis det er det, man ønsker. F.eks. ved, at når man har været i virksomheden i en bestemt periode, har man ret til at få en aftale om en voksen - erhvervsuddannelse. Desuden har vi fortsat brug for mere tid til uddannelse i forbindelse med opsigelse. Ordblindekursus Der er desværre alt for mange ikke mindst blandt 3F s medlemmer der ikke læser og skriver godt nok i forhold til deres job og i forhold til at kunne følge en uddannelse. Heldigvis er der gode muligheder hvis man altså griber dem! Vi har sikret os en overenskomstmæssig ret til at deltage i ordblindekurser o.l. med sædvanlig løn. Og AOF og VUC er klar med gode undervisningstilbud, hvor man dels får lidt mere styr på bogstaverne, dels lærer at bruge computeren som værktøj, når man skal læse og skrive. Hjælp os med at få dette gode budskab ud til alle dem, der har brug for det. Og hjælp os med at få dem til at bruge de gode tilbud. Voksenlærling Her i foråret 2013 er voksenerhvervsuddannelsen på dagsordenen. I regeringen, i centraladministrationen og blandt arbejdsgiverne er der mange, der mener, at voksenlærlinge tager lærepladserne fra de unge, og at voksne derfor skal følge andre stier frem til svendebrevet end de unge. Den kurs må vi advare mod på det kraftigste. Dels fordi det er meget tvivlsomt, om det virkelig forholder sig således, at voksenlærlinge fortrænger unge lærlinge. Dels fordi det kun er rimeligt, at også de lidt ældre kan uddanne sig frem til svendebrevet under den ramme og den tryghed, som en uddannelsesaftale (eller lærekontrakt) er. Hertil kommer den økonomiske side af sagen. For lur mig, om dem der gerne vil pille ved vores VEUD-ordning ikke også har kig på de tilskudsordninger, der er knyttet til VEUD-ordningen. Der er en alvorlig fare for, at de bliver banket tilbage til det niveau, som AMU-kurser foregår på. Det er uacceptabelt. Ungdomsuddannelser Når det gælder lærepladser til de unge, er det fuldstændig hen i skoven at der nu er næsten 10.000, der ikke kan finde en praktikplads. Her må regeringen roses for at have taget et initiativ. Det bliver nemlig sådan, at hvis virksomhederne fortsætter med at nøle i forhold til at ansætte lærlinge, skal de unge i stedet kunne gennemføre deres uddannelse i et såkaldt praktikcenter. Det kan der såmænd godt komme en ganske god erhvervsuddannelse ud af. Men det er naturligvis at foretrække, at de unge kan få den ægte vare i form af en læreplads, hvor man sammen med erfarne kolleger udfører rigtig produktion, og på den måde lærer sig alle fagets finesser. VEU-godtgørelsen altså den kompensation, som deltageren eller arbejdsgiveren får i forbindelse med et AMU-kursus er fortsat nede på 80% af dagpengesatsen. At satsen kom derned var den tidligere regerings opfindelse. Men det er skuffende, at vores regering ikke har ført den tilbage til dagpengesatsen. Vi må presse på for, at det sker snarest. 14

Beretning fra offentlig gruppe Af faglig medarbejder Inger Pedersen Året 2012 står i en klar erindring for mig. Særligt kan jeg i denne forbindelse nævne, at Holbæk Kommune udliciterede deres rengøring. Forenede Service vandt denne udlicitering, hvor hovedformålet fra politikerne var ren besparelse, og naivt troede de, at man kunne få samme kvalitet for 17 mio. mindre. Det er virkelig gået ud over vores medlemmer, aldrig har jeg oplevet noget lignende, områderne er skåret ned til ca. 1 3 af de timer, der var tidligere. Det første halve år var der fejl på næsten alle lønsedler, det være sig i selve lønnen, indbetaling af pension, betaling for ekstra og overarbejdstimer. Rengøringsassistenterne fik ikke nye arbejdsplaner, der blev opsagt rigtig mange af vores medlemmer andre blev sat ned i tid, til timer de ikke kan leve af så de var nødt til selv at sige nej til jobbene. Forende Service glemte at fraskrive sig den offentlige overenskomst, da de overtog Holbæk Kommune, men der har efterfølgende været forhandling, hvor forbundet og Dansk Industri har været med til at lave aftaler for dem, der er virksomhedsoverdraget til firmaet. Det har betydet, at de allerede ansatte kan beholde nogle af de goder de havde før virksomhedsoverdragelsen. Jeg er sikker på, at mange har været glade for deres medlemskab af 3F, så de har kunnet få den hjælp, der har været behov for. Så tro mig, det er jeres arbejdsforhold vi passer på også i rengøringsbranchen såvel som andre steder. Udlicitering i rengøringen Det er min opfattelse, at netop ting, som jeg lige har omtalt med udlicitering, er kommet for at blive, og vil nok blive mere i de kommende år. Det kræver, at vi i de faglige organisationer er helt oppe på mærkerne for at forsvare de rettigheder, vi har kæmpet os til de sidste 100 år. Rengøringen i Kalundborg Kommune er på nuværende i udbud. Jeg håber virkelig ikke, vi skal opleve det samme som i Holbæk Kommune. Jeg trøster mig med (på vores medlemmers vegne) at Kalundborg Kommune ikke har vægtet prisen så højt som kvalitet, drift og levering og miljø. Jeg er rigtig glad for at kommunen giver et kontrolbud. Specialarbejderne Også vores specialarbejdere bliver hele tiden pustet i nakken med udbud og udlicitering af deres arbejde. Der er inden for de sidste år bygget 2 nye materiale - gårde, jeg tænker da tit på, om der er nogle medarbejder tilbage i dem i løbet af få år, eller er det hele på private hænder? Ved Vej og Park har der været en besparelsesrunde, hvor de måtte opsige 12 medarbejdere, og der er nu vinterhjemsendt 7, så jo, besparelserne kan rigtig mærkes for vores medlemmer. Faglige sager Vi på det offentlige område har desværre haft en del sager i 2012, hvor medarbejder er blevet mobbet, det kan hverken kollegaer og lang mindre ledelse være bekendt arbejdsmiljøet skal være intakt, selv om der sker besparelser men det gamle ordsprog når krybben er tom, bides hestene kan stadig mærkes rundt omkring. Så der er masser at lave også for vores gode arbejdsmiljø- og tillidsrepræsentanter. MED aftale I Kalundborg Kommune er vi gået i gang med at lave en revision af MED aftalen jeg håber det vil gå lettere, end da vi skulle forhandle aftalen, vi har haft det første møde, og vi er rimeligt enige om, hvor der skal laves ændringer. Så mon ikke vi kommer igennem det, på en fornuftig og konstruktiv måde og får en god aftale med medbestemmelse og medindflydelse i alle henseende. Overenskomstforhandlinger Der er gang i overenskomst- 15

GENERALFORSAMLING 18. MARTS 2013 forhandlingerne, som skal være gældende fra 1. april 2013, det er ikke nemme forhandlinger, oplægget fra modpartens side var en lønnedgang, mindre medbestemmelse og medindflydelse, ingen senior dage, ret til at bestemme over alt ferie og alt i alt større fleksibilitet for uden modydelse. Vi kan jo nok ikke forvente de store stigninger, men håber at der kommer en fornuftig løsning. Jeg vil her gerne opfordre jer alle til at stemme om overenskomsten, når I får det tilsendt, der bliver mange forskellige muligheder for at afgive sin stemme både skriftligt og elektronisk, så brug endelig jeres ret til det. Jeg håber at I står rigtigt registreret i vores EDB system, men skulle der ske det, at I ikke får en stemmeseddel, skal I endelig kontakte os. Jeg kan fortælle, at igen ved denne afstemning har den offentlige gruppe besluttet at give en lille gave, har endda hørt at det skulle være meget anvendeligt. Netværksmøder Igen i 2012 har den offentlige gruppes tillidsvalgte holdt en del netværks - møder, jeg er rigtig glad for alles store deltagelse og sammenhold, også når det er svært. Og svært har det været, nogen rammes af sygdom, og nogen har vi mistet, men heldigvis er der nye, der tager over og dem hilser vi også velkommen i samarbejdet. Beretning Privat rengøring Anne Rasmussen De sager, som afdelingen har ført i 2012, har ikke adskilt sig synderligt fra tidligere år. Det er stadig sager vedrørende manglende afregninger for overtid og andre tillæg. Dette er ikke udelukkende et fænomen i Kalundborgområdet, idet vi hører den samme tendens, når vi mødes med kollegaer fra andre afdelinger. Såfremt du er i tvivl, om du er aflønnet korrekt, er du meget velkommen til at kontakte afdelingen så kigger vi på det. 2012 var også året, hvor Serviceoverenskomsten blev fornyet. Stemmeprocenten var 30,5%, og der var 84,2% der stemte for og 15,8% imod. Afdelingen får en del henvendelser fra medlemmer som er blevet varslet ned i arbejdstid. Dette sker ofte i forbindelse med kontraktfornyelser. Uanset om det firma, der havde kontrakten, genvinder den, eller om det er et nyt firma, ser vi ofte, at de rengøringsassistenter, der fortsætter og dermed bliver i virksomheden, sættes ned i arbejdstid. Efterfølgende henvender de sig i afdelingen, idet de efter indgåelse af ny kontrakt har måttet sande, at de skal løbe endnu stærkere for at nå deres arbejde, og at de ikke føler at de ud - fører deres arbejde tilfredsstillende. Rengøringsbranchen er hård der er mange om buddet, når kontrakter skal fornyes. Det betyder desværre, at de bydende virksomheder presser citronen alt, hvad de kan, og derfor skruer prisen helt i bund, når der skal afgives pris på arbejdet. Men det er ikke det, der er værst nej, det der er værst er, at det er rengøringsassistenterne, der bliver sorteper i dette spil. De skal udføre en opgave, hvor de ikke føler de gør deres arbejde ordentligt, og det får dem til at føle sig utilstrækkelige og frustrerede. Det er et stort problem inden for branchen, som kan føre til en kontrolopmåling. I det gamle Tornved Kommune, som hører til Holbæk Kommune, er den offentlige rengøring udliciteret til Forenede Service. Alle nyansatte følger den private overenskomst. Der er indgået en aftale som kun gælder for de nuværende ansatte. Den aftale følger de hele deres ansættelses periode. Vi er parate til at hjælpe jer hvis der opstår problemer, og vi glæder os til at få jer med i netværket. 16

Beretning sygedagpenge og arbejdsskader Sten Drejø Juridisk sekretær Arbejdsskader Endnu et år med et stigende antal arbejdsskader. Endnu et år, hvor der er udbetalt rigtig mange penge til medlemmer, der er blevet syge af at passe deres arbejde. Lidt mere en 24 millioner er kommet til udbetaling. Gunver Jensen eksempler på, at selskaberne har observeret medlemmer, når disse har handlet, afleveret børn, deltaget fritidsaktiviteter m.v. Disse observationer er så lagt til grund for forsikringsselskabernes anke. En meget betænkelig og ubehagelig fremgangsmåde. er blevet syg på grund af en arbejdsskade, eller at sygdommen på anden måde er erhvervsbetinget, og så tager vi initiativ til at sagen bliver anmeldt til Arbejdsskadestyrelsen. Vi hører ofte disse medlemmer give udtryk for, at sagen aldrig var blevet anmeldt, hvis vi ikke havde gjort det, for når man er syg, er der ikke overskud til at koncentrere sig om meget andet end at blive rask, eller lære at man må leve med en kronisk sygdom. Mange sygemeldes på grund af fysisk sygdom, med det er ikke sjældent, Beløbet kan synes svimlende stort, men man skal huske på, at for den enkelte, der er kommet til skade, er det kun et meget lille plaster på såret, i forhold til at være rask og i stand til at klare sig selv uden helbredmæssige begrænsninger. Det har altid taget lang tid at få en arbejdsskade behandlet i Arbejdsskadestyrelse og Ankestyrelse. Sagsbehandlingstiden er ikke blevet kortere med årene, specielt fordi forsikringsselskaberne meget oftere end tidligere anker afgørelserne. På det seneste har vi set Sygesamtaler Når et medlem bliver sygemeldt, er langt de fleste i dag klar over, at de kan få bisidderhjælp fra afdelingen, når de skal til møde på jobcentret i forbindelse med deres sygeperiode. Rigtig mange benytter sig af dette tilbud, for det kan være endog overordentligt svært at manøvrere i sygedagpengesystemet, samtidig med at man er syg og med den evindelige trussel om stop af sygedagpengene hængende over hovedet. Når vi spørger ind til medlemmets sygdom, viser det sig tit, at det syge medlem 17

GENERALFORSAMLING 18. MARTS 2013 at det er psykisk sygdom, der i den sidste ende invaliderer dem. En psykisk lidelse, som gang på gang af speciallæger bliver begrundet i det pres, der lægges på den syge. En tankevækkende kendsgerning i et velfærdssamfund, hvor det offentlige skal hjælpe og tage vare på den borger, der har brug for hjælp og støtte, men desværre den skinbarlige sandhed. Fleksjob og førtidspensioner Nogle syge bliver aldrig færdigbehandlet, inden de raskmeldes og de vil uden al tvivl komme tilbage til sygedagpengecirkusset igen. Andre er mere heldige, de bliver afklarede om, hvad det er for nye brancher, de nu skal tilbyde deres arbejdskraft inden for. De fleste kan vende tilbage til det ordinære arbejds - marked, mens andre har så store skånebehov at de bliver bevilliget fleksjob eller førtidspension. I hele 2012 blev en ny fleksjobs- og førtidspensionsreform debatteret, og i december blev det sidste punktum sat, således af reformen kunne træde i kraft den 1. januar 2013. (Vi har skrevet lidt om reformen andet steds i bladet) Til trods for at intentionerne med reformen og konsekvenserne ved indførelsen havde været kendt længe, var det først i allersidste øjeblik inden den 31. december 2012, at mange gode fleksjobansættelser kom i hus. Mange ting er ændrede ved de nye reformer, men som vi ser det, vil der ikke blive mindre brug for vores hjælp i fremtiden. Vi var i mange tilfælde medvirkende til de gode resultater, hvor arbejds - giverne fik de rigtige personer, til de job, de skulle have besat, og hvor medlemmerne blev ansat med de rigtige skånehensyn til overenskomstmæssige løn-, pensions- og arbejdsvilkår. Fritidsulykkesforsikring Hvis man kommer til skade, når man er på arbejdet, skal arbejdsgiveren anmelde ulykken til Arbejdsskadestyrelsen, og både egen læge og afdelingen kan også gøre det. Sker skaden derimod i fri - tiden, skal man selv anmelde den til sin fritidsulykkesforsikring vær opmærksom på, at man kan være dækket af flere forsikringer. Sørg for at ulykken anmeldes, selvom det i første omgang ser ud, som om der ikke er sket større skader. Der kan komme forværringer senere i livet, som kan henvises til en tidligere skade, men har den ikke været anmeldt, er der i sådanne tilfælde intet at gøre. Vi hjælper gerne med rådgivning i forbindelse med fritidsskader. Sørg for at ulykken anmeldes, selvom det i første omgang ser ud, som om der ikke er sket større skader. 18

A-kassens beretning Af A-kasseleder Anny Jensen Nedsat dagpengeperiode Dagpengeperioden er blevet nedsat fra 208 uger til 104 uger. Samtidig er kravet for igen at få dagpengeret sat op fra 962 timer til 1924 timer. Det betyder et helt års arbejde på fuld tid, før der igen er ret til dagpenge i 2 år. Vi syntes det er helt forkert, at man i en krisetid med meget arbejdsløshed halverer dagpengeretten og fordobler arbejdskravet. I 2012 har 12 medlemmer af de 36 udfaldstruede, mi - stet dagpengeretten. I første halvår af 2013 har vi 77 medlemmer, som står til miste dagpengeretten. Enkelte af dem kan have ret til seniorjob eller efterløn, og forhåbentlig vil flere komme i betragtning til et Akutjob. Men det er en meget ulykkelig situation for de medlemmer det rammer. Der vil være en del, som ikke vil have ret til kontanthjælp. Disse medlemmer kan muligvis have ret til uddannelse i en periode på op til 6 måneder. Forsørgelsen vil blive udbetalt af kommunen og beløbet vil svare til kontanthjælp. Vi forsøger af politisk vej at få ændret på forringelserne for de ledige. Tilbagebetaling af efterlønsbidrag Regeringen besluttede, at man fra 1. april 2012 til 1. oktober 2012 havde mulighed for at fravælge efterlønsretten, og i stedet få udbetalt efterlønsbidraget skattefrit. I vores afdeling valgt 1179 medlemmer at få udbetalt bidraget. I alt blev der udbetalt 51.976.090 kr. Mange har nok ment, at det var for usikkert, om efterlønnen ville bestå, men til gengæld har man så sagt ja til at arbejde indtil folkepensionen, som er på 67 år og muligvis står til yderligere udskydelse. Vi kan frygte, at mange vil have svært ved at arbejde, indtil folkepensionsalderen på grund af nedslidning. Seniorjob Ledige, der har ret til efterløn men mister dagpengeretten, når der er mindre end 5 år til de kan få efterløn, har ret til et Seniorjob. Et seniorjob kan kun være på en offentlig arbejdsplads, og den ansatte kan kun være i jobbet til efterlønsalderen er nået. I forbindelse med forhøjelsen af efterlønsalderen med virkning fra 1. januar 2013 fulgte alderen for ret til seniorjob med op. Det har betydet, at mange, der havde en forventning om at kunne få et seniorjob, mistede denne mulighed. I forbindelse med finanslovsaftalen har regeringen derfor sammen med Enhedslisten aftalt en særlig overgangsordning, som giver en bestemt aldersgruppe ret til seniorjob, selvom de pågældende ikke kan opfylde kravet om tidligst at have opbrugt deres dagpengeret fem år før den nye, forhøjet efterløns - alder. Hvem er omfattet? Medlemmer født fra den 1. juli 1955 til og med 31. december 1957, og Dagpengeperioden udløber 1. januar 2012 30. juni 2013, og Dagpengeperioden udløbet, efter medlemmet er fyldt 55 år. Selvvalgt uddannelse Den tidligere regering indførte et loft på 3500 kr. for et ugekursus. Hvis uddan- 19

GENERALFORSAMLING 18. MARTS 2013 nelsen kostede mere, havde man ikke ret til kurset. Dette loft fjernede den nye regering fra april 2012. Det betyder, at ledige medlemmer igen har mulighed for at tage truckcertifikat, stort kørekort o.l. Du kan efter eget valg deltage i op til 6 ugers uddannelse med dagpenge i de første måneder af et ledighedsforløb. Deltagelse i uddannelsen/ kurset skal finde sted: inden for de første 9 måneders sammenlagt ledighed, hvis du er fyldt 25 år, inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis du er under 25 år. Vi vil gerne opfordre alle ledige til at tage uddannelse. Søg på EUC Nordvestsjælland og Selandias hjemmesider. www.eucnvs.dk og www.selandia-ceu.dk eller henvend dig i afdelingen. Elektroniske blanketter Der vil i løbet af 2013 blive indført et nyt EDB system, som gør at alle blanketter skal udfyldes elektronisk. Vi har PC er i afdelingen og er parat til at hjælpe med at udfylde blanketterne. Kalender Vi har i afdelingen fået lavet den kalender der plejer at være i bladet, hvor alle udbetalingsdatoerne er påtrykt. Hvis du ikke allerede har fået den, er du velkommen til at hente den i afdelingen. Det samme gælder lommebogen, som du også kan hente i afdelingen. 63.000 kr. ekstra på pensionskontoen i PensionDanmark i 2012 Medlemmerne i Pension- Danmark kan her ved årets begyndelse glæde sig over, at pensions - opsparingen er vokset markant i 2012. I gennemsnit har medlemmerne fået næsten 63.000 kr. ekstra ind på pensionskontoen i 2012. Et typisk medlem, der gik ind i året med en pensionsopsparing på 320.000 kr., kan konstatere, at pensionsopsparingen i 2012 er vokset til 383.000 kr. Pensionsindbetalingerne udgør 32.000 kr., mens Pension- Danmarks investerings - afkast giver medlemmerne 31.000 kr. Selv om der hele tiden tales om krise og usikre økonomiske udsigter, så kan vi berolige og glæde med, at opsparingen til pension har det særdeles godt. For et typisk medlem er kontoen vokset med i alt 20 pct. Det skyldes både de solide pensionsindbetalinger på typisk 12 pct., som kommer via overenskomstaftalerne, samt et højt investerings - afkast, der går direkte videre til medlemmerne, siger adm. direktør Torben Möger Pedersen, PensionDanmark. Medlemmerne kan i øvrigt løbende følge med i, hvordan det går med pensionsopsparingen enten via login på pension.dk/dingenpension eller via Pension- Danmarks nye app, der fås på App Store til iphones og Android-mobiltelefoner. PensionDanmark A/S administrerer overenskomst- og virksomhedsaftalte arbejdsmarkedspensioner, sundhedsordninger og uddannelsesfonde for 592.000 medlemmer beskæftiget i 23.000 private og offentlige virksomheder og er et kundeejet selskab, hvor hele overskuddet går til medlemmerne. Præmieindtægterne udgjorde i 2009 10,3 mia. kr., og medlemmernes samlede opsparing har rundet 100 mia. kr. Læs mere på www.pension.dk 20

Faglig hjælp og service i 3F 3F er Danmarks stærkeste fagforening. Hvert år henter 3F tæt på to milliarder til medlemmerne i erstatninger. Faglige fordele i 3F 3F forhandler stærke overenskomster, som giver dig en god løn og rettigheder som løn under sygdom og barsel, feriefridage og meget andet 3F hjælper dig, hvis du får et problem på din arbejdsplads, en arbejdsskade eller en uberettiget opsigelse 3F kender dit fag. Vi kender din overenskomst og aftalerne på din arbejdsplads, fordi det er 3F, der har lavet aftalerne 3F kender dine uddannelsesmuligheder. Vi er specialister i uddannelse og efteruddannelse inden for dit fag 3F er tæt på dig. Vi har kontorer i 130 byer, hvor du kan få personlig betjening 3F a-kasse, hvor du altid får dine dagpenge til tiden Billige feriehuse og forsikringer. Rabat i 1.500 butikker Sammenlign faglig hjælp og service 3F KRIFA Det faglige hus Overenskomster Overenskomster på tusindvis Overenskomst på få Ingen af arbejdspladser. arbejdspladser. overenskomster Ca. 260.000 3F-medlemmer Ca. 5.000 Krifa-medlemer dækket af en 3F-overens- mer er dækket af en komst Krifa-overenskomst Erstatninger 5.516 kr. i gennemsnit 2.540 kr. i gennemsnit Vil ikke oplyse pr. medlem i 2011 pr. medlem i 2011 1,9 milliarder kr. 332 millioner kr. 344.396 medlemmer 131.092 medlemmer Kontorer 130 16 9 Specialister i dit Ja Nej Nej fag og branche Opmåling af Ja. Har eksperter på alle Nej Nej akkord løn- og akkordområder Tillids- Ja Nej Nej repræsentanter Kamp mod Ja Nej Nej løndumping 21

GENERALFORSAMLING 18. MARTS 2013 Budget 2013 2012 Kontingentindtægt 43.390.386 48.699.822 Kontingentafregning Forbund 31.322.790 36.310.008 Kontingent netto 12.067.596 12.389.814 Andre kontingentandele 282.000 242.000 Andre indtægter 20.000 18.000 Indtægter i alt 11.805.596 12.165.814 Personaleudgifter 9.351.877 9.189.029 Administrationsudgifter 586.783 784.931 Kontingentudgifter 244.000 324.000 Afdelingsblad 75.000 95.000 Person/Adm./Kont. I alt 10.257.660 10.392.960 Mødeaktivitet fagligt arb. 500.000 457.000 Mødeaktivitet refusioner 99.000 77.000 Mødeaktivitet i alt 401.000 380.000 Kursusaktiviteter 213.000 221.000 Refusion kursus 105.000 120.000 Kursusaktivitet i alt 108.000 101.000 Andre udgifter i alt 270.900 260.900 Omkostninger i alt 11.037.560 11.134.860 Primær resultat før afskriv/rente 768.036 1.030.954 Afskrivninger 0 20.000 Primær resultat 768.036 1.010.954 Finansielle poster 33.500 51.500 Resultat før ejendom 801.536 1.062.454 Ejendommens udgifter 487.000 525.000 Resultat før ex poster 314.536 537.454 Resultat før skat 314.536 537.454 Periodens resultat 314.536 537.454 22

Kontingent 2013 I 3F Kalundborg ændres kontingenterne kun med de reguleringer som Staten har udmeldt. Der er ingen ændringer i kontingentet til Afdelingen. Kontingent stiger pr. måned med Kr. 0,00 til Forbundet Kr. 5,00 til A-kassen (Staten) Kr. 7,00 til Efterlønsbidrag (Staten) Kr. 9,00 til ATP (Staten) Kr. 0,00 til Afdelingen Kontingentet for fritidsulykkesforsikringen er uændret 42,50 kr. pr. måned. Her er eksempler på de kontingentsatser der er de mest anvendte Fuldtid forbund, a-kasse og efterlønsbidrag Kr. 1.338,50 (stigning på 3 kr. pr. måned) Fuldtid forbund og a-kasse Kr. 871,50 (fald på 4 kr. pr. måned) Fuldtid o/60 forbund, a-kasse m/ efterløns bevis Kr. 871,50 (fald på 4 kr. pr. måned) Elever forbund, a-kasse og efterløn Kr. 499,50 (stigning på 7 kr. pr. måned) Elever forbund og gratis a-kasse Kr. 32,50 (samme pris) Elever forbund og a-kasse Kr. 502,50 (fald på 4 kr. pr. måned) Fuldtid forbund Kr. 401,50 (samme pris) Fuldtidskontingent Forbund kr. 221 Afdeling kr. 180,50 A-kasse kr. 367 Efterløn kr. 467 Administration kr. 97 ATP kr. 6 Efterløn Administration ATP Forbund Afdeling A-kasse Hvis du ønsker at vide din kontingentpris i 2013, kan du henvende dig til afdelingen. Kender du unge der er startet på en uddannelse, så kontakt os for et fagligt medlemskab. Det kan ofte kombineres med gratis medlemskab af A-kassen, og retten til dagpenge ved ledighed efter endt uddannelse, hvis betingelserne er opfyldt. Du kan måske også have ret til dagpenge ved afbrudt uddannelse. Hvis du er i uddannelse, på kontanthjælp eller uden indtægt, så kontakt os og hør om mulig - heden for nedsat kontingent. Skulle du af en eller anden årsag komme bagud med dit kontingent, så kontakt afdelingen, så kan vi måske finde en løsning. 23

Jubilarfest 2013 Igen i år har vi fornøjelsen af at invitere jubilarer med ledsager til fest. Alle medlemmer der i 2012 havde 25, 40 eller 50 års medlemskab af et LO-forbund inviteres derfor til en festlig dag, lørdag den 25. maj 2013, kl. 18.00. Sæt derfor allerede nu kryds i kalenderen, hvis du havde jubilæum sidste år. Det er yderligere en betingelse, at man har minimum 1 års medlemskab af afdelingen. Hvis du havde jubilæum sidste år, vil du få tilsendt en indbydelse til dagen, med de nærmere detaljer om tilmelding til arrangementet. De medlemmer, vi har registreret som jubilarer, fremgår af listen. Vi har stadig et problem med at finde data på medlemmer som har været medlem i en anden afdeling eller a-kasse. Hvis du ikke er på listen, og du mener at du havde jubilæum i 2012, beder vi dig om at kontakte afdelingen, med oplysninger om medlemskab. Arrangementet afvikles traditionen tro på Bromølle Kro, hvor der serveres en pragtfuld middag, og der vil blive underholdning i løbet af aftenen. I år har vi følgende 25 års jubilarer Alice K. Jørgensen Anders Kaae Anne Ziegler Jensen Arne Petersen Bente Nielsen Bente Nielsen Birgitte Lis Hansen Birthe Nordahl Olsen Brian Bekker Lanther Brian Seneca Selle Charlotte Jensen Claus Kjeld Thorkildsen Ellen Pedersen Ester Jensen Finn Harpsøe Flemming Høj Frank Martin Sørensen Grethe Lissa Jensen Hanne Qvist Hans Erik Nielsen Hans Henrik Sørensen Hans Jørgen Hansen Helen Volsing Andersen Henrik Christensen Ilse Andersen Jan Andersen Jens Hansen Jens Poulsen Jens Viggo Løvmose Krygsbak Jette Høndrup Andersen Jette Lilleskov Rasmussen Jette Pia Andersen Jim Kleendal John Michael Frede Judith Pedersen Jørgen Ruby Karen Lis Poulsen Ketty Ellen Borch Larsen Kim Abrahamsen Knud Nielsen Lars Illum Christensen Leif Hundstrup Pedersen Lene Sørensen Lianne Maria Funch Lilli Rasmussen Lone Beenfeldt Bisholm Lorenz Frederich Sørensen Mai Britt Charl Jensen Michael Egon Nielsen Michael Pedersen Ole Christian Nielsen Ole Lundgård Peter Lau Lauersen Poul Erik Andersen Rudi Stauersbøll Kristensen Sebrina Gina Frederiksen Sten Hansen Susanne Appelgren Susanne Jensen Susanne Kjær Jensen Susanne Pia Ejlersen Søren Flemming Pedersen 50 års jubilarer Bent E Madsen Bjarne Moll Nielsen Bruno Jørgensen Carit Nielsen Finn O.B. Jensen Jørgen Chr. Gericke Leif Kubel 24